A.A.9.5.1.9 Henstand

Efter inddrivelsesbekendtgørelsen har RIM mulighed for at give skyldner henstand, når skyldner ikke aktuelt har betalingsevne, eller hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring af den foreliggende praksis med hensyn til fastlæggelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, heller ikke i de tilfælde, hvor skyldner efter anmodning har fået henstand. Se bemærkningerne til FORÆL § 2.

Efter praksis afbrydes forældelsen, når en anmodning om henstand imødekommes. En ny forældelsesfrist løber fra udløbet af henstandsperioden. Tilsvarende gælder i forbindelse med henstand efter SFL § 51 som følge af klage, se A.A.12.1 og TfS1999,331ØLD

Det er kun henstand, der gives efter skyldners anmodning, der medfører, at forældelsesfristen afbrydes.

Grunden er, at parterne har indgået en aftale om henstand, indtil et bestemt tidspunkt eller indtil en bestemt begivenhed indtræffer. På den måde udskydes kravets forfaldstid til udløbet af henstandsperioden, fordi dette er det aftalte tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt.

Hvis RIM ensidigt giver henstand, uden ansøgning, afbrydes forældelsen ikke.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelseAfgørelsen i stikordYderligere
kommentarer
Landsretsdomme
SKM2015.403.ØLRØstre Landsret stadfæstede byrettens dom, offentliggjort som SKM2014.386.BR og tilføjede, at henstandssagerne var rejst efter ansøgning fra de pågældende skatteyders repræsentant, med hvem de måtte identificeres.
TfS1999,331ØLDSkattekrav anses først for forfaldent ved udløbet af meddelt henstand.Bemærk:
Henstanden anses
for ophørt, når
der træffes
afgørelse eller
afsiges dom.
Byretsdomme
SKM2014.386.BRByretten fandt, at SKATs bevillinger om henstand var gyldige, selvom henstandsbevillingerne skete på grundlag af en fejlagtig antagelse om, at en verserende højesteretssag havde betydning for SKATs krav mod sagsøgerne. SKATs afgørelse om henstand, uanset den urigtige forudsætning, havde derfor haft forældelsesafbrydende virkning.Stadfæstet se SKM2015.403.ØLR