D.A.6.2.6.3 Overdragelse af rettigheder ML § 21 d, stk. 1, nr. 1

Dette afsnit beskriver de typer af ydelser, der er omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 1, om overdragelse af rettigheder.

Afsnittet indeholder:

Bemærk

Bemærk at afsnittet ikke beskriver udnyttelseskriteriets anvendelse ved fastlæggelsen af leveringsstedet. Denne beskrivelse findes under afsnittene om de relevante leveringsstedsregler.

Se også

De forskellige særregler vedrørende faktisk benyttelse eller udnyttelse af ydelser omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 1, er beskrevet i disse afsnit:

Lovgrundlag

ML § 21 d, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

"1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder."

Momssystemdirektivets artikel 59, litra a) har følgende ordlyd:

"a) overdragelse og afståelse af ophavsret, patentrettigheder, licensrettigheder, ret til varemærker og lignende rettigheder".

Hvilke ydelser udgør "overdragelse af rettigheder"?

ML § 21 d, stk. 1, nr. 1, dækker salg af individuelle rettigheder til frembringelser, dvs. opfinderens eller kunstnerens individuelle rettighed over sin personlige indsats og frembringelser. Det gælder eksempelvis rettigheder efter ophavsrets- og patentloven, herunder licensrettigheder.

Som eksempler på sådanne rettigheder kan nævnes:

Licensrettigheder (royalties) omfatter en partiel brugsrettighed, dvs. at der ikke er sket fuld overdragelse af rettigheden i form af fx patentrettighed eller varemærke.

xBemærk, at begrebet royalties også kan dække andre indtægter end indtægter fra licensrettigheder. Det er ikke alle royalties, der kan anses for vederlag for en leverance. Se fx. omtalen af følgeretsvederlag i afsnit D.A.4.1.2.x

ML § 21 d, stk. 1, nr. 1, er ikke udtømmende. Den omfatter også andre lignende rettigheder, fx rettigheder over fotos og formuegoder xog kvoter for drivhusgasemissioner, se C-453/15, A og B.x

Ifølge momsforordningen er overdragelse af tv-spredningsrettigheder til fodboldkampe til afgiftspligtige personer omfattet af momssystemdirektivets artikel 44, som svarer til hovedregelen i ML § 16, stk. 1, om leveringsstedet ved leverancer til afgiftspligtige personer. Se momsforordningens artikel 26. Ydelsen er også dækket af ordlyden i ML § 21 d, stk. 1, nr. 1. Ved fastlæggelsen af leveringsstedet for tv-spredningsrettigheder skal det derfor i visse situationer vurderes, hvor rettigheden udnyttes.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

xC-453/15, A og Bx

xDen ophævede artikel 56, stk. 1, litra a), i momssystemdirektivet (nu artikel 59, litra a) skal fortolkes således, at de "andre lignende rettigheder", der er nævnt i denne bestemmelse, omfatter de kvoter for drivhusgasemissioner, der er defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 2003/87/EF.x