Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-02-2011
Offentliggjort:03-03-2011
SKM-nr:SKM2011.139.SR
Journalnr.:10-180350
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Beskatning af gave givet i anledning af 10 års ansættelse

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en gave i form af naturalier til en værdi på ca. 2.500 kr., der gives i forbindelse med en medarbejders ansættelse i 10 år, vil være fritaget for beskatning.


Spørgsmål:

  1. Vil det kunne anerkendes, at der i forbindelse med en ansats 10-års jubilæum gives en ansat en gave i form af naturalier til en værdi på ca. 2.500 kr., der ikke skal beskattes?
  2. Hvis der svares ja til spm. 1, vil værdien på de 2.500 kr. da fremover skulle pristalsreguleres?

Svar:

  1. Nej
  2. Spørgsmålet bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et dansk it-drift og teknikcenter.

I samarbejde med kunderne videreudvikler spørger deres forretning ved at fungere som sparringspartner; både i valget af it-strategi, i valget af daglige it-løsninger og ved indførelsen heraf. Spørger sikrer deres kunder en stabil, sikker og effektiv it-drift.

Spørger har som led i sin personalepolitik fastsat skematiske rammer for tildeling af gaver i forbindelse med mærkedage for de enkelte medarbejdere. Spørger har i forbindelse med en ansats 10-års jubilæum givet en passende gave, hvilken med bagggrund i den hidtige personalepolitik har været i størrelsesordenen af 2.500 kr. Gaven har hidtil kunne ydes såvel som gavekort som naturalie.

Netop arten af virksomheden har historisk medført, at personaleomsætningen er relativ høj og dermed, at der ikke som i mange andre virksomheder er en længerevarende tilknytning mellem medarbejder og virksomhed. Derfor er det i personalepolitikken fastlagt, at der ved jubilæum som følge af 10-års ansættelse ydes en gave af følelig værdi.

Som følge af de skattemæssige konsekvenser ved at tildele medarbejderne gavekort er det spørgers ønske at få præciseret mulighederne for skattefrit at give gaver til medarbejderne i forbindelse med disses mærkedage.

I forbindelse med en ansats 10-års jubilæum ønsker spørger fortsat at give den ansatte en passende lejlighedsgave.

Lejlighedsgaven vil fremover bestå af et naturaliegode til en værdi af ca. 2.500 kr. Såfremt lejlighedsgaven undtagelsesvist vil blive givet som et gavekort eller kontanter, vil gaven blive beskattet på linje med øvrige A-indkomster.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1:

Spørgsmålet vedrørende om 2.500 kr. er en passende værdi som lejlighedsgave i forbindelse med en ansats 10-års jubilæum bør afgøres med baggrund i praksis på området, som denne bl.a. er beskrevet i Ligningsvejledningen.

I Ligningsvejledningen vedrørende lejlighedsgaver fremgår, at der i praksis ikke sker beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, såsom fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver og lign., såfremt der er tale om gaver af mindre omfang, jf. afsnit A.B.7.3.1.

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver, efter omstændighederne, også finder anvendelse ved tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren, jf. afsnit A.B.1.9.21. Det er derfor spørgers opfattelse, at praksis vedrørende lejlighedsgaver generelt kan anvendes.

I TfS 1995, 176 om beskatning af lejlighedsgaver udtales det, at der ved overvejelserne om mulig beskatning af gaver fra arbejdsgiveren henses til, om gaven overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave.

Det anføres yderligere i TfS 1995, 176, at der ikke er opstillet grænser for den maksimale værdi af skattefri lejlighedsgaver, men at der også kan henses til praksis vedrørende årlige gaver i anledning af jul og nytår. Sidste synspunkt er også gengivet i TfS 2008.1234 SKM (SKM2008.240SKAT), hvor det udtales, at den i praksis gældende beløbsgrænse vedrørende naturaliegaver fra arbejdsgiveren i anledning af jul eller nytår har en afledet effekt på beskatning af lejlighedsgaver, som ydes af arbejdsgiveren, idet der skeles til denne størrelsesorden, når man skal afgøre, hvad der er det naturlige niveau for lejlighedsgaver fra arbejdsgiveren.

Praksis synes dog at tillade, at der gives skattefri lejlighedsgaver for et beløb højere end det årlige julegavebeløb, jf. f.eks. TfS 1988.614.LSR, TfS 1984.66.LSR samt LSRM 1972.25.LSR, hvor de givne beløb klart oversteg det årlige skattefri julegavebeløb uden at dette medførte beskatning.

I TfS 1984.66.LSR anfører Landsskatteretten som begrundelse for, at der ikke skulle ske beskatning, at den modtagne lejlighedsgave ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau. Der var tale om et legat af en værdi på 700 kr.

I TfS 1988.614.LSR anfører skattemyndighederne, at et beløb givet mellem en far og søn på 4.700 kr. skulle betragtes som en almindelig lejlighedsgave.

I LSM 1972.25LSR, hvor en arbejdsgiver i forbindelse med et ansat ægtepars sølvbryllup giver en gave på 1.500 kr., fandt Landsskatteretten, at beløbet ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en sådan lejlighedsgave, hvorfor der ikke skulle ske beskatning af gaven.

Det er spørgers opfattelse at ud fra ovenstående afsnit fra Ligningsvejledningen samt beskrevet praksis, bør vurderingen af om et beløb på 2.500 kr. i forbindelse med en ansats 10-års jubilæum foretages med udgangspunkt i, hvorvidt beløbet kan anses for at være det naturlige niveau for sådanne gaver.

Henset til at beløbene i de omtalte afgørelser klart overstiger, hvad der på daværende tidspunkter kunne gives i den årlige julegave fra arbejdsgiveren, synes dette beløb efter spørgers opfattelse ikke at kunne tilllægges nogen vægt.

Spørgsmålet må efter spørgers opfattelse i stedet afgøres ud fra, om 2.500 kr. i forbindelse med et 10-års jubilæum kan betragtes som det naturlige niveau for gaver i en sådan anledning. Denne afgørelse bør træffes på basis af en konkret vurdering, hvilket efter spørgers opfattelse også er muligt, idet seneste udmelding i TfS 2008.1234 SKM om lejlighedsgavernes størrelse er en generel udmelding og ikke direkte er møntet på 10-års jubilæum.

Yderligere bør også indgå i vurderingen, at den branche som spørger opererer i er præget af stor udskiftning af medarbejderne, hvorfor virksomheden derfor gerne vil give de medarbejdere, der bliver i lange perioder, en belønning. Et 10-års jubilæum betragtes i branchen som en lang periode på lige fod med de længere perioder nævnt i Ligningslovens § 7U, og der kan derfor efter spørgers opfattelse henses til, hvad der kan gives i jubilæumsgaver efter denne bestemmelse.

Det er spørgers vurdering, at beløbet ikke overstiger, hvad der kan anses for at være det naturlige niveau i forbindelse med en ansats 10-års jubilæum, herunder henset til hvad en arbejdsgiver kan give en ansat i forbindelse med andre jubilæer i henhold til ligningslovens § 7U. Beløbet på 2.500 kr. er efter spørgers vurdering af mindre omfang, og naturligt at give i en sådan sammenhæng som lejlighedsgaven gives i, og bør derfor ikke udløse beskatning hos modtageren.

Spørger er endvidere fremkommet med følgende kommentarer under høringen:

Østre Landsrets dom af 11. juni 1963 omhandler et beløb i kontanter, hvilket i sagens natur er skattepligtigt under alle omstændigheder, når det ikke falder under reglerne i ligningslovens § 7 U. Det er netop på dette punkt, at reglerne i ligningslovens §7 U efter spørgers opfattelse adskiller sig fra den udviklede praksis i skattelovgivningen, hvor der altid er skattepligt, når man modtager et kontant pengebeløb fra sin arbejdsgiver.

I ligningslovens § 7 U har lovgiver vurderet, at det er så særegent, at en medarbejder fejrer 25, 35 eller et større antal deleligt med fem års jubilæum, at man ville lovhjemle en særlig beskatningsregel. Efter spørgers opfattelse har lovgiver ikke dermed taget stilling til alle lejlighedsvise gaver i anledning af jubilæer, men har bestemt, at hvis der skal ydes et større beløb, og dette eventuelt skal ske i penge - og naturalier, så skal det være et jubilæum af en vis karakter, for at kunne omfattes af den lempeligere beskatning efter nævnte bestemmelse- eller efter de tidligere tilsvarende bestemmelser i f.eks. lov om særlig indkomst.

Henvisningen til begrebet "jubilæum" i den nævnte domsafgørelse og den efterfølgende og i samme forbindelse citerede kendelse fra Landsskatteretten kan efter spørgers opfattelse ikke udstrækkes til at være fuldt dækkende også i tilfælde, der falder uden for lovbestemmelsen. Her må det i vidt omfang være den enkelte virksomheds interne regler i personalemæssig sammenhæng, der skal være det centrale i vurderingen.

Spørger er fuldt ud enig med Skatteministeriet i, at ligningslovens § 7 U ikke finder anvendelse i nærværende anmodning om bindende svar.

Skattefrit efter praksis.

Det følger af den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.5.1 undtagelse 2, at "praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver, såsom fødselsdags-, bryllups-, og sølvbryllupsgaver og lignende uden for ansættelsesforhold, også efter omstændighederne finder anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren".

Hvis Skatteministeriet forudsætningsvist har ret i deres argumentation om, at lovgiver har taget stilling til, hvilke jubilæer der skal tilgodeses skattemæssigt, så skal der betales skat af ALLE gaver, som modtages i anledning af en persons jubilæum (uanset om de er fra arbejdsgiver eller ej). Dette er efter spørgers opfattelse ikke korrekt, idet en jubilæumsgave ydet af slægtninge, venner og bekendte vil være omfattet af den praksis, der gælder for lejlighedsgaver og ikke omfattet af førnævnte bestemmelse i ligningslovens § 7 U.

Det er også spørgers opfattelse, at Skatteministeriets fortolkning af bestemmelsen vil føre til, at en gave i form af naturalier i forbindelse med en persons ansættelse i 10 år vil skulle beskattes, idet den ikke opfylder åremålet i ligninslovens § 7 U, mens en gave i form af naturalier i forbindelse med en anden mærkedag for samme person, f.eks. bestået eksamen, vil være skattefri, når gavens værdi ikke overstiger et niveau, der er naturligt i en sådan forbindelse. Endvidere også, at den gældende praksis om skattefrihed af gaver i forbindelse med den ansattes private mærkedage - f.eks. en 30-års fødselsdag ikke beskattes, når værdien af gaven holdes på det nævnte naturlige niveau. Det er dermed også spørgers opfattelse, at "jubilæum" ikke kan fortolkes indskrænkende i det omfang, Skatteministeriet lægger til grund i indstillingen.

Herudover bemærkes, at Skatteministeren i TfS 1995, 176 har udtalt, "at det ved overvejelserne om mulig beskatning af gaver fra arbejdsgiveren henses til, om gaven overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave".

Der lægges herved op til, at man skal vurdere den enkelte lejlighed for sig, og herefter vurdere, hvilket prisniveau er passende for en sådan gave. det er her klart, at der er forskel på, om det er en medarbejder, der bliver færdig med sin cand.merc.aud, en medarbejders sølvbryllup, en 40 års fødselsdag eller en medarbejder, der har været 10 år i firmaet. Dermed bør der også være en større frihedsgrad til at fastsætte en værdi, der afviger fra den grænse på 700 kr., som anvendes i forbindelse med julegaver.

Konklusion.

En naturaliegave på 2.500 kr. i anledning af en medarbejders 10 års jubilæum i firmaet vil derfor skulle vurderes efter praksisundtagelse - dvs. reglerne om lejlighedsgaver, da den ikke falder under regleren i ligningslovens § 7 U.

Ministeren har i TfS 1995, 176 udtalt, at det skal vurderes, om gavens størrelse for den konkrete lejlighed er passende. Derfor er det også spørgers opfattelse, at der vil kunne være forskel på værdien af de naturaliegaver, der ydes i de konkrete tilfælde, og at disse gaver ikke dermed nødvendigvis skal repræsentere en maksimal værdi på 700 kr.

En medarbejder hos spørgers firma, der modtager en naturaliegave til en værdi af ca. 2.500 kr. i anledning af medarbejderens 10 års jubilæum, er efter spørgers opfattelse ikke skattepligtig af gaven, da denne falder ind under praksis for, hvad der er undtaget beskatning.

Ad spørgsmål 2:

Det er spørgers vurdering, at et accepteret beløb på 2.500 kr. i lejlighedsgave skal pristalsreguleres på grund af prisudviklingen i samfundet, f.eks. efter nettoprisindekset, således at beløbet også fremover vil være på et naturligt beløb.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Statsskattelovens § 4

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Ligningslovens § 7U

Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at gaver fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser efter bestemmelsen i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr. Det er en betingelse for skattefriheden, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Retspraksis:

ØL-dom af 11. juni 1963, refereret i Medd. fra Ligningsdirektoratet 1964, side 110/111

Skatteyder havde fra sin arbejdsgiver modtaget 1.000 kr. i anledning af sit 10-års jubilæum, som han påstod var fritaget for beskatning. Der henvistes til, at det blev mere og mere almindeligt at fejre 10 års ansættelse i samme virksomhed.

Københavns Byret udtalte i sin dom, der efterfølgende blev indbragt for Østre Landsret, "at det stemte bedst såvel med almindelig sprogbrug og traditionel opfattelse af begrebet jubilæum i ansættelsesforhold, som med ordene "én gang for alle" i den omhandlede lovbestemmelses indledning, de i dennes 1. led i øvrigt nævnte eksempler og sammenhængen med 25-års grænsen i bestemmelsens 2. led, at forstå "jubilæum" således, at den anledning, der begrundede det ikke-indkomstskattepligtige gratiale, måtte være et sådant mangeårigt ansættelsesforhold i samme virksomhed, som både var en særlig begivenhed og sædvanligvis en éngangsforeteelse i en persons liv. 10 års ansættelse ville herefter ikke kunne betragtes som et jubilæum i lovens forstand ".

Dommen blev stadfæstet af Østre Landsret i henhold til de i byrettens dom anførte grunde. Tilsvarende blev et gratiale på 500 kr. fra arbejdsgiveren anset skattepligtigt i LSRM 1961.83. Ordet "jubilæum" kunne efter Landsskatterettens opfattelse ikke anvendes om en 10 årig ansættelse.

LSRM 1961.83

Et gratiale på 500 kr. fra arbejdsgiveren givet i anledning af 10 års ansættelse blev anset som skattepligtigt. Ordet "jubilæum" kunne efter Landsskatterettens opfattelse ikke anvendes om en 10 årig ansættelse.

LSRM 1961.82

En gave fra arbejdsgiveren i form af et fjernsynsapparat til 1.700 kr. givet i anledning af 10-års ansættelse udløste beskatning. Landskatteretten fandt det her betænkeligt at statuere, at ordet "jubilæum" kunne anvendes om en 10 årig ansættelse.

Landskatteretskendelse fra 25. september 1978 (kendelsen er tilsyneladende ikke offentliggjort, men har været omtalt i successive Ligningsvejledninger fra 1980 til i hvert fald 1991.)

Landskatteretten afgjorde at beskatning af en gave i form af et ur, værdi 2.000 kr., som en programmør modtog i anledning af 10 års ansættelse, var skattepligtig.

LSRM 1962.79

Et gratiale på 800 kr. i anledning af 15 års ansættelse blev anset som skattepligtigt. Landskatteretten fandt, at efter ordlyden i den dagældende lovgivning kunne bestemmelsen om skattefrihed alene finde anvendelse, når der var tale om en anledning af en særlig ekstraordinær karakter.

LSM 1972.25LSR

En arbejdsgiver gav i forbindelse med et ansat ægtepars sølvbryllup en gave på 1.500 kr. Landsskatteretten fandt, at beløbet ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en sådan lejlighedsgave, hvorfor der ikke skulle ske beskatning af gaven.

TfS 1984.66.LSR

Der var tale om et legat af en værdi på 700 kr. der ifølge legatfundatsen skulle tildeles en dansksindet elev fra en bestemt sønderjysk skole. Legatet var tildelt uden ansøgning, og LSR fandt, at tildelingen kunne sidestilles med en lejlighedsgave, der ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en sådan gave, og herefter kunne der bortses fra beskatning af beløbet

TfS 1988.614.LSR

En ungdomsydelse til en søn, der i indkomståret var fyldt 16 år og havde været på efterskole, skulle medregnes til privatforbruget efter ligningslovens § 28 , uanset at beløbet var overladt sønnen til køb af et stereoanlæg. Af sagen fremgår bl.a. at en ungdomsydelse på 4.700 kr. af klagerens hustru var blevet overladt sønnen til køb af stereoanlæg. Det var de stedlige skattemyndigheders opfattelse, at beløbet måtte anses for en almindelig lejlighedsgave til sønnen, der ved opgørelsen af privatforbruget ikke skulle fragå, og privatforbruget kunne herefter opgøres til de anførte 120.373 kr.

Spørgsmål 1:

Vil det kunne anerkendes, at der i forbindelse med en ansats 10-års jubilæum gives en ansat en gave i form af naturalier til en værdi på ca. 2.500 kr., der ikke skal beskattes?

En gave på 2.500 kr., der gives fra en arbejdsgiver til en arbejdstager, er et personalegode, der skal beskattes, jf. ligningslovens § 16 samt statsskattelovens § 4.

Lovgiver har med ligningslovens § 7 U taget stilling til, hvilke jubilæer, der skal tilgodeses skattemæssigt. Efter ligningslovens § 7 U er jubilæumsgaver kun skattepligtig indkomst for så vidt angår det beløb, der overstiger 8.000 kr. Der skal imidlertid være tale om et jubilæum på 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5. Et 10-års jubilæum kan således ikke være omfattet af ligningslovens § 7U.

Efter praksis beskattes lejlighedsgaver af traditionelt præg, såsom fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver og lign., ikke, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Af Skatteministerens svar i TfS 1995, 176 fremgår det:

Lejlighedsgaver, dvs. gaver af begrænset værdi, der gives i særlige anledninger inden for familie- og bekendtskabskredsen, beskattes efter praksis ikke. Det fremgår af ligningsvejledningen, at samme praksis efter omstændighederne også finder anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Der skal ved overvejelserne om mulig beskatning af gaver fra arbejdsgiveren henses til, om gaven overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave.

Der er således ikke opstillet faste grænser for den maksimale værdi af skattefri lejlighedsgaver, men de kommunale skattemyndigheder kan hense til praksis vedrørende årlige gaver i anledning af jul eller nytår. Sådanne gaver beskattes kun, såfremt værdien overstiger 300 kr.

Lejlighedsgaver, der ikke beskattes efter praksis, er gaver, der gives i særlige anledninger inden for familie- og bekendtskabskredsen, og således gaver, der gives i anledning af ansattes private mærkedage o. lign., og derved knytter sig til privatsfæren. Arbejdsgiveren kan således også give sådanne gaver, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf, når gaven ikke overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave.

Hvis arbejdsgiveren giver eksempelvis en buket blomster i anledning af ansættelse, udnævnelse eller lignende, skal der ikke ske beskatning heraf, da det vil være omfattet af sædvanlig personalepleje.

En jubilæumsgave på 2.500 kr. kan således ikke være omfattet af den retspraksisskabte undtagelse for lejlighedsgiver, da den knytter sig til arbejdssfæren, og der lovgivningsmæssigt i ligningslovens § 7 U er taget stilling til, hvilke jubilæer der skal tilgodeses.

Der er endvidere fast retspraksis, der fastslår, at en gave i anledning af 10 års ansættelse er skattepligtig, se ØL-dom af 11. juni 1963, refereret i Medd. fra Ligningsdirektoratet 1964, side 110/111, LSRM 1961.83, LSRM 1961.82 samt Landskatteretskendelse fra 25. september 1978. Denne praksis omfatter både gaver i form af kontanter samt naturalier. Det er således ikke gavens form, der gør, at den er skattepligtig for modtageren, men det faktum, at gaver givet i anledning af 10 års jubilæum ikke er undtaget fra beskatning.

Gaver givet i anledning af 15 års ansættelse er også blevet anset for skattepligtige, se LSRM 1962.79 og LSRM1962.80.

De afgørelser, som spørger fremhæver, vedrørende gaver, der er undtaget for beskatning efter den retspraksis skabte regel om lejlighedsgaver, vedrører ikke gaver givet i anledning af en ansats jubilæum eller i øvrigt gaver, der knytter sig til arbejdssfæren.

En gave i anledning af en medarbejders 10 års ansættelse vil således være skattepligtig.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2:

Hvis der svares ja til spørgsmål 1, vil værdien på de 2.500 kr. da fremover skulle pristalsreguleres?

Spørgsmålet bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets begrundelse og indstilling.