Dokumentets metadata

Dokumentets dato:08-03-2011
Offentliggjort:23-05-2011
SKM-nr:SKM2011.345.LSR
Journalnr.:10-03510
Referencer.:Ligningsloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Henstand - betalingskorrektion

Skatteforvaltningslovens § 51 om henstand omfatter ikke klagesager, der vedrører, hvorvidt der kan opnås tilladelse til at foretage betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5.


Klagen skyldes, at SKAT har afslået klagerens anmodning om henstand, jf. skatteforvaltningslovens § 51, med betaling af krav på restskatter og restarbejdsmarkedsbidrag. Afgørelsen er begrundet med, at en klage over et afslag på anmodning om tilladelse til at foretage betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5, ikke kan betragtes som en klage, hvor der er adgang til henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

SKAT traf i 2008 afgørelse om forhøjelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004, 2005 og 2006, idet klageren blev anset for skattepligtig af værdi af fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, i relation til hendes datters leje af en lejlighed i en ejendom ejet af et selskab, hvori klageren er hovedanpartshaver og direktør. Klageren beboede stueetagen i ejendommen.

Som følge af afgørelsen blev klageren opkrævet restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for de tre indkomstår.

Skatteankenævnet stadfæstede den 2. september 2009 SKATs afgørelse om forhøjelse af skatteansættelserne, dog med mindre ændringer af de beløbsmæssige opgørelser af værdien af fri bolig.

Landsskatteretten stadfæstede den 20. september 2010 skatteankenævnets afgørelse.

Ved brev af 30. september 2010 har klagerens advokat på klagerens vegne anmodet SKAT om tilladelse til, at der foretages betalingskorrektion i forhold til de foretagne forhøjelser.

Ved afgørelse af 6. oktober 2010 har SKAT afslået anmodningen om tilladelse til betalingskorrektion med henvisning til, at beskatningen er sket med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 9, og ikke ligningslovens § 2, stk. 1. Der er derfor ikke hjemmel til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, i den foreliggende situation.

Klageren har påklaget afgørelsen af 6. oktober 2010 til skatteankenævnet.

SKAT, Inddrivelsescentret udsendte den 19. oktober 2010 rykkerskrivelse til klageren for betaling af kravene på restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

Ved brev af 22. oktober 2010 har klagerens advokat anmodet SKAT om, at klageren bevilges henstand med betaling af kravene for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 med henvisning til, at afslaget på betalingskorrektion er under klagebehandling.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået anmodningen om henstand.

En klage over afslag på en anmodning om tilladelse til at foretage betalingskorrektion efter ligningslovens § 2 kan ikke betragtes som en klage, hvor der er adgang til henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at klageren bevilges henstand med betaling af kravene på restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

Betalingskorrektion i forhold til en allerede foretagen forhøjelse af en skatteansættelse er udtryk for en anmodning om nedsættelse af skatteansættelsen.

Efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, kan der efter ansøgning gives henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører.

SKATs afgørelse af 6. oktober 2010 er udtryk for et afslag på nedsættelse af klagerens skatteansættelser for de pågældende indkomstår.

Et afslag på nedsættelse af en skatteansættelse er utvivlsomt omfattet af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1. Klageren opfylder derfor betingelserne for at opnå henstand med betaling af kravene på restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. punktum har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører".

Ligningslovens § 2, stk. 5, har følgende ordlyd:

"Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (...)"

Efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. punktum, omfatter SKATs adgang til at bevilge henstand under klagebehandling alene krav, som en "klage over opgørelsen" vedrører.

SKATs opgørelse - ud fra de faktisk foreliggende forhold - af klagerens skattepligtige indkomster for de omhandlede indkomstår, og de heraf følgende restskatter og restarbejdsmarkedsbidrag, er ikke under klagebehandling eller domstolsprøvelse. Klagebehandlingen ved skatteankenævnet omfatter derimod klagerens klage over SKATs afslag på klagerens anmodning om tilladelse til at foretage ændring af de faktisk foreliggende forhold i form af tilladelse til, at der foretages betalingskorrektion.

En klage over et afslag på en anmodning om tilladelse til at foretage betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, kan derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse ikke antages at være omfattet af begrebet "klage over opgørelsen " i skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. punktum.

Det er derfor med rette, at SKAT har afslået klagerens anmodning om henstand med betaling af de omhandlede restskatter og restarbejdsmarkedsbidrag, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. punktum.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.