C.A.5.17.2.4 Værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier

Dette afsnit handler om de forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Afsnittet indeholder:

Regel

Værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier skal ske til markedspris.

Lignings- og Skatterådet har gennem tiden godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier. Ved aktier optaget til handel på et reguleret marked skal Black-Scholes-modellen anvendes til værdiansættelse.

Ligningsrådets formel

Vedrørende værdiansættelse af tegningsretter har Ligningsrådet i TfS 1995, 197 og 242 LR, opstillet en vejledende beregningsmodel. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"Ved værdiansættelsen af de pågældende tegningsretter bør der efter Ligningsrådets opfattelse - idet der ikke er forelagt Rådet holdepunkter for en anden beregningsmetode - lægges særlig vægt på exerciseprisen (afviklingsprisen) i forhold til aktiernes markedskurs på tildelingstidspunktet, tegningsrettens løbetid og det på værdiansættelsestidspunktet aktuelle lånerenteniveau efter skat. I henhold til de nævnte afgørelser kan man i mangel af andet finde en tegningsrets værdi i procent af markedskursen på en aktie ved at benytte følgende formel:

H x L x R / 100 = F

Hvor H er den underliggende akties handelsværdi i procent af exerciseprisen, L er løbetiden angivet i måneder, R er diskontoen på tildelingstidspunktet + 4 pct. reduceret med 50 pct., svarende til lånerenten efter skat, og F er tegningsrettens værdi i procent af markedskursen på en aktie."

I en bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af tegningsretter har Ligningsrådet tilkendegivet, at den formel til beregning af værdien af tegningsretter, der er udarbejdet af Aktieanalysegruppen, kun er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Se TfS 1995, 197 LR og TfS 1995, 242 LR.

Beregningsmodellen forudsætter også en vis naturlig begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exercisepris (afviklingspris). Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var også tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiernes volatilitet (udsving i aktiekursen) var mulig. Se TfS 1999, 832 LR.

Se praksis for værdiansættelse af unoterede aktier med Ligningsrådets formel i SKM2010.714.SR og SKM2010.715.SR.

Et selskab tilbyder medarbejderne at købe tegningsretter til "handelsværdi". Aktierne kan tegnes til kurs indre værdi og kan kun tilbagesælges til selskabet til kurs indre værdi, reguleret for eventuelle erstatningsudbetalinger til selskabet, der vedrører forhold, der ligger forud for medarbejdernes erhvervelse af aktier. Skatterådet konkluderer, at indre værdi er udtryk for handelsværdien for aktierne i en sådan situation. Ligningsrådets formel kan anvendes til værdiansættelse af tegningsretterne. Se SKM2013.901.SR.

Black-Scholes

Ligningsrådet fandt i en sag, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' beregningsmodel til værdiansættelse af købe- og tegningsretter. Se TfS 1999, 832 LR.

I en anden sag fastslog Ligningsrådet, at når det er muligt at fastsætte volatiliteten med sikkerhed skal denne indgå i beregningen af en tegningsrets værdi. Så ved værdiansættelse af tegningsretter til børsnoterede aktier skal man anvende Black-Scholes' beregningsmodel. Se SKM2002.540.LR.

I en tredje sag nåede Skatterådet frem til at, handelsværdien af købe- og tegningsretter efter praksis fastsættes efter Black & Scholes-modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres. SKAT udtaler derfor vejledende, at Black-Scholes-modellen kan anvendes til at værdiansætte retserhvervede optioner ved tilflytning. Se SKM2010.542.SR.

Efter praksis kan der ikke medregnes illikviditetsrabat ved værdiansættelse af købe- og tegningsretter. Se SKM2015.47.SR.

Blacks-Scholes modellen skulle anvendes ved værdiansættelse af køberetter i et selskab, hvis værdi bestod af aktier optaget til handel på reguleret marked samt investeringsbeviser. Skatterådet anerkendte ikke værdiansættelse efter Ligningsrådets formel. Se SKM2016.103.SR.

Binominal-modellen

I en sag har Skatterådet godkendt Binominal-modellen til værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Det fremgår af afgørelsen at, SKAT har vurderet de enkelte forudsætninger og den afledte beregningsfremgangsmetode efter Binomial-modellen. Ud fra en samlet konkret vurdering er det SKATs opfattelse, at værdien af tegningsretterne som beregnet af spørger kan fastsættes efter Binomial-modellen. Se SKM2010.395.SR.

Discounted Cash Flow-metoden

Til brug for beregning af beskatning ved udnyttelse af tegningsretten godkendes en værdiansættelse på bagrund af selskabets forventede resultat samt en opdateret forventning for den næste 5 årige periode. Værdiansættelsen er sket ved hjælp af en discounted cash flow-model, hvori der ud over budgetperioden er taget højde for terminalperioden. Se SKM2015.367.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2016.103.SR

Skatterådet anerkendte ikke værdiansættelse efter Ligningsrådets formel. Blacks-Scholes modellen skulle anvendes ved værdiansættelse af køberetter i et selskab, hvis værdi bestod af aktier optaget til handel på reguleret marked samt investeringsbeviser. Der henvises til skatteministerens svar i bilag 23 til L194, FT 1996/97, hvoraf fremgår, at Ligningsrådets formel er udtryk for en beregningsmodel, der kan være vejledende for skønnet over aktivets værdi, men at beregningsmodellen ikke kan benyttes bevidstløst. Tværtimod er det nødvendigt at gå ind at foretage en vurdering af, om formlen under hensyntagen til de nærmere omstændigheder i den konkrete situation, må antages at føre til en korrekt værdiansættelse.

Der lægges vægt på, at Black-Scholes modellen bl. a. tager højde for volatiliteten af de underliggende aktiver. En høj volatilitet (store kursudsving) indebærer en høj værdi på optionen. Derudover er der ved Black-Scholes i modsætning til Ligningsrådets formel mulighed for at tage højde for forventet afkast af det underliggende aktiv.

Black-Scholes modellen

SKM2015.367.SR

Skatterådet bekræfter, at spørger kan udnytte en tegningsret i henhold til en værdiansættelse af selskabet efter discounted cash flow-metoden.

Discounted Cash Flow-metode
SKM2015.47.SR

Skatterådet anerkender spørgers værdiansættelse af tegningsretter, der skal overdrages fra den ansatte til den ansattes selskab. Der skal ikke medregnes illikviditetsrabat ved værdiansættelse af tegningsretterne.

Black-Scholes modellen

SKM2013.901.SRIndre værdi er udtryk for handelsværdien for unoterede aktier i en aktieordning, hvor medarbejdere tegner aktier og tilbagesælger disse til selskabet til indre værdi. Ligningsrådets formel kan anvendes til værdiansættelse af tegningsretterne.

Eventuelle erstatningsudbetalinger, der vedrører forhold, der ligger forud for medarbejdernes erhvervelse af aktier, kan eksluderes fra kursberegningen af Selskabet ved medarbejdernes tilbagesalg af aktierne.

Ligningsrådets formel

SKM2010.715.SR

Modtagelse og udnyttelse af en nærmere beskreven køberet til aktier ville ikke have andre skattemæssige konsekvenser, end at aktierne ville blive anset for anskaffet for det beløb, som aktierne ifølge køberetten kunne erhverves for.

Ligningsrådets formel

SKM2010.714.SR

Et selskab, der var 100 pct. ejet af A, kunne uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser give en option, der gav ret til køb af aktier i selskabet C, til et selskab, der var 100 pct. ejet af A's søn B, idet udnyttelseskursen for købsoptionen var væsentligt højere end værdien af aktierne inkl. goodwill, beregnet efter Ligningsrådets vejledende værdiansættelsesregler. Værdien af købsoptionen blev derfor anset for kun at udgøre et ubetydeligt beløb. Udnyttelseskursen kunne uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser nedsættes forholdsmæssigt med udloddet udbytte udover kr. 500.000 årligt i perioden fra aftalens indgåelse og frem til dens eventuelle udnyttelse.

Ligningsrådets formel

SKM2010.542.SR

Skatterådet nåede frem til at, handelsværdien af optioner efter praksis fastsættes efter Black-Scholes modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres. SKAT udtaler derfor vejledende, at Black & Scholes-modellen kan anvendes til at værdiansætte retserhvervede optioner ved tilflytning.

Black-Scholes modellen

SKM2010.395.SR

Binomialmodellen kan anvendes ved værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Det er Skatterådets opfattelse, at hvor tegningsretter, i kraft af performancebetingelser, retserhverves i flere tempi, skal vurderingen af, hvor meget der vil kunne omfattes af LL § 7 H i de enkelte retserhvervelsesår, ske i forhold til årslønnen i tildelingsåret. En eventuelt overskydende del af de retserhvervede tegningsretter, som ikke kan omfattes af LL § 7 H omfattes i stedet af LL § 28, hvorfor arbejdsgiverselskabet kan opnå fradrag for forskellen mellem aktiernes markedskurs og tegningskursen på tidspunktet for udnyttelsen.

Binomialmodellen

SKM2002.540.LR

En direktør havde indgået aftale om tildeling af warrants (tegningsretter) til aktier i det selskab han var ansat i og ønskede nu at overdrage disse tegningsretter til et af ham 100 pct. ejet selskab. Aktierne som kunne tegnes var børsnoterede. Det ønskedes nu klarlagt hvilken metode, der skulle anvendes ved værdiansættelsen, når tegningsretterne blev overdraget, og hvornår løbetiden skulle beregnes fra. Ligningsrådet fastslog, at når det underliggende aktiv ved værdiansættelse af warrants var børsnoterede aktier, så skal Black-Scholes modellen anvendes, dog under den forudsætning, at volatiliteten kan beregnes med sikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om løbetiden fastslog Ligningsrådet, at løbetiden skal beregnes fra overdragelsestidspunktet og frem til den sidste dag, hvor de pågældende warrants kan udnyttes.

Black-Scholes modellen

TfS 1999, 832 LR

Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af warrants. Ligningsrådet bemærkede, at den af Aktieanalysegruppen udarbejdede formel til beregning af værdien af warrants, jf. TfS 1995, 197 og TfS 1995, 242, alene er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Beregningsmodellen forudsætter også en vis naturligt begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exerciseprisen. Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var også tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiens volatilitet var mulig. Ligningsrådet fandt herefter, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' model til værdiansættelse af optioner.

Black-Scholes modellen

TfS 1995, 242 LR

Meddelelsen har udelukkende til formål at korrigere en fejl i TfS 1995, 197 LR. Rettelsen fremgår også af TfS 1995, 1997 LR.

Meddelelsen har til formål at korrigere en fejl i TfS 1995, 197, LR.

TfS 1995, 197 LR

I et aktieselskab ønskedes selskabets direktør tildelt et antal warrants, der skulle tildeles vederlagsfrit. Af warrantsaftalen fremgik, at hver warrant gav ret til tegning af i alt nom. 100 kr. aktier i selskabet i perioden 2/10 1997 til 1/10 1998 til kurs 400 med tillæg af 0,333 pct. pr. påbegyndt måned fra tildelingsdagen med mulighed for reguleringer. De tildelte warrants kunne ikke overdrages uden bestyrelsens samtykke og kunne ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning.

Ligningsrådets formel