Dokumentets metadata

Maskeret udbytte - godskrivning mellemregningskonto - fri bil - hovedanpartshaver - køb bil af arbejdsgiver til underpris

Retten fandt, at sagsøgeren med rette var blevet beskattet af maskeret udbytte vedrørende kr. 300.000 i indkomståret 2001, og at sagsøgeren var skattepligtig af forskellen på købsprisen og markedsprisen vedrørende en bil, som sagsøgeren købte af sin arbejdsgiver i 2001.Sagen vedrørte herudover et spørgsmål om fri bil, hvor retten fandt, at en bil som udgangspunkt ikke kan anses for at blive anvendt privat, når der ikke betales afgift for privat anvendelse. Retten bemærkede, at der blev betalt privatbenyttelsesafgift frem til den 11. december 2001, at bilen blev erhvervet med henblik på privat anvendelse, idet bilen var blevet købt som erstatning for en anden bil, som havde været til rådighed for privat anvendelse, at bilen var placeret på eller i nærheden af sagsøgerens bopæl, der samtidig var adresse for selskabet, og at sagsøgerens ægtefælle efter forklaringen havde rådighed over husstandens anden bil. Under disse omstændigheder fandt retten, at sagsøgte havde godtgjort, at sagsøgeren havde haft privat rådighed over bilen i 2002, hvorfor det var op til sagsøgeren at bevise, at bilen faktisk ikke havde været anvendt privat. Denne bevisbyrde var ikke løftet, hvorfor retten fandt, at sagsøgeren skulle beskattes af værdien af fri bil for så vidt angik 2002.

Parter

A
(Advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Rifbjerg Erichsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, hvorvidt sagsøger skal beskattes af maskeret udbytte, hvorvidt sagsøger skal beskattes af værdien ved privat erhvervelse af en bil, som havde været stillet til fri rådighed for sagsøger, og hvorvidt sagsøger skal beskattes af fri bil i 2002.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 300.000 kr., og at sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 nedsættes med henholdsvis 212.000 kr. og 57.000 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Sagen er anlagt den 21. december 2010 ved byretten i ...1 og henvist til byretten i ...2 efter parternes procesaftale.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 25. maj 2010. Det fremgår blandt andet af afgørelsen, hvor klageren er sagsøger:

"...

Maskeret udlodning

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at H1 ApS i 2001 af G1.1 A/S købte et koncept vedrørende analyse af teleydelser samt løbende konsulentbistand vedrørende konceptet af samme selskab. Det er videre oplyst, at H1 ApS aktivitet med analyse af teleydelser i 2001 førte til indtægter på i alt 182.000 kr., og at der i efterfølgende indkomstår blev indgået leverandørkontrakter med bl.a. Orange, Sonofon, TDC og Telia. Konceptet, der er videreudviklet og udbygget, udføres nu i datterselskabet H2 A/S. Gennem årene har aktiviteten genereret indtægter på ca. 70 mio. kr.

Opkrævningen for det købte koncept samt konsulentbistanden skete via faktura udstedt af G1.1 A/S' udenlandske moderselskab, G1 Limited, Gilbraltar. G1 Limited sendte således en faktura på 300.000 kr. til H1 ApS, hvor beløbet er udgiftsført via et internt efterposteringsark. Udgiften er på fakturaen angivet at vedrøre konsulentarbejde for G2. Beløbet er fra klagerens private bankkonto overført til en konto i Jyske Bank på Gibraltar, og beløbet er godskrevet på klagerens mellemregningskonto med H1 ApS.

Der er fremlagt udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende G1.1 A/S, hvoraf fremgår, at G1 Limited er en af stifterne af G1.1 A/S. Endvidere er fremlagt kopi af analyse udført af G1.1 A/S, hvoraf fremgår, at hovedbeskæftigelsen i dette selskab er analysevirksomhed med speciale inden for teleydelser, samt kopi af analyse foretaget af G3 ApS.

Der er desuden fremlagt kopi af ToldSkats brev af 2. september 2002, hvorved ToldSkat i forlængelse af kontrolbesøg i H1x ApS (det senere H1 ApS) foretog momskorrektion (moms af EU-varekøb og købsmoms) af fakturabeløbet på 300.000 kr.

For så vidt angår betalingen af fakturaen er oplyst, at klageren via sin positive mellemregning lånte selskabet til afregning af beløbet overfor G1.1 A/S / G1 Limited. Der er i den forbindelse fremlagt kopi af mellemregningskontoen, hvoraf bl.a. fremgår, at der i december 2001 blev indskudt 300.000 kr. i selskabet under betegnelsen "G1 Lange", samt at der den 21. juni 2002 blev hævet 200.000 kr. under betegnelsen "salg af G1.1 anpar". Repræsentanten har oplyst, at det var H1 ApS, som ejede anparter i G1.1 A/S, samt at salget heraf gjorde det muligt for selskabet at tilbagebetale noget af sin gæld til klageren.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

For så vidt angår selskabets betaling af 300.000 kr. findes det ikke dokumenteret eller anden måde tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om en betaling i selskabets interesse. Som følge heraf anses modposteringen på klagerens mellemregningskonto med H1 ApS for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A.

...

Fri bil

Sagens oplysninger

Den 31. maj 2001 blev en Opel Van (herefter bilen) på gule plader registreret med klagerens ægtefælle som ejer. I den forbindelse blev der betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift. Bilen er ikke særindrettet og er derfor anvendelig ved privatkørsel. Anskaffelsesprisen var 230.000 kr.

Klageren har oplyst, at H1 ApS overtog bilen ved selskabets stiftelse den 26. juni 2001. Omregistreringen til selskabet skete den 11. december 2001 fra hvilket tidspunkt, der ikke længere blev betalt tillægsafgift for privat anvendelse.

H1 ApS har siden stiftelsen udgiftsført benzinudgifter vedrørende bilen. Selskabet har ikke afløftet moms ved købet. Der er ikke ført kilometerregnskab for kørsel i bilen.

H1 ApS havde indtil den 21. oktober 2002 adresse på klagerens bopæl, og fra den 21. oktober 2002 til 18. august 2006 på ...3, hvilket er ca. 1 km fra klagerens bopæl.

For indkomståret 2001 har klageren selvangivet værdi af fri bil i G4 ApS. Klagerens ægtefælle er for indkomstårene 2001 og 2002 registreret som ejer af en Opel 1,6.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Det lægges til grund, at klagerens selskab, H1 ApS, som havde adresse på klagerens bopæl, købte bilen den 26. juni 2001. Det bemærkes, at dette køb ligger i umiddelbar tidsmæssig forlængelse af, at klageren ved sin fratrædelse fra ansættelsen i G4 A/S ikke længere havde fri bil til rådighed.

Det bemærkes videre, at den her omhandlede bil (Opel Van) var på gule plader, men at momsen ikke var afløftet, samt at bilen ikke var specielt indrettet, og derfor egnet til privat kørsel. Der gælder derfor en formodning for, at klageren havde bilen til rådighed også for privat kørsel, hvilket støttes af, at der frem til den 11. december 2001 betaltes tillægsafgift for privat kørsel i medfør af § 2 i lov om vægtafgift.

Klageren har hverken ved aflæggelse af kilometerregnskab eller på anden måde afkræftet denne formodning.

Med virkning fra og med 1. januar 2002 ændredes reglerne for beskatning af fri bil således, at ligningslovens § 16, stk. 4, ikke finder anvendelse for biler på gule plader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse og/eller momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, idet disse forhold opfattes som en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat. Sådanne tilkendegivelser må som udgangspunkt lægges til grund af skattemyndighederne.

Henset til at momsen på bilen ikke er afløftet, til at der frem til den 11. december 2001 er betalt tillægsafgift efter vægtafgiftslovens § 2, og bilen dermed er benyttet privat frem til da, samt at der består et interessefællesskab mellem klageren og dennes selskab, finder Landsskatteretten, at udgangspunktet må fraviges, således at der påhviler klageren et minimum af dokumentationskrav for, at bilen rettelig har skiftet status fra delvis privat anvendelse til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse...

Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende fri bil for indkomstårene 2001 og 2002.

Køb af bil

Sagens oplysninger

Klageren var frem til udgangen af 2001 direktør i G4 A/S, som klageren via selskabet G5 A/S ejede 24 % af, jf. overdragelsesaftale mellem G4 A/S og G6 A/S af 14. december 2000. Klageren lå efterfølgende i strid med G4 A/S. En strid, der endte med forlig, jf. retsbogsudskrift fra byretten i ...4.

Det er oplyst, at ansættelsesforholdet reelt stoppede den 31. december 2000, hvorefter klageren stiftede H1 ApS, men at klageren i regi af H1x (H1 ApS) i perioden herefter udførte konsulentbistand for G4. Der er fremlagt faktura af 2. juli 2001 og 24. august 2001.

Af § 5 i overdragelsesaftalen mellem G4 A/S og G6 A/S af 14. december 2000 fremgår, at G4 A/S' biler - på nær klagerens og en anden ansats bil - overdrages til køberen til den nedskrevne værdi.

Ifølge faktura af 28. maj 2001 købte klageren en Mercedes af G4 A/S for 188.000 kr. Indtil købet havde klageren bilen stillet til sin rådighed.

Den 7. juni 2001 blev bilen solgt til en Mercedes-Benz forhandler for 400.000 kr.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Det lægges til grund, at markedsværdien af bilen pr. 28. maj 2001 var mindst samme værdi, som klageren den 7. juni 2001 modtog ved salg af bilen til en forhandler, samt at det var som følge af sit ansættelsesforhold i G4 ApS, at klageren fik mulighed for at købe bilen af selskabet til en gunstig pris.

Differencen mellem den af klageren betalte købspris for bilen og den af ham ved videresalg opnåede salgssum for bilen er derfor et skattepligtigt gode, jf. ligningslovens § 16.

Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets afgørelse, hvor den opnåede gevinst er anset for yderligere løn til klageren.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sine påstande:

"...

Det gøres overordnet gældende,

at	der ikke er grundlag for at gennemføre en udlodningsbeskatning på kr. 300.000 fra selskabet H1 ApS til sagsøger, idet modposteringen på sagsøgers mellemregningskonto med kr. 300.000 med selskabet H1 ApS ikke har karakter af en maskeret udlodning, samt idet sagsøger på vegne af H1 ApS afholdt en erhvervsmæssig udgift i selskabets interesse, samt idet selskabet H1 ApS har anvendt det erhvervede koncept erhvervsmæssigt i 2001 og fremefter, samt idet det pågældende koncept i H1 ApS og i de senere selskaber, G3 ApS og H2 A/S har været benyttet erhvervsmæssigt og således bidrog til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabernes indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,
at	sagsøger ikke er skattepligtig af den opnåede avance ved salget af bilen af mærket Mercedes, idet sagsøger erhvervede nævnte bil fra selskabet G4 ApS på almindelige forretningsmæssige vilkår - og ikke som led i sit ansættelsesforhold hos G4 ApS, og
at	der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 2002, idet den pågældende Opel Van ikke har været anvendt privat af sagsøgeren.

1. Vedrørende maskeret udlodning

Hvis en aktionær eller anpartshaver foranlediger, at hans selskab foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser dennes personlige interesser, mister selskabet fradragsretten, ligesom aktionæren/anpartshaveren kan blive beskattet af de afholdte udgifter som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

1 sådanne tilfælde skal det for at foretage beskatning af maskeret udlodning være godtgjort, at to betingelser er opfyldt:

1.	Den pågældende udgift ikke er afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse.
2.	Den pågældende udgift skal, hvis det lægges til grund, at den ikke er foretaget i selskabets erhvervsmæssige interesse, udelukkende eller i det væsentlige tilgodese aktionærens/anpartshaverens personlige interesse.

Såfremt disse to ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, kan der ikke foretages beskatning af hovedanpartshaveren.

Det gøres overordnet gældende, at der ikke i nærværende sag er grundlag for at beskatte sagsøger af kr. 300.000 som maskeret udlodning.

Det gøres gældende, at det er dokumenteret, at selskabet H1 ApS modtog en modydelse for betalingen af kr. 300.000 til G1 Limited, hvorfor betalingen skete i selskabets interesse.

Det fastholdes, at betalingen vedrørte den nærmere uddannelse i et edb-program til brug for teleanalyse, samt selve computerprogrammet. Idet der henses til den indkomst sagsøger har realiseret via selskaberne H1 ApS, G3 ApS og H2 A/S, der direkte kan henføres til udførelsen af teleanalyse, må det anses for dokumenteret, at erhvervelsen af konceptet var af erhvervsmæssig interesse for selskabet H1 ApS.

Ved den fremlagte teleanalyse fra G1.1 ApS må det anses for dokumenteret, at G1.1 ApS drev virksomhed med teleanalyse.

Det må ligeledes anses for dokumenteret, at sagsøger også efter sin udtræden af G1.1 ApS drev virksomhed med teleanalyse. Hertil skal henvises til e-mail fra ØL til sagsøger.

Det skal fremhæves, at H1 ApS allerede i 2002 havde indtægter, der direkte kunne henføres til konceptet, nemlig i relation til G2.

Det er således behørigt dokumenteret, at sagsøger rent faktisk anvendte det pågældende koncept erhvervsmæssigt i selskabet H1 ApS, ligesom konceptet efterfølgende har udgjort grundstenen i sagsøgers forretning. Sagsøger havde hverken forudsætningerne eller evnerne til selv at kunne udarbejde et koncept, som det erhvervede, hvorfor det tillige af denne årsag er klart, at sagsøger rent faktisk modtog det pågældende koncept som betaling for de kr. 300.000 til selskabet G1 Ltd.

I forhold til selskabet G1 Ltd. bemærkes det, at den fremlagte kendelse fra Landsskatteretten, jf. bilag F, alene dokumenterer, at ØL var medejer af G1 Ltd. Det er således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at dette tillige var tilfældet med sagsøger. Tværtimod taler de faktiske omstændigheder afgørende imod, at sagsøger skulle være involveret i selskabet, idet sagsøger netop forlod G1.1 ApS efter kort tid, idet han ikke kunne står inde for de øvrige anpartshaveres forretningsmoral.

Det gøres ligeledes gældende, at betalingen til G1 Limited ikke er foretaget i sagsøgers personlige interesse. Da sagsøger ikke personligt eller via sine selskaber, havde nogen relation til selskabet G1 Limited, har der ikke været noget personligt incitament til at foretage den pågældende betaling.

2. Vedrørende køb og salg af Mercedes

Der er enighed mellem parterne om, at stridspunktet er, om sagsøger skal beskattes af værdiforskellen mellem købsprisen og salgsprisen af den erhvervede bil af mærket Mercedes, som en skattepligtig fordel, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Af ligningslovens §§ 16, stk. 1 og stk. 3, fremgår, at en skatteyder er skattepligtig af værdien af modtagne formuegoder, som erhverves som led i et ansættelsesforhold, eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår herudover, at godet skal værdiansættes til markedsprisen.

Det bestrides, at sagsøger erhvervede den pågældende Mercedes, som led i sin aftrædelse ved selskabet G4 A/S.

Sagsøger var således reelt fratrådt som direktør i selskabet på det tidspunkt, hvor han erhvervede bilen fra selskabet. Dette fremgår bl.a. af det faktum, at sagsøger udførte konsulentarbejde for G4 A/S via selskabet H1 ApS. Dertil kommer, at det af retsforliget fremgår at sagsøger lå i strid med G4 A/S, hvorfor der tillige af denne årsag ikke var tale om, at sagsøger erhvervede bilen som led i ansættelsesforholdet.

Betingelserne for at beskatte sagsøger af forskellen mellem købsprisen og salgsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, er derfor ikke opfyldte.

3. Vedrørende fri bil

Der er som udgangspunkt enighed mellem parterne omkring reglerne om beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 11. pkt. Det er således udgangspunktet efter bestemmelsen, at skattemyndighederne skal bevise, at sagsøger har benyttet den pågældende bil privat.

Stridspunktet består således i, om skattemyndighederne har løftet denne bevisbyrde. Dette bestrides af sagsøger.

I nærværende sag benyttede sagsøger sin firmabil, hvoraf han blev beskattet efter reglerne om fri bil, indtil denne blev solgt i juni 2001. Da han på dette tidspunkt var i gang med at opstarte virksomhed i selskabet H1 ApS, der blev stiftet i juni 2001, havde selskabet behov for en bil, som kunne anvendes i forbindelse med sagsøgers arbejde for selskabet.

Som konsekvens heraf erhvervede selskabet en af de biler, som sagsøgers hustru ejede. Til brug for sin private transport havde sagsøger rådighed over hustruens bil af mærket Opel 1,6. Sagsøger havde således på tidspunktet for selskabets erhvervelse af den pågældende Opel Van rådighed over en privat bil. Det bemærkes ligeledes, at den pågældende Opel Van var indrettet med to sæder og derfor ikke egnet til private gøremål, som for eksempel at transportere husstandens tre børn.

Selskabet H1 ApS var i perioden fra den 1. januar 2002 til den 21. oktober 2002 beliggende på sagsøgers private adresse på ...5. Herefter skiftede selskabet adresse til ...3.

Det bemærkes hertil, at afstanden mellem sagsøgers private adresse og selskabets nye adresse pr. 22. oktober 2002 er under 1 km. ifølge www.googlemaps.com. Som følge heraf var det ikke nødvendigt for sagsøger at anvende bilen til transport mellem sin private adresse og selskabets adresse, hvorfor sagsøger da heller ikke benyttede bilen til dette formål. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. juni 2004, offentliggjort i SKM2004.358.VLR

Endelig skal henvises til, at sagsøgers ægtefælle arbejdede cirka fem kilometer fra sin bopæl, hvorfor hun ikke havde behov for at anvende familiens bil til og fra arbejde.

Det gøres sammenfattende gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøger har benyttet bilen privat i indkomståret 2002, hvorfor beskatningen heraf er sket med urette.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sin påstand:

"...

Det gøres overordnet gældende, at Landsskatterettens kendelse af 25. maj 2010 er korrekt.

Sagen vedrører

1) om sagsøgeren skal beskattes af maskeret udbytte på kr. 300.000 i indkomståret 2001 fra H1 ApS,

2) om sagsøgeren er skattepligtig af forskellen på købsprisen og markedsprisen vedrørende en bil, som sagsøgeren købte af sin arbejdsgiver i 2001, og

3) om sagsøgeren er skattepligtig efter ligningslovens § 16, stk. 4, af fri bil i indkomståret 2002.

Vedrørende maskeret udbytte

Selskabet G1 Limited sendte den 7. september 2001 en faktura på 300.000 kr. til H1 ApS, hvor sagsøgeren er eneanpartshaver. Sagsøgeren betalte de kr. 300.000 via sin private bankkonto til en bankkonto i Jyske Bank i Gibraltar, hvorefter beløbet blev godskrevet på sagsøgerens mellemregningskonto. G1 Limited har hjemsted på Gibraltar, men er i realiteten et rent postkasseselskab. G1 Limited er moderselskab til G1.1 ApS, hvor sagsøgeren efter det oplyste var direktør fra den 29. oktober 2001 til den 25. februar 2002. Det fremgår af et notat, som efter det oplyste blev udleveret af sagsøgeren på retsmødet i Landsskatteretten den 17. maj 2010, at sagsøgeren i forbindelse med sin ansættelse som direktør i G1.1 ApS købte anparter i selskabet for kr. 200.000. Det fremgår ikke nærmere, hvilken ejerandel sagsøgeren på denne baggrund opnåede i G1.1 ApS.

Af fakturaen fra G1 Limited fremgår

"Consultancy work for G2 as per agreement Dkr. 300.000,00."

Sagsøgeren gør gældende, at fakturaen reelt vedrører salg af et koncept vedrørende analyse af teleydelser samt løbende konsulentbistand vedrørende konceptet.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at sagsøgerens selskab H1 ApS reelt fik en modydelse som følge af den overførsel på 300.000 kr., som fandt sted fra sagsøgerens private konto til et selskab i Gibraltar. Den efterfølgende overførsel fra H1 ApS til sagsøgeren på kr. 300.000 er således skattepligtig som maskeret udbytte til sagsøger, jf. ligningslovens § 16 A.

Der henvises særligt til Landsskatterettens kendelse af 13. november 2007, hvor H1 ApS blev nægtet fradrag for udgiften på de 300.000 kr. med følgende begrundelse:

"...

Det er ikke dokumenteret eller på anden måde tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet har modtaget en modydelse for udgiften på 300.000 kr. Udgiften kan således ikke anses for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den fordring, som hovedanpartshaveren, ved overførsel af beløbet til kontoen på Gibraltar og modposteringen heraf på mellemregningskontoen, har opnået på selskabet, må derimod under disse omstændigheder skatteretligt kvalificeres som en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren fra selskabet, jf. ligningslovens § 16 A.

..."

Landsskatterettens kendelse af 13. november 2007 blev ikke indbragt for domstolene.

Der er heller ikke i denne sag fremlagt en kontrakt eller anden dokumentation for, at der i det hele taget var indgået en aftale af den karakter, som sagsøgeren hævder, mellem G1 Limited og H1 ApS. Sagsøgeren har ikke fulgt sagsøgtes opfordring (1) til at fremlægge nærmere dokumentation for ejerforholdene for G1 Limited 2001 samt oplyse, hvilken aktivitet der foregik i selskabet i 2001, idet sagsøgeren har henvist til, at sagsøgeren efter eget udsagn ikke har været involveret i G1 Limited. Det må tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, at sagsøgeren ikke kan redegøre nærmere for forholdene i et selskab, som har været medejer af et selskab (G1.1 ApS), som sagsøgeren tillige var medejer af, og at sagsøgeren - efter sin forklaring - købte et eller andet for kr. 300.000 af G1 Limited.

Det bemærkes i den forbindelse, at G1.1 ApS ved Landsskatterettens kendelse af 23. december 2004 for indkomståret 2001 blev nægtet fradrag for 117.000 kr. fordelt på 4 fakturaer fra G1 Limited, som G1.1 gjorde gældende var udgifter til konsulentarbejde. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller på anden måde tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet havde modtaget en modydelse, og beløbet blev anset for udloddet til hovedanpartshaveren. Kendelsen blev ikke indbragt for domstolene. Teksten på fakturaen i nærværende sag har i øvrigt samme tekst som de 4 fakturaer, bortset fra referencen til G2. Således hedder det også "Consultancy work" og "as per agreement" i de 4 nævnte fakturaer.

Sagsøgeren har endvidere ikke ønsket nærmere, at redegøre for de uoverensstemmelser med de øvrige anpartshavere i G1.1 ApS angående forretningsmetoder og forretningsmoral, der er refereret til i bilag B.

Henset til sagsøgerens tilknytning til G1.1 i 2001, og fremgangsmåden med at overføre beløb til G1 Limited for "konsulentydelser", gøres det gældende, at der i nærværende sag tilsvarende er sket en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren i det selskab.

Sammenfattende har sagsøgeren ikke dokumenteret, hvad der blev købt hos G1 Limited, eller at H1 ApS i det hele taget fik en modydelse. Der er overført kr. 300.000 til et tomt selskab på Gibraltar, som af sagsøgerens daværende forretningspartnere er blevet brugt til maskeret udlodning.

Hvad angår sagsøgerens køb og efterfølgende salg af en Mercedes er der ikke tale om avancebeskatning. Derimod er der helt enkelt tale om, at sagsøgeren har opnået en skattepligtig fordel ved køb af arbejdsgiverens bil til underpris, jf. SKM2006.346.LSR . Fordelen er skattepligtig indkomst for den ansatte på samme måde, som hvis der havde været tale om salg af bil til arbejdsgiveren til overpris, jf. TfS 1995.400 V. Sagsøgeren er derfor med rette blevet beskattet af forskellen mellem bilens reelle markedsværdi og den aftalte pris, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Idet sagsøgeren umiddelbart efter købet af sin tidligere firmabil sælger bilen til en uafhængig bilforhandler for kr. 400.000 kr., må dette beløb antages at være bilens reelle værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. Det gøres gældende, at sagsøgeren er skattepligtig efter ligningslovens § 16, stk. 1, af forskellen på bilens købspris og salgspris. Den skattepligtige fordel udgør således kr. 212.000.

Sagsøgeren var ubestridt ansat i og fik løn fra G4 A/S i 2001, hvor sagsøgeren erhvervede en bil fra selskabet for under halvdelen af, hvad han kunne sælge bilen til hos en uafhængig bilforhandler en uges tid efter. Sagsøgeren har i øvrigt intet fremlagt om sine aftrædelsesvilkår fra G4 A/S, men har dog bemærket, at der ikke blev udarbejdet en skriftlig aftrædelsesaftale.

Vedrørende beskatning af værdien af fri bil i indkomståret 2002 bemærkes, at bilen af mærket Opel Van på gule plader blev erhvervet af selskabet H1 ApS, hvor sagsøgeren er eneanpartshaver, den 26. juni 2001. Umiddelbart forinden havde sagsøgeren som følge af ophøret af ansættelsen i G4 A/S mistet rådighed over sin firmabil. Der blev betalt tillægsafgift for privat benyttelse af bilen af mærket Opel Van frem til den 11. december 2001.

Det gøres gældende, at sagsøgeren med rette er blevet beskattet af værdien af fri bil i 2002, idet en række momenter i forbindelse med erhvervelsen og den efterfølgende brug af bilen medfører, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at bilen ikke har stået til rådighed for privat anvendelse.

Det fremgår af forarbejderne (FT 2001/2002, tillæg A, s. 4729) til lov nr. 342 af 27. maj 2002, at:

"...

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen af en firmabil er fratrukket, er det en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

..."

Ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt., er således i realiteten en bevisbyrderegel, jf. SKM2004.358.VLR , og det er relevant at se på en flerhed af relevante bevisdata, således eksempelvis om bilen holder parkeret ved bopælen, om der er et interessefællesskab mellem selskabet, der stiller bilen til rådighed, og skatteyderen, om der i øvrigt er omstændigheder, der kunne indikere, at bilen anvendes privat, således for eksempel, at bilen er anskaffet i forbindelse med, at skatteyderen mistede rådigheden over en anden bil, som blev benyttet privat, jf. SKM2007.293.LSR , og om bilen tidligere har været til rådighed for privat anvendelse.

Sagsøgerens ubestridte private rådighed over en gulpladebil i 2001 medfører, at det påhviler ham at sandsynliggøre, at bilen ikke har været til privat rådighed i 2002. I den forbindelse henvises til byretten i ...6s dom af 5. juli 2011, SKM2011.514.BR , hvor retten fandt, at det forhold, at bilen var blevet benyttet privat ved en kørsel den 20. oktober 2007 medførte , at skatteyderen havde bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til privat rådighed i indkomstårene 2003-2006.

I nærværende sag er der tillige interessefællesskab mellem sagsøgeren og H1 ApS, der stiller bilen til rådighed, bilen har ubestridt holdt på eller ved sagsøgerens bopæl, og erhvervelsen af bilen i 2001 er tidsmæssigt sammenfaldende med, at sagsøgeren har mistet rådigheden over en fri bil i forbindelse med et ansættelsesophør. Desuden er bilen til rådighed for privat anvendelse frem til den 11. december 2001, og sagsøgeren blev beskattet af værdien af rådighed over fri bil vedrørende den samme bil i 2001.

Sagsøgeren har ikke ført kørebog og kan derfor ikke dokumentere, at bilen ikke har været til privat rådighed, hvis retten måtte finde, at bevisbyrden påhviler ham, jf. SKM2005.138.HR , SKM2008.617.ØLR og SKM2009.239.HR .

..."

Parterne har i det væsentligste argumenteret i overensstemmelse hermed under hovedforhandlingen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Spørgsmålet om maskeret udbytte

Det kan lægges til grund, at sagsøgerens selskab H1 ApS (herefter selskabet) den 14. december 2001 nedbragte selskabets tilgodehavende hos sagsøgeren med 300.000 kr.

Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at baggrunden herfor var, at sagsøgeren betalte en faktura udstedt af G1 Limited den 7. september 2001 til selskabet ved den 17. september 2001 at overføre 300.000 kr. fra sin private bankkonto til G1 Limiteds konto på Gibraltar, fordi selskabet ikke havde likviditet til at betale. Sagsøgeren har ikke nærmere kunnet redegøre for, hvorfor den beskrevne fremgangsmåde blev valgt, men har forklaret, at betalingen vedrørte selskabets køb af et dataprogram til brug for at analysere priser på telekommunikation og betaling for, at selskabet brugte en ansat - NN - hos G1.1 A/S til at udføre et sådant analysearbejde for G2. Sagsøgeren har forklaret, at han ikke nærmere kan redegøre for, hvorfor dataprogrammet kostede 300.000 kr.

Fakturaen fra G1 Limited angiver at vedrøre "Consultancy work for G2..."Det fremgår videre i sagen, at selskabet fakturerede G2 ApS og G2 K/S med henholdvis 45.000 kr. den 29. maj 2002, 45.000 kr. den 31. juli 2002, 7.500 kr. den 24. januar 2003 og 12.000 kr. den 27. juni 2003 vedrørende G2 2002. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse den 13. november 2007, at der endvidere har foreligget en faktura fra selskabet til G2 A/S på 90.000 kr. vedrørende

"...

G2 2001 - økonomisk assistance i forbindelse med varetagelse af controllerfunktion, budget og økonomirapportering.

..."

Vidnet ST har forklaret, at fakturaerne vedrørte sagsøgers arbejde for G2 i 2001 og 2002 vedrørende telekommunikation.

Det fremgår endelig af sagen, at skattemyndighederne har nægtet selskabet fradrag for en udgift på 300.000 kr. til G1 Limited, og at dette spørgsmål ikke er indbragt for domstolene.

På denne baggrund mener retten, at der foreligger uoverensstemmende oplysninger om, hvorvidt betalingen til G1 Limited hovedsageligt vedrørte et dataprogram samt selskabets arbejde for G2 i 2001. Sagsøger har ikke nærmere dokumenteret den til grund for G1 Limiteds faktura liggende ydelse vedrørende en aftale mellem G1 Limitid eller andre og selskabet om køb af dataprogrammer eller de ydelser, som selskabet måtte have købt af G1.1 A/S i form af teleanalyser og betalt G1 Limited for. Sammenholdt med, at selskabet ikke har kunnet fradrage udgiften, må dette føre til, at sagsøgers betaling til G1 Limited ikke kan anses for at være sket i selskabets interesse, og derfor skal posteringen på selskabets mellemregningskonto med sagsøger medregnes ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16 A.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Spørgsmålet om beskatning i forbindelse med erhvervelsen af en Mercedes.

Ifølge faktura af 28. maj 2001 købte sagsøgeren en Mercedes for 188.000 kr. af G4 A/S. Denne bil havde tidligere været stillet til sagsøgers rådighed som fri bil i forbindelse med sagsøgers ansættelse i G4 A/S. Det er ubestridt, at sagsøgeren en uge senere solgte bilen til en forhandler for 400.000 kr. Ifølge en overdragelsesaftale, hvorefter G6 A/S overtog driftsaktiviteterne i G4 A/S, fratrådte sagsøger som direktør med udgangen af 2001.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen blev opsagt og bistod køberne med at overtage nogle store kunder. Da dette arbejde var færdiggjort, drøftede parterne den endelige afslutning af sagsøgers forhold i G4 A/S. I den forbindelse spurgte sagsøger, om han måtte købe bilen. De nye ejere foreslog 188.000 kr., hvilket han accepterede uden forhandling. Sagsøger troede, at det var den afskrevne værdi, men da han ikke havde brug for en så stor bil, solgte han den tilbage til den forhandler, som han i sin tid havde købt bilen af. Han blev glad, da han kunne sælge bilen til en højere pris, end han havde købt den for. Der opstod dog også uenighed mellem sagsøger og G6 A/S, da sagsøgers avis og internet blev standset, hvilket endte med et forlig i december 2002.

Det fremgår af G4 A/S' regnskabsmateriale, at bilen var afskrevet fra oprindelig kostpris 885.000 kr. i 1997 til 265.500 kr. i 2001.

På denne baggrund mener retten, at sagsøgers erhvervelse af bilen må anses som et led i afslutningen af sagsøgerens ansættelsesforhold i G4 A/S. Sagsøgeren, der var bekendt med bilens købspris, solgte en uge senere bilen til en forhandler, idet sagsøgeren ikke havde brug for bilen. Sagsøgeren opnåede således ved erhvervelsen af bilen i forbindelse med et ansættelsesforhold et formuegode af pengeværdi, som må anses for en skattepligtig indkomst omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi kan efter de foreliggende oplysninger opgøres til differencen mellem købs- og videresalgsprisen svarende til 212.000 kr. Det tiltrædes herefter, at der skal medregnes 212.000 kr. ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2002 vedrørende erhvervelsen af en Mercedes.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Spørgsmålet om beskatning af bil til privat anvendelse

Det kan lægges til grund, at sagsøgerens ægtefælle købte en brugt Opel Van på gule plader den 31. maj 2001 til privat anvendelse, og at sagsøgerens selskab - H1 ApS - overtog bilen ved selskabets stiftelse i juni 2001, hvorefter sagsøger indtil den 11. december 2001 betalte tillægsafgift for privat anvendelse af bilen. I juni 2001 ophørte sagsøger med at have fri bil - den ovennævnte Mercedes - til rådighed.

Sagsøgeren har forklaret, at Opelen blev købt samtidig med, at sagsøgeren solgte Mercedesen, for at dække sagsøgerens kørselsbehov ved kundebesøg. Momsen var betalt. Sagsøgeren anvendte bilen til kundebesøg i 2001 og 2002, men bilen blev ikke på noget tidspunkt anvendt til private formål. Bilen stod på sagsøgerens adresse, hvor også selskabet havde adresse, indtil den 21. oktober 2002, hvor bilen blev flyttet til selskabets nye adresse ca. 1 km fra sagsøgerens bopæl. Enten gik sagsøgeren til fods, eller han blev kørt af sin ægtefælle, når han skulle på arbejde. Ægtefællen kørte til og fra sit arbejde i familiens Opel 1,6.

Det er udgangspunktet, at en bil ikke anses for at blive anvendt privat, når der ikke betales afgift for privat anvendelse.

I denne sag kan det lægges til grund, at bilen blev erhvervet med henblik på privat anvendelse, og at der blev betalt afgift herfor indtil den 11. december 2001. Endvidere blev bilen anskaffet som erstatning for den Mercedes, sagsøgeren havde haft rådighed over som fri bil. Bilen var placeret på sagsøgerens bopæl indtil oktober 2002, hvor bilen ifølge sagsøgeren blev flyttet ca. 1 km fra bopælen, men ifølge sagsøgeren ikke anvendt til kørsel til og fra arbejde. Sagsøgerens ægtefælle havde rådighed over husstandens egen bil. Der ses endelig ikke at være indtruffet andre omstændigheder end omregistrering af bilen til selskabet, som kan forklare, at bilens anvendelse skulle være ændret den 11. december 2001. Under disse omstændigheder mener retten, at sagsøgte har sandsynliggjort, at sagsøgeren havde rådighed over bilen til brug for blandt andet privat benyttelse i 2002, og sagsøgeren har ikke heroverfor nærmere dokumenteret, at bilen alene blev anvendt erhvervsmæssigt. Derfor tiltræder retten, at sagsøgeren er anset som skattepligtig af fri bil i 2002 som sket.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger

Sagsøgeren skal som den tabende part erstatte sagsøgtes udgifter forbundet med retssagen. Beløbet fastsættes som et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand i henhold til landsretternes vejledende takster i forhold til sagens værdi og omfang. Sagsøgtes udgifter ved fremstilling af materialesamling er indregnet i beløbet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.