Dokumentets metadata

Fri bil - specialindrettet køretøj - generel tilkaldevagt - hovedaktionær - parkeret ved bopæl

Sagen vedrørte, om en hovedanpartshaver skulle beskattes af fri bil i indkomstårene 2004 til 2006. I sagen var det omtvistet, om bilen var specialindrettet, og om kørslen var erhvervsmæssig eller privat.Retten lagde til grund, at der ikke var tale om et specialindrettet køretøj. Der var tale om en Volvo XC 90, dvs. en bil i SUV-klassen (køretøj til sportsbrug), der uden den særlige indretning er særdeles velegnet til privat befordring. Bilen havde vinduer hele vejen rundt. Der var endvidere kun reolsystemer i bagagerummet, der var fastmonteret og ikke uden videre kunne tages ud. Reolsystemet var monteret direkte bag passagersædet og optog kun en mindre del - 11 % - af bagagerummet.Bilen var om natten parkeret ved sagsøgerens bopæl. Retten lagde til grund, at kørslen mellem den private bopæl og den faste arbejdsplads som udgangspunkt er privat, medmindre sagsøgeren kan godtgøre, at der ikke inden for de sidste 24 måneder er kørt ud over 60 gange direkte mellem bopæl og den faste arbejdsplads. I den forbindelse er det uden betydning, hvilket formål kørslen har. Retten fandt det herefter usandsynligt, at der var kørt mindre end 60 gange mellem bopæl og arbejdsplads.Retten fandt endvidere, at det ikke kunne tillægges betydning, at sagsøgeren havde tilkaldevagten, når kunder krævede øjeblikkelig assistance. Retten lagde vægt på, at tilkaldevagten - med undtagelse af ferieperioder og lignende - var af permanent karakter og ikke indebar en reel rådighedsforpligtelse for sagsøgeren.

Parter

A
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Karin Skov Nilausen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Dietz

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 21. april 2010, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, har været berettiget til hos sagsøger, A, at foretage beskatning af værdi af fri bil i årene 2004, 2005 og 2006.

A har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2004 nedsættes med 28.293 kr., at skatteansættelsen for 2005 nedsættes med 113.172 kr., og at skatteansættelsen for 2006 ligeledes nedsættes med 113.172 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 21. januar 2010 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

2004

Personlig indkomst

SKAT har ansat værdi af fri bil til 28.293 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2005

Personlig indkomst

SKAT har ansat værdi af fri bil til 113.172 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2006

Personlig indkomst

SKAT har ansat værdi af fri bil til 113.172 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klageren samt klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler De har endvidere udtalt sig på et retsmøde for rettens medlemmer.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H2, som ejer aktierne i H1 (herefter selskabet).

Selskabet udfører VVS arbejde og har cirka 20 ansatte. Administrationen varetages af en enkelt ansat foruden klageren selv.

Klageren er gift og bor sammen med sin hustru på ...1. Parret har tre børn født i henholdsvis 1991, 1993 og 1995. Hustruen har i de pågældende indkomstår haft lønindkomst fra G1.

Der er cirka 15 km. mellem den private bopæl og selskabets adresse.

Klageren er i forbindelse med en samlet vejkontrol af politi og SKAT den 27. oktober 2007 stoppet mellem ...2 og ...3, hvor han var kørende i en bil afmærket Volvo XC90 D, reg.nr. .... Bilen er samme dag observeret med en lukket trailer på ...4 (motocrossbane), hvor der var kørsel for micro, mini og maxi kørere. Ifølge SKAT har klageren oplyst, at hans søn deltog i motocross den pågældende dag, men at det ikke var årsagen til at klageren var der, idet han var blevet kontaktet for at reparere et vandrør. Klageren har overfor ankenævn og Landsskatteretten afvist, at hans søn var på motocrossbanen den pågældende dag og har for Landsskatteretten fremlagt træningsliste for den 27. oktober 2007 for G2, hvoraf klagerens søns navn ikke fremgår. Listen indeholder navn, licensnr., klub samt hold (micro, mini eller maxi).

G2, som ejer ...4 har modtaget faktura af 29. oktober 2007 for reparation af vandinstallation den 27. oktober 2207.[2007.red.SKAT] Af fakturaen fremgår et beløb på 500 kr. + moms for udkald, som klubben ikke mener de skal betale. Klubben har ikke på SKATs opfordring kunnet redegøre for, hvorfor de ikke finder, at de skal betale for udkald. Fakturaen er betalt den 12. september 2008.

Klageren har endvidere overfor SKAT oplyst, at grunden til at han havde medbragt en lukket trailer var, at han efter at have været på ...4 skulle hen til sin svigerfar og aflevere den, fordi svigerfaren skulle låne den.

Selskabet har udskrevet faktura af 31. december 2007 på 650 kr. + moms for leje af trailer + levering til klagerens svigerfar. Beløbet er betalt den 12. februar 2008. For Landsskatteretten er endvidere fremlagt kopi af faktura af 31. juli 2009 på 500 kr. til svigerfaren for leje af trailer.

Klageren har endelig oplyst, at selskabet har døgnvagt, og at det som udgangspunkt er ham, som har tilkaldevagt, og at det kun er i tilfælde af ferie eller lignende, at han har bedt en af de andre om at overtage tilkaldevagten. De får i den forbindelse vagttelefonen men ikke Volvoen, idet de benytter en af se1skabets øvrige biler. Bilen er derfor placeret på hans private bopæl uden for normal arbejdstid.

Bilen er ejet af selskabet, hvor klageren er ansat. Den har en egenvægt på 1.975 kg. og er købt som ny den 28. oktober 2004. Bilens anskaffelsessum er på 490.862 kr., hvoraf momsen på 77.859 kr. er refunderet af SKAT.

Klageren har for 2004 og frem til den 21. april 2005 selvangivet værdi af fri bil vedr. en BMW 528 I og fra den 21. april 2005 og frem er der selvangivet værdi af fri bil vedr. en BMW 530 D aut. Bilerne er stillet til rådighed for klageren af selskabet,

Ifølge den fremlagte dokumentation har bilen af mærket BMW 530 D aut, i perioden fra den 21. april 2005 til den 1. september 2006 kørt 29.477 km. og i perioden fra den 1. september til den 17. september 2007 32.035 km.

Ifølge centralregisteret for motorkøretøjer har ingen af disse biler påmonteret anhængertræk,

Der er fremlagt billeder af bilen af mærket Volvo XC 90D. Der er tale om en bil, som uden den særlige indretning almindeligvis anvendes som privatbil med ruder hele vejen rundt. Bagagerummets dimension er L: 175 cm., H: 70 cm (skønnet af Landsskatteretten), B: 115 cm.. Der er et enkelt fastmonteret skuffemodul placeret bag passagersædet med målene L: 60 cm., H: 65 cm. B: 40 cm. Modulet går op til kanten af passagersædets hovedstøtte. I rumfang optager reolen cirka 11 % af bagagerummet.

Endvidere er fremlagt kopi af 27 fakturer udskrevet af selskabet, hvor der er tillagt betaling for udkald, 22 fakturer, hvor der er tillagt betaling for overtid, samt oversigt over entrepriseopgaver i de påklagede indkomstår. Ifølge klageren bliver en række gode og faste kunder ikke faktureret for udkald i forbindelse hermed - i stedet faktureres kunden overtid som et tillæg for arbejde uden for normal arbejdstid.

Endelig er fremlagt alarmlog på 44 sider for perioden 1. november 2005 -15. september 2008, som dokumentation for, at der jævnligt er tilkald udenfor arbejdstid, som følge af, at selskabets alarm aktiveres.

SKAT har i afgørelse af 2l. februar 2008 forhøjet den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil, som er beregnet til 28.293 kr. i 2004 og til 113.172 kr. i 2005 og 2006.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse.

Klageren har haft rådighed over bilen til privat kørsel, idet bilen har stået parkeret ved klagerens bopæl efter arbejdstids ophør, ligesom bilen er anvendt til kørsel mellem bopælen og selskabets adresse. Endvidere har klageren rådet over bilen i ferier og på fridage, idet han har oplyst, at selskabets øvrige ansatte har anvendt selskabets andre biler i forbindelse med rådighedsvagter.

Det lægges til grund, at bilen har været anvendt privat den 27. oktober 2007, idet bilen blev observeret på ...4 med en lukket trailer, og klagerens søn, ifølge klagerens oplysninger til SKAT, samme dag kørte motocross på banen. Det forhold, at der to dage efter er udskrevet en faktura til G2 ændrer ikke herpå, idet G2 først har betalt fakturaen den 12. september 2008, og efter det tidspunkt, hvor ankenævnet har anmodet om dokumentation for at betaling har fundet sted.

Klagerens forklaring om, at han låner en åben trailer af sin far til at transportere motocrossudstyr findes at være usandsynlig, ligesom de beskattede firmabiler, som er stillet til rådighed for klagerens private anvendelse, er uden anhængertræk, hvorfor disse biler ikke kan have været anvendt til transport af motocrossudstyr i de omhandlede indkomstår.

Klagerens forklaring om, at han medbragte selskabets lukkede trailer, fordi den skulle udlånes til svigerfaderen, og den senere ændrede forklaring om, at svigerfaderen skulle leje traileren, findes ikke at være sandsynliggjort. Der er herved lagt vægt på, at selskabet først udskriver en faktura til svigerfaderen den 31. december 2007, altså mere end to måneder efter det angivne lejetidspunkt.

Bilen kan ikke anses som specialindrettet, ligesom det ikke er dokumenteret ved kørselsregnskab, at klageren ikke har kørt mellem bopælen og selskabets adresse i mere end 60 dage inden for en forudgående periode på 24 måneder.

Kørsel mellem hjemmet og den faste arbejdsplads, i forbindelse med vagtordninger af permanent karakter, godkendes ikke indenfor skatteretten som erhvervsmæssig kørsel, jf. Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.2 samt SKM2006.481.HR .

Klagerens påstand og argumenter

Den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 28.293 kr. i 2004 og med 113.172 kr. i 2005 og 2006.

Bilen har ikke været stillet til rådighed for klagerens private benyttelse, idet klageren udelukkende har benyttet bilen til erhvervsmæssig kørsel i selskabets interesse.

For det første gøres det gældende, at bilen udgør et specialindrettet køretøj, der er undtaget fra beskatning efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, idet den ikke er egnet til privat kørsel.

Det fremgår af de fremlagte billeder, at der er tale om en kassevogn med et større fastmonteret skuffemodul med hylder, ligesom der en åben passage mellem førerkabinen og varerummet med den effekt, at førerkabinen bliver meget beskidt i forbindelse med transport af brugt værktøj og diverse arbejdsmaterialer

Bilen kan grundet indretningen sidestilles med den type af værkstedsbiler, som eksempelvis elektrikere, tømrere og murere anvender i deres daglige arbejde. Ifølge fast praksis udgør sådanne biler specialindrettede køretøjer, jf. Ligningsvejledningen for 2008, afsnit A.B.1.9.2.

Den pågældende indretning er afgørende for klagerens mulighed for at udføre sit arbejde korrekt.

Såfremt Landsskatteretten ikke finder, at bilen kan kvalificeres som et specialindrettet køretøj, gøres det for det andet gældende, at kørslen mellem klagerens private bopæl, hans skiftende arbejdspladser og selskabets adresse er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a med den følge, at kørslen ikke udløser beskatning af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren har ikke nogen fast arbejdsplads. Han har derimod en lang række midlertidige arbejdspladser - dels ved kunderne, dels ved selskabet. Det er i den forbindelse væsentlig at holde sig for øje, at Højesteret i dommen offentliggjort i SKM2003.336.HR har fastslået, at:

"...

Ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, må forstås således, at bestemmelsen sigter til befordring direkte mellem bopælen og den enkelte arbejdsplads.

..."

Højesterets dom er i overensstemmelse med det gældende cirkulære til ligningsloven - cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 - afsnit 17, hvor rækkevidden af 60-dages reglen er anført. Det fremgår blandt andet, at:

"...

Har den skattepligtige således ikke været på en bestemt arbejdsplads som dagens første eller sidste arbejdsplads i 60 arbejdsdage i træk, påbegyndes en ny 60-dages periode. Det er derimod uden betydning. om der har været fremmøde på arbejdspladsen midt på dagen efter fremmøde på en anden arbejdsplads

..."

Henset til den foreliggende dokumentation for de større entrepriser samt antallet af udkald til øvrige kunder, hvor der er faktureret for enten tilkald eller overtimer, gøres det gældende, at det er dokumenteret, at klageren ikke har befordret sig mellem arbejdsplads og hjemmet i mere end 60 dage. Det forholder sig rettelig således, at klageren hverken har startet eller sluttet arbejdsdagen ved kørsel til / fra den private bopæl, H1 A/S eller andre kunder i mere end 60 dage inden for de forudgående 24 måneder.

Det fremgår direkte af Ligningsvejledningen for 2008, afsnit A.B.1.9.2, at i det omfang der er tale om kørsel i firmabil på gule plader, så kan en skatteyder undgå beskatning af fri bil i henhold til bestemmelsen i ligningslovens 16, stk. 4 - uanset at 60- dages reglen er overskredet, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet. I den forbindelse accepteres det, at der lejlighedsvis køres mellem bopælen og det faste arbejdssted, Ved lovlig kørsel forstås også kørsel ud over 60- dages reglen mindre end en gang ugentlig.

Klageren har jævnligt kørt til det faste forretningssted med henblik på at afhente arbejdsmaterialer m.v., men dette er som oftest sket i løbet af dagen, og således ikke hverken direkte fra den private bopæl, eller således at der er kørt direkte fra det faste forretningssted til den private bopæl sidst på arbejdsdagen. Dette hænger naturligt sammen med, at kundebesøg med henblik på afgivelse af tilbud oftest finder sted tidligt om morgenen samt efter normal arbejdstids ophør, hvor det er muligt at besigtige de private hjem, hvor arbejdet oftest skal udføres. Endvidere er der oftest udkald til kunder i forbindelse med, at disse returnerer fra arbejde og opdager eventuelle fejl eller skader på deres VVS-installationer samt om morgenen, hvor folk i forbindelse med, at de står op bliver opmærksomme på fejl ved deres installationer.

Såfremt Landsskatteretten ikke finder, at kørslen kan anse omfattes af ligningslovens § 9 B gøres det for det tredje gældende, at den stedfundne kørsel til / fra bopælen kan anses for erhvervsmæssig i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke ifølge den skatteretlige teori og praksis er grundlag for beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Endvidere kan der henvises til Højesterets dom af 29. august 1999, offentliggjort i TfS 1996.663 H, samt Vestre Landsrets dom af 8. april 2002, offentliggjort i SKM2002.270.VLR , hvor der blev lagt vægt på, at det væsentligste formål med transporten fra den private bopæl til henholdsvis Grønttorvet i København og nogle udlejningsejendomme var transport af varer / materialer til brug for de erhvervsmæssige aktiviteter, hvorfor kørslen må betragtes som en fradragsberettiget driftsudgift i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det forhold, at bilen om natten har været parkeret på klagerens private bopæl, kan ikke anses som et indicium for, at bilen har været til rådighed for privat benyttelse, henset til at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt for klageren, såfremt bilen var parkeret på selskabets adresse, når klagerens arbejdsopgaver endvidere består i at servicere kunder udenfor normal arbejdstid samt at køre til selskabet i forbindelse med at alarmen er blevet udløst.

Klageren opfylder betingelserne ifølge praksis for at kunne anses for omfattet af en vagtordning, idet klageren kører ud til enhver kunde, som har et akut problem og i den forbindelse har kontaktet selskabet udenfor normal arbejdstid. Der er således tale om en reel vagtordning, hvor klageren kører ud til forskellige midlertidige arbejdspladser, og hvor han er forpligtet til at møde udhvilet og ædru.

I de perioder, hvor klageren er forhindret i at besvare henvendelser på vagttelefonen, er denne videregivet til en anden medarbejder.

Klageren har i det påklagede indkomstår haft en privat bil til rådighed, som rigeligt har kunnet dække familiens private kørselsbehov, og har således ikke anvendt Volvoen til privat kørsel.

Klageren har ikke anvendt selskabets trailer til transport af sønnens motocross udstyr, men lånte i begyndelse, da sønnen begyndte i 2007, faderens åbne trailer. Faderen bor ganske tæt på klageren. I starten af 2008 - i forbindelse med opstarten af motocrosssæsonen - fik klageren påmonteret træk på den BMW 530 D, som han har fået stillet til rådighed af selskabet.

Vedrørende klagerens forklaring den 27. oktober 2007 bemærkes, at klageren ikke har tænkt nærmere over den sproglige formulering. Svigerfaderen har lejet selskabets trailer og har ikke lånt den og er også faktureret herfor. Eftersom der er tale om en mindre indtægt uden videre betydning for selskabets likviditet, har der ganske naturligt ikke været den store fokus på, at få udsendt faktura til klagerens svigerfar. Dette er baggrunden for, at der først op til årsafslutningen er udskrevet en faktura til svigerfaderen.

I de perioder, hvor klageren har haft ferie eller fri i længere perioder har bilen stået parkeret på selskabets adresse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag af værdien af privat benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4.

For visse køretøjer, herunder kraner, lastbiler og andre specialkøretøjer, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil, gælder der en særlig praksis. Anses et køretøj ikke for egnet som alternativ til en privat bil udløser privat kørsel ikke beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3. Dette følger af Ligningsvejledningen 2006, afsnit A.B.1.9.2 samt SKAT-meddelelse SKM2006.752.SKAT , punkt 6 (Værdiansættelse for 2007 af visse personalegoder).

Landsskatteretten finder ikke, at den pågældende bil kan anses som en specialindrettet bil. Der er herved lagt særlig vægt på, at bilen uden den særlige indretning, er særdeles velegnet til privat kørsel, samt at bagagerummet hovedsagligt er fyldt op med værktøj mv., som kan tages ud, såfremt der er behov for rent privat at transportere ting. Endvidere er der langt vægt på, at der er ruder hele vejen rundt, samt at den fastboltet reol ikke begrænser udsynet bagud og alene i rumfang optager 11 % af bilens bagagerum.

Spørgsmålet om, hvorvidt klageren skal beskattes af værdi af fri firmabil, skal derfor afgøres efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Klageren har oplyst, at han har vagt 365 dage om året med undtagelse af ferieperioder, enkelte weekender og andet fravær, og at han som følge heraf anvender bilen til kørsel mellem hjem og arbejde. En reel vagtordning udelukker familiebesøg og deltagelse i ugentlige idrætsarrangementer, og en vagtordning 365 dage om året anerkendes blandt andet derfor ikke skattemæssigt, jf. Højesterets dom af 30. juni 2006, offentliggjort som SKM2006.481.HR .

Kørsel mellem den private bopæl og den faste arbejdsplads er som udgangspunkt privat, medmindre den skattepligtige kan godtgøre, at der ikke er kørt udover 60 dage til samme arbejdsplads indenfor de seneste 24 måneder. Kørsel udover 60 dage til samme arbejdsplads indenfor de seneste 24 måneder anses som privat kørsel, jf. dagældende ligningslovs § 9 B, stk. 1, nr. 1 modsætningsvist (60-dages reglen er ændret ved lov nr. 1337 af 19. december 2008).

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort ved fremlæggelse af faktura med tillæg for udkald samt oversigt over entrepriseopgaver, at klageren har kørt mindre end 60 gange fra hjemmet til selskabets adresse indenfor de seneste 24 måneder. Landsskatteretten anser det endvidere for usandsynligt, henset til klagerens stilling som direktør i selskabet og daglig leder for 20 ansatte.

Det er således med rette, at klageren er beskattet af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4 tilbage til tidspunktet for selskabets erhvervelse af bilen afmærket Volvo XC 90 D.

Idet der ikke er gjort indsigelse mod beregningen af den skattemæssige værdi stadfæster Landsskatteretten ankenævnets afgørelse for alle årene.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er direktør og indehaver af H1 A/S. Han starter dagen kl. 06.00 med at køre ud til de større entrepriseaftaler, hvor han fører tilsyn og laver stikprøvekontrol med de ansattes arbejde. Det meste af dagen går derefter med arbejde for servicekunder. Når han skal mødes med servicekunder, sker dette i reglen først efter at kunderne har fået fri fra arbejde. Han er typisk hjemme fra arbejde mellem kl. 17.00 og 18.00.

Han er autoriseret VVS-installatør. Det er et beregnerfirma, der laver beregningerne til brug for tilbudsgivning på større entrepriser. De mindre opgaver beregner han selv. Han bruger 2 -3 timer om dagen på beregning og tilbudsgivning. Det svinger, hvor lang tid han er på kontoret, men i gennemsnit er det ikke meget.

H1 blev til som selskab for 10 år siden. Forud herfor havde han drevet virksomheden i personligt regi i 10 år. Siden 2004 har der i gennemsnit været 15-20 ansatte, ham selv inklusiv. I dag er der 20 ansatte.

Volvoen blev købt i november 2004. Det er stort set kun ham selv, der kører i den. Dog er Volvoen den eneste bil, der kan køre firmaets minigraver på trailer, og i forbindelse hermed er der andre ansatte, der kører i Volvoen. Firmaets andre biler er kassevogne af mærkerne Mercedes Vito og Sprinter. Disse kassevogne er fyldt op med værktøj.

Firmaet har opgaver i hele området. Han kører 20 - 25.000 km om året i Volvoen.

Volvoen er typisk fyldt op med forskelligt værktøj. På bilens passagersæde er der placeret et kontormøbel, som er spændt fast med sikkerhedsselen på samme måde som en barnestol. Han bruger mest kontormøblet i forbindelse med forsikringsskader, som han i gennemsnit har et par stykker af om dagen. I forbindelse med forsikringsskaderne optager han typisk billeddokumentation med video. Inde i bilen - på kontormøblet - overfører han billederne til en bærbar pc. Når han kommer hjem, bliver dokumentationen sendt af sted til forsikringsselskabet. Han tager kontormøblet ud, hvis han skal have en medarbejder med i bilen.

Skuffemodulet i bagagerummet er fastmonteret, og bilen er købt med dette modul. Han opbevarer forskellige reservedele i modulet.

Bilen er parkeret ved hans bopæl om natten.

I forbindelse med større entrepriseopgaver anvender han en indrettet skibscontainer, der henstilles på pladsen, hvor entreprisen er. I containeren er der placeret reservedele m.v. Såfremt folkene på pladsen mangler et specialværktøj, bruger han Volvoen til at køre ud med værktøjet.

Når virksomhedens alarm bliver aktiveret, modtager han et opkald på mobiltelefon. Det er kun når alarmen går om natten, at han gør noget ved det. Han ved ikke hvor tit dette sker, men der er ikke de store problemer med tyverier.

Han bliver tit ringet op af kunder, der skal have øjeblikkelig assistance - ofte ved folk ikke, hvordan man stopper for vandet m.v. Han har også aftaler med flere boligforeninger om, at det er ham, beboerne skal ringe til, hvis der er VVS-relaterede problemer.

Hvis han, når der kommer et opkald fra en kunde, er med børnene til fritidsaktiviteter, kører han hjem og henter Volvoen og kører videre ud på opgaven. Det er kun når han har ferie, at der er andre til at tage opkaldene fra kunder og vedrørende virksomhedens alarm.

Det er hans kone, der anvender BMW'en til daglig.

Hans ene søn begyndte i april / maj 2007 at køre motocross. Den anden søn begyndte på motocross i 2008. De træner hverdage og weekender.

Den 27. oktober 2007 var han på motocrossbanen - ...4. Han havde modtaget opkald fra motocrossklubben om, at de havde et utæt rør på et toilet. Han tog ud til banen og lavede skaden. Hans svigerfar bor på den vej, som ...4 er beliggende på. Svigerfaderen skulle låne en trailer, og derfor havde han traileren med ved samme lejlighed. Børnene var ikke på banen den pågældende dag. Man skal af forsikringsmæssige årsager være skrevet på en liste for at må køre. Hans børn stod ikke på listen den dag. Alt dette forklarede han ligeledes til personen fra SKAT, da han efter opgaven på banen blev stoppet af politiet.

Fakturaen for udbedring af skaden på toilettet blev først betalt af motocrossklubben i september 2008. Årsagen til den sene betaling var, at han er sponsor for klubben. Klubben troede, at han gjorde det gratis. Det var derfor, at klubben ikke betalte fakturaen lige med det samme. Han og familien kommer fortsat på banen.

Det er korrekt, at han til mødet med SKAT var kørt i Volvoen. Det gjorde han, idet han efter mødet havde andre arbejdsopgaver.

Parternes synspunkter

A har til støtte for den nedlagte påstand anført følgende anbringender i påstandsdokument af 5. januar 2011:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at sagsøgers transport i den i sagen omhandlede Volvo XC 90 i indkomstårene 2004, 2005 og 2006 har været fuldt erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at den i sagen omhandlede Volvo XC 90 udgør et specialindrettet køretøj, der er undtaget fra beskatning efter bestemmelsen i ligningslovens 16, stk. 4.

Volvoen er et specialindrettet køretøj, hvorfor beskatning af eventuel privat kørsel skal ske efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

Til støtte for at den omhandlede Volvo XC 90 udgør et specialindrettet køretøj, henvises til de som bilag 4 fremlagte billeder af Volvoen. Der er tale om en kassevogn med fastmonterede skuffer og hylder samt værktøjsindretning. I Volvoens bagagerum er fastmonteret et større skuffemodul med hylde, ligesom der er åben passage mellem førerkabine og varerummet, hvilket medfører, at førerkabinen bliver beskidt i forbindelse med transport af arbejdsmaterialer og værktøj. Bilens passagersæde er indrettet med kontormodul til brug for sagsøgers daglige arbejde.

Det gøres gældende, at det faktum, at værktøj og reservedele samt kontorindretningen på Volvoens passagersæde kan afmonteres og fjernes fra bilen, ikke medfører, at den omhandlede Volvo XC 90 mister sin karakter af specialindrettet køretøj.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at sagsøgers kørsel i den i sagen omhandlede Volvo XC 90 i årene 2004, 2005 og 2006, har været erhvervsmæssig, hvorfor der ikke skal foretages beskatning af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningsloven § 16, stk. 4.

Det bestrides, at der foreligger en formodning for, at sagsøger har haft rådighed over den i sagen omhandlede Volvo XC 90, uanset at denne jævnligt har været parkeret på sagsøgers private bopæl.

Der er tale om en bil på gule plader, hvor momsen er afløftet i fuldt omfang, hvorfor det påhviler sagsøgte at bevise, at sagsøger har benyttet den i sagen omhandlede Volvo XC 90 til privat kørsel, såfremt der skal foretages beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har godtgjort, at sagsøger har benyttet den i sagen omhandlede Volvo XC 90 til privat transport

Det gøres gældende, at sagsøgers transport til og fra arbejdspladser, herunder selskabet H1 A/S' adresse, ...5, har været erhvervsmæssig i henhold til ligningslove § 9 B, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse, er befordring mellem sagsøgers bopæl og den enkelte arbejdsplads erhvervsmæssig i op til 60 dage inden for en periode på 24 måneder. Det følger desuden af bestemmelsen, at kørsel mellem arbejdspladser er erhvervsmæssig.

Det gøres gældende, at sagsøger har godtgjort, at han ikke i de i nærværende sag omhandlede indkomstår har transporteret sig mere end 60 gange direkte mellem sin private bopæl og H1 A/S' adresse inden for en periode på 24 måneder. Sagsøger har fremlagt dokumentation for en række større entrepriser, hvortil der er kørt direkte fra hjemmet i forbindelse med arbejdsdagens begyndelse. Sagsøger har endvidere fremlagt dokumentation for et betydeligt antal udkald til kunder og øvrige tilkald i de omhandlede år, der godtgør, at sagsøgers kørsel oftest er foregået fra skiftende arbejdspladser til hjemmet, hvorimod kørsel til H1 A/S' adresse er foretaget i forbindelse med kørsel fra én arbejdsplads til en anden, og dermed er erhvervsmæssig.

Den omhandlede Volvo XC 90's parkering ved sagsøgers bopæl om natten har tillige haft et erhvervsmæssigt sigte, idet sagsøger som udgangspunkt har haft tilkaldevagten, således at udkald fra kunder, uden for normal arbejdstid, er besvaret og varetaget af sagsøger.

Sagsøger er endvidere kontaktperson i forbindelse med alarmer på selskabet H1 A/S' adresse, hvorfor sagsøger jævnligt har kørt til selskabets adresse uden for normal arbejdstid i forbindelse med aktivering af selskabets alarm.

Det gøres gældende, at transport til og fra selskabet i denne forbindelse har været fuldt erhvervsmæssig, idet sigtet med kørslen har været at sikre selskabets aktiver og inventar i forbindelse med eventuelle indbrud.

Det gøres gældende, at kørsel mellem sagsøgers private bopæl og selskabets adresse i forbindelse med aktivering af alarmen på selskabets adresse har en fuldt ud erhvervsmæssig funktion, hvorfor den omhandlede kørsel ikke skal medregnes ved opgørelsen af, hvorvidt transport mellem hjem og arbejde i henhold til ligningslovens § 9 B, stk. 1, er foregået i mere end 60 dage over en 24 måneders periode.

Det gøres gældende, at det ved vurderingen af hvorvidt sagsøger i de omhandlede indkomstår har haft den omhandlede Volvo XC 90 stillet til rådighed for brug til privat transport skal henses til, at sagsøgers samt hans families private transport er foretaget i en BMW stillet til rådighed af selskabet H1 A/S.

Sagsøger og hans familie havde i de omhandlede indkomstår et begrænset privat kørselsbehov, der er dækket af en BMW stillet til rådighed af H1 A/S og beskattet som fri bil hos sagsøger. Det har formodningen imod sig, at sagsøger har anvendt den i sagen omhandlede Volvo XC 90 til privat kørsel henset til Volvoens specialindretning samt det faktum, at førerkabinen var beskidt som følge af den frie passage mellem varerum og førerkabinen.

..."

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte påstand anført følgende anbringender i påstandsdokument af 5. januar 2011:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at A har anvendt det omhandlede køretøj til privat benyttelse, hvorfor det er med rette, at SKAT har foretaget en beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der jf. ligningslove § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Værdien af en fri bil stillet til rådighed af en arbejdsgiver opgøres efter reglerne i lignings1ove § 16, stk. 4.

Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder tilsvarende for hovedaktionærer der modtager "udbytte" i form af, at der stilles en fri bil til rådighed, jf. ligningslove § 16A, stk. 6 (tidligere § 16A, stk. 10).

A har, i kraft af, at han indirekte er hovedaktionær i H1 A/S, haft fuld rådighed over bilen, ligesom bilen dagligt var parkeret ved As private adresse.

Bilen er registreret på gule plader, dvs. der er afløftet moms af bilen. I denne situation finder ligningslovens § 16, stk. 4, anvendelse, såfremt bilen anvendes privat, jf. SKM2004.358.VLR .

Vurderingen af, om der er tale om privat eller erhvervsmæssig anvendelse afgøres ikke af, om bilen er registreret på gule plader. Såfremt bilen er stillet til rådighed uden nogen form for begrænsning i anvendelsen, og den har været anvendt til privat kørsel mellem hjem og arbejde, er der tale om privat anvendelse, jf. eksempelvis SKM2004.358.VLR .

A har haft bilen holdende på sin bopæl hver dag uden for arbejdstiden, og hans kørsel fra hjemmet og til arbejdspladsen kan ikke henføres under ligningslove § 9 B som erhvervsmæssig.

A er direktør i H1 A/S, og som direktør for over 20 ansatte må han formodes jævnligt at skulle opholde sig på virksomhedens adresse. Derudover fremgår det af stævningen, side 4, 3. afsnit, at A, i det omfang det er hensigtsmæssigt dagen forinden henter arbejdsmaterialer m.v., som ikke findes på den arbejdsplads, han skal arbejde på. Dette medfører, at A ofte må antages at slutte sin arbejdsdag på firmaadressen og herefter køre til bopælen. Det bestrides således som udokumenteret, at A kun lejlighedsvis kørte direkte mellem hjemmet og virksomhedens adresse. Det må derimod lægges til grund, at kørsel mellem hjem og arbejdsplads er foretaget i mere end 60 dage inden for en periode på 24 måneder.

A har på ingen måde godtgjort - f.eks. ved fremlæggelse afkørselsregnskab - at han ikke har foretaget kørsel i Volvo'en mellem hjemmet og arbejdspladsen i mere end 60 dage inden for den forudgående periode på 24 måneder.

A har endvidere i replikken oplyst, at han er kørt til selskabets adresse, hver gang selskabets alarm har været aktiveret, jf. replikken side 2, 1. afsnit. Det fremgår af bilag 8, at der har været omkring 45 alarmopkald i indkomståret 2006, mens der har været cirka 44 alarmopkald i indkomstret 2007 ("Linie Test" er ikke medregnet). As egne oplysninger viser, at han har kørt mellem hjemmet og arbejdspladsen mere end 60 dage inden for den forudgående periode på 24 måneder. Denne kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen er ikke erhvervsmæssig, men betragtes i skattemæssig henseende som privat kørsel, hvorfor A er skattepligtig med værdien af fri bil, jf. eksempelvis SKM2009.342.ØLR .

Det bestrides i den forbindelse, at kørslen til arbejdspladsen i forbindelse med alarmopkald ikke skal medregnes ved opgørelsen af de 60 dage, jf. ligningslovens § 9 B. Efter ordlyden af ligningslovens § 9 B er det uden betydning, hvilket formål kørslen har. Det er alene afgørende, at der er kørt direkte mellem sædvanlig bopæl og samme arbejdsplads i mere end 60 dage inden for en 24-måneders periode.

A har heller ikke ved fremlæggelse af oversigten i bilag 9 godtgjort, at han har kørt mindre end 60 dage mellem hjemmet og arbejdspladsen inden for en forudgående periode på 24 måneder. Det fremgår intetsteds af oversigten, hvem der har udført de pågældende arbejder, ligesom der ingen oplysninger er om As kørsel.

Det bestrides endvidere, at A har haft bilen til rådighed som led i en vagtordning. Han har, med undtagelse af ferieperioder og lignende, altid tilkaldevagten i virksomheden. Som det fremgår af SKM2006.481.HR , kan en sådan permanent tilkaldeordning ikke anses for omfattet af skattemyndighedernes praksis vedrørende personer med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid, jf. Ligningsvejledningen afsnit A.B .1.9.2. As tilkaldeordning kan således ikke begrunde en undtagelse fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

H1 A/S har også stillet en BMW til rådighed for A. Han kan imidlertid ikke ved at henvise til, at han har haft rådighed over et andet køretøj godtgøre, at bilen ikke er stillet til rådighed for privat benyttelse, jf. eksempelvis SKM2008.617.ØLR , SKM2005.138.HR og SKM2009.239.HR .

Endvidere har A selv oplyst, at hans hustru har benyttet BMW'en som transportmiddel til og fra arbejde, jf. side 3 i replikken, hvorfor bilen ikke har været til rådighed for ham.

Hertil kommer, at skattemyndighederne i hvert fald to tilfælde konkret har konstateret privat benyttelse.

A blev den 27. oktober 2007 set på ...4, hvor der blev afholdt motocrossstævne Det bestrides som udokumenteret, at han alene var på ...4 for at reparere en vandinstallation, idet det herved bemærkes, at fakturaen for arbejdet først blev betalt næsten et år efter, og først efter at Skatteankenævnet havde anmodet om dokumentation for betalingen. Det bemærkes videre, at forklaringen om, at A havde medtaget en lukket trailer, fordi den skulle udlejes til hans svigerfader ikke er sandsynliggjort med den fremlagte faktura (bilag 11), idet fakturaen først er dateret den 31. december 2007, dvs. mere end to måneder efter, at udlejningen angiveligt skulle have fundet sted.

Endelig bemærkes, at A til et møde med SKAT den 18. januar 2008 var kørende i selskabets Volvo, jf. referat fra mødet (bilag B). En sådan kørsel må ligeledes anses som privat. A har således anvendt bilen privat i flere tilfælde, hvorfor det også af den grund må lægges til grund, at han har benyttet bilen privat også i perioden 2004-2006.

Ad specialindrettede køretøjer

For visse specialindrettede køretøjer, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil, gælder en særlig praksis. Sådanne køretøjer beskattes i stedet af en skønnet anvendelse af køretøjet efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Bevisbyrden for, at As brug af bilen er undtaget fra beskatning påhviler A. Det gøres gældende, at bilen ikke efter sin art og fremtræden er et specialindrettet køretøj, der er uanvendeligt til privat kørsel og som derfor skal undtages fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Dette synes i øvrigt også uforeneligt med, at bilen er anvendt til befordring af A.

Tværtimod fremstår bilen som særdeles velegnet til privat benyttelse, idet det herved bemærkes,

at	bilen foruden førersædet har et passagersæde,
at	der ikke er tale om et større køretøj,
at	de fastspændte reoler kun fylder en mindre del af bilens lastrum,
at	der er sideruder i køretøjets lastrum,
at	genstandene i lastrummet uden problemer kan tages ud af køretøjet i tilfælde af behov for privat benyttelse, samt
at	køretøjet ikke umiddelbart fremstår tilsmudset, der gør det uegnet til privat brug.

Efter Højesterets praksis skal der meget til for at anse en bil for at være specialindrettet, jf. UfR 2000.329 H og SKM2006.481.HR . I den første af disse sager var der tale om en gardinmontør, der havde indrettet bilen med plads til 300-400 gardinprøver. Indretningen var boltet fast. Dette var ikke tilstrækkeligt til at anse bilen for at være specialindrettet. I den anden sag var der heller ikke tale om en specialindrettet bil, uanset der var fastmonteret værktøj og kompressor.

(...)

Ad statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Det er hovedreglen, at kørsel mellem bopæl og arbejdsplads er ren privat kørsel. Såfremt kørslen undtagelsesvis skal anses for at være erhvervsmæssig efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det A, der skal godtgøre at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Det bestrides, at kørslen til/fra bopælen er erhvervsmæssig efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. A har ikke godtgjort, at det væsentligste formål med kørslen har været at transportere materialer og værktøj.

A har henvist til TfS 1996.663 H og SKM2002.270.VLR . Disse sager er imidlertid ikke sammenlignelige, idet der i disse sager var sammenfald mellem den private bopæl og det sted, hvorfra der skulle transporteres varer eller arbejdsredskar, Den personlige befordring til arbejdsstedet var derfor accessorisk. Dette er imidlertid ikke tilfældet i denne sag.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske beskatning af fri firmabil, afgøres som udgangspunkt efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. Undtagelse hertil er, såfremt køretøjet fremtræder som et specialkøretøj, der ikke er egnet til privat befordring. Efter ligningsvejledningen kan der for eksempel være tale om lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værktøjsindretning Disse vogne anses som sådanne specielt indrettede værkstedsvogne, at benyttelse af vognene til befordring mellem bopæl og arbejdsplads ikke udløser beskatning af bil til rådighed.

Retten finder ikke, at den i sagen omhandlede Volvo XC 90 kan anses som et specialkøretøj. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en bil i SUV-klassen, der uden den særlige indretning er særdeles velegnet til privat befordring. Bilen har vinduer hele vejen rundt. Det er endvidere kun reolsystemet i bagagerummet, der er fastmonteret og således ikke uden videre kan tages ud. Reolsystemet er monteret direkte bag passagersædet og optager kun en mindre del - 11 % - af bagagerummet.

Spørgsmålet om beskatning af fri firmabil skal herefter afgøres efter ligningslovens 16, stk. 1 og 4.

Bilen er om natten parkeret ved As bopæl. Den befordring, der finder sted mellem den private bopæl og den faste arbejdsplads er som udgangspunkt privat, med mindre den skattepligtige kan godtgøre, at der indenfor de seneste 24 måneder ikke er kørt ud over 60 gange direkte mellem bopæl og den faste arbejdsplads. A har gjort gældende, at kørsler fra bopælen i forbindelse med tyverialarmer på den faste arbejdsplads, ikke skal tælles med ved opgørelsen af, hvor mange gange, der er kørt direkte mellem bopæl og arbejdsplads. A har til støtte herfor anført, at sådanne kørsler har til formål at sikre virksomhedens aktiver og dermed er erhvervsmæssig.

Retten finder ikke, at det kan tillægges vægt, hvilket formål kørslen mellem bopæl og arbejdsplads har haft. Efter ordlyden af ligningslovens § 9 B er kørslens formål uden betydning. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med loven var at forenkle de skattemæssige regler på befordringsområdet. Dette skulle bl.a. ske ved indførelse af objektive kriterier for afgrænsningen af erhvervsmæssig kørsel, hvormed de tidligere overvejelser om arbejdets karakter m.v. kunne afskaffes. Retten vurderer derfor, at kørsler fra bopælen i forbindelse med tyverialarmer på det faste arbejdssted skal tælles med ved opgørelsen af de i bestemmelsen nævnte 60 kørsler indenfor 24 måneder.

Når der henses hertil, og i øvrigt henses at A er på den faste arbejdsplads i forbindelse med administration, tilbudsgivning, afhentning af værktøj m.v., samt det forhold, at virksomheden er beliggende kun godt 13 kilometer fra bopælen, finder retten det usandsynligt, at der i løbet af en 24 måneders periode skulle være kørt mindre end 60 gange mellem bopælen og den faste arbejdsplads. Retten lægger således til grund, at der er kørt mere end 60 gange mellem bopæl og arbejdsplads inden for en periode på 24 måneder. Det bemærkes videre, at der ikke er ført kørselsregnskab.

I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt bilen var til fri rådighed for A, finder retten ikke, at det kan tillægges afgørende betydning, at han havde tilkaldevagten, når kunder krævede øjeblikkelig assistance. Der er herved lagt vægt på, at tilkaldevagten, med undtagelse af ferieperioder og lignende, var af permanent karakter. Retten finder desuden, at tilkaldevagten ikke indebar en reel rådighedspligt for A, idet han som ejer af virksomheden må formodes i vidt omfang selv at kunne bestemme, om han ville køre ud på opgaven.

Værdien af fri bil er derfor med rette medregnet ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for årene 2004, 2005 og 2006.

Herefter frifindes Skatteministeriet.

Som følge af sagens resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Ved fastsættelse af sagens omkostninger har retten lagt vægt på sagens genstand og omfang.

Sagsomkostningerne fastsættes til 37.500 kr. inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, 37.500 kr. til Skatteministeriet.