C.A.5.15.3.2 Hvornår er der skattefrihed og for hvem?

Dette afsnit handler om, hvornår en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse er skattefri efter LL § 30, og hvem der er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

Regel

Under visse betingelser er der skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. Se LL § 30.

I forbindelse med disse behandlinger er medicinudgifter skattefri i op til seks måneder fra første behandlingsdag. Se LL § 30, stk. 2.

Behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning er skattefri, uanset om arbejdsgiveren betaler behandlingsstedet direkte eller efterfølgende refunderer udgifter, som medarbejderen selv har betalt for sundhedsydelsen. Arbejdsgiveren kan også finansiere behandlingen ved at tegne en forsikring eller refundere medarbejderen udgifter til en tilsvarende forsikring, som en medarbejder selv har tegnet. Hvis forsikringen indeholder andre sundhedsydelser, der i sig selv ville være skattepligtige for medarbejderen, er det kun den del af præmien, der kan henføres til ydelser omfattet af LL § 30, der er skattefri for medarbejderen. Endeligt kan arbejdsgiveren yde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til at betale behandlingen med.

Bemærk

LL § 30 ændrer ikke reglerne om lønmodtageres fradrag. Hvis lønmodtageren selv betaler for sin sundhedsbehandling, har han eller hun ikke ret til fradrag for behandlingsudgiften. Se HD af 13. jan. 1998 offentliggjort i TfS 1998, 100 HRD, hvor en lønmodtager ikke fik fradrag for udgifter til alkoholafvænning.

Se også

Personer der er omfattet af reglen

Da bestemmelsen handler om arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, gælder den dermed personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Reglen gælder først og fremmest lønmodtagere, dvs. personer, der har en arbejdsgiver. Andre personer med tilknytning enten til en virksomhed eller til arbejdsmarkedet kan dog også være omfattet af reglen.

Konsulenter, bestyrelsesmedlemmer, medlemmer i råd og nævn mv.

Skattefriheden gælder tilsvarende for konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer og lignende, der, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde, får betalt ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning. Også personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, er omfattet af skattefriheden. Se LL § 30, stk. 6.

Medlemmer af fagforeninger, pensionskasser eller lignende

Medlemmer af fagforeninger, pensionskasser er også omfattet af skattefriheden. Se LL § 30, stk. 6.

Reglen om skattefrihed gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de er medlemmer af en fagforening eller pensionskasse, der stiller denne ydelse til rådighed.

Hvis fagforeningens eller pensionskassens tilbud består i en forsikringsordning, er fagforeningens eller pensionskassens præmieindbetaling for det pågældende medlem uden skattemæssige konsekvenser for medlemmet, hvis betingelserne for skattefrihed i øvrigt er opfyldt. Det er en betingelse, at fagforeningens/pensionskassens tilbud gælder for alle medlemmer, sådan at der ikke skelnes mellem kontingentbetalende og ikke-kontingentbetalende medlemmer. En behandling, der tilbydes medlemmerne, skal derfor tilbydes alle medlemmer. Se C.A.5.15.3.3 under overskriften Betingelse om led i den generelle personalepolitik for alle medarbejdere.

Hvis en person er omfattet gennem både arbejdspladsen og en pensionskasse eller et forsikringsselskab, er der - under forudsætning af at betingelserne i øvrigt er opfyldt - også skattefrihed efter LL § 30, hvis arbejdsgiveren, pensionskassen eller forsikringsselskabet betaler behandlingsudgifterne eller deler dem imellem sig.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1998, 100 HRD

En medarbejders fortsatte ansættelse var af arbejdsgiver blevet betinget af, at medarbejderen straks gik i behandling for misbrug af alkohol. Medarbejderen betalte selv for behandlingen og fratrak 40.000 kr. på sin selvangivelse, hvilket svarede til udgiften til behandlingen. Fradraget blev ikke godkendt af Skattemyndighederne. Landsretten udtalte, at selvom det var en betingelse for den forsatte ansættelse, var alkoholbehandlingen en privatudgift og derfor ikke fradragsberettiget efter SL § 6. Højesteret stadfæstede Landsrettens afgørelse.