Dokumentets metadata

Skattepligt ved deltagelse i motionshold, benyttelse af svømmehaller m.m.

Skatterådet bekræftede, at kommunens medarbejderes deltagelse i motionshold, samt benyttelse af svømmehaller et skattepligtigt gode for de pågældende medarbejdere.Skatterådet bekræftede ligeledes, at en indgåelse af en aftale mellem kommunen og B, hvor kommunen betale et grundgebyr på 8.500 kr. pr. år, samt et engangsgebyr på 8,25 kr. pr. medarbejder, indebærer at der er tale om et skattepligtigt gode for de ansatte.Til gengæld fandt Skatterådet, at aftaler, som kommunen har indgået med diverse leverandører og som indebærer, at der gives en rabat ved køb af varer hos leverandørerne, ikke indebærer, at der er tale om et skattepligtigt gode for medarbejderne.Skatterådet fandt heller ikke, at en ordning, hvor der gives gratis fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til de ansatte over 55 år, anses for at være et skattepligtigt gode for de pågældende medarbejdere. Der lægges vægt på, at tilbuddet til medarbejdere over 55 år kun gælder i de tilfælde, hvor der er tale om arbejdsrelaterede skader eller gener, hvilket vurderes af den nærmeste leder, dvs. at der er tale om udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Spørgsmål

1. Er kommunens medarbejderes benyttelse af svømmehaller et skattepligtigt gode for de pågældende medarbejdere?
2. Er kommunens medarbejderes deltagelse i motionshold et skattepligtigt gode for de pågældende medarbejdere?
3. Er aftaler, som kommunen har indgået med diverse leverandører og som indebærer, at der gives en rabat ved køb af varer hos leverandørerne et skattepligtigt gode for de medarbejdere?
4. Indebærer en indgåelse af en aftale mellem kommunen og B, hvor kommunen betale et grundgebyr på 8.500 kr. pr. år, samt et engangsgebyr på 8,25 kr. pr. medarbejder, at der er tale om et skattepligtigt gode for de ansatte?
5. Anses en ordning, hvor der gives gratis fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til de ansatte over 55 år, for at være et skattepligtigt gode for de pågældende medarbejdere?

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Nej.
4. Ja.
5. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgsmål 1 - angående benyttelse af kommunens svømmehaller.

Kommunens medarbejdere har gratis adgang til kommunens svømmehaller (2 selvejende og 1 kommunal svømmehal) på bestemte tidspunkter. Svømmehallerne er ikke lukket for offentlig adgang på de pågældende tidspunkter.

Kommunen betaler årligt ca. 75.000 kr., svarende til et antal entrebilletter, som sikrer at medarbejderne kan svømme gratis i kommunens svømmehaller.

Svømmehallerne registrerer hvor mange medarbejdere, der har benyttet sig af tilbuddet. Betalingen for det kommende år er således baseret på det forrige års antal medarbejdere. Prisen beregnes efter almindelige entrétakster i den enkelte svømmehal.

For at få adgang til svømmehallerne, bruger de ansatte et motionskort. Der udleveres således ikke entrébilletter.

Kommunen registrerer dog ikke, hvilke medarbejdere, der gør brug af tilbuddet.

Spørgsmål 2 - angående deltagelse i motionshold.

Kommunen betaler en instruktør for at afholde 6 motionshold om ugen. Der er tale om balance- og muskeltræning for at modvirke dårlig ryg/skulder/nakke mv. Det er bl.a. styrketræning med elastikker samt brug af bolde til træning af kroppens muskler.

Der er 6 hold om ugen med plads til op til 40-45 personer pr. hold. Antallet af hold er tilpasset det antal deltagere, som har deltaget tidligere sæsoner. Hvis det viser sig, at et hold har for mange deltagere, har kommunen før oprettet et ekstra hold. Der er aldrig været venteliste på noget hold.

2 af holdene lejer kommunen lokaler til, de øvrige 4 afholdes i kommunale lokaler, altså egne lokaler.

Kommunens omkostninger er på ca. 100.000 kr. pr. år for alle 6 hold. Det er ikke muligt at angive et beløb pr. medarbejder, da kommunen ikke kender til det nøjagtige deltagerantal.

Det er gratis for medarbejderne at deltage. Kommunen registrer ikke, hvilke medarbejdere, der gør brug af tilbuddet.

Spørgsmål 3 - angående aftaler med forskellige firmaer.

Kommunen har aftaler med forskellige firmaer, som tilbyder de ansatte rabatter. Eksempelvis kan medarbejdere hos kommunen bestille kundekost hos et olieselskab, som giver rabat på privat køb af brændstof og bilvask. I den forbindelse bekræfter kommunen, at den pågældende medarbejder er ansat i kommunen, men i øvrigt ikke foretager sig yderligere. Eventuelle køb og rabatter foregår udelukkende mellem firmaet og den ansatte, idet kommunen ikke økonomisk involveret i aftalen.

Spørgsmål 4 - angående aftale med www.logbuy.dk.

Kommunen har indgået aftale med fordelsportalen B. Spørger betaler et grundgebyr på ca. 8.500 kr. pr. år samt et engangsgebyr på 8,25 kr. pr. medarbejder. Aftalen giver medarbejderne adgang til en række rabataftaler på B's portal - eventuelle køb og rabatter er spørgers uvedkommende.

I henhold til aftalen, retter de ansatte henvendelse til HR-afdelingen, som herefter udsender et kort til pågældende medarbejder. På kortet er angivet en kode, som skal benyttes for at få adgang til B-aftalerne.

Kommunen har oplyst, at kommunen ikke har overblik over, hvor mange af medarbejderne, der rent faktisk har benyttet sig af muligheden.

Spørgsmål 5 - angående gratis fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til de ansatte over 55 år.

Spørger tilbyder alle seniormedarbejdere (55+) gratis fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur. For at få adgang til ordningen, skal der være tale om arbejdsrelaterede skader/gener.

Midlerne til denne ordning stammer fra de midler, som kommunen er blevet tildelt i forbindelse med trepartsaftalen om seniorpolitiske initiativer. Af vejledningen (udstedt af KL og KTO) fremgår det, at midlerne bl.a. kan anvendes til gratis fysioterapi m.v.

En medarbejder kan deltage i ordningen på grund af samtale med den nærmeste leder, der vurderer, hvorvidt der er tale om arbejdsrelaterede gener/skader. Hvis dette er tilfælde, udfylder leder og medarbejder en rekvisition, som medbringes til den valgte behandler. Fra HR-afdelingen godkendes udgiften, men kommunen modtager ikke oplysninger om genens/skadens art eller om behandling heraf.

I øjebliket er der bevilget behandlinger for ca. 200.000 kr. Der bevilges behandlinger for maks. 5.000 kr. pr. medarbejder. Der er p.t. bevilliget behandlinger til 65 medarbejdere.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Formålet med svømmeordning og motionsholdene er at bidrage til at fremme de ansattes sundhed. Tilbuddene gives som en del af mange tiltag inden for sundhedsfremme og nedbringelse af sygefravær.

Spørger henviste til, at C Kommune har udbedt sig bindende svar i en sag om gratis svømning til medarbejderne.

Kommunen, ønsker derfor at undersøger, hvorvidt kommunens tilbud kan være skattepligtige for de ansatte.

Alle dispositioner er gennemført og planlagt til at fortsætte, medmindre vi bliver pålagt andet.

For så vidt angår spørgsmål 1, har spørger bemærket, at tilbuddet om gratis adgang til svømmehaller er forebyggende for arbejdsrelaterede gener/skader, og derfor mener spørger, at der er skattefrihed iht. Ligningsloven 2011, A.B.1.9.24.

Tilbuddet er endvidere en del af det sundhedsfremmende arbejde, som kommunen iværksætter for borgere og medarbejdere.

For så vidt angår spørgsmål 2, har spørger bemærket, at tilbuddet om motionshold er forebyggende for arbejdsrelaterede gener/skader, og derfor mener spørger, at der er skattefrihed iht. Ligningsloven 2011, afsnit A.B.1.9.24.

Tilbuddet er endvidere en del af det sundhedsfremmende arbejde, som kommunen iværksætter for borgere og medarbejdere.

Tilbuddet er et lukket tilbud hvortil ingen andre har adgang

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Indledningsvis bemærker Skatteministeriet, at der i henhold til statsskattelovens § 4 til indkomstopgørelsen skal medregnes alle indtægter, uanset om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. Det er således skattemæssigt uden betydning, om en medarbejder får sit arbejdsvederlag i kontantløn eller i naturalier (personalegoder).

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det bemærkes, at ligningslovens § 16 dog ikke omfatter goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Ligningslovens § 16 finder kun anvendelse på økonomiske fordele, der ydes som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ifølge det oplyste tilbyder kommunen diverse tilbud til sine ansatte. Disse tilbud må som udgangspunkt betragtes som skattepligtige personalegoder, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

Spørgsmål 1

Der spørges om de ansattes benyttelse af svømmehaller et skattepligtigt gode for de pågældende medarbejdere.

Som nævnt ovenfor, omfatter ligningslovens § 16, stk. 1 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Skatteministeriet bemærker dog samtidig, at ligningslovens § 16 ikke omfatter goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

For at et gode kan anses som sædvanlig personalepleje, skal det opfylde følgende betingelser:

• godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi og
• det skal ydes på arbejdspladsen
• som led i almindelig personalepleje

Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til ydelserne på de enkelte medarbejdere.

Skatteministeriet skal fremhæve, at kommunes medarbejdere kan få gratis adgang til kommunens svømmehaller (2 selvejende og 1 kommunal svømmehal) på bestemte tidspunkter.

Benyttelse af svømmehaller kan imidlertid ikke anses for at gode, der yder på arbejdspladsen.

I konsekvens heraf er godet skattepligtigt for de ansatte.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Der spørges om de ansattes deltagelse i motionshold et skattepligtigt gode for de pågældende medarbejdere.

Der er oplyst, at spørger betaler en instruktør for at afholde 6 motionshold om ugen. Der er tale om balance- og muskeltræning for at modvirke dårlig ryg/skulder/nakke mv. Det er bl.a. styrketræning med elastikker samt brug af bolde til træning af kroppens muskler.

Der er 6 hold om ugen med plads til op til 40-45 personer pr. hold. Antallet af hold er tilpasset det antal deltagere, som har deltaget tidligere sæsoner.

2 af holdene lejer kommunen lokaler til, de øvrige 4 afholdes i kommunale lokaler, altså egne lokaler.

Kommunens omkostninger er på ca. 100.000 kr. pr år for alle 6 hold. Det er ikke muligt at angive et beløb pr. medarbejder, da kommunen ikke kender til det nøjagtige deltagerantal. Det er gratis for medarbejderne at deltage. Kommunen registrer ikke, hvilke medarbejdere, der gør brug af tilbuddet.

Skatteministeriet bemærker dog, at fordeling af udgiften på 100.000 kr på 6 hold à 45 personer, indebærer, at der betales ca. 370 kr. pr person (forudsat, at der er tale om hold, hvor deltagere ikke udskiftes).

Som udgangspunkt, omfatter ligningslovens § 16, stk. 1 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Som nævnt under besvarelse af spørgsmål 1, omfatter ligningslovens § 16 ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Skatteministeriet skal i den forbindelse bemærke, at gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen er skattefri for medarbejderen, hvis der er tale om almindelige personalepleje, af begrænset økonomisk karakter, og det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Hvorimod arbejdsgiverens betaling af medarbejderens medlemskab i et motionscenter er skattepligtigt for medarbejderen.

Det er oplyst, at kommunen har etableret en række motionshold. Der er således ikke tale om en situation, som kan sidestilles med gratis adgang til motionsrum, med derimod om et tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler for deltagelse i motionshold.

I konsekvens heraf er det således uden betydning, om deltagelse i motionshold er på eller udenfor arbejdspladsen.

Skatteministeriet anser derfor deltagelse i motionshold for en skattepligtig gode.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares bekræftende.

Spørgsmål 3

Der spørges om de aftaler, som kommunen har indgået med diverse leverandører og som indebærer, at der gives en rabat ved køb af varer hos leverandørerne et skattepligtigt gode for de medarbejdere

Det er oplyst, at kommunen har aftaler med forskellige firmaer, som tilbyder de ansatte rabatter, eksempelvis kan de ansatte bestille kundekort hos et olieselskab, som giver rabat på privat køb af brændstof og bilvask. I den forbindelse bekræfter spørger, at den pågældende medarbejder er ansat i kommunen, men i øvrigt ikke foretager sig yderligere. Eventuelle køb og rabatter foregår udelukkende mellem firmaet og den ansatte, idet kommunen ikke økonomisk involveret i aftalen.

Skatteministeriet bemærker, at kommunen i dette tilfælde alene formidler kontakten til en ekstern leverandør.

Selv om de ansatte efterfølgende opnår rabatter, er der ikke tale om personalegoder, der ydes af kommunen.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares benægtende.

Spørgsmål 4

Der spørges om, en indgåelse af en aftale mellem kommunen og B, hvor kommunen betale et grundgebyr på 8.500 kr. pr. år, samt et engangsgebyr på 8,25 kr. pr. medarbejder, at der er tale om et skattepligtigt gode for de ansatte.

Skatteministeriet skal således fremhæve, at der er tale om et engangsgebyr på 8,25 kr., som kan henføres til de enkelte medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet. Derudover skal den arbejdsgiver, der indgår aftale med spørger, erlægge et grundbeløb på 8.250 kr.

Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at det gode, som den ansatte modtager i forbindelse med den aftale, der indgås mellem kommunen og B, ikke blot omfatter et engangsgebyr på 8,25 kr., men også en andel af et grundbeløb på 8.250 kr.

Skatterådet i SKM2010.527.SR har konkluderet, at arbejdsgivers betaling af rabatkortgebyr på 6 kr., er et skattepligtig personalegode omfattet af ligningslovens § 16.

Skatterådet har i den forbindelse udtalt, at det var muligt at konkretisere udgiftens størrelse samt specificere hvilke medarbejdere, der har modtaget kortet.

Skatterådet har ligeledes nævnt, det samme vil gælder, såfremt kortgebyret omkonteres til et samlet årligt gebyr, idet det stadigvæk vil være muligt, at konkretisere udgiftens størrelse samt specificere hvilke medarbejdere, der har modtaget kortet.

I overensstemmelse med den ovennævnte afgørelse, er det Skatteministeriet vurdering, at betaling af gebyrer til B indebærer, at der er tale om et skattepligtigt personalegode, omfattet af ligningslovens § 16. Det pågældende gode omfatter et engangsgebyr på 8,25 kr., og en andel af et grundbeløb på 8.250 kr., således, at alle arbejdsgiverens udgifter til ordningen bliver beskattet hos de ansatte.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares bekræftende.

Spørgsmål 5

Der spørges om en ordning, hvor der gives gratis fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til de ansatte over 55 år, kan anses for at være et skattepligtigt gode for de pågældende medarbejdere.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v.

Det fremgår dog af Ligningsvejledning 2011, afsnit A.B.1.9.24, at udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefri for den ansatte.

Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

Ifølge det oplyste tilbyder spørger alle medarbejdere over 55 år gratis fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur. For at få adgang til ordningen, skal der imidlertid være tale om arbejdsrelaterede skader/gener.

Skatteministeriet skal således fremhæve, at tilbuddet til medarbejdere over 55 år kun gælder i de tilfælde, hvor der er tale om arbejdsrelaterede skader eller gener, hvilket vurderes af den nærmeste leder.

Skatteministeriet vurderer derfor, at der er tale om udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader og derfor er de skattefri for den ansatte.

Skatteministeriet indstiller derefter, at spørgsmål 5 besvares benægtende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriet indstilling.