C.B.1.2.4 Fordringer og gæld, der vedrører næringsejendomme

Dette afsnit handler om fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme, hvor beskatning af gevinst og tab sker efter statsskatteloven og ikke efter kursgevinstloven.

Afsnittet indeholder:

Regel

Kursgevinstloven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af næringsejendomme og beskattes efter statsskatteloven. Se KGL § 1, stk. 3.

Reglens formål

Reglens formål er at sikre, at selskaber og personer, der er næringsdrivende med fast ejendom, ikke beskattes efter både statsskatteloven og kursgevinstloven.

Reglens anvendelsesområde

Kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme, der er erhvervet/pådraget, efter at ejendommen er anskaffet, og som afstås/afvikles igen, inden at ejendommen afstås, er omfattet af kursgevinstloven. Det vil sige, gevinster og tab, der ikke indgår i avanceopgørelsen efter statsskatteloven.

Hvis der ved afståelse af en næringsejendom viser sig, at kursgevinster eller kurstab, som ellers skulle indgå i avanceopgørelsen efter statsskatteloven, er medregnet ved indkomstopgørelsen for tidligere år, skal der reguleres i avanceopgørelsen. Det vil sige, at der i avanceopgørelsen skal ses bort fra kursgevinster og kurstab, der allerede er medregnet ved indkomstopgørelsen.

Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har anset ejendommen for en anlægsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en næringsejendom. Om gevinster eller tab er medregnet før indkomståret 1998 er i denne sammenhæng uden betydning.

Hvis det ved afståelse af en anlægsejendom viser sig, at der i løbet af ejertiden er konstateret kursgevinster eller kurstab, som vedrører gæld, der er indgået i anskaffelsessummen, men som den skattepligtige ikke har medregnet ved indkomstopgørelsen for de pågældende indkomstår, kan der blive tale om genoptagelse af de relevante skatteansættelser efter reglerne i SFL § 26 og § 27. Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har anset ejendommen for en næringsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en anlægsejendom.

Se også

Se også

Ikrafttrædelse og lovændringer

KGL § 1, stk. 3 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning fra og med indkomståret 1998. Se KGL § 40, stk. 2. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.