Dokumentets metadata

Dokumentets dato:13-12-2011
Offentliggjort:09-01-2012
SKM-nr:SKM2012.23.SR
Journalnr.:11-191989
Referencer.:Statsskatteloven
Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Personalegoder, fri el-cykel

Skatterådet bekræfter, at fri el-cykel som arbejdsgiver stiller til rådighed for den ansatte til privat brug, herunder til befordring mellem hjem og arbejde, skal beskattes, medmindre el-cyklen udelukkende stilles til rådighed for erhvervsmæssig befordrin


Spørgsmål:

Vil social- og sundhedspersonale i X Kommune blive skattepligtige af el-cykel som medtages på bopælen?

Svar:

Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Kommune udbetaler pt. skattepligtig cykelgodtgørelse til blandt andet social- og sundhedspersonale, der benytter egen cykel i forbindelse med tjenesten. Da der er en betragtelig fast løbende udgift ved denne ordning, så påtænker kommunen som ansættelsesmyndighed, at indkøbe og vedligeholde el-cykler til de medarbejdere, som pt. er omfattet af ordningen med brug af egen cykel. Da de berørte medarbejdere ikke møder ind på fast mødested, men starter og slutter i private hjem (ikke nødvendigvis samme rute hver dag), så rejses der nogle spørgsmål, da det i givet fald vil være mest hensigtsmæssigt, at medarbejderne tager el-cykler med hjem efter at have gennemført dagens rute.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har ikke anført bemærkninger hertil.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Der spørges om, hvorvidt medarbejderne vil blive skattepligtige af værdien af arbejdsgiverbetalte el-cykler, der medtages på bopælen.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2011. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved lov nr. 554 af 1. juni 2011 er der vedtaget endnu en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder. Den nye bagatelgrænse har virkning fra og med indkomståret 2011. Efter den nye bagatelgrænse er det ikke en betingelse, at godet i overvejende grad er til brug for arbejdet.

Den nye bagatelgrænse for mindre personalegoder gælder ved siden af bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder, idet et personalegode dog ikke kan omfattes af begge bagatelgrænser.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvorefter goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Praksis

I SKM2010.808.SR bekræftede Skatterådet, at såfremt A A/S køber en cykel og stiller denne til rådighed for sin medarbejdere, vil medarbejderen blive beskattes af cyklens værdi. Den udleverede cykel kan dog indgå som indtægt i medarbejderens hobbyvirksomhed. Samtidig vil cyklen, der bruges i medarbejderens hobbyvirksomhed, blive anset for en fradragsberettiget udgift.

I SKM2009.727.SR har Skatterådet taget stilling til en række spørgsmål vedrørende beskatning af fri cykel, herunder om fri cykel kunne indgå i en kontantlønsnedgang samt om afskrivningslovens regler kunne anvendes ved værdiansættelse af fri cykel.

I SKM2009.525.SR bekræftede Skatterådet, at virksomheden kan tilbyde sine medarbejdere cykler og betaling af abonnement for motionscenter som kontantlønnedgang, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

I SKM2009.512.SR kan Skatterådet bekræfte, at der ikke vil ske beskatning af arbejdstagere i X, når de benytter en scooter og dertilhørende tøj/udstyr, som er stillet til rådighed af X, og scooteren og tøjet/udstyret udelukkende bliver benyttet i arbejdstiden i arbejdsøjemed. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at der vil ske beskatning af arbejdstagerens brug af scooteren mellem arbejdstagerens sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Skatterådet kan også bekræfte, at der vil ske beskatning af arbejdstagerens brug af scooteren og tøj/udstyr, når der køres mellem bopælen og direkte ud til borgerne/kunderne, medmindre der er tale om erhvervsmæssig kørsel, herunder at arbejdstagerne falder ind under 60 dages reglen i Ligningslovens § 9B, stk. 1, litra a.

I SKM2003.126.ØLR blev Skatteyderen anset for skattepligtig i henhold til LL § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. SL § 4, litra b, 1. pkt., af værdien af fri motorcykel ejet af sagsøgerens hovedaktionærselskab, som af selskabet blev stillet til skatteyderens fri rådighed.

Bevisbyrden for, at motorcyklen ikke var anvendt privat, påhvilede skatteyderen (dvs. samme retsstilling som efter LL § 16, stk. 4), og denne var ikke løftet ved det fremlagte efterkonstruerede kørselsregnskab og forklaringerne i øvrigt.

Skønnet over den skattemæssige værdi blev ikke tilsidesat som værende udøvet på urigtigt grundlag eller åbenbart urimeligt.

Afgørelser vedrørende bagatelgrænsen i ligningslovens § 16 stk. 3:

I SKM2011.418.SR kan Skatterådet ikke bekræfte, at X tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt. [red. nu "5. og. 6. pkt."] Dette gælder endvidere øvrige tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X tv-programpakker og øvrige programpakker. Skatterådet bekræfter, at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3. 2. pkt. kan anvendes vedrørende A A/S' tv-programpakker, da udbyder og arbejdsgiver er samme juridiske enhed.

SKM2008.1034.SR A, der er grossist med golfudstyr, ønsker at stille golfkontingent til rådighed for medarbejderne i deres ansættelsestid, fordi det er vigtigt for A, at de ansatte har en meget høj viden og kendskab samt interesse for golfudstyr og golfspillet generelt. Medlemskabet til golfklubben kan anvendes både indenfor og udenfor arbejdstiden. Skatterådet finder, at golfkontingentet er et skattepligtigt personalegode omfattet af SL § 4 og LL § 16, fordi det vil medføre en besparelse i de ansattes privatforbrug. Da betalingen af golfkontingentet ikke anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, vil bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke kunne finde anvendelse. Det bemærkes, at kontingentudgiften på kr. 5.800 også beløbsmæssigt vil overskride bagatelgrænsen, der udgør kr. 5.400 for indkomståret 2008.

I SKM2006.637.SR bekræftede Skatterådet, at der skulle ske beskatning hos medarbejderne af tyverialarmer, som arbejdsgiveren påtænkte at installere i udvalgte medarbejderes hjem med henblik på sikring af arbejdsgiverens aktiver og fortrolige materiale, når dette befandt sig i medarbejdernes hjem. Tyverialarmerne kunne ikke anses for omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Begrundelse

Privat befordring:

Når der er tale om, at arbejdsgiver stiller en el-cykel til rådighed for transport mellem sædvanlig arbejdsplads og bopæl (privat befordring) er der skattemæssigt tale om fri befordring.

I afgørelse fra Skatterådet, gengivet som SKM2009.512.SR fandt Skatterådet, at der er en formodning for privat rådighed over en scooter, når denne medtages på bopælen, jf. tillige afgørelse fra Østre Landsret, gengivet som SKM2003.126.ØLR . I en afgørelse fra Skatterådet, gengivet som SKM2009.727.SR , fandt Skatterådet ligeledes, at der er en formodning for privat rådighed over en cykel, når denne medtages på bopælen. Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at en el-cykel ligesom en scooter, motorcykel og cykel, er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3.jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Når den ansatte således må medtage el-cyklen på bopælen, er der en formodning for, at el-cyklen også er til rådighed for privat anvendelse. Dette tydeliggøres ved, at den ansatte kan og vil anvende el-cyklen til befordring mellem hjem og arbejdssted. Denne formodning har den ansatte, med tilstrækkelig sikkerhed, meget vanskeligt ved at afkræfte, hvorfor der skattemæssigt vil være tale om privat anvendelse.

Transporten mellem hjem og et fast arbejdsplads er således privat og dermed omfattet af ligningslovens § 9 C. Anvendes cyklen til kørsel mellem bopæl og en fast arbejdsplads er der tale om arbejdsgiver betalt transport (fri befordring) mellem hjem og arbejdssted, jf. ligningslovens 9 C, stk. 7. Fri befordring beskattes som udgangspunkt kun, hvis der tages befordringsfradrag. Beskatningen sker med et beløb, der svarer til befordringsfradraget for denne strækning.

Såfremt der alligevel foretages befordringsfradrag skal værdien af fri el-cykel beskattes særskilt.

Da el-cyklen ikke er til eje for den ansatte, men har karakter af lån af et formuegode, skal den skattemæssige værdi af el-cyklen fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det fri marked, jf. cirkulære til ligningslovens nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.3 og Skatteministeriets juridiske vejledning, 2011-2, afsnit C.A.5.14.3 .

De ansatte vil herefter skulle beskattes af et beløb, der svarer til lejeprisen for en tilsvarende cykel, inklusiv service, vedligeholdelse mv. for hele låneperioden. Da der ikke umiddelbart er udbydere, der langtidsudlejer cykler i Danmark, vil en normal korttidsleje ganget op med rådighedsperioden, efter Skatteministeriets opfattelse, kunne blive væsentlig højere end købsprisen for cyklen, hvorfor der vil skulle foretages en konkret skønsmæssig vurdering af en rimelig lejepris for præcis den type cykel, der stilles til rådighed for den enkelte ansatte og for den konkrete periode.

Skatteministeriet kan imidlertid ikke ud fra de foreliggende oplysninger vurdere, hvilken lejepris, der kan fastsættes for hver enkelt el-cykel og dermed for hver enkelt medarbejder og rådighedsperiode. Dette må afgøres konkret.

Erhvervsmæssig befordring:

Er der derimod tale om erhvervsmæssig befordring, dvs. befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder, befordring mellem arbejdspladser, vel at mærke for samme arbejdsgiver, og befordring inden for samme arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, skal den ansatte ikke umiddelbart beskattes af fri el-cykel, når der er tale om erhvervsmæssig befordring.

Det betyder, at såfremt der hele tiden køres til skiftende arbejdspladser, er der tale om erhvervsmæssig befordring, og arbejdstageren bliver i så fald ikke beskattet af fri el-cykel, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3. Det forudsættes herved at el-cyklen ikke må og ikke bruges privat.

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted (hos samme klient på samme adresse) 60 dage indenfor de forudgående 12 måneder, anses arbejdspladsen fra og med dag 61 for fast og befordringen dermed for privat. Der begynder en ny 60 dages periode, når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden arbejdstageren sidst har været på en bestemt arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 2.

Skatteministeriet kan dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger fastslå, om der udelukkende er tale om erhvervsmæssig befordring. Dette må afgøres konkret for hver enkelt medarbejder, men forudsættes det at ovenstående betingelser er opfyldt, skal der ikke ske beskatning af fri el-cykel.

Bagatelgrænser:

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. vil ikke finde anvendelse, da værdien af eventuel fri el-cykel for et helt år, efter Skatteministeriets opfattelse, vil overstige 1.000 kr. pr. år, som er bagatelgrænsen for denne type personalegoder.

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2011-2, afsnit C.A.5.2 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder er imidlertid anført, at:

..."For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål (Skatteministeriets fremhævning), skal ikke medregnes". Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette følger også af praksis. Se afgørelser herom fra Skatterådet, gengivet som SKM2011.418.SR , der henviser til SKM2008.1034.SR og SKM2006.637.SR ..."

Videre fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, er goder som er omfattet af de særlige værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, som fx fri bil, fri sommerbolig m.fl. Fri el-cykel er derimod ikke undtaget fra nævnte bagatelgrænse.

For de medarbejdere, hvor der skal ske beskatning af fri el-cykel, dvs. for de medarbejdere, hvor der ikke udelukkende er tale om erhvervsmæssig befordring, er det derfor som udgangspunkt Skatteministeriets opfattelse, at el-cyklerne i overvejende grad kan anses at være ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Det er herved forudsat, at medarbejderne alene har cyklerne med hjem, når el-cyklen anvendes som transportmiddel i det daglige arbejde.

Det betyder, at såfremt værdien af den enkelte el-cykel i det enkelte års rådighedsperiode sammen med andre arbejdsrelaterede personalegoder ikke overstiger kr. 5.500 (2011-niveau), vil der i denne situation alligevel ikke ske beskatning af fri cykel.

Skatteministeriet kan imidlertid ikke ud fra de foreliggende oplysninger vurdere, hvorvidt ovenstående betingelser om bagatelgrænsen vil være opfyldt for hver enkelt medarbejder i social og sundhedsforvaltningen. Dette må bero på en konkret vurdering for hver enkelt medarbejder.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et se sagsfremstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.