C.C.2.3.2.2 Bygningshåndværkere, entreprenører m.fl.

Dette afsnit omhandler praksis, hvor spørgsmålet har været, om det arbejde, som bygningshåndværkere, entreprenører m.fl. har præsteret, kan anses for igangværende arbejde for fremmed regning, og dermed, hvornår vederlaget skal beskattes.

Afsnittet indeholder:

Se også

Se også afsnit C.C.2.3.2.1 om igangværende arbejder for fremmed regning og postens indvirkning på indkomstopgørelsen, hvor regler og praksis for bl.a. bygningshåndværkere, entreprenører m.fl. er omtalt.

Praksis for, om bygningshåndværkere, entreprenører m.fl. er anset for at drive virksomhed med igangværende arbejder for fremmed regning

En virksomhed, som modtog affald fra kunder, der til gengæld betalte et beløb til virksomheden, blev anset for indkomstskattepligtig af vederlaget på tidspunktet for modtagelsen af affaldet - og betalingen. Landsskatteretten fandt nemlig, at selskabet allerede ved at modtage affaldet havde ydet det, den var forpligtet til ifølge aftalen, og derfor havde erhvervet et endeligt og ubetinget krav på vederlaget. De omkostninger, som virksomheden efterfølgende havde til sortering, bearbejdelse, salg og slutdeponering, var kunderne uvedkommende og blev anset for almindelige driftsomkostninger, som virksomheden kunne fratrække løbende. Se TfS 1994, 409 LSR.

Eksempel

En vognmand aftaler med en række landmænd at køre roer til en sukkerfabrik for en nærmere fastsat pris pr. kørt, vejet ton. Arbejdet strækker sig henover et årsskifte. Selv om arbejdet først afsluttes fx i januar året efter, anses det ikke for et igangværende arbejde, som først skal indtægtsføres i året efter, når vognmanden har aftalt fast pris pr. kørt ton og det er muligt ved hjælp af vejesedler at opgøre det nøjagtige tilgodehavende pr. 31. december.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1994, 409 LSR

En virksomhed, der modtog affald fra kunder, der ved afleveringen betalte virksomheden herfor, blev ikke anses for at drive virksomhed med igangværende arbejder for fremmed regning, fordi den allerede ved at modtage affaldet, havde opfyldt aftalen med kunderne. Det modtagne vederlag skulle derfor indtægtsføres i modtagelsesåret, og de senere driftsomkostninger i forbindelse med efterbehandling af affaldet blev anset for almindelige løbende driftsudgifter.