C.D.6.1.4.5 Spaltning af "kapitalselskab/pengetanksselskab"

Dette afsnit beskriver praksis for spaltning af "kapitalselskab/pengetanksselskab."

Afsnittet indeholder:

Tre ledende afgørelser

SKAT har i en række sager behandlet ansøgninger om tilladelse til skattefri spaltning af et selskab, hvis aktivmasse i altovervejende grad består af likvider og andre finansielle aktiver (obligationer/aktiver), og hvis primære aktivitet er passiv formuepleje.

I SKM2005.232.TSS blev der givet afslag på tilladelse til skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri spaltning. I denne sag var det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelserne i den dagældende aktieavancebeskatningslov § 13 og fusionsskattelovens kapitel 4 søgtes anvendt til omgåelse af en egentlig likvidation af selskabet. Told- og skattestyrelsen henså i den forbindelse særligt til, at

I SKM2006.324.SKAT blev der givet tilladelse til skattefri spaltning af et "kapitalselskab". De to aktionærer i selskabet ejede henholdsvis 87,5 pct. og 12,5 pct. af aktierne. Der var blandt de to aktionærer uenighed om, hvordan selskabet skulle investere sine midler. I sagen var der fremlagt dokumentation, der sandsynliggjorde, at majoritetsaktionæren havde investeringsplaner for en ikke uvæsentlig del af egenkapitalen, der utvivlsomt rakte ud over almindelig passiv formuepleje. SKAT fandt, at den ansøgte spaltning var forretningsmæssigt begrundet, idet

SKAT lagde i afgørelsen også vægt på, at spaltningen ville føre til en genoptagelse af den erhvervsmæssige drift i majoritetsaktionærens modtagende selskab.

I SKM2006.325.SKAT gav SKAT afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri spaltning af et "kapitalselskab". SKAT fandt ikke, at majoritetsaktionæren havde dokumenteret eller på anden vis tilstrækkeligt havde sandsynliggjort, at der forelå konkrete forretningsmæssige planer, der rakte ud over den blotte passive formuepleje. Det var derfor SKATs opfattelse, at omstruktureringen i overvejende grad måtte vurderes planlagt under hensyn til personaktionærers privatøkonomiske interesser.

SKATs kommentar til de tre ledende afgørelser om spaltning af "kapitalselskab/pengetanksselskab"

De tre ovennævnte sager havde alle til fælles, at der ikke længere var nogen egentlig drift tilbage i selskabet eller i en underliggende koncern. Fraværet af driftsaktivitet skyldtes i alle tre tilfælde et tidligere bortsalg af aktiviteten. I SKM2006.324.SKAT fandt SKAT det sandsynliggjort, at en væsentlig del af selskabets formue skulle anvendes til genoptagelse af driftsmæssig aktivitet, og at mindretalsaktionærens fortsatte deltagelse i selskabet væsentligt hæmmede eller umuliggjorde denne opstart af erhvervsmæssig aktivitet. SKAT fandt herefter på baggrund af en konkret vurdering, at der var tale om en spaltning begrundet i selskabets forhold og derfor båret af forretningsmæssige rationaler.

Hvor SKAT derimod finder, at en spaltning kun er begrundet i personaktionærernes privatøkonomiske interesser, vil ansøgningen som udgangspunkt ikke have den fornødne forretningsmæssige begrundelse, hvorfor der ikke vil kunne opnås tilladelse til skattefri spaltning. SKAT finder i en sådan situation, som det var tilfældet i SKM2006.325.SKAT, at reglerne i FUL kapitel 4 forsøges anvendt til en omgåelse af en egentlig likvidation eller tilbagesalg til udstedende selskab.

SKAT lægger derfor i sin vurdering af, om der foreligger en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse, væsentlig vægt på, at begrundelsen for spaltningen tager sit udgangspunkt i selskabets forhold og ikke i personaktionærernes privatøkonomiske interesser.

Se også

Se også afsnit C.D.6.3.4 om subjektive betingelser i forbindelse med anmodninger om tilladelse til skattefri aktieombytning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2006.325.SKAT

Skattefri spaltning. Aktionærerne D og E afhændede i 2003 aktiviteten i A. Aktiviteten var herefter alene investering i værdipapirer. Aktionæren D ejer direkte og via et 100 pct. ejet selskab 90,08 pct. af selskabet A. E ejer 9,92 pct. af A. Ud fra en samlet vurdering af de oplysninger, der forelå i sagen, fandt SKAT det ikke dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri spaltning var forretningsmæssigt begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. Den planlagte omstrukturering opfyldte således ikke betingelserne i det dagældende EU-direktiv 90/434/EØF (fusionsskattedirektivet) og i fusionsskatteloven, hvorfor SKAT ikke kunne imødekomme anmodningen. Afslag.

SKM2006.324.SKAT

Skattefri spaltning af "kapitalselskab". Selskabet A, der var ejet af B og C med henholdsvis 87,5 pct. og 12,5 pct., var ønsket ophørsspaltet. Selskabet havde efter frasalg af aktierne i driftsselskaberne ikke nogen driftsmæssig aktivitet. Begrundelsen for den ønskede omstrukturering var primært uenighed mellem anpartshaverne om, hvordan A skulle investere sine midler. På baggrund af en samlet konkret vurdering af de forelagte oplysninger, herunder særligt de fremtidige forretningsmæssige planer som B havde redegjort for, gav SKAT tilladelse til den ønskede skattefri ophørsspaltning. Tilladelse uden vilkår.

SKM2005.232.TSS

Skattefri aktieombytning. Efterfølgende skattefri spaltning. A og B ejede aktierne i C A/S med 50 pct. til hver. C A/S havde drevet virksomhed med drift af supermarkeder. Disse supermarkeder blev frasolgt i 2004, hvorefter der var en likvid beholdning i selskabet på ca. 35 mio. kr. Den samlede aktivmasse udgjorde ca. 38 mio. kr. Selskabet havde herudover to lejekontrakter, der var fremlejet til køberne af supermarkederne. A og B ønskede at foretage en skattefri ombytning af aktierne i C A/S med aktier i det nystiftede selskab D A/S. Efterfølgende var det hensigten at ophørsspalte D A/S sådan, at aktiver og passiver blev udspaltet til to nystiftede selskaber E A/S og F A/S, hvor A skulle eje samtlige aktier i E A/S og B samtlige aktier i F A/S. Told- og skattestyrelsen fandt, at der ved de beskrevne transaktioner forelå skatteundgåelse, hvorfor der blev givet afslag på det ansøgte. Afslag.