C.A.3.4.10 Folketingsmedlemmer

Dette afsnit beskriver de specielle regler, der gælder for beskatningen af medlemmer af Folketinget.

Afsnittet indeholder:

Se også

Se også afsnit C.A.3.4.9 om medlemmer af Europa-Parlamentet.

Grundvederlag

Folketingsmedlemmer får et grundvederlag og et omkostningstillæg. Se § 108 i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget.

Grundvederlaget skal regnes med til den personlige indkomst, hvorimod omkostningstillægget mv. er skattefrit. Se § 108, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget.

Bolig

Folketinget kan vederlagsfrit stille en bolig til rådighed for et folketingsmedlem. Se § 109 a, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget. Værdien af en bolig, der stilles til rådighed for et medlem af Folketinget er skattefri. Se § 109 a, stk. 11, i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget.

Har Folketinget ikke mulighed for at stille en bolig til rådighed, kan medlemmet i stedet få dækket udgifter til hotel-overnatning. Se § 109 a, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget.

I særlige tilfælde kan Folketinget i stedet for at stille en bolig til rådighed eller dække udgifter til hotelovernatninger udbetale en godtgørelse for egentlige boligudgifter til fast supplerende bolig på op til 50.000 kr. (i 1999-niveau) mod dokumentation. Se § 109 a, stk. 3 og 4, i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget. Godtgørelsen er skattefri. Se § 109 a, stk.11, i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget.

Uden dokumentation kan der derudover udbetales 20.000 kr. pr. år til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse. Se § 109 a, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget. Godtgørelsen er skattefri. Se § 109 a, stk. 11, i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget.

Kørsel i egen bil

Folketinget kan yde godtgørelse for udgifter til kørsel i egen bil efter Skatterådets satser. Se § 109 b lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget. Godtgørelsen er skattefri. Se § 109 b, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget.

Fradrag

Der er ikke fradrag for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring mv. Se § 108, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 om valg til folketinget.

Eftervederlag

Et eftervederlag til et udtrådt medlem af Folketinget beskattes som almindelig indkomst, fordi et folketingsmedlem ikke er ansat. Se LL § 7 U.

Privat bidrag til en politiker

Privat ydet bidrag til en kandidat uden for partierne eller til en bestemt politiker inden for et parti er personlig indkomst for den pågældende efter SL § 4. Se PSL § 3. Se også TfS 1995, 620, DEP, og TfS 1997, 553, TSS, og 554, alm. del spm. Se afsnit C.A.6.1.2.2 om gaver til valgkampagner.