Dokumentets metadata

Dokumentets dato:06-12-2011
Offentliggjort:12-12-2011
SKM-nr:SKM2011.801.ØLR
Journalnr.:7. afdeling, B-477-11
Referencer.:Opkrævningsloven
Dokumenttype:Dom


Moms- og afgiftstilsvar - EU-listesystem - skønsmæssig ansættelse - dokumentation for eksport

Appellanten havde drevet virksomhed med import og eksport af nødder.Skattemyndighederne forhøjede, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, afgifts- og momstilsvaret i appellantens virksomhed for indkomstårene 2004 og 2005, idet virksomheden ifølge oplysninger fra EU-listesystemet havde importeret afgiftspligtige varer i større omfang, end hvad der fremgik af virksomhedens regnskaber. Som en konsekvens af afgifts- og momsforhøjelserne forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt appellantens personlige indkomst.Af de grunde som byretten anførte tiltrådte landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at den foretagne skønsmæssige forhøjelse af afgifts- og momstilsvaret var åbenbart urimelig eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.Med henvisning til de af byretten anførte grunde fandt landsretten ligeledes, at appellanten ikke havde godtgjort, at de omhandlede varer helt eller delvist var overdraget endsige forsendt eller transporteret til G3 K/B i Sverige. Eksporten var hverken indberettet til EU-listesystemet eller medtaget i regnskaberne.Med bemærkning om, at en for landsretten fremlagt erklæring fra Dansk Erhverv vedrørende svind i visse grossistvirksomheder, ikke kunne føre til et andet resultat, tiltrådte landsretten byrettens begrundelse for, at den skønsmæssige forhøjelse af appellantens personlige indkomst ikke kunne tilsidesættes.


Parter

1) H1 ved A

2) A
(begge: advokat Martin Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv. fm. Flemming Krog Bjerre)

Afsagt af landsdommerne

Steen Mejer, K. Wiingaard og Peter Thønnings

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 28. januar 2011 er anket af

1) H1 ved A og

2) A,

der har nedlagt respektive påstande som for byretten

A) i sagen mellem H1 ved A og indstævnte, Skatteministeriet, (byrettens nr. BS 43C-6954/2009)

principalt om, at Skatteministeriet skal anerkende

1) at H1s afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005 skal nedsættes med: Punktafgift nødder 347.754,00 kr., Punktafgift the 2.537,50 kr. og Moms 373.000,00 kr.,

2) at der i G1s bogholderi er sket kreditering af udstedte fakturaer med følgende beløb: Nr. 26 af 16. september 2004, faktura xxxx28, 10.000 EU, (subsidiær), Nr. 28 af 9. november 2004, faktura xxxx68, 15.521,87 EU, (subsidiær), Nr. 34 af 21. september 2005, faktura xxxx96, 6.508 EU og Nr. 36 af 1. december 2005, faktura xxxx26, 10.375 EU, hvorfor der skal ske korresponderende nedsættelse af den af SKAT foretagne forhøjelse af H1s afgiftstilsvar af 30. august 2007 med 885.745 kr. efter chokoladeafgiftsloven, med 6.531 kr. efter forbrugsafgiftsloven og med 1.022.500 kr. med den korresponderende moms, idet det overlades til SKAT at foretage den beløbsmæssige opgørelse heraf, og

3) at H1s afgiftstilsvar for nødder mv. for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005 skal nedsættes med 519.906 kr., ligesom der skal ske nedsættelse af den af SKAT foretagne forhøjelse af H1s afgiftstilsvar af 30. august 2007 med 1.022.500 kr. med den korresponderende moms, idet det overlades til SKAT at foretage den beløbsmæssige opgørelse heraf,

og subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, samt

B) i sagen mellem A og Skatteministeriet (byrettens nr. BS 43C-7274/2009) om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

H1 ved A gør principalt gældende, at der ikke er sket leverance i overensstemmelse med fakturaerne af 16. september 2004 og 9. november 2004. Subsidiært gøres det som angivet ved påstanden gældende, at der i G1s bogholderi er sket kreditering af fakturaerne med nærmere angivne beløb.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har forklaret, at han selv foretog nogle af transporterne til G3 KB. Fra august 2004 til oktober 2005 benyttede han sin svigerfars bil. Han husker ikke datoerne, men det skete tit. Varer blev som forklaret i byretten leveret på parkeringspladsen foran G2. Det skete efter aftale, således at han kunne være til stede, når leverancerne ankom. Han har kvitteret for modtagelserne.

A har for landsretten fremlagt erklæring af 22. september 2011 fra Dansk Erhverv, hvorved Dansk Erhverv erklærer blandt andet, at man ikke har kunnet konstatere en bestemt procentsats for, hvor stort et svind der gør sig gældende i engrosvirksomheder, der handler med fødevarer, specifikt for en engrosvirksomhed, der hovedsageligt handler med nødder og oliven, men at procentsatsen for svind ligger mellem 0,2% og 4%.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af H1 ved As afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, og at H1 ved A ikke har godtgjort, at den foretagne skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller er udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

For så vidt angår spørgsmålet om H1 ved A har foretaget videreeksport af de omhandlede varer til virksomheden G3 K/B i Sverige, finder landsretten, med henvisning til de omstændigheder og forhold, som byretten har anført, at H1 ved A ikke har godtgjort, at de omhandlede varer - hverken delvist eller i sin helhed - er blevet overdraget endsige forsendt eller transporteret til G3 K/B.

Med bemærkning, at de af A for landsretten fremlagte generelle oplysninger om svind i visse grossistvirksomheder ikke kan føre til en ændret vurdering, tiltræder landsretten byrettens begrundelse og resultat for så vidt angår skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af As personlige indkomst.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter ankesagens udfald, forløb og karakter skal H1 ved A og A en for begge og begge for en betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne, 1) H1 ved A og 2) A, en for begge og begge for en betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 60.000 kr.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.