Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-01-2011
Offentliggjort:02-02-2011
SKM-nr:SKM2011.74.SR
Journalnr.:10-184476
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Multimediebeskatning- printer

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en medarbejder, der alene får stillet en printer til rådighed i hjemmet, skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 12


Spørgsmål: Skal en medarbejder, der alene får stillet en printer til rådighed i hjemmet, beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 12 ?

Svar: Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et revisionsfirma.

Medarbejderen har selv en opkobling til arbejdsgivers netværk til brug for at arbejde hjemmefra på egen computer.

Medarbejderen får stillet en printer til rådighed i hjemmet til brug for arbejdet hjemmefra af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren stiller ikke computer til rådighed.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger mener, at spørgsmålet skal besvares med nej, da en printer alene ikke anses for at være et multimedie.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis

SKM2010.592.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at de i sagen nævnte softwareprogrammer, der er installeret på en bærbar PC, er omfattet af begrebet sædvanligt forekommende tilbehør i ligningslovens § 16, stk. 12, 2. pkt.'s forstand, således at disse ikke skal beskattes særskilt.

Spørgsmål:

Skal en medarbejder, der alene får stillet en printer til rådighed i hjemmet beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 12?

Multimedier, som en arbejdsgiver har stillet til en arbejdstagers private rådighed, skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 12.

Spørgsmålet i denne sag er, hvorvidt en printer, der er stillet til en arbejdstagers private rådighed af arbejdsgiveren, er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12, når arbejdsgiveren ikke stiller en computer til rådighed.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12, 2. pkt.:

Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør (Skatteministeriets fremhævning), telefon, herunder oprettelses-, og abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.

I L199 af 2009, punkt 2.7.2 præciseres betydningen af computer med sædvanligt tilbehør:

- Computer med sædvanligt tilbehør - det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør (Skatteministeriets fremhævning), der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Eksempelvis vil en 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter ikke blive anset for sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet.

Det fremgår således af loven og forarbejderne, at en computer med sædvanligt tilbehør er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12. Når det sædvanlige tilbehør skal være omfattet af bestemmelsen, forudsættes det, at der stilles en computer til rådighed.

I denne sag stiller arbejdsgiveren ikke en computer til rådighed, og printeren kan derfor ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12.

Hvis printeren bruges privat, er den et personalegode, og arbejdstageren skal beskattes af markedsværdien af den, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, jf. statsskattelovens § 4. Tilbehør til printeren som f.eks. printerpatroner skal også beskattes. Hvis printeren i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, falder den under bagatelgrænsen i § 16, stk. 3, 3. pkt. og beskattes kun, hvis den samlede værdi af denne, og øvrige goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. der falder under bagatelgrænsen, overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse:

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets begrundelse og indstilling.