Dokumentets metadata

Omstrukturering - spaltning - driftsomkostninger - advokat og revisorudgifter - salgsomkostninger - tilskud

Et selskab var blevet omstruktureret derved, at en del af det indskydende selskab ved en grenspaltning var blevet videreført i et nyt selskab. Det indskydende selskab havde i forbindelse med en børsnotering af det nye selskab solgt nogle aktier i det nye selskab.Højesteret fastslog, at sagen angår udgifter til advokater, revisorer, investeringsbanker, projektskrivning og ejendomsopmåling m.v. afholdt med henblik på gennemførslen af en udskillelse af en afdeling fra det indskydende selskab i det nye selskab og det nye selskabs børsnotering samt et herved forbundet aktiesalg. Højesteret fastslog, at der således ikke er tale om udgifter vedrørende driften, herunder dennes rationalisering, men udgifter vedrørende ændring af selskabsstruktur, børsnotering og aktiesalg. Derfor var udgifterne ikke driftsomkostninger efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.For så vidt angår advokat- og revisorudgifter, fandt Højesteret, at det indskydende selskab indskrænkede sin virksomhed og ikke udvidede den, hvorfor der ikke var fradragsret efter den dagældende ligningslovs § 8 J, stk. 1.Højesteret fandt heller ikke, at udgifterne kunne betragtes som salgsudgifter, der kunne fratrækkes ved opgørelsen af avancen på aktiesalget.Højesteret fandt, at en del af de af det indskydende selskab afholdte udgifter vedrørte børsnoteringen af det nye selskab, hvorfor det nye selskab havde fået et skattepligtigt tilskud fra det indskydende selskab.

Parter

H1.1 A/S
og
H1.2 A/S
(advokat Svend Erik Holm for begge)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Børge Dahl, Asbjørn Jensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 20. afdeling den 16. februar 2010.

Påstande

Appellanterne, H1.1 A/S og H1.2 A/S, har gentaget deres påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har over for begge selskaber påstået stadfæstelse og har over for H1.1 gentaget sin subsidiære og mest subsidiære påstand.

Anbringender

H1.1 og H1.2 har om adgangen til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, særligt anført, at hverken ordlyden af bestemmelsen eller dens forarbejder tilsiger den restriktive fortolkning af bestemmelsen, som landsretten har lagt til grund. Lovbestemmelsen er således ikke i sig selv til hinder for at give H1.1 og H1.2 medhold. Når der ses bort fra handelsomkostninger, som skal tillægges en anskaffelsessum eller fratrækkes en salgssum, kan der alene nægtes fradrag for udgifter afholdt som led i den indkomstskabende aktivitet, hvis udgifternes afholdelse har udkrystalliseret sig i et aktiv, der ikke forbruges, således at udgiften alene er udtryk for en omplacering af formuen, eller hvis udgifterne retter sig mod opnåelse af skattefri indtægter.

H1.1s og H1.2s udgifter til rådgivere mv. og til opretholdelse af børsnoteringen af ... virksomheden er afholdt med henblik på, at de to selskaber skal opnå skattepligtig indkomst. Udgifterne er endvidere forbrugt i forbindelse med deres afholdelse. Bortset fra de 41.464.474 kr., som H1.1 har henført til aktiesalget, er samtlige rådgiveromkostninger mv. dermed omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne i sagen udgør heller ikke så store beløb set i forhold til størrelsen af de to virksomheder, at de ikke kan fratrækkes i året, hvor de er afholdt. Anerkendelse af fradrag for udgifterne som en driftsomkostning vil i øvrigt være i overensstemmelse med praksis vedrørende fradrag for udgifter til rationalisering.

H1.2 har vedrørende tilskudsbeskatning gjort gældende, at der ikke er grundlag herfor - og som det mindre i det mere, at H1.2 indkomst i det mindste skal nedsættes med 2.318.568 kr. Stadfæstelse af landsrettens dom på dette punkt vil være udtryk for tilsidesættelse af forvaltningens skøn, således som det er udøvet af Landsskatteretten. Der vil i givet fald også ske en tilsidesættelse af den skønnede fordeling af udgifterne foretaget af skattemyndighederne i første instans, uden at Skatteministeriet har dokumenteret et grundlag for en sådan tredje skønsmæssig fordeling af udgifterne til børsnotering.

Skatteministeriet har om muligheden for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremhævet, at der er tale om helt sædvanlige, ikke fradragsberettigede udgifter til juridisk selskabsorganisering - samt for H1.1s vedkommende afhændelse af en virksomhed og for H1.2 vedkommende etablering af en virksomhed. Der er ikke grundlag for at fratrække udgifterne som rationaliseringsudgifter, allerede fordi hovedformålet med spaltningen ikke var rationalisering.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår udgifter til advokater og revisorer, investeringsbanker, prospektskrivning, ejendomsopmåling mv. afholdt med henblik på gennemførelse af en udskillelse af H1.1 A/S' ... virksomhed i et selvstændigt selskab, H1.2 A/S, og dettes børsnotering samt hermed forbundet aktiesalg. Der er således ikke tale om udgifter vedrørende driften, herunder dennes rationalisering, men udgifter vedrørende en ændring af selskabsstruktur, børsnotering og aktiesalg. Højesteret tiltræder derfor, at udgifterne ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter den dagældende § 8 J i ligningsloven havde en skatteyder fradrag for "udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed". Der er i forbindelse med spaltningen mv. afholdt udgifter til advokat og revisor på 49.734.904 kr. Udgifterne er af selskaberne fordelt med 75 % til H1.1 og 25 % til H1.2. H1.2 har fået godkendt de 12.429.226 kr., som er henført til dette selskab, som fradrag efter § 8 J. Der er således kun tvist om H1.1s adgang til fradrag efter § 8 J. Højesteret tiltræder, at der ikke ved spaltningen er sket en udvidelse, men en indskrænkning af H1.1s virksomhed, og at der derfor ikke efter bestemmelsen er adgang til fradrag for H1.1.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

Det bemærkes, at der ikke er fremkommet noget for Højesteret, der giver anledning til en ændret bedømmelse af spørgsmålet om tilskudsbeskatning af H1.2.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1.1 A/S betale 600.000 kr. til Skatteministeriet.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1.2 A/S betale 300.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.