D.A.6.2.6.9 Udlejning af løsøregenstande ML § 21 d, stk. 1, nr. 7

Dette afsnit beskriver de typer af ydelser, der er omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 7, om udlejning af løsøre.

Afsnittet indeholder:

Bemærk

Bemærk at afsnittet ikke beskriver udnyttelseskriteriets anvendelse ved fastlæggelsen af leveringsstedet. Denne beskrivelse findes under afsnittene om de relevante leveringsstedsregler.

Se også

Se også:

Lovgrundlag

ML § 21 d, stk. 1, nr. 7, har følgende ordlyd:

"7) Udlejning af løsøregenstande, bortset fra transportmidler."

Momssystemdirektivets artikel 59, litra g), har følgende ordlyd:

"g) udlejning af løsøregenstande med undtagelse af transportmidler af enhver art".

Hvilke ydelser udgør "udlejning af løsøregenstande"?

ML § 21 d, stk. 1, nr. 7, omfatter udlejning af løsøregenstande, bortset fra udlejning af transportmidler af enhver art. Bestemmelsen dækker både korttidsudlejning og langtidsudlejning, fx leasing, af løsøregenstande.

Som eksempler på ydelser, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes:

Hvilke ydelser udgør ikke "udlejning af løsøregenstande"?

Som eksempler på ydelser, der ikke er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes:

Der gælder særlige leveringsstedsregler for udlejning af transportmidler. Korttidsudlejning af transportmidler er omfattet af ML § 21 b, stk. 1 og 4. Se afsnit D.A.6.2.7.5 om korttidsudlejning af transportmidler.

Anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning er omfattet af hovedregel 1 i ML § 16, stk. 1, og særreglen i ML § 21 b, stk. 2-4. Se afsnit D.A.6.2.8.11 om anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-530/09, Inter-Mark Group

Sagen omhandlede leveringsstedet for ydelser som bestod i midlertidigt at stille udstillings- og messestande til rådighed for kunder, som udstiller deres varer på messer-/udstillinger.

EU-domstolen udtalte, at hvis ydelserne hverken henhører under momssystemdirektivets dagældede artikel 56, stk. 1, litra b) (reklamevirksomhed) eller dagældende artikel 52, litra a) (ydelser i forbindelse med aktiviteter indenfor kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning og underholdning eller lignende), ville den midlertidige tilrådighedsstillelse af standen udgøre det bestemmende element i leveringen.

I givet fald skulle ydelsen derfor karakteriseres som "udlejning af løsøregenstande" som omhandlet i momssystemdirektivets dagældende artikel 56, stk. 1, litra g).

Bemærk i den forbindelse, at momssystemdirektivets dagældende artikel 52, litra a), om ydelser i forbindelse med aktiviteter indenfor kultur, kunst, sport, mv. nu findes i momssystemdirektivets artikel 54, stk. 1 (ML § 21, stk. 2). Særreglen gælder fra 1. januar 2011 alene for leverancer til ikke momspligtige personer. Ydelser som ifølge Inter-Mark-dommens præmisser var omfattet af momssystemdirektivets dagældende artikel 52, litra a), er derfor fra 1. januar 2011 omfattet af hovedreglen i ML § 16, stk. 1, når de leveres til momspligtige personer.

Se præmis 27+28

Dommen er også omtalt i afsnit D.A.6.2.6.4 og D.A.6.2.8.10.