Dokumentets metadata

Personalegoder - gebyr til Udlændingeservice - ikke skattepligtigt

Skatterådet bekræfter, at A A/S betaling af gebyr til Udlændingeservice vedrørende arbejds- og opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen) ikke udgør et skattepligtigt personalegode for indstationerede medarbejdere, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. Skatterådet finder, at spørgers betaling af gebyret har en så direkte og umiddelbar tilknytning til de indstationerede medarbejderes udførelse af arbejde i A A/S' virksomhed, at betalingen ikke anses for at udgøre sparet privatforbrug eller en etableringsudgift for disse medarbejdere.

Spørgsmål

1. Vil en udenlandsk medarbejder i forbindelse med et tidsbegrænset arbejdsophold i Danmark være skattepligtig af arbejdsgiverbetalt gebyr (herunder gebyr for forlængelse) betalt til Udlændingeservice?

Svar

1. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A A/S eller et af dets koncernselskaber (spørger) rekrutterer løbende medarbejdere fra B-land for midlertidig erhvervsmæssig indstationering til Danmark. Medarbejderne forbliver formelt ansat hos koncernselskabet i B-land og returnerer til B-land efter endt indstationering (der er tale om arbejdsudleje i Danmark). Medarbejderen fra B-land bliver udpeget til at arbejde for spørger i Danmark. Indstationeringen sker således på spørgers initiativ og ikke på medarbejderens initiativ.

Der er typisk tale om indstationering til Danmark i en periode på 3 - 7 måneder. Enkelte gange strækker indstationeringen sig over 12 - 18 måneder.

Da medarbejderne ikke er EU-statsborgere, skal der ansøges om arbejds- og opholdstilladelse forud for udstationeringen.

Spørger står selv for ansøgningen til Udlændingeservice, ligesom spørger endeligt afholder gebyret, som opkræves af Udlændingeservice til dækning af sagsbehandling mv.

Da spørger i næsten alle tilfælde anvender "beløbsordningen" er der tale om følgende gebyr:

"2. Erhverv, positivliste, beløbsordning og opholdstilladelse med henblik på at søge om nyt arbejde (ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og nr. 3 og ansøgninger om jobsøgningsopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8)"

Udlændingeservice har offentliggjort en komplet liste over diverse gebyrer for behandling af ansøgning om diverse former for opholdstilladelser på hjemmesiden:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/gebyr/om_gebyr/

Heraf fremgår, at der fra 1. januar 2011 normalt skal betales gebyr, når en udlænding ansøger om en opholdstilladelse, forlængelse heraf mv. Gebyret for Udlændingeservice's behandling af ovennævnte ansøgning udgør 3.025 kr. Forlængelse heraf udgør 2.575 kr. Gebyret for behandling af ansøgning om opholdstilladelse for medfølgende familie til arbejdstagere udgør 1.975 kr. Dette gebyr er ikke omfattet af anmodningen om bindende svar. Anmodningen vedrører således kun de indstationerede medarbejdere.

Den arbejds- og opholdstilladelse som tildeles på baggrund af ansøgningen er specifikt knyttet til indstationeringerne hos spørger eller et af spørgers koncernselskaber.

Spørger og dennes koncernselskaber finder det relevant at få belyst, om gebyret til Udlændingeservice skal beskattes hos de indstationerede medarbejdere, idet der potentielt kan være tale om en merskatteomkostning for medarbejdererne. Medarbejderne har ikke selv fornøden indsigt mv. til at søge en sag prøvet.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Der henvises til SKM2011.150.SR hvoraf det bl.a. fremgår, at udgifter til dækning af ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse anses at have en direkte og umiddelbar tilknytning til en medarbejders indstationering og dennes jobfunktion og derfor kan anses som en driftsudgift for arbejdsgiverselskabet.

Afholdelsen af denne udgift er således en direkte nødvendighed for, at den indstationerede medarbejder kan opholde sig i Danmark og udføre det aftalte arbejde for arbejdsgiverselskabet.

Som følge heraf, er gebyrbetalingen uden skattemæssige konsekvenser for den indstationerede medarbejder.

Parallelt med udgifter til selve ansøgningen om arbejds- og opholdstilladelse anser spørger, at et arbejdsgiverbetalt gebyr til Udlændingeservice (hvad enten der er tale om et førstegangsgebyr eller gebyr for forlængelse) bør behandles efter tilsvarende retningslinier.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Henvisning til lovgrundlag mv.

Statsskatteloven § 4 (lov nr. 149 af 10/4 1922)

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra. Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, de såkaldte personalegoder.

Ligningslovens § 16 (lbkg. nr. 1365 af 29/11 2010)

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen er formuleret således (relevante uddrag):

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. [...]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. [...]"

Henvisning til lovgrundlag mv. - andre lovområder

Udlændingeloven (lbkg. nr. 1061 af 18/8 2010)

Udlændingelovens § 9a, stk. 1, stk. 2, nr. 2, og nr. 3 er sålydende:

"Stk. 1. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,

2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten),

3) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb (beløbsordningen),

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. [...]

Stk. 8. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 eller 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. [...]"

Henvisning til praksis mv.

SKM2011.150.SR

Skatterådet tog i dette bindende svar stilling til, om spørgers / arbejdsgivers betaling af diverse relocation ydelser tilknyttet medarbejdere indstationeret fra spørgers medlemsfirmaer udgjorde et skattepligtigt personalegode for disse medarbejdere. Serviceydelserne indeholdt bl.a. "Fuld immigrationsydelsespakke - EU og "Fuld immigrationsydelsespakke - ikke-EU" for henholdsvis den indstationerede medarbejder og dennes børn. Af sagens oplysninger fremgik det ikke, hvorvidt ydelsespakkerne inkluderede gebyrer til Udlændingeservice for behandling af ansøgning om opholdstilladelse. Skatterådet fandt, at spørger skattefrit kunne betale for immigrationsydelsespakken vedrørende den indstationerede medarbejder. Af begrundelsen herfor fremgik blandt andet, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til spørgers indstationering af medarbejderen og dennes jobfunktion. Afholdelsen af udgiften var således en direkte nødvendighed for, at den indstationerede medarbejder kunne opholde sig og udføre arbejde i Danmark for spørger i henhold til gældende danske og EU-retlige regler.

I det bindende svar blev der endvidere taget stilling til, at flytteudgifter blev anset for fradragsberettigede driftsomkostninger i modsætning til ikke fradragsberettigede etableringsudgifter. Ved denne sondring lagde Skatterådet vægt på, at den udenlandske indstationerede medarbejder bevarede ansættelsen hos sin nuværende udenlandske arbejdsgiver, at medarbejderen var sikret tilbagegang til samme arbejdsgiver efter indstationeringsperiodens ophør samt, at medarbejderen blev indstationeret som et led i dennes karriereplanlægning hos det udenlandske medlemsfirma ifølge samlet aftale mellem de to medlemsfirmaer.

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, at vederlag i form af sparet privatforbrug skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når vederlaget modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ved Skatteministeriets vurdering af, om spørgers betaling af det omhandlede gebyr til Udlændingeservice for medarbejdere indstationeret fra B-land udgør et skattepligtigt personalegode for disse, lægges følgende forhold til grund:

• Opholdstilladelse i Danmark efter Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1 kan udelukkende ske på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed.
• De indstationerede medarbejdere bliver udpeget af spørger til at arbejde for denne i Danmark. Medarbejderne bevarer ansættelsen hos koncernselskabet i B-land, hvortil medarbejderne returnerer.
• Indstationeringen er midlertidig og strækker sig over en forholdsvis kort tidshorisont på 3 - 7 måneder og i få tilfælde over 12 - 18 måneder.
• Gebyret omfatter kun den indstationerede medarbejder og ikke dennes eventuelt medfølgende familie.

Skatteministeriet finder af disse grunde, at spørgers betaling af gebyret til Udlændingeservice er en direkte nødvendighed for, at de indstationerede medarbejdere midlertidigt kan opholde sig og udføre arbejde i Danmark for spørger i henhold Udlændingeloven. Skatteministeriet anser derfor spørgers betaling af gebyret for at have en så direkte og umiddelbar tilknytning til disse medarbejderes udførelse af arbejde i spørgers virksomhed, at betalingen ikke anses for at udgøre sparet privatforbrug eller en etableringsudgift for disse medarbejdere. Der henvises til SKM2011.150.SR .

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med et "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.