Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-04-2011
Offentliggjort:02-05-2011
SKM-nr:SKM2011.297.SR
Journalnr.:10-190131
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Særordning for rejsebureauer - formidling i fremmed navn

Skatterådet bekræfter, at spørgers formidling af udlejning af både og sejlskibe under de betingelser, som er angivet, skal anses som selvstændige momspligtige ydelser og ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011.Skatterådet bekræfter endvidere, at spørgers formidling af færgebilletter til private under de betingelser, som er angivet, skal anses som selvstændige momspligtige ydelser og ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011.Endelig bekræfter Skatterådet, at spørgers formidling af færgebilletter til busrejsearrangører ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011 og skal anses som selvstændige momspligtige ydelser.Spørgers formidlingsaktiviteter i de tre beskrevne situationer skal derfor behandles efter momslovens almindelige regler, herunder regler om formidling i en andens navn og for en andens regning.


Spørgsmål

  1. Skal den beskrevne formidling af udlejning af både i hele verden anses som momspligtig formidling i fremmed navn?
  2. Skal den beskrevne formidling af salg af billetter til færgetransport til private anses som momspligtig formidling i fremmed navn?
  3. Skal den beskrevne formidling af salg af billetter til færgetransport til busrejsearrangører anses som momspligtig formidling i fremmed navn?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en dansk rejseformidler, der formidler forskellige typer af rejser til private og virksomheder. Virksomheden har også andre aktiviteter, der dog ikke er relevante i forhold til denne anmodning om bindende svar.

Spørger forventer pr. 1. januar 2011 blandt andet at tilbyde følgende typer af formidling af ydelser i fremmed navn. Det er disse ydelser, som er omfattet af denne anmodning om bindende svar:

  1. Formidling af udlejning af både til bådferie og sejlerferie i hele verden.
  2. Formidling af salg af færgebilletter til private.
  3. Formidling af salg af færgebilletter til busrejsearrangører.

Spørger formidler pr. 1. januar 2011 i begrænset omfang også salg af flybilletter til kunder, som har købt en af de under spørgsmål 1-3 omhandlede ydelser. Spørger bestiller i disse tilfælde flybilletten i den rejsendes navn og opkræver flybillettens pris, som spørger afregner til flyselskabet. Derudover fakturerer spørger særskilt på fakturaen den rejsende 300 kr. som formidlingsgebyr i forbindelse med bestilling af flybilletten. Denne formidlingsydelse er som nævnt af begrænset omfang, ligesom spørger ikke vurderer, at den momsmæssige håndtering af denne formidlingsydelse giver anledning til tvivl om momspligten. Der spørges derfor ikke til denne formidlingsydelse i denne anmodning om bindende svar.

Påtænkt disposition

Den 1. januar 2011 træder ny momslovgivning og ny praksis i kraft for rejsebureauer. Da spørger anser sig selv som en slags rejsebureau, er det vigtigt at vide, hvordan spørgers formidlingshonorarer skal behandles momsmæssigt pr. 1. januar 2011.

Spørgsmål 1 - faktiske oplysninger vedrørende formidling af udlejning af både til bådferie og sejlerferie i hele verden

Denne form for formidling vil primært være rettet mod private rejsende med bopæl i Danmark.

Spørger opdeler selv formidlingen af udlejning af både i to kategorier: Bådferie og sejlerferie:

Spørger formidler i fremmed navn udlejning af både (uden sejl) til kundernes egen sejlads på floder i forskellige områder af hele verden.

Spørger formidler i fremmed navn udlejning af sejlbåde til kundernes egen sejlads i forskellige områder af hele verden.

Spørger har herudover oplyst følgende: Fælles for de to beskrevne formidlingskategorier er, at udlejning af både vil ske i bådudlejernes navne og ikke i spørgers navn. Det er på denne måde de enkelte bådudlejeres vilkår, som gælder overfor kunderne vedrørende udlejningen. Spørger har sine egne vilkår over for kunderne med hensyn til den formidlingsydelse, som spørger leverer.

Spørger har ikke selv reklamekataloger (i papirprint), men benytter sig af de enkelte bådudlejeres reklamekataloger. Spørger er over for udlejerne forpligtet til at anvende katalogerne over for kunderne. Kunder kan bestille disse kataloger via spørgers hjemmeside.

Bådudlejernes kataloger indeholder fortrykte priser for udlejningen men ikke informationer om formidlingshonorar til spørger.

Det er forskelligt for de enkelte bådudlejere, om det er aftalt, at kunderne modtager udlejningskontrakten til godkendelse enten direkte fra udlejer eller via spørger.

Spørger sender en ordrebekræftelse pr. email til kunderne. Det fremgår af denne bekræftelse, at båden er lejet direkte hos bådudlejer via spørger. Bådudlejer kunne fx være "NN-bådudlejer", som er et udenlandsk momsregistreret selskab.

Spørger udsteder en faktura til kunden og opkræver prisen for bådudlejningen. Hvis kunden ønsker ekstraydelser fra bådudlejer, skal kunden afregne disse direkte til bådudlejer på bådbasen (hvor lejer overtager råderetten over båden). Det fremgår af spørgers fakturaer, at udlejningen sker i henhold til en konkret navngiven bådudlejers betingelser.

Bådudlejer sender en faktura til spørger, hvor prisen for bådlejen opkræves, ligesom bådudlejer opgør og modregner den provision, som spørger modtager for formidlingsydelsen.

Det vil fremgå af fakturaerne fra spørger til kunderne, hvem der er udlejer, ligesom det vil fremgå, at spørger udelukkende handler som agent på vegne af udlejerne. Spørger opkræver kun bådlejen hos lejerne og videregiver bådlejen til udlejerne af bådene.

Det vil være udlejerne, som bærer det forretningsmæssige ansvar og risiko ved udlejningen. Det vil for eksempel sige, at udlejerne har ansvaret for, at de lejede både er klar til kunderne på overtagelsestidspunktet, og at kunderne rettelig kan klage over udlejningen til udlejer og ikke til spørger.

Spørger vil i sagens natur være interesseret i at hjælpe kunderne bedst muligt ved fejl og mangler, men det vil være udlejer, som bærer risikoen og har ansvaret for udlejningen.

Rejsegarantifonden har til Skatteministeriet oplyst, at en ydelse formidlet af en dansk virksomhed i en andens navn (her en udenlandsk virksomhed) bestående af udlejning på ugebasis af både og sejlskibe til feriebrug vil være omfattet af fondens dækning, såfremt der er kaptajn med i ydelsen, som da betegnes krydstogt. Spørger er enig i, at den formidling, som er omfattet af det bindende svar, under alle omstændigheder ikke er omfattet af hverken lov om rejsegarantifonden eller lov om pakkerejser.

Spørgsmål 2 - faktiske oplysninger vedrørende formidling af salg færgebilletter til private

Denne form for formidling vil primært være rettet mod private rejsende med bopæl i Danmark.

Spørger har en aftale med NN-rederi om, at spørger er GSA (General Sales Agent) i Danmark. Det betyder, at spørger har eneret til at henvise kunder til NN-rederis færger.

Spørger reklamerer for NN-rederi på sin hjemmeside ligesom spørger kan fremsende NN-rederi's egne kataloger til kunder.

Rejsende har mulighed for at bestille færgebilletter via spørger pr. telefon eller direkte på NN-rederi's online bookingsystem.

Hvis bestillingen sker pr. telefon, modtager spørger informationerne fra kunderne og booker rejsen online hos NN-rederi (samme system, som de rejsende i princippet også selv kan benytte). Ved telefonisk bestilling sender spørger de printede billetter fra bookningen hos NN-rederi til kunderne. Spørger opkræver kun billetprisen hos kunderne og videregiver denne til NN-rederi. Spørger står ikke på billetten.

NN-rederi, som er en virksomhed momsregistreret i et andet EU-land, udbetaler en provision af salget til spørger for formidlingsydelserne. Formidlingsydelsen fremgår separat, når NN-rederi opkræver spørger for billetpriserne til kunder.

NN-rederi's salg via internettet

Via et link på spørgers hjemmeside, føres potentielle kunder videre til NN-rederis hjemmeside, separat til online bookning af færgebilletter.

Det fremgår af forsiden på NN-rederis hjemmeside, at spørger er dansk agent for NN-rederi. På spørgers hjemmesiden kan kunderne i stedet for telefonisk henvendelse til spørger følge et link direkte til NN-rederi's bookingsystem til at bestille færgebilletter.

Hvis kunderne selv bestiller billetter via NN-rederis online bookingsystem, modtager spørger ikke en provision som agent for NN-rederi's salg af billetter til rejsende.

Spørger modtager i stedet et årligt fee som vederlag for, at spørger er salgsagent for NN-rederi på det danske område. Vederlaget er ikke beregnet ud fra omsætningens størrelse ved salg via internettet. Spørger er ikke involveret i salget af billetterne via internettet men kun i reklameprocessen.

Spørger vejleder på dansk, hvordan kunder kan bestille via rederiets bookingsystem. Spørger fraskriver sig ansvaret for brugen af systemet og henviser kunder med eventuelle problemer med bookningen til at kontakte rederiets "Onlinebooking Help Desk".

Ved bestilling via hjemmesiden sker bestillingen foruden ovennævnte vejledning helt uden spørgers formidling i forbindelse med bestillingen af billetterne.

Spørgsmål 3 - faktiske oplysninger vedrørende formidling af salg færgebilletter til busrejsearrangører

Denne form for formidling vil være rettet mod danske busrejsearrangører.

Formidlingen vedrører rejser med samme færgeforbindelse som beskrevet ovenfor, NN-rederi. Formidlingen retter sig mod busrejsearrangører, som ønsker at benytte en af NN-rederi's færgeforbindelser.

Spørger agerer som agent for NN-rederi: Busrejsearrangørerne kontakter derfor spørger og oplyser, hvor mange busser de skal have med færgen, hvor mange kahytter de har brug for samt hvor mange passagerer, som skal spise buffet på færgen. Spørger booker dette hos rederiet, som sender billetten og sine betingelser direkte til busrejsearrangøren. Spørger fakturerer kunden billetprisen.

Busrejsearrangørerne kan overfor spørger tilkendegive, at de ønsker at bestille tillægsydelser (fx mad på færgen) udover selve billetten fra færgeforbindelserne. Som agent for færgeforbindelserne opkræver spørger færgeforbindelsernes priser for disse tillægsydelser. Den opkrævede pris afregnes til færgeforbindelserne.

Spørger videregiver opkrævede beløb for billetter og tillægsydelser til NN-rederi på baggrund af en faktura fra NN-rederi. På fakturaen afregner NN-rederi den agentprovision, som spørger modtager for deres formidlingsydelse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1 - spørgers begrundelse for den ønskede besvarelse

Det er spørgers overordnede opfattelse, at deres formidling af udlejning af både til båd- og sejlerferie vil være formidlingsydelser, som leveres i fremmed navn og for fremmed regning. Dermed skal formidlingsydelserne anses som selvstændige momspligtige ydelser som i øvrigt ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011.

Spørger handler for fremmed regning og risiko, når de for bådudlejeres regning formidler, at rejsende bestiller bådleje. Det vil sige, at det alene er bådudlejerne, som bærer det forretningsmæssige ansvar og risiko ved udlejningen af både til de rejsende.

Der er flere konkrete elementer fra spørgers formidlingssituation, som underbygger ovenstående opfattelse:

Særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011

Pr. 1. januar 2011 træder nye momsregler i kraft for rejsebureauer - SKAT har i den anledning udarbejdet en vejledning til virksomhederne, "Vejledning om særordning for rejsebureauer.

Det fremgår, at rejsebureauer er omfattet af særordningen under følgende betingelse: "Rejsebureauet skal 1) handle i eget navn og 2) som led i salget til den rejsende enten indkøbe varer og tjenesteydelser eller formidle varer og tjenesteydelser for andens regning (leverandørens)."

Spørger opfylder ikke betingelsen om at handle i eget navn, når spørger på baggrund af oplysninger fra de rejsende booker leje af båd hos bådudlejer og dermed skaber et lejeforhold mellem den rejsende lejer og udlejer af både.

Derfor er spørgers transaktioner som beskrevet i denne anmodning ikke omfattet af moms-særordningen for rejsebureauer.

Spørgsmål 2 - spørgers begrundelse for den ønskede besvarelse

Det er spørgers overordnede opfattelse, at deres formidling af færgebilletter til private er formidlingsydelser, som leveres i fremmed navn og for fremmed regning. Dermed skal formidlingsydelserne anses som selvstændige momspligtige ydelser, som i øvrigt ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011.

Spørger handler i fremmed navn, når de på vegne af rejsende bestiller billetter på forskellige færger, som spørger har aftaler med.

Spørger handler for fremmed regning og risiko, når de for færgeselskabets regning formidler, at rejsende bestiller billetter. Det vil sige, at det alene er færgeselskaberne, som bærer det forretningsmæssige ansvar og risiko ved den transport med færger, som billetten giver adgang til.

Der er flere konkrete elementer fra spørgers formidlingssituation, som underbygger ovenstående opfattelse:

Som det fremgår minder den beskrevne forretningsgang meget om IATA agenternes formidling af salg af flybilletter. Flybilletterne udstedes i flyselskabernes navn, ligesom det er luftfartsselskaberne, som bærer ansvaret og risikoen for flytransporten i forhold til de rejsende, jf. Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2005.363.LSR samt efterfølgende SKAT-meddelelse i SKM2006.395.SKAT .

Særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011

Pr. 1. januar 2011 træder nye momsregler i kraft for rejsebureauer - SKAT har i den anledning udarbejdet en vejledning til virksomhederne, "Vejledning om særordning for rejsebureauer. Det fremgår, at rejsebureauer er omfattet af særordningen under følgende betingelse: "Rejsebureauet skal 1) handle i eget navn og 2) som led i salget til den rejsende enten indkøbe varer og tjenesteydelser eller formidle varer og tjenesteydelser for andens regning (leverandørens)."

Spørger opfylder ikke betingelsen om at handle i eget navn, når spørger på baggrund af oplysninger fra de rejsende booker billetter til færgetransport hos færgeforbindelser.

Derfor er spørgers transaktioner som beskrevet i denne anmodning ikke omfattet af moms-særordningen for rejsebureauer.

Spørgsmål 3 - spørgers begrundelse for den ønskede besvarelse

Det er spørgers overordnede opfattelse, at spørgers formidling af færgebilletter til busrejsearrangører er formidlingsydelser, som leveres i fremmed navn og for fremmed regning. Dermed skal formidlingsydelserne anses som selvstændige momspligtige ydelser, som i øvrigt ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011.

Spørger handler i fremmed navn, når de på vegne af busrejsearrangører bestiller billetter på forskellige færger, som spørger har aftaler med.

Spørger handler for fremmed regning og risiko, når de for færgeselskabets regning formidler, at rejsende bestiller billetter. Det vil sige, at det alene er færgeselskaberne, som bærer det forretningsmæssige ansvar og risiko ved transporten med færger over for de rejsende.

Der er flere konkrete elementer fra spørgers formidlingssituation, som underbygger ovenstående opfattelse:

Spørger agerer altså udelukkende som agent for færgeforbindelserne. Spørger er ikke ansvarlig for færgetransportens gennemførelse men er udelukkende ansvarlig for formidlingen i forbindelse med bestilling af billetter.

Som det fremgår minder den beskrevne forretningsgang meget om IATA agenterne formidling af salg af flybilletter. Flybilletterne udstedes i de rejsendes navne ligesom det er luftfartsselskaberne, som bærer ansvaret og risikoen for flytransporten i forhold til de rejsende, jf. Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2005.363.LSR samt efterfølgende SKAT-medd. i SKM2006.395.SKAT .

Særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011

Pr. 1. januar 2011 træder nye momsregler i kraft for rejsebureauer - SKAT har i den anledning udarbejdet en vejledning til virksomhederne, "Vejledning om særordning for rejsebureauer. Det fremgår, at rejsebureauer er omfattet af særordningen under følgende betingelse: "Rejsebureauet skal 1) handle i eget navn og 2) som led i salget til den rejsende enten indkøbe varer og tjenesteydelser eller formidle varer og tjenesteydelser for andens regning (leverandørens)."

Spørger opfylder ikke betingelsen om at handle i eget navn, når spørger på baggrund af oplysninger fra busrejsearrangørerne booker billetter til færgetransport hos færgeforbindelser.

Det er derfor spørgers opfattelse, at de omhandlede ydelser i denne anmodning ikke vil være omfattet af moms-særordningen for rejsebureauer.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Spørger ønsker svar på, om den beskrevne formidling af udlejning af både i hele verden skal anses som momspligtig formidling i fremmed navn?

Lovregler

Følgende fremgår af momsloven, lovbek. nr. 966 af 2005 med senere ændringer:

"§ 4, stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

...

§ 67, stk. 1. Særordningen i dette kapitel finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer.

Stk. 2. Særordningen finder ikke anvendelse på rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere, og for hvem § 27, stk. 3, nr. 3, om udlæg finder anvendelse.

Stk. 3. Ved anvendelsen af dette kapitel betragtes rejsearrangører som rejsebureauer."

Praksis

Om momslovens § 4, stk. 4

Det fremgår af Momsvejledningen 2011-1, afsnit D.3.3 Formidlingsydelser § 4, stk. 4:

"En formidler handler i eget navn, når f.eks. en lejer alene indgår aftale med formidleren, således at kun formidleren - og ikke udlejeren - bliver forpligtet af aftalen.

Handler formidlere i fremmed navn, består betalingen typisk i provision og lign., mens vederlaget for ydelsen tilfalder udlejer.

Om formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en vurdering af, om det er formidleren eller udlejeren, der bærer risikoen for transaktionen."

Landsskatteretten udtaler i SKM2005.363.LSR :

"Ved formidling af salg af flybilletter handler selskabet for fremmed regning, idet det er flyselskaberne, der bærer risikoen for flytransporten. Der er herved henset til den mellem selskabet og IATA indgåede aftale samt til de forpligtelser, som er pålagt flyselskaberne i henhold til Warszawa-konventionen.

Endvidere handler selskabet i flyselskabets navn, når selskabet formidler salg af flybilletter. Der er herved særligt henset til, at selskabet både oplyser på fakturaerne, at det optræder som agent for flyselskaberne, og at det er flyselskaberne, som er ansvarlige for gennemførelsen af flytransporten, samt at kunderne får oplyst navnet på flyselskabet samtidig med udsendelsen af fakturaen.

Der er endvidere henset til, at betalingen til selskabet består i en formidlingsprovision, mens selve billetprisen tilfalder flyselskabet, og at kundens betaling for flybilletten ofte går uden om selskabet og direkte til flyselskaberne, der herefter afregner formidlingsprovisionen til selskabet. Endelig er der henset til, at selskabet ikke har egne standardbestemmelser for flytransporten, som kunden skal tiltræde i forbindelse med købet af flybilletten.

Det er således ikke tillagt afgørende betydning, at selskabet også forestår sagsbehandlingen af nogle af de reklamationer, som vedrører flyselskaberne.

Det er endvidere ikke tillagt betydning, at selve faktureringen af flybilletten ikke er sket i flyselskabets navn.

Da selskabet ved formidling af salg af flybilletter således handler for fremmed regning og i en andens navn, kan selskabet ikke anses for selv at have modtaget og leveret flytransporten, idet momslovens § 4, stk. 4, alene omfatter formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning.

...

Da selskabet ved formidling af salg af flybilletter således handler for fremmed regning og i en andens navn, er selve formidlingen af salget af flybilletter omfattet af momspligten, selvom den formidlede ydelse, der består i flytransport af personer, er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Selskabets aktivitet med formidling af flybilletter er således momspligtig..."

Østre Landsret lagde i SKM2007.406.ØLR vægt på følgende:

"Det fremgår af sagen, at H1 Booking formidler kontakt mellem en kunde og en model. H1 Booking udarbejder en standardkontrakt, hvoraf det blandt andet fremgår, at der mellem kunden, betegnet arbejdsgiver, og modellen, betegnet arbejdstager, gennem H1 Booking er indgået et engagement. Kontrakten underskrives alene af kunden og modellen.

Aftalen indgås således mellem kunden og modellen, der herefter bliver forpligtet i forhold til hinanden. Såfremt modellen misligholder den indgåede kontrakt, kan kunden alene gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for modellen.

Det er H1 Booking, der afkræver kunden betaling. Ved afregning af honorar til modellen tilbageholder H1 Booking bureauprovision samt A-skat m.v. Det er ubestridt, at modellen ikke modtager vederlag, såfremt kunden ikke betaler...

Således som kontraktforholdet fremstår, finder landsretten ikke, at H1 Booking handler i eget navn, hvorfor betingelserne i momslovens § 4, stk. 4 ikke er opfyldt."

Om momslovens § 67

Det fremgår af Skatteministeriets vejledning for rejsebureauer, E-nr. 186, afsnit 1.5 Hvem er omfattet:

"Følgende to grundlæggende forudsætninger skal være opfyldt for at særordningen finder anvendelse:

Rejsebureauet skal 1) handle i eget navn og 2) som led i salget til den rejsende enten indkøbe varer og tjenesteydelser eller formidle varer og tjenesteydelser for andens regning (leverandørens).

Rejsebureauet handler i eget navn, når bureauet udgør den rejsendes direkte aftalepart og bureauet derved har det forretningsmæssige ansvar i forhold til den rejsende.

Den rejsende har normalt kun en aftalepart - rejsebureauet - som er fuldt ud ansvarlig overfor den rejsende inden for rammerne af aftalen. Det gælder, uanset en underleverandør i sidste ende bærer risikoen for gennemførelsen af en given levering som et led i pakkerejsen.

Spørgsmålet, om rejsebureauet handler i eget navn afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, og ikke hvorvidt der eksempelvis er taget et agentforbehold eller andet.

Hvis der er tvivl om rejsebureauet handler i eget eller fremmed navn, kan rejsebureauet anmode om et bindende svar."

Det fremgår af Momsvejledningen 2011-1, afsnit Q.3.2 Omfattede ydelser:

"Bestemmelserne omfatter alene sådanne leverancer i bureauets eget navn, der præsteres direkte over for de rejsende.

EF-domstolen har i C-200/04, ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH, taget stilling til spørgsmålet, om særordningen for rejsebureauer i direktiv 77/388[...]'s artikel 26 også gælder for transaktioner, der udføres af en arrangør af såkaldte "high school-programmer" og "collegeprogrammer" med udlandsophold på tre til ti måneder, som arrangøren udbyder til deltagerne i eget navn, og til hvis gennemførelse arrangøren anvender ydelser, der præsteres af andre afgiftspligtige personer. EF-domstolen bemærker indledningsvis i præmis 19, at med henblik på at besvare det forelagte spørgsmål skal det undersøges, om et selskab, såsom ISt, handler i eget navn, og om det har egenskab af erhvervsdrivende omfattet af særordningen for rejsebureauer og til sine transaktioner anvender leveringer og tjenesteydelser, der præsteres af andre afgiftspligtige personer.

For så vidt angår spørgsmålet, om IST handler i eget navn, udtaler domstolen i præmis 20 det følger af retspraksis, at det tilkommer den nationale ret, der behandler en tvist vedrørende anvendelsen af sjette direktivs artikel 26, at undersøge, om denne betingelse er opfyldt, hvorved den skal tage alle oplysningerne i sagen i betragtning, navnlig karakteren af den pågældende erhvervsdrivendes kontraktlige forpligtelser over for sine kunder (jf. i denne retning dom af 12.11.1992, sag C-163/91, Van Ginkel, Sml. I, s. 5723, præmis 21). Det fremgår desuden af forelæggelsesafgørelsen, at det er ubestridt, at sagsøgeren i hovedsagen ikke handler som mandatar med hensyn til de transaktioner, som denne afgørelse hovedsageligt vedrører."

EU-domstolen har i C-31/10 Minerva Kulturreisen GmbH udtalt:

Artikel 26 i Rådets 6. direktiv (artikel 306-310 i momssystemdirektiv 2006/112) skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på et rejsebureaus enkeltstående salg af operabilletter uden samtidig levering af en rejseydelse.

Det fremgår af Momsvejledningen 2011-1, afsnit Q.3.2 Omfattede ydelser:

"EU-domstolen har i sag C-31/10, Minerva Kulturreisen GmbH, udtalt, det ikke kan udledes af Van Ginkel-dommen, at enhver enkeltstående ydelse, som leveres af et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, er omfattet af særordningen i sjette direktivs artikel 26. Domstolen har således i præmis 23 i Van Ginkel-dommen udtalt, at udelukkelse af ydelser leveret af et rejsebureau fra anvendelsesområdet for sjette direktivs artikel 26 med den begrundelse, at de kun omfatter indkvartering, og ikke transport af den rejsende, ville føre til en kompliceret afgiftsordning, hvorefter det ville afhænge af bestanddelene af de ydelser, der tilbydes hver enkelt rejsende, hvilke merværdiafgiftsregler der skulle anvendes, og at en sådan afgiftsordning ville være i modstrid med direktivets formål. Det fremgår således af denne dom, at Domstolen ikke fandt, at en hvilken som helst ydelse leveret af et rejsebureau, der ikke er i forbindelse med en rejse, er omfattet af særordningen i sjette direktivs artikel 26, men at indkvartering leveret af et rejsebureau er omfattet af denne bestemmelses anvendelsesområde, selv om ydelsen kun omfatter indkvartering, og ikke transport. Det følger også af præmis 24 i Van Ginkel-dommen, at en ydelse, når den ikke leveres i forbindelse med rejseydelser, navnlig transport og indkvartering, ikke henhører under anvendelsesområdet for sjette direktivs artikel 26. Det følger af de ovenfor anførte betragtninger, at et rejsebureaus salg af operabilletter uden samtidig levering af en rejseydelse ikke er omfattet af særordningen i sjette direktivs artikel 26. Det bemærkes desuden, at anvendelsen af denne særordning for en virksomhed som omhandlet i hovedsagen, hvor rejsebureauet begrænser sig til at sælge billetter til forestillinger uden samtidig at levere rejseydelser, ville være konkurrenceforvridende, idet samme virksomhed ville blive pålagt forskellig afgift, alt efter om den erhvervsdrivende, der sælger billetter, er et rejsebureau eller ikke."

Begrundelse

Det lægges til grund, at oplysningerne i anmodningen er dækkende for de reelle forhold, idet oplysninger på spørgers hjemmeside ikke er fuldt ud gennemgået.

Spørger har blandt andet oplyst, at

EU-domstolen har i C-31/10 Minerva Kulturreisen GmbH udtalt, at særordningen for rejsebureauer ikke finder anvendelse på et rejsebureaus enkeltstående salg af operabilletter uden samtidig levering af en rejseydelse.

Spørger har oplyst, at der også formidles salg af flybilletter, men spørger har oplyst, at der ikke spørges til denne formidlingsydelse.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den rene formidling af udlejning af både og sejlskibe ikke i sig selv kan karakteriseres som en rejseydelse.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at de ydelser, som der spørges om, ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Det bemærkes, at Skatteministeriet ikke herved har taget stilling til den momsmæssige behandling, hvis der havde været formidlet på vegne af to eller flere tjenesteydere samtidig i forbindelse med den samme kunde og rejse.

I momsloven skelnes mellem formidling i eget navn og formidling i andres navn. Det kan udledes af praksis, at følgende momenter særligt, men ikke alene, skal tages i betragtning ved afgørelsen: Hvem er den direkte aftalepart, hvem bliver forpligtet af aftalen, hvem tilfalder vederlaget. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af formidlingens karakter.

Spørger handler efter Skatteministeriets opfattelse i bådudlejernes navne, når spørger formidler udlejningen af bådene. Der er herved særligt henset til, at udlejningskontrakten, således som det foreligger oplyst, indgås direkte mellem udlejer af båden og den rejsende. Det fremgår allerede af ordrebekræftelsen, at båden er lejet direkte hos bådudlejer via spørger. Det fremgår af fakturaerne fra spørger til kunderne, hvem der er udlejer, ligesom det vil fremgå, at spørger udelukkende handler som agent på vegne af udlejerne. Det fremgår videre af spørgers fakturaer, at udlejningen sker i henhold til en konkret navngiven bådudlejers betingelser.

Der er videre henset til, at kunden betaler det beløb, som bådudlejeren angiver i sit katalog, og at bådudlejerne sender faktura til spørger på det beløb, som kunden ifølge bådudlejerens katalog skal betale for udlejningen, og heri på samme faktura modregner provisionsgebyret. Endvidere er der henset til, at det er bådudlejerne, der bærer risikoen for leverancen.

Da spørger ved formidling af udlejningen således handler i andens navn og for andres regning, kan spørger ikke anses for omfattet af momslovens § 4, stk. 4, om formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning.

Skatteministeriet indstiller derfor, at Skatterådet bekræfter, at spørgers formidling af udlejning af både og sejlskibe under de betingelser, som er angivet ovenfor, skal anses som selvstændige momspligtige ydelser og ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011. Spørgers aktivitet med formidling af udlejning af bådene skal derfor behandles efter momslovens almindelige regler, herunder regler om formidling i en andens navn og for en andens regning.

Ad spørgsmål 2.

Spørger ønsker svar på, om den beskrevne formidling af salg af billetter til færgetransport til private skal anses som momspligtig formidling i fremmed navn?

Lovregler og praksis

Der henvises til beskrivelsen ved spørgsmål 1.

Begrundelse

Det lægges til grund, at oplysningerne i anmodningen er dækkende for de reelle forhold, idet oplysninger på spørgers hjemmeside ikke er fuldt ud gennemgået.

Spørger har oplyst, at

Som nævnt under spørgsmål 1 ovenfor skelnes i momsloven mellem formidling i eget navn og formidling i andres navn. Det kan udledes af praksis, at følgende momenter særligt, men ikke alene, skal tages i betragtning ved afgørelsen: Hvem er den direkte aftalepart, hvem bliver forpligtet af aftalen, hvem tilfalder vederlaget. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af formidlingens karakter.

Spørger handler efter Skatteministeriets opfattelse i færgeselskabets navn, når spørger formidler færgebilletterne. Der er herved henset til, at spørger er en uafhængig salgsagent og alene indtaster og printer fra rederiets online bookingsystem med indtastning af de rejsendes navne. Spørgers navn anføres ikke på billetten. Der er videre henset til, at kunderne henvises til rederiets kataloger, og at spørger på sin hjemmeside oplyser, at spørger udelukkende handler som agent for rederiet, og at der på spørgers hjemmeside er links direkte til rederiets hjemmeside. Endvidere er det rederiet, der bærer risikoen for leverancen. Endelig er henset til, at spørger alene opkræver selve billetprisen hos kunden, og at rederiet sender faktura på det beløb, som kunden skal betale for billetten, og heri modregner provisionsgebyret.

Da spørger ved formidling af færgebilletterne således handler i andens navn og for andres regning, kan spørger ikke anses for omfattet af momslovens § 4, stk. 4, om formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning, og spørger kan heller ikke anses for at være omfattet af momslovens § 67, stk. 1, om rejsebureauer, der handler i eget navn overfor den rejsende. Det bemærkes, at Skatteministeriet ikke herved har taget stilling til den momsmæssige behandling, hvis der havde været formidlet på vegne af to eller flere tjenesteydere samtidig i forbindelse med den samme kunde og rejse. Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at det årlige fee, som spørger modtager, ikke er vederlag for formidlingsydelser i traditionel forstand, da vederlaget nærmere betales for tilrådighedsstillelse af reklameplads på spørgers hjemmeside.

Skatteministeriet indstiller derfor, at Skatterådet bekræfter, at spørgers formidling af færgebilletter til private under de betingelser, som er angivet ovenfor, skal anses som selvstændige momspligtige ydelser og ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011. Spørgers aktivitet med formidling af færgebilletterne skal derfor behandles efter momslovens almindelige regler, herunder regler om formidling i en andens navn og for en andens regning.

Ad spørgsmål 3.

Spørger ønsker svar på, om den beskrevne formidling af salg af billetter til færgetransport til busrejsearrangører skal anses som momspligtig formidling i fremmed navn?

Lovregler og praksis

Der henvises indledningsvist til beskrivelsen ved spørgsmål 1.

Det fremgår af Momsvejledningen 2011-1, afsnit Q.3.2 Omfattede ydelser:

"Landsskatteretten fandt ikke i TfS 1999, 688, at et busselskab havde udøvet rejsebureauvirksomhed. Busselskabet leverede ydelser i form af bl.a. buskørsel og aftaler vedrørende hotelovernatninger her i landet til et tysk selskab til brug for dette selskabs salg af pakkerejsearrangementer til en samlet pris, der også inkluderede samtlige de ydelser, som busselskabet leverede. Da busselskabet på denne baggrund ikke kunne anses at have handlet i eget navn over for de rejsende i forbindelse med de omhandlede pakkerejseydelser, fandtes busselskabet ikke herved at have udøvet rejsebureauvirksomhed omfattet af den dagældende momslovs § 2, stk. 3, litra m, jf. herved direktivets art. 26, jf. art. 28, stk. 3, litra b), jf. bilag F, nr. 27. Virksomhedens afgiftstilsvar vedrørende de omhandlede aktiviteter ville derfor skulle opgøres efter de almindelige regler i den dagældende momslov."

Det fremgår af Skatteministeriets vejledning for rejsebureauer, E-nr. 186, afsnit 3.0 Salg til andre rejsebureauer:

"Engrossalg, d.v.s. tjenesteydelser, der sælges af rejsebureauet til en anden virksomhed med henblik på videresalg til en rejsende, er ikke omfattet af fortjenstmargenordningen.

Rejsebureauet anses i dette tilfælde for at foretage særskilte leveringer af indkvartering, fly osv."

Begrundelse

Det lægges til grund, at oplysningerne i anmodningen er dækkende for de reelle forhold, idet oplysninger på spørgers hjemmeside ikke er fuldt ud gennemgået.

Spørger har oplyst, at

Der spørges til formidling af salg af færgebilletter til busrejsearrangører.

Det fremgår af momslovens § 67, stk. 1, at særordningen finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer... overfor den rejsende. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse TfS 1999, 688 og Skatteministeriets vejledning for rejsebureauer, at særordningen ikke finder anvendelse, når der sælges fra rejsebureau til en anden virksomhed med henblik på videresalg til den rejsende.

På den baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at spørgers formidling af salg af færgebilletter til busrejsearrangører ikke omfattes af særordningen for rejsebureauer.

Som nævnt under spørgsmål 1 og 2 ovenfor skelnes i momsloven mellem formidling i eget navn og formidling i andres navn. Det kan udledes af praksis, at følgende momenter særligt, men ikke alene, skal tages i betragtning ved afgørelsen: Hvem er den direkte aftalepart, hvem bliver forpligtet af aftalen, hvem tilfalder vederlaget. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af formidlingens karakter.

Spørger handler efter Skatteministeriets opfattelse i færgeselskabets navn, når spørger formidler færgebilletterne. Der er herved henset til, at spørger er en uafhængig salgsagent og alene booker fra rederiets bookingsystem. Billetterne bestilles i busrejsearrangørernes navne og udstedes i rederiet/rederiernes navne. Der er videre henset til, at spørger på sin hjemmeside oplyser, at spørger udelukkende handler som agent for rederiet, og at der på spørgers hjemmeside er links direkte til rederiets hjemmeside. Endvidere er det rederiet, der bærer risikoen for leverancen. Endelig er henset til, at spørger alene opkræver selve billetprisen hos kunden, og at rederiet sender faktura til spørger på det beløb, som busrejsearrangøren skal betale for billetten, og heri modregner provisionsgebyret.

Da spørger ved formidling af færgebilletterne således handler i andens navn og for andres regning, kan spørger ikke anses for omfattet af momslovens § 4, stk. 4, om formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning.

Skatteministeriet indstiller derfor, at Skatterådet bekræfter, at spørgers formidling af færgebilletter til busrejsearrangører ikke er omfattet af særordningen for rejsebureauer pr. 1. januar 2011 og skal anses som selvstændige momspligtige ydelser. Spørgers aktivitet med formidling af færgebilletterne til busrejsearrangørerne skal derfor behandles efter momslovens almindelige regler, herunder regler om formidling i en andens navn og for en andens regning.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets begrundelser og indstillinger.