Dokumentets metadata

Personalegoder, slankebehandling

Skatterådet kan bekræfte, at en arbejdsgiverbetalt behandling af ansatte med diagnosen BED og misbrugsbehandling til svært overvægtige med andre grader af spiseforstyrrelser og madmisbrug, kan ske skattefrit, når behandlingen sker efter lægehenvisning fra egen læge.Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at arbejdsgiverbetalt behandling til ovennævnte personer kan ske skattefrit, når behandlingen sker efter vurdering fra behandlingscentrets egen psykolog, idet der i denne situation ikke er tale om uvildig lægehenvisning som omhandlet i ligningslovens § 30.Skatterådets bindende svar offentliggøres i en redigeret og forkortet version.

Spørgsmål:

1. Er klienter på X behandlingscenter skattepligtige af en arbejdsgiverbetalt behandling til personer med diagnosen BED og misbrugsbehandling til svært overvægtige med andre grader af tvangsoverspisning og madmisbrug, når behandlingen sker efter lægehenvisning fra egen læge?
2. Er klienter på X behandlingscenter skattepligtige af en arbejdsgiverbetalt behandling til personer med diagnosen BED og misbrugsbehandling til svært overvægtige med andre grader af tvangsoverspisning og madmisbrug, når behandlingen sker efter vurdering fra centerets egen psykolog?

Svar:

1. Nej.
2. Ja.

Skatterådets bindende svar offentliggøres i en redigeret og forkortet version.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X behandlingscenter tilbyder behandling af mennesker med diagnosen BED og misbrugsbehandlinger til svært overvægtige med andre grader af tvangsoverspisning og madmisbrug.

Behandlingen udbydes i to forskellige forløb:

Model A: 38 behandlingsdøgn fordelt over 1 år. Samlet pris: 66.000 kr. inkl. Internet rådgivning.

Model B: 20 behandlingsdøgn fordelt over 1 år. Samlet pris 36.000 kr. inkl. Internet rådgivning.

Forudsætning for indskrivning til behandling:

1. Henvisning fra egen læge
2. Visitationssamtale: Klienten gennemgår en visitationssamtale/screening ved behandlingscentrets ledende psykolog, hvor egnethed til kognitiv behandling vurderes og godkendes.

Behandlingens indhold:

Grundstammen for behandlingsformen er den kognitive adfærdsterapi, der er en effektiv psykoterapeutisk metode, der har vundet stor udbredelse de senere år. Under den overskrift er der dog mange varianter, og madmisbrugsbehandlingen bygger i særdeleshed på et allerede kendt princip fra andre typer misbrugsbehandlinger. Behandlingen omfatter følgende hovedkomponenter:

• Tilbagefalds-forebyggelse: der har til formål at styrke individet i sin kamp for at komme ud af en negativ og dysfunktionel adfærd - og kunne fastholde forandringen.
  
  
• Opmærksomhedstræning (Mindfuldness): opøver evnen til selvregulering, impulskontrol og klar til at træffe beslutninger.
  
  
• Træning af sociale færdigheder: vigtigt for at kunne opnå og fastholde støtte, såvel som at sige fra overfor "dårligt selskab".
  
  
• Individuelle arbejdspunkter: rummer muligheden for at arbejde med de mest belastende personlige problemstillinger i sammenhæng med de øvrige fastlagte arbejdspunkter.
  
  
• Fokus på personlighedstræk (dobbelt fokus): problematiske træk og indgroede indstillinger udredes og det terapeutiske arbejde med problemadfærden inddrager de begrænsninger, der stammer herfra.

Andre typer misbrugsbehandlinger er udviklet over mange år fx i forbindelse med alkoholmisbrug. Selvom der er mange paralleller er der også markante forskelle fra denne gruppe og gruppen af personer med "madmisbrug".

Centret har endnu ikke påbegyndt behandling.

Behandlingen er den første af sin art i Danmark.

Behandlingen henvender sig til samme målgruppe, som indtil november 2010, kunne indstilles til operation.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har ikke anført bemærkninger til dette punkt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at arbejdsgiverbetalt behandling af overvægt mv., der sker efter lægehenvisning ikke beskattes.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, fri telefon, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau) årligt jf. LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2010.583.SR bekræftede Skatterådet, at virksomheden A A/S's medarbejderes benyttelse af selskabet B ApS's vagtlægekoncept kan ske skattefrit, idet det vurderes, at konceptets omfang ligger inden for den lægefagligt begrundede behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, som nævnes i ligningslovens § 30.

Skatterådet bekræftede endvidere, at A's betaling af arbejdstagernes behandling hos speciallæger og ambulatorier mv. kan ske skattefrit for arbejdstagerne, såfremt arbejdstagerne er henvist til disse speciallæger og ambulatorier mv. af læger fra B ApS.

I SKM2010.398.SR har Skatterådet taget stilling til en række spørgsmål om de skattemæssige forhold for såvel ansatte som borgere, der deltager i et satspuljeprojekt om sundhed, der bl.a. består af motion i eksterne motionslokaler og madlavningskurser. En kommune har ansøgt Staten om del af de midler, der er afsat til sundhedsprojekter som led i et sundhedspolitisk forebyggende initiativ.

I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

SKM2003.417.LR Et A/S ønskede svar på et antal spørgsmål vedrørende en sundhedsordning, som selskabet påtænkte at tilbyde medarbejderne. Et af spørgsmålene var, om ordningen kunne udbydes i en forsøgsperiode i én af flere divisioner i selskabet og dermed kunne betragtes som en generel ordning omfattet af ligningslovens § 30. Ligningsrådet udtalte, at såfremt der faktisk ville blive indhentet en lægeerklæring, jf. § 30, stk. 4, i forbindelse med de konkrete sundhedstilbud, ville ordningen kunne anses for omfattet af ligningslovens § 30. Ligningsrådet fandt, at selskabets hensigt om at tilbyde ordningen til alle medarbejderne, såfremt ordningen blev en succes i forsøgsperioden, måtte tages som udtryk for, at selskabet opfyldte betingelsen i ligningslovens § 30, stk. 3, om, at udgiften skulle afholdes som led i selskabets generelle personalepolitik. Ligningsrådet fandt, at også den anden betingelse i stk. 3 om, at udgiften afholdes over for alle virksomhedens medarbejdere, var opfyldt i forsøgsperioden, fordi der var tale om et generelt tilbud til samtlige ansatte i en bestemt enhed og ikke om et tilbud til f.eks. kun én personalegruppe i selskabet. Den pågældende division var en selvstændig enhed med forskellige personalegrupper og ca. 325 ansatte. Divisionen havde et selvstændigt forretningsområde med egen produktion, en udviklingsafdeling og en kvalitetsafdeling.

I SKM2001.254.LR fandt Ligningsrådet, at hvis arbejdsgiveren indgår aftale med et selskab, der udbyder et sundheds- og velværekoncept, som indebærer at de ansatte tilbydes en læge- og helseservice, vil behandlingerne være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Begrundelse:

Personalegoder omfatter, som udgangspunkt, således også en arbejdsgivers betaling af medarbejdernes private sundhedsudgifter.

Statsskattelovens § 4:

En lønmodtager vil således som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelse mv. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig heraf.

Efter statsskattelovens praksis, kan der dog blive tale om skattefrihed, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, jf. Skatteministeriets ligningsvejledning, afsnit, afsnit A.B.1.9.24.

Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at uagtet at medarbejderne ændrer deres kost, motionsvaner mv. som følge af rådgivningen, og dette på sigt kan føre til en reduktion af sygefravær, kan kurser i omlægning af kost og motion med henblik på at opnå vægttab ikke anses for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader omfattet af den nævnte praksis efter statsskattelovens § 4.

Almindelig personalepleje:

Det fremgår Skatteministeriets cirkulære 72. af 17. april 1996 pkt. 12.4.1 og 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16. Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen kan efter Skatteministeriets praksis falde herunder.

Efter personaleplejefritagelsesreglen skal følgende tre betingelser være opfyldt:

1) Godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi

2) Godet må kun være til rådighed på arbejdspladsen og

3) Det skal være stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje

I nærværende sag er der imidlertid tale om et længerevarende behandlingsforløb med en større økonomisk værdi, der kan henføres til den enkelte medarbejder, hvorfor det allerede af den grund ikke er omfattet af personaleplejefritagelsesreglen.

Ligningslovens § 16, stk. 3:

Endvidere bemærkes, at SKAT ikke finder, at de pågældende kurser er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, om skattefrihed for arbejdsrelaterede goder, da kursustilbuddet om forbedret trivsel og sundhed på arbejdspladsen via omlægning af kost og motion med henblik på vægttab ikke kan anses for hovedsageligt at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved lov nr. 554 af 1. juni 2011 er der vedtaget endnu en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder. Den nye bagatelgrænse har virkning fra og med indkomståret 2011. Efter den nye bagatelgrænse er det ikke en betingelse, at godet i overvejende grad er til brug for arbejdet.

Den nye bagatelgrænse for mindre personalegoder gælder ved siden af bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder, idet et personalegode dog ikke kan omfattes af begge bagatelgrænser.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvorefter goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. vil imidlertid ikke kunne finde anvendelse i nærværende sag, da værdien af den omhandlede behandling overstiger 1.000 kr. pr. år, som er bagatelgrænsen for denne type personalegoder.

LL § 31:

Endelig kan udgifter til arbejdsgiverbetalt uddannelse og kurser være omfattet af ligningslovens § 31. Det gælder dog ikke, hvis uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren. Dette må afgøres konkret, men de kurser, der normalt vil være undtaget fra ligningslovens § 31 er kurser som generelle velfærdsforanstaltninger og kurser om livskvalitetsforbedringer. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at de i nærværende sag omhandlede kurser således ikke vil være omfattet af ligningslovens § 31.

LL § 30:

I ligningslovens § 30 er der ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning.

Det betyder, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derudover er arbejdsgiver betalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden under nærmere angivne betingelser. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderens har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst

Af lovbemærkningerne til ligningsloven § 30, lov nr. 389 af 6/6 2002 L 97-2 2001/02 punkt 3.2. bl.a. følgende:

..."3.2. Betingelser for skattefrihed

Det er for det første en betingelse for skattefriheden for behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Tilsvarende skal gælde for så vidt angår sygdomsforebyggende behandlinger. Kravet om lægehenvisning stilles i forvejen i adskillige tilfælde, for at en behandling er omfattet af de eksisterende sundhedsforsikringer, ligesom det er en betingelse for vederlagsfri behandling i det offentlige sundhedsvæsen.

Foruden behandlinger for somatiske sygdomme vil også arbejdsgiverbetalt behandling for psykiske lidelser kunne være omfattet af skattefriheden, forudsat at behandlingen sker hos en psykolog med autorisation efter dansk ret eller en psykiater..."

Dette indebærer, at psykologen foruden at have bestået kandidateksamen har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed, som nærmere er bestemt af Psykolognævnet, jf. §§ 1 og 2 i lov om psykologer.

Ad. Spørgsmål 1:

For så vidt angår behandling efter lægehenvisning fra egen læge, vil denne type henvisning opfylde betingelsen i ligningslovens § 30 om lægehenvist behandling.

Endelig er der i ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, opstillet en række yderligere betingelser, der dog skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

Skatteministeriet kan imidlertid ikke ud fra de foreliggende oplysninger vurdere, hvorvidt den enkelte arbejdsgiver vil opfylde ovenstående betingelser. Dette må afgøres konkret for den enkelte virksomhed. Forudsættes det, at betingelserne er opfyldt, vil den omhandlede ordning samlet set, opfylde betingelserne i ligningslovens § 30, således at klienterne ikke vil blive beskattet af arbejdsgiverbetalt behandling af omhandlede sygdomme.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. Spørgsmål 2:

For så vidt angår behandling efter en vurdering af centrets egen psykolog, skal det vurderes, hvorvidt denne form for henvisning opfylder betingelser i ligningslovens § 30, om en uvildig lægehenvisning.

Som tidligere nævnt, er det i ligningslovens § 30 anført, at der skal foreligge en lægehenvisning som betingelse for skattefriheden. Dette gælder også ved behandling hos psykolog eller psykiater, hvorved der yderligere gælder, at disse skal have autorisation efter dansk ret, for at kunne behandle. Hvis behandlingen sker hos en psykolog, der er etableret i udlandet, er der et krav om kvalifikationer, der svarer til dem, en dansk autorisation indebærer.

Der er således ikke i bestemmelsen fastsat regler om, at en psykolog selv kan foretage henvisninger, men alene at der kan blive henvist til behandling hos denne.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at når visitering af patienter til behandling på X behandlingscenter alene sker ved en visitationssamtale hos centerets egen psykolog, er der ikke tale om uvildig lægehenvisning som omhandlet i ligningslovens § 30.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et ja.

Skatteministeriet skal dog bemærke, at der den 21. november 2011 blev fremsat lovforslag (L 31) om ændring af ligningslovens § 30, om arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer mv. De foreslåede ændringer betyder, at der fra og med indkomståret 2012 alene er skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling til medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. Det betyder, at den omhandlede disposition om arbejdsgiverbetalt slankebehandling i givet fald ikke længere vil være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 30.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.