D.A.6.2.1.2 Kort om de to hovedregler

Dette afsnit giver et kort overblik over hovedreglerne ved fastlæggelse af leveringsstedet for ydelser, herunder den gamle hovedregel som var gældende før 1.1.2010.

Afsnittet indeholder:

Oversigt over de to hovedregler

Fra 1. januar 2010 er der to hovedregler for fastlæggelse af leveringsstedet for ydelser:

Bemærk

For en række af de ydelser, der er omfattet af hovedreglerne, flyttes leveringsstedet i visse situationer dog i henhold til et benyttelses-/udnyttelseskriterium. Se afsnit D.A.6.2.4.2, D.A.6.2.4.3 D.A.6.2.5.2, D.A.6.2.5.3, og D.A.6.2.6.

Den gamle hovedregel

Indtil 31. december 2009 var der kun én hovedregel for fastlæggelse af leveringsstedet. Denne regel gjaldt både for leverancer til afgiftspligtige personer (B2B) og leverancer til ikke-afgiftspligtige personer (B2C). Efter den gamle hovedregel var leveringsstedet dér, hvor leverandøren havde etableret stedet for sin økonomiske virksomhed. Se den dagældende ML § 15, stk. 1.

For de fleste typer af ydelser gjaldt dog særregler, der fastlagde leveringsstedet til kundens sted, hvis kunden var en afgiftspligtig person. Se første betragtning i præamblen til direktiv 2008/8/EF.

For så vidt angår leverancer til afgiftspligtige personer (B2B) var den gamle hovedregel derfor i realiteten en opsamlingsbestemmelse, der kun dækkede de typer af ydelser, der ikke var omfattet af særreglerne. Se afsnit D.A.6.2.1.3 om fortolkning af særreglerne i forhold til hovedreglerne.

Med de nye hovedregler er der ikke behov for særregler i samme omfang som tidligere.

Se også

For en beskrivelse af de gamle leveringsstedsregler henvises til Momsvejledning 2009-02 afsnit E3.