D.A.4.8.1 Erhvervelsesmoms af varer

Dette afsnit beskriver i hvilket omfang, der skal beregnes moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsen omfatter kun varer.

Afsnittet indeholder:

Definition: Erhvervelser

Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller erhververen eller for disses regning sendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land. Se Momssystemdirektivets artikel 20, stk. 1, og ML § 11, stk. 2.

Hvornår skal der beregnes erhvervelsesmoms af varer ?

Der skal beregnes moms ved erhvervelser mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgerens virksomhed er momsregistreret. Se Momssystemdirektivets artikel 2, litra b), nr. i, og ML § 11, stk. 1, nr. 1.

Det er en forudsætning, at erhververen er en momspligtig person eller en ikke momspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter ML §§ 47 eller 50, eller som registreres efter ML §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Se særligt afsnit D.A.14.4 om § 50 og virksomheder, som skal momsregistreres som følge af betalingspligt for erhvervelser fra andre EU-lande, og om § 50 a og virksomheder, der har valgt at lade sig momsregistrere for erhvervelser fra andre EU-lande.

I praksis betyder det, at når en momspligtig virksomhed i Danmark køber en vare af en momsregistreret sælger i et andet EU-land, så er det køberens ansvar at beregne og angive salgsmomsen i Danmark. Virksomheder, der er registrerede efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51 a, kan samtidig medregne momsen af den momspligtige erhvervelse til købsmomsen efter momslovens almindelige regler.

Der er dog ikke fradragsret for momsen, hvis erhvervelsen pålægges dansk moms, fordi erhvervelsen er sket under brug af et dansk momsregistreringsnummer. Se D.A.6.3 om momspligtig sted for erhvervelsen af en vare.

Hvis køberens virksomhed består i at sælge momsfritagne ydelser, skal køberen også beregne og angive erhvervelsesmomsen. Køberen har dog ikke ret til at fradrage den beregnede erhvervelsesmoms af EU-varerne. Se evt. D.A.11.1.3.4.

Eksempler

Erhvervelsesmoms, uanset om moms er beregnet i det andet EU-land

Det fremgår af artikel 16 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, at den medlemsstat, hvor varerne ankommer til efter forsendelse eller transport, og hvor der er foretaget en erhvervelse af varer, har retten til at pålægge moms.

Dette gælder uanset, om der er betalt moms af transaktionen i medlemsstaten, hvor forsendelsen eller transporten af varerne er påbegyndt. Dette betyder i praksis, at en vurdering af, om leveringen af varen er fritaget for moms, skal foretages efter reglerne i det land, hvor erhvervelsesmomsen skal beregnes og angives.

En eventuel anmodning fra leverandøren af varerne om at tilpasse den moms, han har faktureret og angivet i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne er begyndt, behandles i denne medlemsstat i henhold til dens egne regler.

Trekantshandel

Registrerede virksomheder (mellemhandlere), der har opgivet dansk momsregistreringsnummer til sælgeren ved erhvervelse af en vare fra et andet EU-land, kan efter Momssystemdirektivets artikel 42 og momsbekendtgørelsens § 106, stk. 1, (tidligere § 108, stk. 1, som ændret ved bekendtgørelse nr. 825 af 25. juni 2014), undlade at angive erhvervelsen på momsangivelsen, når det kan godtgøres, at

Derudover skal virksomheden overholde særlige krav om listeindberetning. Se afsnit A.B.4.2.2.2 om den særlige listeindberetningspligt i forbindelse med trekantshandler.

Om udenlandske EU-mellemhandlere, se evt. "Trekantshandel" i afsnit D.A.10.2 om momsfritagelse i forbindelse med erhvervelser.

Bemærk, at der med ændringerne til momsbekendtgørelsens tidligere §§ 108 og 109 ved bekendtgørelse nr. 825 af 25. juni 2014 var tale om en teknisk tilpasning af de underliggende direktivbestemmelser. Af hensyn til formuleringen af momssystemdirektivets regler for mellemhandlere ved trekantshandel med varer inden for EU, blev det præciseret med ændringen, at en mellemhandler ikke må være etableret i modtagerlandet. Før ændringen var det en betingelse, at mellemhandleren ikke er registreret i afsender- eller modtagerlandet. Denne betingelse finder efter direktivet imidlertid kun anvendelse i afsenderlandet.

Køb og salg fra private mv.

Der skal ikke beregnes erhvervelsesmoms, hvis sælgeren fra det andet EU-land er en ikke-momsregistreret virksomhed eller en privatperson.

Private her i landet skal heller ikke afregne moms af varer, som de køber fra andre EU-lande.

Der gælder dog særlige regler for nye transportmidler. Se afsnit D.A.4.8.2 om nye transportmidler.

Installations- og monteringsarbejde

Der skal ikke betales erhvervelsesmoms, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet. Se Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i, jf. artikel 36, og ML § 11, stk. 1, nr. 1.

Når sælgeren er etableret i udlandet og installerer eller monterer en vare her i landet, skal køber afregne momsen, hvis køber er en momspligtig person. Se afsnit D.A.13.2.2.2 om betalingspligtige personer vedrørende installering og montering.

Se også

Se også

Brugte varer

Der skal ikke betales erhvervelsesmoms, når der er betalt moms af varen efter reglerne om brugtvaremoms i salgslandet. Se Momssystemdirektivets artikel 4 og ML § 11, stk. 1, nr. 1.

Se afsnit D.A.18 om, hvem der kan bruge brugtmomsordningen.

Det en betingelse, at der allerede er betalt moms efter brugtmomsreglerne, hvis der ikke skal betales moms af erhvervelsen. Se SKM2004.179.VLR.

Indførsel af varer fra tredjelande

Se D.A.4.9 om indførsel af varer fra tredjelande.

Levering foretaget af importør

Det er i Momssystemdirektivets artikel 32, stk. 2, præciseret, at leveringsstedet for en levering foretaget af en importør - samt leveringsstedet for eventuelle efterfølgende leveringer - anses for at ligge i indførselsmedlemsstaten. Dette selvom stedet, hvor forsendelsen eller transporten blev påbegyndt, ligger på et tredjelandsområde eller i et tredjeland. Ved en importør forstås en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til Momssystemdirektivets artikel 201. Se D.A.13.5.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2013.52.VLR

Privatpersons indførsel af punktafgiftspligtige varer (855 liter øl) fra Tyskland. Varer medbragt i personbil med trailer. Afgiftspligtig mængde fastsat til 745 liter øl. Varer til eget brug skønsmæssigt fastsat til 110 liter øl. Varer til eget brug og af erhvervsmæssig karakter i samme indførsel.

Pågældende havde ikke drevet selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand ved indførslen. Ikke erhvervelsesmoms.

Dommen ændrer praksis og har betydning for privatpersoners indførsel af alle punktafgiftspligtige varer.

SKM2004.179.VLR

En taxavognmand skulle betale dansk erhvervelsesmoms i forbindelse med erhvervelse af en brugt bil fra Tyskland. Ved bedømmelsen af, om der skulle betales moms, kunne der ikke tages hensyn til "god tro".

Byretsdomme

SKM2015.751.BR

Sagen drejede sig om den momsmæssige behandling af sagsøgerens køb af mobiltelefoner i 2011 gennem en handelskæde, hvor mobiltelefonerne blev købt fra leverandører i andre EU-lande af selskabet G1 ApS, som solgte telefonerne til H2 ApS, der så videresolgte telefonerne til sagsøgeren. I første del af perioden betalte sagsøgeren for telefonerne til H2 ApS, som så betalte direkte til de udenlandske leverandører uden om G1 ApS. I anden del af perioden betalte sagsøgeren direkte til de udenlandske leverandører uden om både H2 ApS og G1 ApS.

Sagen angik for det første, om sagsøgeren skulle betale erhvervelsesmoms af køb af mobiltelefoner, som sagsøgeren havde betalt for direkte til de udenlandske leverandører. Retten fandt, at G1 ApS og H2 ApS ikke havde erhvervet retten til som ejere at råde telefonerne, jf. momslovens § 11, stk. 2, men alene havde fungeret som uselvstændige mellemled ved købet af telefonerne. Sagsøgeren måtte derfor i momsmæssig henseende anses for at have erhvervet telefonerne direkte fra de udenlandske leverandører, jf. momslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og det var derfor med rette, at sagsøgeren var blevet opkrævet erhvervelsesmoms af købet af telefonerne.

Sagen angik for det andet, om sagsøgeren havde fradragsret for køb af de mobiltelefoner, som sagsøgeren havde betalt for til H2 ApS, der så havde betalt direkte til de udenlandske leverandører. Retten fandt, at G1 ApS ligesom ved de andre handler alene havde fungeret som uselvstændigt mellemled ved bestilling og fakturering af telefonerne, og at H2 ApS derfor måtte anses for at erhververet telefonerne direkte fra de udenlandske leverandører med den deraf følgende pligt til at betale erhvervelsesmoms af købene, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren vidste, at H2 ApS erhvervede mobiltelefonerne uden at afregne erhvervelsesmoms. Det var derfor berettiget, at skattemyndighederne havde nægtet sagsøgeren fradrag for købsmoms af telefonerne, jf. EU-Domstolens praksis om nægtelse af fradrag ved momssvig.

xØstre Landsret har i SKM2016.591.ØLR stadfæstet byrettens dom.x

Skatterådet

SKM2016.192.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgers erhvervelse af varer fra leverandører i andre EU-lande, er en momspligtig erhvervelse for spørger, selvom erhvervelsen finder sted under betingelser, der giver spørger fuld ret til at returnere indkøbte varer, som spørger ikke kan/vil sælge længere, ligesom EU-leverandørerne har fuld ret til at få varerne sendt retur.

SKM2016.81.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en tysk dentalvirksomheds salg af dentalprodukter til danske tandlæger vil have momsmæssigt beskatningssted i Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at den tyske virksomhed kan anses for at overføre varerne til sig selv i Danmark. Skatterådet finder derfor, at det ikke er virksomheden, men virksomhedens danske kunder, der foretager de momspligtige erhvervelser her i landet. SKAT udtaler vejledende, at den tyske virksomhed ikke kan blive momsregistreret i Danmark.

SKM2013.598.SRSpørger blev anset for - i andens navn - at foretage formidlingsydelser af leverancer af teleydelser. Spørger solgte produkterne i andens navn og blev derfor ikke anset for at have købt produkterne af Y. Spørger foretog ikke en momspligtig transaktion med leveringssted her i landet, da spørger ikke erhvervede optankningsvouchere og/eller SIM-kort fra et andet EU-land, idet spørger alene optrådte som formidler af produkterne i andens navn. Ikke erhvervelsesmoms.

SKM2007.668.SR

En kontrakt mellem en dansk virksomhed og en virksomhed fra et andet EU-land om levering af præfabrikerede bygningsmoduler, som den danske virksomhed skulle bruge til at opføre boliger her i landet, skal regnes som en aftale om levering af varer. Den danske virksomhed skal derfor betale erhvervelsesmoms i Danmark.