C.C.5.2.2.9.3 Bilen holdes uden for virksomhedsordningen

Dette afsnit beskriver reglerne for blandet benyttede biler, der er holdt uden for virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

Resumé

Vælger den selvstændige at holde en blandet benyttet bil uden for virksomhedsordningen, kan virksomheden betale og fratrække den erhvervsmæssige del af udgifterne.

Generelt

Når bilen ikke indgår i virksomheden, kan den selvstændige vælge at få den erhvervsmæssige kørsel godtgjort af virksomheden med enten

I begge tilfælde trækkes godtgørelsen fra i virksomhedens indkomst.

Godtgørelse efter regnskab

Hvis virksomheden godtgør de faktiske erhvervsmæssige udgifter, er det en hævning i virksomheden. Hævningen sker uden om hæverækkefølgen i VSL § 5.

Godtgørelsen kan dog bogføres på mellemregningskontoen, hvis den selvstændige har valgt at benytte reglerne om mellemregningskontoen i VSL § 4 a.

Den hævede godtgørelse skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige, personlige indkomst.

Udgifterne til den erhvervsmæssige drift fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige, personlige indkomst.

Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter efter regnskab, eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel. SKAT skal kunne se udgifterne, fx i form af bilag. Bilen kan afskrives efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler. Se AL § 11. Afskrivning på bilen regnes med til de samlede driftsudgifter.

Bemærk

Renter indgår ikke ved opgørelsen af de faktiske erhvervsmæssige udgifter.

Godtgørelse efter Skatterådets satser

Godtgørelsen er en hævning i virksomheden, der sker uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Hvis den selvstændige har valgt at benytte reglerne om mellemregningskontoen efter VSL § 4 a, kan godtgørelsen eventuelt bogføres på mellemregningskontoen.

Når godtgørelse af den erhvervsmæssige kørsel sker med Skatterådets satser skal der ikke ske beskatning af overførslen til den selvstændige. Han eller hun kan ikke fratrække biludgifterne i den personlige indkomst uden for virksomhedsordningen.

Godtgørelse med Skatterådets satser sker på grundlag af de erhvervsmæssigt kørte kilometer. Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige kilometer på grundlag af et kørselsregnskab, eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel.

Se også

Se også afsnit C.A.7.1 om godtgørelse af lønmodtageres erhvervsmæssige befordringsudgifter.

Principskifte

Ligningsrådet tog stilling til reglerne for valg af opgørelsesprincip. Efter gældende praksis kan den selvstændigt erhvervsdrivende kun skifte opgørelsesprincip én gang for den samme bil. Et principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår.

Overførsel af bil til eller fra virksomheden er ikke et principskifte.

Ændring af opgørelsesprincip ved køb af ny bil er heller ikke et principskifte.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2005.19.VLR

Et kørselsregnskab, der blev brugt som dokumentation for erhvervsmæssig kørsel i en bil uden for virksomhedsordningen, var behæftet med fejl og unøjagtigheder. Det kunne ikke af kørselsregnskabet konstateres, om de enkelte kørsler var sket i den private bil eller i en bil, der indgik i virksomheden.

Der var derfor ikke grundlag for at indrømme yderligere skattefri kørselsgodtgørelse end det, der allerede var godkendt.