Dokumentets metadata

Personalegoder, multimediebeskatning, lønomlægning

Skatterådet bekræfter, at en tablet, som fx en Ipad eller en Samsung Galaxy er en ny type multimedie, der kan omfattes af multimediebeskatningen.

Spørgsmål:

1. Opfattes en tablet som en ny type enhed under multimediebeskatning, som kan tilbydes medarbejderne parallelt med de eksisterende enhedstyper, uden særskilt beskatning?
2. Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 2, kan en tablet tilbydes medarbejderne under en bruttolønsordning uden særskilt beskatning?

Svar:

Ad. 1: Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
Ad. 2: Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden har et stort antal medarbejdere, som arbejder i marken med at udføre forskellige former for måle- og verifikationsopgaver. For denne gruppe af medarbejdere er den ny "tablet- enhedstype" attraktiv, da den kan bruges i et industrielt miljø til datafangst tæt på kilden, er let og mobil, og kan køre en hel dag på en enkelt opladning. Eksempler på enheder af enhedstypen tablet er Apple IPad og Samsung Galaxy.

Det er hensigten at anvende en tablet som registreringsenhed via en mobildataopkobling til virksomhedens netværk samt en specielt udviklet lokal applikation på enheden eller fjernstyring af en applikation på en server i virksomheden.

Virksomheden overvejer derfor at indføre tablet-enheder som en del af virksomhedens multimedieværktøjer, men vil forinden sikre, at en tablet i multimediemæssig forstand opfattes som en ny type enhed og ikke som en variant af eksisterende typer (bærbar Pc og mobiltelefon) - og dermed ikke resulterer i en særskilt beskatning for medarbejderen.

En tablet er ikke at opfatte som en bærbar Pc, da den ikke kan afvikle Pc-programmer og ikke at opfatte som en mobiltelefon, da den ikke kan afvikle samtaler. Den kan dermed ikke erstatte medarbejderens mobiltelefon, som bruges til kommunikation i marken og kan ikke erstatte medarbejderens Pc, som bruges til slutrapportering hjemme.

Medarbejderne må derfor ikke anvende multimedier stillet til rådighed for arbejdsmæssig anvendelse privat, hvilket virksomheden fører kontrol med. Medarbejderne betaler multimedieskat for privat rådighed over multimedier, jf. gældende lovgivning. Derfor tilbydes medarbejderne alternative multimedier for privat anvendelse under en bruttolønsordning.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad. Spørgsmål 1:

Det er spørgers opfattelse, at en tablet er at opfatte som en ny og særskilt enhedstype, som kan tilbydes medarbejderne parallelt med de eksisterende enhedstyper (herunder specielt bærbar Pc og mobiltelefon) uden særskilt beskatning.

Ad. Spørgsmål 2:

Det er spørgers opfattelse, at da en tablet er at opfatte som en ny og særskilt enhedstype, kan den tilbydes medarbejderne under en bruttolønsordning uden særskilt beskatning.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2011-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis: For multimediebeskatning

I SKM2010.403.SR fandt Skatterådet, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er en reel begrundelse for, at arbejdsgiveren stiller flere multimedier af samme art til rådighed for medarbejderen. Skatterådet fandt, at yderligere multimedier ikke var omfattet af multimediebeskatningen men skulle beskattes særskilt hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering ikke kunne anses for at opfylde betingelsen om et reelt arbejdsmæssigt behov for flere multimedier til rådighed. Multimedierne ville dog kunne indgå i en kontantlønnedgang, hvis betingelserne herfor var opfyldt.

I SKM2010.397.SR fandt Skatterådet, at medarbejdernes erhvervelse af en 3. bærbar computer via kontantlønnedgang, hvor bærbar computer nr. 2 allerede var erhvervet via kontantlønnedgang. Skatterådet fandt, at det havde formodningen imod sig, at medarbejderne ville finansiere to computere, der skulle anven des i arbejdsgiverens interesse. Computerne havde ikke forskellige funktionaliteter, og der var ikke tale om, at medarbejderne havde flere boliger. Den i sagen angivne arbejdsmæssige begrundelse om at kunne teste softwareprogrammer på flere computere samtidig kunne i sig selv godt begrunde, at en ansat fik stillet tre computere til rådighed i hjemmet. Det forhold, at computer to og tre var anskaffet via kontantlønnedgang, talte dog for, at der var en stor privat interesse fra de ansattes side for at få to ekstra bærbare computere stillet til rådighed i hjemmet. Det forhold, at man havde en medarbejderpolitik om fuld fleksibilitet med hensyn til arbejdsstedet, var ikke tilstrækkelig begrundelse for en ændret opfattelse. Computer nummer tre ville derfor udløse særskilt beskatning og ikke være omfattet af den multimediebeskatning, som medarbejderne allerede var omfattet af. Uanset computer nummer tre ikke ville være omfattet af multimediebeskatningen, kunne den indgå i en kontantlønnedgang, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt

I SKM2010.79.SR handlede om, at medarbejdere fik stillet en stationær og en bærbar pc til rådighed af arbejdsgiveren. Den stationære med stor skærm og stort tastatur var til arbejde og private formål i hjemmet. Den bærbare computer var til brug for mødeaktivitet eller tjenstlige rejser, som medarbejderne ofte var på. Skatterådet fandt, at der var en reel begrundelse for de 2 computere forudsat, at computer nr. 2 ikke var stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige husstand.

I SKM2009.687.SR fandt Skatterådet, at der var en reel arbejdsmæssig begru ndelse for, at arbejdsgiveren stillede 2 bærbare computere og 2 mobiltelefoner til rådighed. Medarbejderne skulle derfor alene multimediebeskattes. Der blev lagt vægt på, at det var oplyst, at telefon nr. 1 enten var en vagttelefon eller at kunder mv. altid skulle kunne komme igennem, og at computer nr. 2 havde en større anvendelsesmulighed end computer nr. 1. Det var desuden forudsat, at såvel telefon nr. 2 og computer nr. 2 ikke direkte var stillet til rådighed for den øvrige del af husstanden. Telefon nr. 2 og computer nr. 2 kunne indgå i en kontantlønnedgang uden, at det medførte ændringer i beskatningen.

Praksis: For lønomlægning:

I SKM2010.282.SR bekræftede Skatterådet, at A A/S kan tilbyde sine medarbe jdere en frokostordning mod kontantlønnedgang. Medarbejderne vil således blive beskattet af den lavere udbetalte løn, samt af den fulde værdi af den fri kost, dvs. 541,25 kr. De medarbejdere, som indtager flere end 4 måltider om ugen eller vælger en dyrere madpakke, skal desuden beskattes af kostprisen af de yderligere måltider. Skatterådet bekræftede ligeledes, at A A/S kan tilbyde sine medarbejdere en frokostordning mod et nettoløntræk og uden yderligere skattemæssige konsekvenser, såfremt den månedlige betaling på 541,25 kr. dækker virksomhedens reelle udgift til leverandøren. I det tilfælde, hvor værdier af de til den pågældende medarbejder leverede madpakker overstiger et beløb på 541,25 kr., skal det overskydende beløb betragtes som et skattepligtigt personalegode.

Skatterådet fandt dernæst, at en kombination mellem en kontantlønnedgang og et nettoløntræk vil kræve, at der etableres en ordning, hvor nedgang i kontantlønnedgang skal ske med et bruttobeløb, som fratrukket skat, udgør et nettobeløb på 541,25 kr. Virksomheden på tidspunktet for etablering af en ordning kan have svært at beregne et bruttobeløb, der skal fratrækkes medarbejdernes bruttoindkomst, idet størrelsen af bruttobeløbet ikke kun er afhængige af størrelsen af skatter, men også af størrelsen af kapitalindkomster og udgifter, samt ligningsmæssige fradrag. Virksomheden kan således først med sikkerhed beregne bruttobeløb efter udløbet af et indkomstår, hvilket indebærer, at virksomheden umuligt kan opfylde alle krav, der opstilles i forbindelse med nedgang i den kontante løn.

I SKM2010.403.SR kan Skatterådet ikke bekræfte, at en arbejdsgiver generelt kan fritages for en vurdering af, hvorvidt et personalegode som fx fri avis og multimedier i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdet. Uagtet eventuel beskatning af personalegodet, kan et sådan indgå i en kontantlønnedgang, såfremt de herom gældende betingelser er opfyldt.

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

Der spørges om, hvorvidt en tablet, fx en Appel Ipad eller en Samsung Galaxy er en ny type multimedie, der dermed er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12 om multimediebeskatning og dermed ikke omfattet af en særskilt beskatning.

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2011-1, afsnit C.A . 5.2.2. er der i afsnittet om computere anført følgende:

..."Computer omfattet af multimediebeskatningen

Computer med sædvanligt tilbehør er omfattet af multimediebeskatningen - dvs. computer inklusive sædvanligt tilbehør.

Det afgørende er, hvilken hovedfunktionen multimediet har. Fx vil en Ipad som udgangspunkt være en computer..."

Som således beskrevet i ovennævnte vejledning er en Ipad at anse som en computer, og er dermed omfattet af multimediebeskatningen i ligningslovens § 16, stk. 12. Der skal derfor som udgangspunkt ikke ske anden beskatning end multimediebeskatning af privat brug af en Ipad.

Skatteministeriet skal dog henlede opmærksomheden på, at som anført i LL § 16, stk. 12, vil den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der til stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. skulle beskattes med et grundbeløb på 3.000 kr. (2011-niveau).

I bemærkningerne til lov om multimediebeskatning pkt. 2.7.2, er det anført, at: "Arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgiveren mv. direkte stiller multimedier til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn mv.'s private benyttelse. Der er således grænser for omfanget af multimedier, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel begrundelse, såsom at der rådes over flere boliger, for at medarbejderen får stillet flere af de samme goder til rådighed for privat benyttelse, (eksempelvis to computere, to telefoner eller to bredbåndsforbindelser), eller om der er tale om, at goderne reelt anses for stillet til rådighed direkte for den øvrige husstands beboere"

Af SKM 2009.687.SR fremgår at der i den konkrete sag var en reel begrundelse for at bærbar computer nr. 2 via en kontantlønnedgang, blev stillet til medarbejdernes rådighed. Det skyldtes at medarbejderne ikke havde administratorrettigheder til bærbar computer nr. 1, der således havde begrænset funktionalitet. Bærbar computer nr. 2 var ikke begrænset og havde således en større anvendelsesmulighed end bærbar computer nr. 1. Det blev endvidere forudsat at bærbar computer nr. 2 ikke var stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige del af husstanden.

Som det fremgår af lovbemærkningerne, må det afgøres konkret, om der er en reel begrundelse for, at de ansatte har flere multimedier stillet til rådighed i hjemmet.

Multimediebeskatning for en ansat kan således godt omfatte, at der stilles flere multimedier til rådighed for en ansat i hjemmet, hvis der foreligger en konkret arbejdsmæssig begrundelse herfor.

Det er spørgers opfattelse, at en tablet er at opfatte som en ny og særskilt enhedstype, som kan tilbydes medarbejderne parallelt med de eksisterende enhedstyper (herunder specielt bærbar Pc og mobiltelefon) uden særskilt beskatning.

Spørger oplyser videre, at Ipad'en skal anvendes til at udføre forskellige former for måle- og verifikationsopgaver, og dermed bruges i et industrielt miljø til datafangst tæt på kilden. Ipad'en er til dette brug let og mobil, og kan køre en hel dag på en enkelt opladning.

Da arbejdsgiver, jf. ovenstående, har anført en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en Ipad netop i deres tilfælde vil have en anden anvendelse end en bærbar Pc, vil begge disse multimedier derfor kunne anses omfattet af multimediebeskatningen såfremt en eller flere ansatte har omhandlede multimedier til rådighed. Der skal dog for alle de ansatte, der får tilbudt ordningen, foreligge en arbejdsmæssig/reel begrundelse for at få såvel en bærbar computer og en Ipad stillet til rådighed. Skatteministeriet lægger til grund, at de allerede eksisterende multimedier ikke er etableret via en kontantlønnedgang/lønomlægning.

Indstilling:

Skatterådet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. Spørgsmål 2:

Der spørges om, hvorvidt omhandlet tablet kan indgå i en bruttolønsordning uden særskilt beskatning.

Som udgangspunkt har arbejdsgiver og arbejdstager aftalefrihed. De kan derfor aftale, at en fremtidig kontantløn skal være lavere, ligesom de kan aftale, at en del af lønnen fremover skal bestå af goder.

"Lønomlægning" betegner ordninger, hvor løn i goder finansieres ved en nedgang i medarbejdernes almindelige kontantløn eller i ændring af andre dele af lønnen, såsom bonus eller pension.

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.6.3 er der opstillet tre generelle betingelser, som skal være opfyldt for at SKAT kan lægge aftalen om lønomlægning til grund ved skatteansættelsen.

De tre generelle betingelser er udlægninger af relevante regler og principper. Betingelserne er:

Aftalen om omlægning af lønnen skal være civilretlig gyldig.

Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører, jf. retserhvervelsesprincippet i SL § 4.

Aftalen om omlægning af lønnen må ikke reelt indebære modregning i bruttolønnen (A-indkomst) i strid med KL § 46, stk. 3.

Skatteministeriet kan ikke ud fra de foreliggende oplysninger afgøre, hvorvidt betingelserne for en lønomlægning er opfyldt i nærværende sag. Såfremt betingelserne for en lønomlægning vil være opfyldt, vil en Ipad kunne anskaffes via en lønomlægning, uagtet at værdien af denne skal multimediebeskattes, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.