C.B.2.14.2.4 Hvilke værdipapirer skal beskattes ved fraflytning?

DSU'erne blev anset for konvertible obligationer.

Værdien på fraflytningstidspunktet skulle opgøres til markedsværdien, hvor der skulle tages hensyn til den nuværende værdi af aktierne i det omhandlede selskab og de omhandlede vilkår, herunder usikkerheden omkring udbetalingstidspunktet. Værdien kunne ikke opgøres på grundlag af en anslået værdi om 15 år.

SKM2002.20.TSS

Ved fastlæggelsen af aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde har det hidtil, i overensstemmelse med TfS 1988, 276 DEP, været antaget, at loven i medfør af KSL § 2, stk. 1, litra d og SEL § 2, stk. 1, litra a alene fandt anvendelse på næringsaktier knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet. Praksis på dette område ændres, således at også ikke-næringsaktier med den fornødne tilknytning til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet vil statuere begrænset skattepligt med den virkning, at aktierne omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

Ikke-næringsaktier med fornøden tilknytning til fast driftssted her i landet, vil statuere skattepligt.

Praksisændring

SKM2003.214.LR

En tandlæge ønskede at likvidere sit selskab og flytte til udlandet. Selskabet blev likvideret den 30. december 2002 med endelig udlodning af likvidationsprovenuet efter proklamaets udløb (3 måneder). Den 30. december 2002 flyttede tandlægen og hans hustru til Frankrig, hvor de havde 2 ejendomme, der dels blev udlejet og dels blev anvendt til privat beboelse. Parrets eneste ejendom i Danmark blev solgt med overtagelse pr. 1. januar 2003, Ligningsrådet fandt, at beskatning af aktieavancen skulle ske på det tidligste tidspunkt af fraflytningen den 30. december 2002 og den endelige udlodning af likvidationsprovenuet i 2003. Da parrets skattepligt ophørte den 30. december 2002 var avancen skattepligtig på det tidspunkt.

I en situation, hvor skatteyderens skattepligt til Danmark ophørte før skatteyderen fik udloddet likvidationsprovenu fra et selskab, skulle der ske beskatning af aktieavance på fraflytningstidspunktet.