C.C.3.1.7.8 Fælles skatteregnskab for anpartsvirksomheder

Dette afsnit beskriver reglerne om udarbejdelse af et fælles skatteregnskab for virksomheder, der har flere end ti personer som ejere, og alle ejerne eller nogle af ejerne ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Formålet med det fælles skatteregnskab er, at give administrative lettelser for både anpartsejerne og skattemyndighederne ved indkomstopgørelsen.

Afsnittet indeholder:

Reglen

Efter LL § 29 skal virksomheder, der har flere end ti personer som ejere, og alle ejerne eller nogle af ejerne ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for de ejere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Om deltagelse i væsentligt omfang, se ovenfor under (C.C.3.1.5) om arbejdskravet.

Kravet om udarbejdelse af et fælles skatteregnskab gælder kun for personer, uanset hvornår virksomheden er anskaffet, se TfS 2000, 931 TSS.

Det vil normalt være en forudsætning for at udarbejde et fælles skatteregnskab for de ejere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, at der udarbejdes et fælles skatteregnskab for hele virksomheden.

Opgørelse af ejerantallet

Ved opgørelsen af antallet af ejere medregnes både ejere, der deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang og ejere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Kravet om flere end ti personer som ejere betyder, at der skal være ti skattesubjekter, dog med undtagelse af skattepligtige selskaber. Fx er et kommanditselskab ikke et selvstændigt skattesubjekt, jf. SEL § 1. Kommanditisterne tælles derfor med, men et kommanditselskab tælles ikke med, når antallet af ejere af virksomheden skal opgøres. Se SKM2002.668.VLR.

Ejere af vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg der bruger de særlige regler i LL § 8 P, stk. 2 og 3, er ikke omfattet af reglerne om det fælles skatteregnskab. Ejernes indkomst er ikke omfattet af anpartsreglerne, fordi indkomsten fra anlæggene ikke anses for at være erhvervsmæssig. Se om de særlige regler om vindmøller og andre vedvarende energianlæg under (C.C.3.1.6.1).

Fast driftssted

Reglerne om udarbejdelse af et fælles skatteregnskab gælder kun for virksomheder, der har fast driftssted i Danmark. Hvis en virksomhed kun har fast driftssted i udlandet, skal der ikke udarbejdes et fælles skatteregnskab for ejerne. Dette gælder også, selvom en eller flere af ejerne er skattepligtige til Danmark.

Kalenderåret

Efter LL § 29, stk. 2, skal det fælles skatteregnskab opgøres for kalenderåret. De fleste anpartsejere, der har lønindkomst, har kalenderåret som indkomstår.

Tilladelse til at bruge et andet indkomstår end kalenderåret vil kunne gives i tilfælde, hvor kalenderåret kun vanskeligt kan bruges.

Opgørelsen

Det fælles skatteregnskab skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Metoderne til opgørelsen er dog fastlagt på to områder:

Undtagelser

Virksomheder der

skal ikke udarbejde fælles skatteregnskab.

Personer der

kan selv fastsætte afskrivningssatserne ved indkomstopgørelsen.

Anparter i flere virksomheder. Fælles afskrivningssaldo

En person, der allerede har anparter i flere virksomheder med en fælles afskrivningssaldo, kan fortsat vælge sine egne afskrivningssatser på den fælles saldoværdikonto ved indkomstopgørelsen. Der kan ikke længere oprettes en fælles afskrivningssaldo for anparter i flere virksomheder, der er omfattet af anpartsreglerne.

Realisationsprincip / Lagerprincip

Se SKM2002.668.VLR om brug af realisationsprincippet og lagerprincippet i det fælles skatteregnskab ved opgørelse af kursgevinster og kurstab på udlandslån vedrørende anparterne.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2002.668.VLR

Køberen af brugte anparter havde pligt til at bruge samme opgørelsesprincip (realisationsprincippet eller lagerprincippet) som i det fælles skatteregnskab. Køberen kunne ikke bruge lagerprincippet ved opgørelsen af kursgevinster og kurstab på udlandslån vedrørende anparterne, fordi der var brugt realisationsprincippet i det fælles skatteregnskab. Køberen havde tidligere fået tilladelse til at bruge lagerprincippet, men tilladelsen måtte anses som bortfaldet, da reglen om fælles skatteregnskab i LL § 29 trådte i kraft i 1989. Køberen var berettiget til at opgøre kursgevinster og kurstab på valutalån vedrørende anparterne ved individuelle opgørelser på grundlag af de konkrete indgangsværdier.

SKAT

TfS 2000, 931

Reglen i LL § 29 om fælles skatteregnskab gælder kun for personer. Selskaber, der er deltagere i virksomheder med flere end 10 ejere, er ikke omfattet af pligten til at udarbejde et fælles skatteregnskab.