Dokumentets metadata

Arbejdsudleje eller entreprise

Skatterådet kan bekræfte, at kontrakter, der indgås efter det som ved anmodningen vedlagte koncept, er en entreprisekontrakt, og at A A/S derfor ikke har nogen indeholdelsespligter i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at kontrakter, der indgås efter det som bilag 1 vedlagte koncept, er en entreprisekontrakt, og at A A/S derfor ikke har nogen indeholdelsespligter i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ?

Spørgers forslag

Ja

Skatteministeriets indstilling

Nej

Skatterådets svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S udvikler, producerer og leverer totalløsninger af .... inden for x-branche med installering af inventar, hvor installationen outsources til underleverandører. A A/S anvender ofte et slovakisk selskab, B, som underleverandør.

I forbindelse med at A A/S indgår entrepriseaftaler på levering og installering af inventar, påtænker A A/S at outsource installationen til underleverandør, B

Kontrakten mellem A A/S og B indgås efter konceptet, vedlagt som bilag til anmodningen.

A A/S leverer tegninger og beskrivelser, der skal anvendes i forbindelse med installationen. Herefter varetager B installationen. Under installationen fører en tilsynsførende fra B tilsyn med selskabets medarbejdere. Ved installationens færdiggørelse afholdes en afleveringsforretning, hvorefter B skal udbedre eventuelle fejl mv.

På enkelte projekter udføres mindre ekstraarbejder før afleveringsforretning som følge af, at bygherren ønsker ændringer undervejs i projektet. Ekstraarbejde kan også opstå som følge af uforudsete hændelser - eksempelvis forsinket levering af inventaret eller levering af defekte materialer (eksempelvis for dårlige svejsninger). Sådanne uforudsete ekstraarbejder er i sagens natur ikke omfattet af kontrakterne, og honorarer fastsættes efter særskilt aftale.

SKATs lignende enhed har i 2009 foretaget kontrol i virksomheden A A/S og på to af A A/S´ kunders adresser samt indkaldt kontrakts- og fakturamateriale vedrørende A A/S´ samarbejde med B om montageopgaver vedrørende inventar m.v.

På baggrund af kontrollen og undersøgelser i den forbindelse traf Skattecenteret i 2009 afgørelse om, at der foreligger arbejdsudleje ved samarbejdet mellem A A/S og B, hvorfor A A/S således blev pålagt indeholdelsespligt ved udbetaling af vederlag for de pågældende arbejder, som B udførte.

Den nærmere begrundelse for Skattecenteret afgørelse fremgår af Skattecenterets sagsfremstilling.

Af sagsfremstillingen fra Skattecenteret fremgår det, at A A/S er stiftet pr. 6. marts 2009 af C A/S.

A A/S er stiftet umiddelbart efter, at et andet selskab D A/S med samme aktiviteter gik konkurs i februar 2009. D A/S indgik før konkursen kontrakter med Person x´s virksomhed E om montageopgaver. C A/S overtog ved konkursen igangværende projekter, der blev færdiggjort ved hjælp af montører fra E. En del af det danske personale fra det konkursramte selskab blev efterfølgende ansat i A A/S.

A A/S deler lokaler med C A/S, afdeling y, fra august 2009 på adressen ..... Der er efter sammenflytningen ca. 25 medarbejdere på adressen.

A A/S anvender fremmed arbejdskraft fra den slovakiske virksomhed B til montageopgaver. A A/S indgik den første kontrakt med B d. 19. marts 2009 og har løbende indgået nye kontrakter gennem 2009.

Om B er det videre oplyst, at virksomheden er hjemmehørende i Slovakiet på adressen ..... Person x er indehaver af virksomheden. Person x har tidligere været ansat som montør i C-koncernen i to år fra 2000-2002. Han er dansktalende.

Person x er også indehaver af virksomheden E, som blev momsregistreret i Danmark pr. 1. januar 2007. Denne virksomhed har leveret ydelser til C A/S frem til foråret 2009.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers repræsentant har anført, at efter repræsentantens opfattelse skal den som bilag 1 vedlagte kontrakt anses som en entreprisekontrakt, idet den indeholder alle de væsentlige faktorer, som kendertegner et entrepriseforhold:

1. B bærer ansvaret og risikoen for installationen.
2. B har instruktionsbeføjelserne over selskabets medarbejdere.
3. Kontraktsummen er fast.
4. B fastsætter ensidigt antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer.
5. B stiller selv arbejdsredskaber til rådighed for deres medarbejdere.
6. Bygherren disponerer over arbejdspladsen og bærer ansvaret herfor.

Ad 1) Ansvar og risiko for installationen bæres af B

Kontrakten pålægger B den fulde økonomiske risiko for installationen og ansvaret for, at installationen udføres korrekt, jf. kontaktens afsnit om "handover and delay": "B has the financial risk and responsibility that the work is carried out faultlessly".

I den forbindelse bemærkes, at der aftales en fast entreprisesum, og som følge heraf skal fejl, der forårsages af B under installationen, udbedres for B's egen regning. B har således også risikoen for, om installationen er mere tidskrævende end budgetteret ved afgivelse af tilbuddet.

At B bærer det fulde ansvar for slutproduktet, og ansvaret for at arbejdet færdiggøres inden for den aftalte leveringstid understreges endvidere af, at der særskilt er reguleret et fradrag i entreprisesummen, hvis installationen ikke leveres kontraktmæssigt, ligesom B pålægges dagbøder ved forsinkelser og er pålagt en garantiforpligtelse, jf. AB 92 (en udvidet garanti i 5 år).

Herudover hæfter B efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Ad. 2) Instruktionsbeføjelsen er udelukkende tillagt B

B har det fulde ansvar for den daglige ledelse af installationsarbejdet og har ifølge kontrakten de sædvanlige arbejdsgiverforpligtelser, herunder ret og pligt til at instruere og supervisere selskabets medarbejdere og fordele/tilrettelægge arbejdet under entreprisen.

Dette fremgår af kontraktens punkt “Other Contract Conditions": “Included in the below contract sum is supervision service during the whole working period" og punkt “Other Contract Condition": “B has the right and duty to supervise the work in the contract". Det er således B's egne tilsynsførende/supervisere, som fører tilsyn med installationen og undervejs i installationen skal tage stilling til, om der skal ske fejlrettelser og korrektioner inden afleveringsforretningen.

Til den i kontrakten aftalte termin afholdes en afleveringsforretning, hvilket er sædvanligt for branchen. Ved afleveringsforretningen skal A A/S godkende installationen. Dette forhold taler for, at der er tale om en entreprisekontrakt, jf. TfS 2008.1288 SR. Repræsentanten har videre anført, at der fra praksis endvidere kan henvise til TfS 2009.940 V, hvor Landsretten fastslår, at der ikke kan statueres arbejdsudleje alene, fordi der foretages en afsluttende kontrol af det udførte arbejde i tilknytning til afregning, når der ikke har været tale om deltagelse i den daglige ledelse af arbejdet.

A A/S leverer de tegninger og beskrivelser, der anvendes i forbindelse med installationen. Dette forhold adskiller sig imidlertid ikke fra entrepriseaftaler generelt, idet det er sædvanligt, at bygherren eller entreprenøren får udarbejdet tegninger mv. og dermed bestemmer, hvordan det færdige resultat skal være. Dette er senest fastslået af Landsskatteretten i en ikke offentliggjort kendelse af 21. Aril 2009 (Journal nr. 08-01541), hvor klager fik medhold i, at der var tale om en entreprise, selv om arbejdet er udført på baggrund af tegninger, som klageren har fået udarbejdet.

Ad 3) Fast kontraktsum

Den aftalte kontraktsum er fast, hvilket underbygger, at der er tale om entrepriseforhold.

B fastsætter tilbudssummen efter en konkret vurdering og på grundlag af beskrivelser og tegninger leveret af A A/S.

Det fremgår af kontraktens punkt "Services/items", at kontraktsummen omfatter komplet installation, nødvendige arbejdsredskaber, instruktion/tilsyn under installationsfasen og øvrige omkostninger.

A A/S køber således en forud defineret ydelse til en forud fastsat pris, som ikke ændres som følge af underleverandørens faktiske tidsforbrug (uanset om det er mindre eller mere end forventet), underleverandørens eventuelle fejl eller om underleverandøren skal indgå aftale med tredjemand for eksempelvis at kunne levere til rette tid.

Det er mellem parterne aftalt, at kontraktsummen kan udbetales i rater iht. reglerne i AB92, hvis arbejdet har en varighed af mere end 1 måned. Raterne kan eksempelvis forfalde pr. sektion.

Ligeledes har B ret til at tilbageholde de aftalte services i kontrakten ved for sen betaling fra A AS. Tilsvarende vilkår findes ligeledes i AB 92, B. D.23, som regulerer entrepriseforhold i bygge- og anlægsbranchen.

Ad 4) B bestemmer, hvor mange og hvilke medarbejdere, der skal arbejde på projektet

Ifølge kontraktens punkt "Handover and delay" er B ansvarlig for at overholde den fastsatte leveringstermin. Hvor mange medarbejdere, der skal arbejde på installationen og medarbejdernes kvalifikationer, fastsættes ensidigt af B Hvis selskabet ikke leverer installationen som aftalt, pålægges selskabet økonomiske sanktioner. B kan desuden vælge at uddelegere arbejdet til tredjemand, jf. punktet "Other Contract Conditions".

Dette forhold taler også for, at der er tale om entreprise. Fra praksis kan i den forbindelse nævnes TfS 2009.973.

Ad. 5) B stiller arbejdsredskaber til rådighed

Det fremgår af kontrakten, at B selv leverer alle arbejdsredskaber, dvs. værktøj og hjælpematerialer til brug for udførelsen af installeringen.

A A/S leverer det inventar, som skal monteres. Der er tale om helt specielt og patenteret inventar.

Ifølge praksis er det ikke en betingelse for at anse en kontrakt som en entreprisekontrakt, at underleverandøren selv skal levere inventaret. Dette understøttes bl.a. af en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 21. Aril 2009, hvor klageren fik medhold i, at der var tale om entreprise i et tilfælde, hvor klageren selv stillede byggematerialer til rådighed. Der var også her tale om, at der skulle anvendes specielle materialer til arbejdet.

Ad. 6) Bygherren disponerer over arbejdspladsen og bærer ansvaret herfor

Det er bygherren, som disponerer over byggepladsen.

Dette understøtter, at der er tale om entrepriseforhold.

Efter en samlet vurdering er det derfor repræsentantens opfattelse, at der er tale om en entreprisekontrakt, og at A A/S derfor ikke har pligt til at indeholde 30 % skat efter arbejdsudlejereglerne.

Supplerende bemærkninger

Spørgers repræsentant har videre oplyst, at spørgeren ikke er bekendt med aflønningsforholdene hos kontraktspart, idet dette er et mellemværende mellem de udenlandske medarbejdere og deres arbejdsgiver, B Repræsentanten har bemærket, at det er sædvanligt, at aflønningsforholdene internt i selskaberne ikke offentliggøres eller kendes udenfor selskaberne.

Repræsentanten har videre oplyst, at det er hensigten, at kontraktsudkastet skal danne grundlag for fremtidige kontrakter med B, som varetager dele af et givet projekt.

Det er derfor ikke muligt at oplyse inden for hvilken tidsperiode, arbejdet skal udføres i, idet dette afhænger af omfanget af de fremtidige opgaver A A/S modtager, og hvor selskabet vælger B som underleverandør.

Entreprisesummen afhænger af, hvilket projekt kontrakten vedrører og underentreprisens omfang. Idet der som nævnt er tale om et koncept, som det er hensigten skal anvendes på forskellige projekter, kan entreprisesummen variere betydeligt afhængig af projektets omfang.

Ifølge spørger har B adskillige års erfaring med bl.a. x-installationer. B er først stiftet i 2009, men selskabet overtog ved stiftelsen aktiviteterne fra et andet slovakisk selskab E, som drev virksomhed inden for samme områder, i forbindelse med at sidstnævnte selskab gik konkurs.

B har en lang række kunder inden for x-branche, men varetager også installationsopgaver indenfor andre områder for kunder i en række lande.

Entreprisesummen afhænger af det konkrete projekt. I det bindende svar anmodes om SKATs stillingtagen til en standardkontrakt, som skal danne grundlag for aftaler på konkrete projekter, hvor monteringsdelen er udliciteret til B

Generelt kan nævnes, at B - som det er sædvanligt for entrepriseaftaler - tilbyder en fast pris for underentreprisen på grundlag af beskrivelser og tegninger leveret af A A/S og de omkostninger, som selskabet forventer, der medgår hertil tillagt den avance, som selskabet budgetterer med. B har således den fulde økonomiske risiko for underentreprisen, herunder risikoen for, at installationen er mere tidskrævende end budgetteret af selskabet ved afgivelse af tilbud og efterfølgende indgåelse af kontrakten.

Priserne på hjemmesiden, som Skatteministeriet refererer til i spørgsmålet, må være prislisten på hardware. Prisen for projekter, hvor A A/S leverer en totalløsning afhænger i sagens natur af projektets/anlæggets størrelse og dermed også underleverandørens pris for monteringen.

A A/S leverer totalløsninger inden for x-branche. Det vil sige, at selskabet projekterer, rådgiver, indhenter myndighedsgodkendelser og leverer hardware (anlæg). Selskabet udvikler egne produkter, der bl.a. bliver produceret i udlandet. Monteringen af hardware er outsoursed til en underleverandør (typisk B). Selskabets kernekompetence er således projektstyring.

A A/S har ansat tekniske tegnere, produktion, lager- og servicefolk. A A/S har ikke egne montører ansat, idet monteringsdelen er udliciteret til en underleverandør.

Når underleverandøren har færdiggjort monteringen, gennemføres som sædvanligt for branchen en afleveringsforretning. Hvis der er fejl ved monteringen, som konstateres her eller senere, har B det fulde ansvar for udbedring heraf

Repræsentanten har i anledning af Skatteministeriets indstilling bemærket, at Skatterådet i TfS2010.1028 (SKM 2010.554.SR) har taget stilling til en situation, hvor både de reelle og faktuelle forhold, herunder kontraktforholdene, i al væsentlighed er direkte sammenlignelig med denne situation. Skatterådet når frem til, at der er tale om entreprisekontakt.

På baggrund heraf er repræsentanten uforstående over for, hvordan Skatteministeriet ifølge indstillingen anser det konkrete kontraktudkast som en arbejdsudlejekontrakt.

A A/S har ikke ansvaret for den daglige ledelse af B´s arbejde og har ikke instruktionsbeføjelser over for B´s medarbejdere, men har alene kontrolbeføjelser vedrørende det udførte arbejde (der afholdes en afleveringsforretning, hvor A påtaler eventuelle fejl og mangler m.v., som skal udbedres af B for selskabets egen regning). B har den daglige ledelse af underentreprisen og har formelt og reelt samtlige arbejdsgiverrettigheder og forpligtelser, herunder ledelse og instruktion over for selskabets medarbejdere på projektet. Denne ansvarsfordeling svarer til den i TfS 2010.1028.

I øvrigt bemærkes, at A ikke kontinuerligt er til stede på pladsen under B´s arbejde og derfor i sagens natur ikke kan varetage den daglige ledelse af medarbejderne.

Repræsentanten har videre bemærket, at B sender et tilbud på entreprisen. Entreprisesummen ændres ikke i takt med, hvor mange timer eller medarbejdere, der faktisk anvendes på det pågældende projekt. Dette er alene B ´s risiko, hvis selskabet har fejlbudgettet de omkostninger, som er forbundet med at udføre entreprisen, og selskabet derfor ikke opnår den avance, som selskabet kalkulerede med ved afgivelse af tilbuddet. Fejlbudgettering kan eksempelvis være forårsaget af fejlskøn ved vurderingen af antal nødvendige medarbejdere, at medarbejderne laver fejl ved installationen, omkostningerne til eksempelvis bolig og kost m.v. under medarbejderens ophold i Danmark, at medarbejdere bliver syge under arbejdet eller af anden grund skal sendes hjem eller at aflønningsforholdene for medarbejderne ændres under projektet. Der er således ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem entreprisesummen og den anvendte tid. At B ved budgetteringen af tilbuddet laver fejlskøn er således udelukkende selskabets risiko, som det også er sædvanligt i entrepriseforhold.

A i selskabets egenskab af totalentreprenør har det samlede ansvar over for slutkunden. B har ifølge kontrakten det fulde økonomiske ansvar og risiko over for A for så vidt angår installationsdelen. B skal således i henhold til kontrakten reducere entreprisesummen, hvis installationen ikke leveres kontraktsmæssigt, betale dagbøder ved forsinkelser og har påtaget sig en garantiforpligtigelse.

Skatteministeriet har anført, at samarbejdet mellem spørger og B har karakter af et løbende samarbejde, der først og fremmest indebærer, at B leverer arbejdskraft til opsætning og installation af spørgers produkter.

Hertil bemærkes, at der i TfS2010.1028 også var tale om et løbende samarbejde (vurdering af et kontraktskoncept). Det er således i praksis fastslået, at det forhold at en totalentreprenør har foretrukne underentreprenører ikke skal tillægges vægt.

Repræsentanten anmoder derfor om en uddybning af, hvori Skatteministeriet mener, at de afgørende forskelle mellem TfS2010. 1028 og kontraktsforholdene i denne sag består.

Det er videre anført, at spørger er indforstået med, at Skatterådet indsætter tilsvarende forudsætninger som i eksempelvis TfS2010.1028, hvor der statueres entreprise med den forudsætning, at underentreprenøren ikke reelt og aktuelt forestår ledelsen og instruktion af arbejderne og heller ikke har indflydelse på antallet af arbejdere, deres kvalifikationer, arbejdstimer m.v. og at der ikke er nær sammenhæng mellem kontraktsummen og aflønningen. Tilsvarende forudsætninger er indsat i TfS2010.653 (SKM2010.254.SR ) TfS2010.573 (SKM2010.255.SR )og TfS2010.542 (SKM2010.256.SR ), der også alle staturer entreprise.

Repræsentanten har videre endeligt anført, at man ikke er enig i Skattecenteret afgørelse, hvor A A/S pålægges indeholdelsespligt og hæftelse efter reglerne om arbejdsudleje.

A A/S besluttede imidlertid, at man ikke ønskede at føre sagen videre til Landsskatteretten. Beslutningen er udelukkende begrundet i et tidsmæssigt aspekt, idet skattekravet vedrørte 2009, og det derfor var nødvendigt for A A/S hurtigt at rejse skattekravet overfor B, som efterfølgende må gøre regreskrav gældende over for de medarbejdere, som har arbejdet i Danmark. Disse krav vil i sagens natur være nemmere at få indfriet, hvis medarbejderne stadig er ansat ved B. Af hensyn til det fremtidige samarbejde, var det derfor vigtigt, at A A/S viste disse hensyn.

I øvrigt bemærkes, at Skattecenterets argumentation bygger på en række faktuelle fejl og antagelser. Repræsentanten har hertil suppleret, at de faktuelle forhold i anmodningen om bindende svar er præciseret.

Baseret på ovennævnte sag har A A/S præciseret vilkårene i det nye kontraktoplæg, som Skatterådet herefter anmodes om at tage stilling til.

Det fremgår nu udførligt af kontrakten, at underentreprenøren bærer ansvaret og risikoen for arbejdsresultatet. Det er således præciseret, at der skal ske fradrag i entreprisesummen, hvis installationsdelen ikke leveres kontraktmæssigt, at underentreprenøren kan pålægges dagbøder ved forsinkelser, og at underentreprenøren er pålagt en garantiforpligtelse, jf. AB 92. Selv om disse vilkår i princippet også var gældende tidligere, har dette ikke været direkte anført/reguleret i kontraktgrundlaget. Det reviderede kontraktoplæg regulerer således udtømmende parternes aftale.

Skatterådet har i tidligere sager lagt vægt på, at der er klarhed i udformningen og indholdet af kontrakten samt den faktiske udførelse af opgaven.

På baggrund heraf har A A/S præciseret vilkårene i det nye kontraktoplæg, således at kontraktens formulering svarer til de reelle og faktuelle forhold som beskrevet i anmodningen om bindende svar.

Afslutningsvist er det i øvrigt bemærket, at kontraktsoplægget også skal anvendes i forbindelse med entrering med andre underentreprenører.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ved afgørelse af, om der er tale om arbejdsudleje eller entrepriseforhold, skal der foretages en samlet vurdering især på grundlag af de momenter, der er angivet i forarbejderne fra 1982 til den dagældende § 43, stk. 2, litra i, i kildeskatteloven, og som tillige bl.a. fremgår af cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven. Endvidere henvises til SKATs vejledning om entrepriseaftaler, SKM 2007.608.

Det fremgår heraf, at i arbejdsudlejesituationen er der ikke tvivl om, at lønmodtageren er ansat i den udenlandske virksomhed, men det er den danske virksomhed, der har det overordnede ansvar og risiko for det arbejde, der udføres. Myndighederne vil kunne godtgøre, at der er tale om et arbejdsudlejeforhold, såfremt

1. den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
2. arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
3. vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensynstagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
4. hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og
5. udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Der er tale om en samlet vurdering. Der er altså i realiteten tale om en bevisvurdering, hvilket stiller krav til klarhed i udformningen og indholdet af entrepriseaftalen samt den faktiske udførelse af arbejdsopgaven.

Ovenfor er gennemgået de væsentligste faktuelle forhold, der typisk vil skulle undersøges, og den tilhørende juridiske argumentation for, hvordan det i hvert enkelt tilfælde vil skulle bedømmes, om der foreligger arbejdsudleje eller entrepriseforhold.

Af A A/S´ hjemmeside fremgår det, at A A/S udvikler, producerer og leverer totalløsninger af ..., og der kan være tale om levering af enkeltkomponenter eller projektleverancer til komplette projekter.

Selskabet leverer og kan forestå installation af materiale/udstyr til inden for x-branche, og der er en specificeret prisliste over alle de enkelte dele, samt nærmere beskrivelse af hvorledes selskabet kan bistå med udvikling og installationen, herunder udarbejdelse/design, ansøgning til myndigheder, planlægning og koordinering, forestå selve projektets gennemførelse m.v.

Ydelserne fra selskabet kan variere fra levering af enkeltkomponenter, småinstallationer m.v. til totalløsninger i varierende art og omfang. Det er A A/S, der således leverer materialer til et konkret projekt og har den fornødne viden om produkterne/ydelserne, og som indgår aftale med kunderne.

Det er i forbindelse med levering af disse ydelser, at selskabet påtænker at indgå den i sagen fremlagte aftale med et slovakisk selskab, B, der som underentreprenør skal forestå installation af inventar i forbindelse med en af spørger påtagen entreprise med spørgers kunde (bygherrer).

Arbejdet udføres på spørgers kundes tilhørende bygninger.

Der er her fremlagt et udkast til kontrakt om udførelse af en konkret opgave, hvor det dog endnu ikke er fastlagt, hvilken konkret opgave om installation af inventar, der påtænkes indgået endelig aftale om, hvilken tidsperiode arbejdet skal strække sig over, prisen herfor m.v. Disse momenter er således ikke oplyst.

Det fremgår dog af udkastet til kontrakt, at der som kontraktsbilag skal være en tegning og beskrivelse af et konkret installationsprojekt, at der vil være aftalt en fast pris herfor, at vilkårene i AB 92 skal gælde for entreprisen m.v.

Kontrakten må derfor forventes at skulle indeholde en nærmere beskrivelse af, hvilket arbejde, der konkret skal udføres, i hvilken periode, fast pris herfor m.v.

I kontrakten er det videre angivet, at kontraktmæssig levering af det færdige arbejdsresultat, som B skal forestå, først finder sted, når spørger har besigtiget arbejdet og godkendt det. Der er aftalt dagbøder ved forsinkelse af arbejdet og eventuel ekstraarbejder uden for den beskrevne arbejdsopgave skal godkendes af alle parter.

Derudover er det oplyst, at kontraktsparten ved udførelse af opgaven skal sørge for maskiner og arbejdsredskaber til brug for udførelse af arbejdet, medens spørger skal levere inventar m.v., som skal monteres.

Efter Skatteministeriets opfattelse kan de påtænkte kontrakter efter en samlet konkret vurdering ikke godkendes som entreprisekontrakter.

Skatteministeriet henser til at samarbejdet mellem spørger og B har karakter af et løbende samarbejde, der først og fremmest indebærer, at B leverer arbejdskraft til opsætning og installation af spørgers produkter. Dette arbejde foregår efter tegninger og beskrivelser, som spørger har udfærdiget.

Skatteministeriet henser også til, at spørgers rolle med projektstyring reelt indebærer, at han udøver en væsentlig del af den ledelse, som tilkommer en arbejdsgiver.

Bortset fra de løbende almindelige håndværksmæssige beslutninger, er det spørger, der gennem sine forudgående instruktioner og tegninger leder projekterne. Indholdet af den daglige ledelse, der ligger udover, hvad det danske selskab gennem projektstyringen kan påvirke, findes ikke at kunne tillægges tilstrækkelig vægt. Således må spørger anses for at ville beskrive opgaven så klart på forhånd, at det slovakiske firma ikke i væsentlighed leverer andet end den arbejdskraft, der stilles til rådighed. Efter det oplyste skal spørger tillige besigtige arbejdet og godkende det.

Endvidere er henset til oplysningerne, som fremgår af SKATs lignende enheds afgørelse, og som er fremkommet ved kontrol, besigtigelse og gennemgang af kontrakts- og fakturamateriale m.v. vedrørende samarbejdet mellem spørger og B.

Skatteministeriet finder herefter, at der ikke kan svares bekræftende på de stillede spørgsmål.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med "Nej."

Skatteministeriet bemærker endelig, at der ved nærværende anmodning om bindende svar ikke er taget stilling til, hvorvidt den udenlandske kontraktspart har fast driftssted i Danmark, og med deraf følgende skattemæssige konsekvenser for medkontrahenten.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet finder, når henses til udkastet til kontrakt, herunder bl.a. at der som kontraktsbilag skal være en tegning og beskrivelse af et konkret installationsprojekt, at der vil være aftalt en fast pris herfor, at vilkårene i AB 92 skal gælde for entreprisen m.v., at kontraktsparten ved udførelse af opgaven skal sørge for maskiner og arbejdsredskaber til brug for udførelse af arbejdet m.v., at det udfra en samlet konkret vurdering kan lægges til grund, at kontraktsparten i overvejende grad vil bære risikoen for arbejdets udførelse. Spørgeren er udfra det oplyste ikke tillagt ledelsesretten. Spørger har ikke ansvaret for den daglige ledelse af arbejdet, men har alene kontrolbeføjelser vedrørende det udførte arbejde, og er kun ansvarlig for tegninger og inventar, og spørgeren er tillige tillagt reklamationsret m.v. i tilknytning til afregning med kontraktspart.

Efter Skatterådets opfattelse kan kontrakten efter en samlet konkret vurdering godkendes som entreprisekontrakt med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser.

Skatterådet finder herefter, at der kan svares bekræftende på det stillede spørgsmål.

Skatterådet bemærker dog, at det herved udtrykkeligt forudsættes, at spørger ikke reelt og faktuelt under effektueringen af kontrakten vil forestå ledelse og instruktion af arbejderne, ansat i B, og heller ikke har indflydelse på antallet af ansatte hos kontraktsparten, deres kvalifikationer, arbejdstimer i forbindelse med udførelse af arbejdet m.v.

Endvidere forudsættes det, at der ikke er nær sammenhæng mellem det vederlag, som spørger skal betale til kontraktsparten, og aflønningen til kontraktsparts ansatte.

Det forudsættes derfor, at i forbindelse med de faktiske kontraktsindgåelser og effektueringen heraf, at det reelt er det slovakiske selskab, der kan anses for at være arbejdsgiver til den person/de personer, der udfører arbejdet, og at denne således har rettigheden til det udførte arbejde, og som bærer ansvaret og risikoen herfor, når henses til samlet entrepriseaftale, som A A/S forestår over for kunden, sammenholdt med den del, som medkontrahenten udfører, herunder beskrivelse af dennes arbejdsopgave, tidsrum, pris, samarbejdsforpligtelser, instruktion m.v.

Skatterådet finder derfor, at spørgsmålet med ovenstående forbehold, kan besvares med "Ja".

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Skatterådet finder under hensyn til sagens karakter, at svaret skal være bindende i 3 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.