Dokumentets metadata

Fri bil - beskatningsgrundlag ved releasing

Skatterådet kan ikke bekræfte, at beregningsgrundlaget for fri bil-beskatning i forbindelse med releasing til samme eller til en ny leasingtager efter tre år, kan opgøres til 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt. Skatterådet lægger vægt på, at releasing indebærer et nyt kontraktsforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktsforholdet er indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktsforholdet skal anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bil-beskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt. Da der ved releasing ikke sker nogen handel med firmabilen, foreligger der ingen fakturapris, der kan danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde anvendes bilens markedsværdi på releasingstidspunktet.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at beregningsgrundlaget for værdien af fri bil udgør 75 % af nyvognsprisen (min. 160.000,-), når der er tale om en personbil, der relaeses 36 mdr. efter 1. indregistrering?
2. Besvares spørgsmål 1 benægtende ønskes det oplyst, hvordan og hvem skal der skal opgøre bilens værdi i handel og vandel.

Svar

1. Nej
2. Se begrundelsen

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S (spørger) er formidler af produktet "releasing" igennem flere af spørgers finansielle samarbejdspartnere. Spørger er autoriseret flermærkeforhandler, hvor ingen af disse partnere kan give spørger et klart svar på, hvad beskatningsværdien skal opgøres til, når en personbil over 36 måneder fra 1. indregistrering releases til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere.

Leasingbilen er i det 4. skatteår, hvor det er samme leasingselskab, der både releaser bilen ud, og som har været registreret ejer fra 1. indregistrering. Det eneste, der eventuelt ændrer sig efter de 36 måneder, er leasingtager.

Releasing kan ske enten til samme oprindelige leasingtager eller til en ny leasingtager. Sker der releasing til samme leasingtager, sker der ikke nogen ændringer i bilens registreringsforhold hos CRM. Dvs. at leasingselskabet står som ejer og leasingtager / leasingtagers medarbejder står som bruger.

Leasing og releasing sker som "operationel leasing med erhvervsdrivende". Vilkårene herfor indebærer bl.a.,

• at leasingselskabet i leasingperioden har ejendomsretten over den leasede bil
• at kunden ikke har ret til at købe bilen, hverken i leasingperioden eller ved leasingperiodens ophør
• at leasingselskabet afgør, om der kan ske releasing / forlængelse af leasingaftalen til samme eller en ny leasingtager efter den første leasingperiode på 36 måneder.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Interesseorganisationen Finans og Leasing har i anden sammenhæng advokeret for, at en leasingbil for dem er et driftsaktiv, hvor der ved leasingforholdet ikke er tale om et køb og salg. Ud fra denne deduktion kan der ikke være tale om skattemæssig overtagelse i forhold til leasingtager og dennes ansatte. Videre er SKM2010.815.SR med til at underbygge Finans og Leasings udgangspunkt, da det bindende svar fastslår, at et leasingselskab kan betragte registreringsafgiften som et udlæg i momsmæssig henseende indtil leasingbilen endeligt sælges.

Høringssvar

Spørger er fremkommet med følgende høringssvar:

"Det skal fremhæves i.fbm. den i sagsfremstillingens medtagne henvisning til SKM2006.763.LSR , at SKM2006.763.LSR som udgangspunkt vedrører beregningsgrundlaget for nye leasede biler, ligesom SKAT i denne forbindelse tiltræder, at der i leasingforhold kan være differencer mellem beskatningsværdien og markedsværdien. Se herfor nævnte afgørelse, som videre underbygges af indsatte uddrag fra medsendte Bilag 1 (Kommentar fra interesseorganisationen Leasing og Finans):

Faktum er, at leasingselskaber helt retmæssigt kan indregistrere på baggrund af mindstebeskatningsprisen, da der er tale om et driftsaktiv. Det samme gælder for bilforhandleres såkaldte "demobiler". Da leasingselskaberne har en meget stor "indkøbspower" som nogle af landets absolut største bilkøbere, må det i øvrigt antages, at deres fakturapris ligger meget tæt på mindstebeskatningsprisen. Skulle denne antagelse mod forventning være forkert, bør man overveje at se på grundlaget for fastsættelse af mindstebeskatningspriserne.

Det er korrekt, at Cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 skitserer, at Ligningslovens § 16, stk. 4 også finder anvendelse for biler et firma har lejet, dog er det vigtigt her og fremhæve, at Ligningslovens § 16, stk. 4 opererer med to forskellige værdibegreber for henholdsvis nye og brugte biler. "Nye" bilers værdi defineres til oprindelig nyvognsværdi, hvorimod "brugte" bilers værdi defineres som arbejdsgiverens købspris. Oprindelig nyvognsværdi er som udgangspunkt defineret bla. vha. SKM2006.763.LSR , hvorimod arbejdsgiverens købspris i leasingsager vel stadig mangler lov(rets)hjemmel efter det offentligretlige legalitetsprincip.

Skulle Skatteministeriet som fremstillet angive arbejdsgiverens købspris efter en vurderet markedspris, så tilsidesætter de ikke alene principperne i SKM2006.763.LSR , hvorefter det er givet, at den skattemæssige værdi i leasingforhold (kan) ligger under markedsværdien. Skatteministeriet tilsidesætter også SKM2010.815.SR , hvorefter der ikke sker salg/køb af en leasingbil før reel udfakturering. Endeligt tilsidesættes det offentligretlige legalitetsprincip jf. ovenstående argumentation.

Den eneste logiske og retlige slutning kan her være, at den skattemæssige nyværdi vurderes som udgangspunkt efter principperne i SKM2010.815.SR , og at denne værdi reguleres efter Ligningslovens § 16 stk. 4 til 75% i det 4. regnskabsår. Arbejdsgiverens købspris kan herefter kun defineres ved et reelt salg."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at beregningsgrundlaget for værdien af fri bil udgør 75 % af nyvognsprisen (min. 160.000,-), når der er tale om en personbil, der relaeses 36 mdr. efter 1. indregistrering.

Lovgrundlag

En bil, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren mv. til privat benyttelse (fri bil/firmabil), skal beskattes jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Værdi af fri bil, herunder beskatningsgrundlaget fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Bestemmelserne er sålydende (uddrag):

"§ 16, stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt [...]

Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. [...]. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter..."

Lovens forarbejder

Det nugældende beskatningsprincip vedrørende fri bil blev indført ved lov nr. 483 af 30/6 1993. Af bemærkningerne til § 1 (vedrørende ligningslovens § 16), fremgår bl.a. følgende:

"... har arbejdsgiveren lejet/leaset den bil, der stilles til rådighed, beskattes arbejdstageren med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren måtte have betalt, hvis han havde købt bilen, dvs. bilens anskaffelsessum inkl. moms og levering."

I bilaget til betænkningen til lovforslaget fremgår, at Skatteministeren som svar på forskellige spørgsmål forudsætter denne ligestilling mellem arbejdsgivers køb og leasing. I svaret på spørgsmål 8 fremgår det klart og det fremgår forudsætningsvis af svaret på spørgsmål 34 som begge er citeret nedenfor:

"Spørgsmål 8:

Hvorledes beskattes værdien af at have en leaset brugt bil til rådighed?

Nogle eksempler bedes givet på en beregningsmetode, som den vil blive anvendt i praksis.

Vil beskatningen falde måned for måned eller år for år, såfremt der er tale om samme bil?

Svar:

Efter lovforslaget er det uden betydning for beskatningen af den ansattes rådighed over en firmabil til privat kørsel, om virksomheden ejer firmabilen eller har leaset firmabilen.

Den ansatte får forhøjet sin skattepligtige indkomst med 25 pct. af firmabilens markedsværdi på leasingtidspunktet, jf. lovforslaget side 6, spalte 2, 7. afsnit.

Stilles således en leaset brugt firmabil, der på leasingtidspunktet har en markedsværdi på f.eks. 200.000 kr., til rådighed for privat kørsel, forhøjes den ansattes skattepligtige indkomst med 50.000 kr. Er bilens markedsværdi 250.000 kr., er indkomstforhøjelsen 62.500 kr. Er bilens markedsværdi 300.000 kr., er indkomstforhøjelsen 75.000 kr.

Værdiansættelsen ændres ikke i leasingperioden. Således anvendes i hele leasingperioden bilens markedsværdi på leasingtidspunktet som beregningsgrundlag for værdiansættelsen af det gode, det er for den ansatte at have firmabilen til rådighed for privat kørsel.

Spørgsmål 34:

Skal en sådan sælger bilægge sin selvangivelse 12 vurderinger på forskellige leasingbiler?

Eller findes der en nemmere måde at opgøre dette på?

Svar:

Normalt leases ubrugte biler.

Leases brugte biler, må der skønnes over bilens markedsværdi på leasingtidspunktet. Støtte for dette skøn kan hentes i Danmarks Automobilforhandler Forenings brugtvognskatalog, bilannoncer eller lignende.

I de tilfælde, hvor der månedligt stilles en lejet bil til rådighed, må værdiansættelsen principielt foretages hver måned. En sådan situation er nu næppe typisk.

Sælgeren skal i sådan en situation opgøre værdien af rådigheden over den bil, som firmaet stiller til rådighed for privat kørsel, for hver rådighedsperiode og selvangive summen heraf, men det er jo frivilligt, om den ansatte vil have bilen til rådighed for privat kørsel.

Jeg ser ikke umiddelbart en nemmere måde at selvangive på."

Henvisning til praksis mv.

Cirkulære nr. 72 af 17/4 1996

Af cirkulærets pkt. 12.4.6.1 fremgår følgende (udddrag):

"§ 16, stk. 4, finder ikke kun anvendelse på biler, som firmaet ejer, men også på biler, som firmaet har lejet (leaset). Stiller firmaet en lejet bil til fri rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet."

SKM2006.763.LSR

Landsskatteretten fandt, at beregningsgrundlaget for beskatning af værdien af fri bil, når bilen var leaset, var leasingselskabets fakturapris uanset, at den afveg fra den almindelige listepris. Af Landsskatterettens begrundelse fremgik følgende (uddrag):

"Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.6.1, at såfremt arbejdsgiveren stiller en lejet bil til rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på lejetidspunktet.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4 , 1-4. pkt., at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse [...]. Nyvognsprisen i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 , fastsættes i medfør af fast praksis med udgangspunkt i fakturaprisen inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør.

Bilens fakturapris inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør udgør 178.064 kr. svarende til det af klageren opgjorte beregningsgrundlag.

Landsskatteretten finder ikke, at cirkulæret af 17/4 1996 giver grundlag for at forhøje det af klageren opgjorte beregningsgrundlag, idet cirkulæret naturligt må forstås således, at det alene er anskaffelsestidspunktet, der fastlægges. Der er ikke støtte i cirkulæret for, at fakturaprisen skal fraviges, blot fordi der er tale om en leaset bil, hvilket er tiltrådt af SKAT."

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 5.-6. pkt., at den skattepligtige værdi af en bil, der af arbejdsgiver er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse (firmabil), fastsættes ud fra bilens nyvognspris i det indkomstår, hvor bilen indregistreres første gang og de efterfølgende to indkomstår. Herefter fastsættes beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der anskaffes mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Beskatning af en firmabil, herunder fastsættelse af beskatningsgrundlaget, forudsættes sidestillet uanset, om arbejdsgiver har købt eller leaset den pågældende firmabil. Dette følger af lovforarbejderne til lov nr. 483 og cirkulære nr. 72, punkt 12.4.6.1. Er der tale om leasede brugte firmabiler, fastsættes beskatningsgrundlaget, som om arbejdsgiver havde købt den pågældende bil af tredjemand i "markedet", dvs. til firmabilens markedsværdi. Dette fremgår af ovennævnte svar fra Skatteministeren.

For så vidt angår en ny leaset bil har Landsskatteretten i sin kendelse (SKM2006.763.LSR ) afgjort, at det er leasingselskabets fakturapris, der skal anvendes, uanset om listeprisen og dermed sandsynligvis arbejdsgiverens egen købspris i markedet, er højere. Landsskatteretten fastslår dog, at cirkulæret fastlægger, at arbejdsgivers "anskaffelsestidspunkt" for den leasede bil skal anses for at udgøre leasingtidspunktet.

Skatteministeriet lægger til grund, at de i sagen omhandlede leasing- og releasingkontrakter indgås mellem et leasingselskab og en leasingtager / arbejdsgiver, som er indbyrdes uafhængige parter.

Det følger af vilkårene for operationel leasing, at det er leasingselskabet der afgør, om leasingperioden kan forlænges ud over den første leasingperiode på 36 måneder. Skatteministeriet finder derved, at arbejdsgiver hverken ved indgåelse eller ved udløbet af første leasingkontrakt har et retskrav på at forlænge leasingperioden for firmabilen.

Releasing til samme leasingtager indebærer derfor efter Skatteministeriets opfattelse, at leasingtager / arbejdsgiver indgår i et nyt kontraktsforhold med leasingselskabet, i hvilken forbindelse der f.eks. sker en justering af leasingydelser mv. Derfor er det Skatteministeriets opfattelse, at der i forbindelse med releasing sker en reel ændring i arbejdsgivers rådighed over firmabilen.

Skatteministeren har jf. ovenfor forudsat, at der skal ske en ligestilling mellem en arbejdsgivers køb og leasing af en firmabil i relation til anskaffelsestidspunktet, jf. SKM2006.763.LSR . Skatteministeriet finder, at denne ligestilling også skal foretages, hvis der sker releasing af firmabilen.

Som følge af, at der ved releasing sker en reel ændring i arbejdsgivers rådighed over firmabilen, er det Skatteministeriets opfattelse, at indgåelse af en releasingkontrakt skal sidestilles med et nyt "køb" af den pågældende bil i relation til firmabil-beskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

Når releasing af firmabilen sker til en ny arbejdsgiver, ændres kontraktsparterne vedrørende den pågældende firmabil. Derved sker der en ændring i den oprindelige og i den nye arbejdsgivers rådighed over firmabilen.

En sådan ændring sidestilles efter Skatteministeriets opfattelse med, at firmabilen på dette tidspunkt anskaffes af den nye leasingtager / arbejdsgiver, som også skal sidestilles med et "køb" af den pågældende bil i relation til firmabil-beskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

Ved releasing til såvel samme som en ny leasingtager / arbejdsgiver sker der ikke nogen handel med den brugte bil, og dermed foreligger der ikke nogen fakturapris på den pågældende bil. Der skal derfor ske en værdiansættelse af firmabilen, der skal danne grundlag for firmabil-beskatning. Værdien skal fastsættes til bilens markedsværdi. Skatteministeriet kan således ikke anerkende, at grundlaget for fri bil-beskatning ved releasing til samme eller til en ny leasingtager fastsættes til 75 % af den oprindelige nyvognspris.

Spørger henviser til Skatterådets bindende svar, SKM2010.815.SR . Det bindende svar angik spørgsmålet, om spørger kunne betragte restregistreringsafgiften som et udlæg, jf. momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, når et leasingkøretøj omfattet af registreringslovens § 3 b, efter ophør af leasingaftalen blev solgt til vedvarende brug i Danmark. Registreringsafgiften skulle ikke indgå i momsgrundlaget.

Skatteministeriet finder, at denne afgørelse ikke kan anvendes analogt på spørgsmålet om beskatningsgrundlaget for en leaset firmabil, der releases efter 3 år.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "nej".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker oplyst hvordan og hvem, der skal opgøre bilens værdi i handel og vandel, hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.

Henvisning til lovregler og bekendtgørelser

Skattekontrollovens § 7, stk. 1

§ 7. Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. [...]"

Bekg. nr. 1254 af 9/11 2010 - kildeskattebekendtgørelsen

§ 18. Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst: [...]

22) Værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. [...]"

Bekg. nr. 1390 af 4/12 2010 om indberetningspligter efter skattekontrolloven

§ 13. Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal enhver, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele, omfattet af ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, foretage indberetning herom til indkomstregisteret, jf. dog stk. 4. Indberetning om følgende goder skal ske særskilt og med angivelse af art: [...]

Stk. 2. Indberetningen skal foretages ved angivelse af godets skattepligtige værdi, jf. dog stk. 3. [...]. For bl.a. de følgende arter af fordele findes særlige regler for værdiansættelsen, idet opmærksomheden henledes på, at de under nr. 1, 7 og 8 nævnte fordele er A-indkomst:

1) Firmabil til rådighed for privat kørsel. Firmabil indberettes med den del af den årlige værdi, der følger af bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører. [...]"

Begrundelse

Det følger af skattekontrollovens § 7, stk. 1, at enhver der har foretaget udbetaling af A-indkomst har pligt til at foretage indberetning til e-indkomstregisteret om størrelsen af A-indkomsten. Værdi af fri bil til rådighed er gjort til A-indkomst, jf. § 18, nr. 22 i bekendtgørelse nr. 1254. Indberetningspligten vedrørende værdi af fri bil til rådighed er nærmere uddybet i § 13, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr.1390.

Arbejdsgiver har således pligt at indberette værdi af fri bil til rådighed og i den forbindelse at få fastsat beregningsgrundlaget til brug for beregning af denne værdi.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1 skal beregningsgrundlaget for en firmabil, der releases efter 36 måneder, fastsættes til bilens markedsværdi. Skatteministeriet henviser til Skatteministerens ovennævnte svar på spørgsmål 34 under lovforslagsbehandlingen vedrørende lov nr. 483, hvoraf fremgår, at der må skønnes over bilens markedsværdi på leasingtidspunktet. Støtte for dette skøn kan hentes i Danmarks Automobilforhandler Forenings brugtvognskatalog, bil-annoncer eller lignende.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Se begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.