A.A.9.11 Konsekvensen af forældelse

Dette afsnit handler om konsekvensen af forældelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Forrentning af tilbagebetalinger
• Pant og udlæg
• Underretning om forældelse
• Oversigt over afgørelsr, domme, kendelser, SKAT-medelselser med videre.

Regel

I SKM2008.535 SKAT er der fastlagt retningslinjer for SKATs behandling af forældede krav, herunder

• hvornår der skal ske tlbagebetaling af beløb, der er inddrevet ved lønindeholdelse eller modregning på forældede fordringer
• hvornår der skal ske underretning af skyldner, henholdsvis fordringshaver, hvis der er indtrådt forældelse.

Hvis forældelse er indtrådt for et krav, er hovedreglen, at fordringshaver mister retten til at kræve opfyldelse, selv om kreditor har en form for sikkerhed.

Det betyder for RIM, at fordringen er bortfaldet.

Hvis kravet er bortfaldet ved forældelse, bortfalder også krav på renter og gebyrer, der knytter sig til kravet, uanset om disse ikke selvstændigt er forældet. Se FORÆL § 23.

Undtagelse, se afsnit A.A.9.7 om andre særlige forhold.

Hvis RIM har inddrevet beløb efter forældelse er indtrådt fx ved lønindeholdelse eller ikke-konneks modregning, skal beløbet udbetales. SKAT kan dog anvende eventuelle eksisterende og retskraftige fordringer på skyldner til modregning i skyldners tilbagesøgningskrav på SKAT, såfremt de almindelige betingelser for modregning er opfyldt. Se SKM2008.535.SKAT

Forrentning af tilbagebetalinger

Skyldner har som alt overvejende hovedregel krav på tilbagebetaling, hvis der er inddrevet beløb til dækning af en forældet fordring. Denne tilbagebetaling betragtes som beløb, der er indbetalt efter påkrav fra en myndighed. Det fremgår derfor af afsnit A.A.12.3, at beløbet skal forrentes.

Forrentningen skal ske fra indbetalingsdagen, dvs. tidspunktet for inddrivelsen

• Det vil i sager vedrørende lønindeholdelse sige, at der skal ske forrentning fra hvert tidspunkt, der er foretaget lønindeholdelse i lønnen.
• Det vi i sager om modregning sige, at der skal ske forrentning fra det tidspunkt, hvor modregningen fandt sted.

Forrentningen skal ske med den til enhver tid gældende rentesats efter rentelovens § 5.

SKAT er kun forpligtet til at betale rentegodtgørelse for beløb som SKAT har inddrevet.

Pant og udlæg

Hovedreglen er, at når den fordring, der er sikret ved pant eller udlæg i skyldners aktiver, er bortfaldet, er retten til at fyldestgøre sig i aktivet også bortfaldet. Se FORÆL § 25, stk. 1.

Bortfald af sikkerheden, når den underliggende fordring er forældet, gælder for:

• pant stillet af tredjemand, svarer til kaution, nævnt i bemærkningerne til lovforslaget
• utinglyste pantebreve i fast ejendom
• skadesløsbreve og ejerpantebreve, da denne formulering ikke indeholdes i formuleringen af undtagelsesbestemmelsen "hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev"
• håndpanteret i ejerpantebreve
• ejendomsforbehold i leveret løsøre.

Bemærk, at der i disse situationer oftest er tale om fordringer med særligt retsgrundlag og derfor 10 års forældelse.

Højesteret har fastslået i en sag, at en panteret, der var skabt gennem et tinglyst udlæg i fast ejendom ikke kunne opretholdes, fordi den underliggende fordring var forældet. Se UfR 2001, 1275 HD.

Det betyder, at RIMs tinglyste udlæg skal aflyses, når kravet er forældet.

Undtagelsen, dvs. sikkerheden kan bevares som fyldestgørelse i pant, når nedenstående krav til pantet er opfyldt

• kun ifølge tinglyst pantebrev
• kun i fast ejendom
• kun for hovedstolen
• for en bestemt angivet sum.

Dette er en videreførelse, uden realitetsændringer, af TL § 42, der er ophævet. Det gælder altså kun for hovedstolen, ikke panteret for renter.

Herudover bevares sikkerheden, selv om den underliggende fordring forældes, når der er tale om

• håndpant til sikkerhed (bortset fra håndpant i ejerpantebreve), også når håndpantet er stillet for løbende mellemværender
• underpant i fast ejendom, når panthaver inden fordringens forældelse har overtaget ejendommen til brug
• tilbageholdsret.

Se FORÆL § 25, stk. 2.

Bortset fra udlæg i løsøre efter RPL § 526 forælder panterettigheder ikke selvstændigt.

Subsidiær udlægsret og subsidiær modregningsret

Retten til at foretage subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn efter INDOG § 12 forælder ikke på noget tidligere tidspunkt end kravets forældelse mod skyldneren.

Dette spørgsmål var forelagt Vestre Landsret, hvor en ægtefælle forlangte udlæg for restskatter ophævet under henvisning til, at skattekravet var forældet over for hende som subsidiært hæftende. Vestre Landsret fastslog, at adgangen til at foretage udlæg hos en ægtefælle ikke forælder på et tidligere tidspunkt, end skattekravet mod den primære skyldner. Se TfS 1990, 72 VLD.

Underretning om forældelse

Det følger af vejledningspligten i FVL § 7, at RIM skriftligt skal underrette skyldner, hvis en fordring er forældet, fx hvis

• RIM på eget initiativ afskriver krav på grund af forældelse, selvom der ikke aktuelt blev inddrevet på kravet
• RIM på eget initiativ annullerer en afgørelse om lønindeholdelse eller modregning på grund af forældelse
• RIM på grund af henvendelse fra fordringshaver afskriver krav eller annullerer afgørelse om lønindeholdelse eller modregning på grund af forældelse
• RIM på gurnd af henvendelse fra skyldner afskriver et krav eller annullerer en afgørelse om lønindeholdelse eller modregning på grund fa forældelse.

Det gælder i alle situationer, at RIM ved underretningen skal identificere fordringen. Det skal ske for at skyldner ikke skal være i tvivl om, hvilken fordring, der er forældet. Det skal også ske for at RIM ikke giver skyldner indtryk af, at alle eventuelle fordringer, der er til inddrivelse i RIM er ophørt på grund af forældelse. Det bør tydeligt fremgå af underretningen, hvis der stadig er retskraftige fordringer til inddrivelse hos RIM, at disse ikke er ophørt ved forældelse, og at RIM vil fortsætte inddrivelsen af disse krav.

RIM underretter fordringshaver om, at kravet er ophørt ved forældelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: