Dokumentets metadata

Personalegoder, motionsløb

Skatterådet bekræfter, at arbejdsgivers betaling af deltagergebyr, forplejning, løbetrøjer mv. i forbindelse med motionsløbet Eventyrløbet kan anses omfattet af praksis for skovtursarrangementer og dermed skattefrie for medarbejderne. Skatterådet bekræfter videre, at også de ansattes eventuelle ægtefælle/samlever samt børn kan deltage i sådanne skovtursarrangementer uden skattemæssige konsekvenser.

Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at Virksomhedens betaling af omkostninger i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i Eventyrløbet, og det efterfølgende arrangement, ikke udløser skattepligt for medarbejderne, der deltager heri, uanset, at der er delvis egenbetaling fra medarbejdernes side?
2. Kan det bekræftes, at Virksomhedens betaling af tilsvarende omkostninger for medarbejdernes ægtefæller/samlevere og børns deltagelse i Eventyrløbet og det efterfølgende arrangement, ikke udløser skattepligtig for ægtefæller/samlevere og børn?

Spørgers opfattelse:

1. Ja
2. Ja

Skatteministeriets indstilling:

1. Ja
2. Ja

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 7. februar 2011.

Gebyret er registreret indbetalt d. 8. februar 2011

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden har mange ansatte fordelt på Fyn. Der afholdes forskellige personalearrangementer afdelingsvis - men det er svært at samle medarbejderne på tværs af afdelinger pga. det store antal ansatte. Virksomheden ønsker derfor at tilbyde sine ansatte og deres ægtefæller/samlevere og børn at deltage i Eventyrløbet - et løb, der afholdes årligt i Odense. På denne måde kan medarbejdere og deres familier mødes på tværs af afdelinger, hvilket bidrager til at styrke sammenholdet i virksomheden og til at give en god stemning på arbejdspladsen.

Eventyrløbet er et løb alle kan deltage i. Dels er der et løb for børn, og dels er der 5 km. og 10 km. distancer, hvor både motionister og eliteløbere deltager. Man kan også vælge at gå turen, og man kan gå med børn i barnevogne. Mange virksomheder stiller op som hold, og der er tradition for, at man løber i T-shirts med virksomhedslogo. Efter løbet mødes deltagerne i virksomhedens respektive telte. I indslaget "Eventyrløbet som julefrokost" på TV2 Fyn den 13. maj. 2010 omtales løbet som "Fyns største firmafest".

Virksomheden ønsker at udstyre sine deltagere med T-shirt og drikkedunk, således at man løber i en -T-shirt med virksomhedens navn. Endvidere vil virksomheden have en stand - dvs. et telt med borde og stole, hvor medarbejderne samles efter løbet og bespisningen foregår.

I SKM2011.63.SR , offentliggjort den 28. januar 2011, har Skatterådet tiltrådt Skatteministeriets indstilling af at anse et arrangement, der i høj grad kan sammenlignes med Eventyrløbet, som omfattet af praksis for skovture. Her var der tale om betaling af deltagergebyr, løbetrøje, mad og drikke, massør og teltleje. Den samlede udgift pr. medarbejder var omkring 400 - 500 kr.

I dette tilfælde ønsker virksomheden at betale deltagernes startgebyr (150 kr. pr. voksen og 80 kr. pr. barn), give en T-shirt og en drikkedunk til hver deltager, leje standplads, leje telt, borde og stole, samt betale bespisning til medarbejderne i form af sandwich, grillpøler, øl og vand. For at holde omkostningerne på et for virksomheden acceptabelt niveau ønskes en egenbetaling på 100 kr. pr. voksen deltager og 50 kr. pr. deltagende barn.

Virksomheden ønsker således et bindende svar, idet denne sag adskiller sig fra SKM2011.63.SR på følgende punkter:

1. Der er en egenbetaling pr. deltager på 100 kr. og 50 kr. for børn.
2. Virksomheden ønsker, at medarbejdernes ægtefælle/samlevere og børn kan deltage på samme vilkår som de ansatte, idet deltagelsen er en enestående mulighed for at familierne kan lære hinanden at kende, hvilket også vurderes til stor gavn på arbejdspladsen.
3. Massage betales ikke af virksomheden.
4. Alle medarbejdere tilbydes at deltage.

Omkostningsniveauet i denne sag er ca. 300 kr. pr. deltager, hvor egenbetalingen som nævnt er 100 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I relation til spørgsmål 1 finder virksomheden ikke, at medarbejdernes egenbetaling fratager arrangementet sin karakter af skovturslignende arrangement. Der er tale om et årligt arrangement, som alle medarbejderne har mulighed for at deltage i, og arrangementet har i høj grad et socialt islæt, hvilket er til fordel for arbejdspladsen.

Da omkostningen for virksomheden er ca. 200 kr. pr. deltager, findes de afholdte udgifter at være i et naturligt omfang i forhold til arrangementets art og størrelse.

I relation til spørgsmål 2, findes virksomhedens betaling for ægtefæller/samlever og børns deltagelse i Eventyrløbet at være en naturlig del af arrangementet. Endvidere findes det at være i virksomhedens interesse, at man har mulighed for at møde hinandens familier, hvilket giver et øget kendskab til hinanden, og derved også et øget sammenhold på arbejdspladsen. Virksomheden finder ikke, at dette adskiller sig fra praksis vedrørende fx julefrokoster, hvor ledsagere ikke beskattes, selvom virksomheden har afholdt udgiften både for medarbejderne og deres ledsagere. Således også fx TfS 1999,783, hvor Landsskatteretten fandt, at ledsageres deltagelse ved personalearrangementer som de omhandlede (firmaskovtur) var en naturlig del af sådanne arrangementer, og at virksomhedens afholdelse af de hermed forbundne udgifter lå inden for rammerne af sædvanlig personalepleje. Retten fandt derfor, at den til ledsagerne svarende andel af udgifterne ved de pågældende personalearrangementer var fradragsberettiget som personaleudgifter. Som følge heraf der det virksomhedens opfattelse, at virksomhedens betaling for ægtefæller/samlever og børns deltagelse ikke kan være skattepligtigt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af Virksomhedens produkter.

Ligningslovens § 16 gælder også for goder, der er ydet til den ansattes familie eller pårørende, når godet utvivlsomt er ydet som følge af arbejdsaftalen. Beskatningen skal ske hos den ansatte som om, godet var ydet direkte til denne.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2010 og 2011. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2011.63.SR bekræftede Skatterådet, at arbejdsgivers betaling af deltagergebyr, forplejning, løbetrøjer mv. i forbindelse med fx DHL stafetten kan anses omfattet af praksis for skovtursarrangementer og dermed skattefrie for medarbejderne.

I SKM2010.165.VLR fandt Vestre Landsret, at værdi af en arbejdsgiverbetalt rejse til New York, som udelukkende var af social og turistmæssig karakter, var skattepligtig for den ansatte.

Praksis vedrørende julefrokoster og andre lignende personalearrangementer, som er skattefrie, kan ikke tillægges betydning for beskatningen af en rejse af den karakter.

Værdien af godet skulle fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

SKM2010.129.VLR :Sammen med en række bilforhandlere og deres ægtefæller var direktøren i holdingselskabet for H1 Import A/S og hans samleverske rejst til Paris på en weekendtur, betalt af H1 Import A/S med det formål at styrke forhandlernes engagement i forhold til H1-biler.

Trods det forretningsmæssige formål med rejsen var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet om beskatning af rejsens værdi under hensyn til rejsens turistmæssige karakter. Direktøren blev derfor beskattet af den udgift, som arbejdsgiveren havde afholdt på direktørens og samleverskens deltagelse i rejsen, jf. LL § 16.

I SKM2009.516.SR kunne Skatterådet bekræfte, at medarbejderne i X ville være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor de tilbydes forskellig slags træning, motion m.v. på et motionscenter med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at medarbejdere i X ikke vil være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor der etableres en ordning som beskrevet under spørgsmål 1, men hvor behandlingen er lægefagligt begrundet, og de opfylder betingelserne i Ligningslovens § 30. Denne ordning kunne finansieres gennem en kontantlønnedgang som skitseret af spørger. Endeligt kunne det bekræftes, at medarbejderne i X ikke ville være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor de tilbydes massage, zoneterapi eller kiropraktik med henblik på at behandle eller forebygge arbejdsrelaterede skader på bevægeapparatet, samt at ordningen kunne finansieres ved en aftale om kontantlønnedgang, som skitseret af spørger, uden at det ville få skattemæssige konsekvenser for medarbejderne

I SKM2008.1002.SR , fandt Skatterådet, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

I SKM2007.567.SR fandt Skatterådet, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af det normale, skulle beskattes af den derved opnåede fordel. Skatterådet fandt ikke, at godet var omfattet af den særlige praksis for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen.

I SKM2004.522.LR fandt Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende. Tøjet skal i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Såfremt tøjet indgår i en flexlønsordning, vil dette pege i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet

Begrundelse:

Personaleplejefritagelsen:

I Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, fremgår det at:

..."goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke er skattepligtige.

Det afgørende for, om noget falder udenfor for § 16 er således, om der er tale om;

• Et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
• At det ydes på arbejdspladsen
• Som led i almindelig personalepleje

Ved den såkaldte personaleplejefritagelsesregel skal der som en af betingelserne for skattefritagelse, være tale om at godet ydes på arbejdspladsen. Allerede fordi Eventyrløbet i sagens natur ikke finder sted på arbejdspladsen vil arbejdsgivers betaling for medarbejdernes deltagelse i løbet ikke af den grund være skattefrit, som nævnt i ovennævnte cirkulære.

Almindelig skovtur/ firmaarrangementer:

Praksis for at man, uden skattepligt for medarbejderne, kan lave firmaarrangementer udenfor arbejdsstedet i form af firmaskovture, julefrokoster mv. uden fagligt indhold er, at disse alene er afholdt i et rimeligt omfang og varighed. Det samme gælder også ved arrangementer på restauranter eller lign. Der kan være eksempler på julefrokoster og sommerfester, der er så omfattende, at de ikke vil kunne være skattefrie.

Ud over en årlig julefrokost og en årlig sommerfest, accepteres det efter praksis også, at firmaet holder en skovtur for medarbejderne. Ligesom ved julefrokosten og sommerfesten er skattefriheden afhængig af, at skovturen eller dagsudflugten er af et rimeligt omfang og varighed uden for arbejdspladsen. Udgifterne til et sådant arrangement skal således være i et naturligt omfang i forhold til arrangementets art og størrelse.

Eventyrløbet:

Skatteministeriet har fundet følgende om Eventyrløbet på den officielle hjemmeside:

..." Danmarks største motionsløb de sidste 9 år i træk..."

Tilmelding slutter ved 22.000 deltagere, hvilket Eventyrløbet har nået de sidste 9 år i træk, så vent ikke med din tilmelding.

På gensyn den 2. juni 2011..."

..."Onlinetilmelding/betaling:

Fra 2. maj koster ændring af distance eller glemt chip på løbsdagen 40 kr.

Indtil 20. april 2011:

5 og 10 km:

0 - 8 år 60 kr.

9 - 14 år100 kr.

Fra 15 år150 kr.

Børneløb:

5-8 år, 9-11 år, 12-14 år: 80 kr.

Fra 21. april 2011:

5 og 10 km:

0 - 8 år110 kr.

9 - 14 år 150 kr.

Fra 15 år 200 kr.

Børneløb:

5-8 år, 9-11 år, 12-14 år:130 kr.

Ved tilmelding/betaling uden om online-systemet er der et administrationsgebyr på 20 kr. pr. deltager.

Børn kan tilmelde sig både Børneløb samt 5 eller 10 km.

Hold på 15 deltagere og derover kan online bestille/betale standplads med eller uden eltilslutning.

Pladserne koster 500 kr. uden el og med eltilslutning 0 - 10 amp. 1.000 kr. og fra 11 amp. 1.400 kr.

Foretages online sammen med holdtilmelding.

Ved bestilling/betaling uden om online-systemet er der et administrationsgebyr på 50 kr. pr. hold.

Hold der ikke ønsker standplads, kan oprettes fra 10 deltagere..."

Spørger oplyser, at de ligesom mange andre firmaer stiller op med hold til Eventyrløbet og betaler deltagergebyr, løbetrøje med logo, drikkedunk, mad, og teltleje mv.

For at minimere spørgers udgifter til ovenstående, er der fastsat en egenbetaling fra medarbejderne på hhv. 100 kr. pr. voksen deltager og 50 kr. pr. barn, der deltager.

Henset til det af spørger oplyste om, at det samlede omkostningsniveau efter reduktion af medarbejdernes egenbetaling udgør ca. 200 kr. pr. deltagende medarbejder, er det Skatteministeriets opfattelse, at den samlede udgift pr. medarbejder, ligger i en størrelsesorden, der ikke anses at overstige de udgifter, der normalt afholdes i forbindelse med en årlig skovtur.

Endvidere har Skatteministeriet henset til det sociale islæt for medarbejderne ved deltagelse i en sådan begivenhed, herunder det sociale islæt for medarbejdernes familie mv.

Endelig har Skatteministeriet henset til, at samtlige medarbejdere opfordres til at deltage, at distancerne i Eventyrløbet anses at være af sådan længde, at en bred kreds af medarbejdere vil have forudsætning for at deltage i løbet, samt at det pågældende arrangement egner sig som skovturslignende arrangement.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at Eventyrløbet kan afholdes som et årligt skovtursarrangement. Arbejdsgivers betaling for medarbejdernes deltagelse i Eventyrløbet vil i denne situation således være skattefri.

Det er således ikke afgørende om motionsløbet hedder Eventyrløbet eller DHL-stafetten, men om løbet er egnet til afholdelse - og faktisk afholdes - som et skovturslignende arrangement for medarbejderne i Virksomheden.

Den omstændighed, at deltagelse i Eventyrløbet også omfatter ægtefælle/samlevere og eventuelle børn, medfører efter Skatteministeriets opfattelse ingen ændring i, at der er tale om goder der kan anses omfattet af praksis for skovtursarrangementer, hvor det ikke kan anses for usædvanligt, at også familie deltager. Endelig har Skatteministeriet henset til, at egenbetalingen fra deltagerne udgør en ikke uvæsentligt del af selve deltagergebyret, hvorfor arbejdsgivers andel af udgifterne, herunder udgifter til løbetrøjer og drikkedunke må anses at være i en naturlig størrelsesorden for skovture, hvori indgår forplejning.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålene besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.