Dokumentets metadata

Dokumentets dato:16-11-2010
Offentliggjort:23-11-2010
SKM-nr:SKM2010.744.SKAT
Journalnr.:2010-412-0004
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:SKAT-meddelelse


Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2011

Skatteministeriet har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme, privat hestehold samt bilforhandleres private anvendelse af biler.


Skatteministeriet har fastsat følgende vejledende mindstesatser vedrørende 2011:

1. Handlendes forbrug af egne varer

Handlende, der udtager varer fra lageret til eget forbrug, skal i princippet løbende bogføre det private forbrug. Foreligger der ikke en registrering af eget forbrug, må værdien heraf ansættes skønsmæssigt.

Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Skatteministeriet fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning:

Fødevarer

12.310 kr.

Drikkevarer

3.820 kr.

Tobak

2.720 kr.

Andet

3.820 kr.

De ovenfor nævnte tre hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet er sammensat af følgende varegrupper:

Fødevarer:

Brød, mel, gryn, kager, pasta, ris o.l.

2.330 kr.

Kød og kødvarer

2.570 kr.

Fisk og fiskevarer

650 kr.

Mælk, fløde, ost, æg, smør, margarine, olier mv.

2.360 kr.

Frugt, grøntsager og kartofler

2.110 kr.

Kaffe, te, kakao og sukker

1.840 kr.

Andre fødevarer

450 kr.

Drikkevarer:

Sodavand o.l.

1.260 kr.

Spiritus og likør

340 kr.

Vin, port-, frugt-, hedvin, champagne o.l.

1.160 kr.

Øl

790 kr.

Andre drikkevarer

270 kr.

Andet:

Rengørings- og pudsemidler og -udstyr

560 kr.

Planter, blomster, gødning o.l.

970 kr.

Aviser og tidsskrifter

860 kr.

Toiletartikler og andre småting til personlig pleje

1.430 kr.

For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser:

Beklædning

3.120 kr.

Fodtøj

840 kr.

Ovenstående satser er ekskl. moms og svarer til 1 forbrugsenhed.

Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres således:

I alle tilfælde er det alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen.

Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af satserne, må medregnes efter et konkret skøn.

For restauratører m.v. skal satserne lægges til grund med et passende tillæg for eventuelle manglende varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for lønudgifter.

2. Privat andel af elektricitet, vand og varme

Privat andel af elektricitet, vand og varme fastsættes på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug:

Elforbrug

Til opvarmning

80 kwh. pr. m²

Til varmt vand for 1-4 personer

3.000 - 3.600 kwh

Til lys og husholdning

for lejligheder

2.000 kwh

for parcelhuse

4.000 kwh

Vandforbrug

For en person fastsættes vandforbruget til 113,5 liter pr. døgn.

Olieforbrug.

For et 1-familiehus på 120-130 m² fastsættes olieforbruget til 2.500 l.

Gasforbrug.

For et 1-familiehus på 120-130 m² fastsættes gasforbruget til 2.200 m³.

3. Privat anvendelse af hest, der i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt

For erhvervsdrivende, der efter reglerne herom beskattes skønsmæssigt af merudgifter til den private anvendelse af heste, der i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt, udgør satsen 2.770 kr. ekskl. moms pr. hest.

4. Privat anvendelse af biler. Brugtvogns- og bilforhandlere

Bilforhandlere, herunder brugtvognsforhandlere, der privat anvender biler, der indgår i virksomhedens varelager, skal beskattes af værdien heraf.

Biler med en salgspris på over 300.000 kr. er ikke omfattet af denne meddelelse. Værdien af den private anvendelse af sådanne biler beskattes på baggrund af en konkret vurdering, hvor der bl.a. henses til bilernes markedsværdi.

Såfremt der ikke er ført kørebog, der efter sædvanlige krav hertil kan danne udgangspunkt for, hvor stor en del af kørslen, der vedrører den private anvendelse af bilen, eller der ikke kan fremlægges anden form for fyldestgørende dokumentation for den private anvendelse, kan den anvendelse, der skal beskattes som privat anvendelse, skønsmæssigt fastsættes efter nedenstående retningslinier:

a.

Den private kørsel fastsættes, medmindre særlige forhold gør sig gældende, skønsmæssigt til 8.000 km. årligt med tillæg af kørsel mellem hjem og arbejde og eventuel kørsel til fritidsbolig.

b.

Værdien af den private anvendelse fastsættes til kørselsomfanget, jf. ovenfor, gange den til enhver tid gældende kilometertakst for befordringsgodtgørelse, jf. Bekendtgørelse af Skatterådets satser for 2011 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

En sådan positiv beskatning af den private anvendelse er udtømmende, og der er som følge heraf fuld fradragsret for de afholdte driftsudgifter.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og benytter varelagerbiler til privat kørsel, skal beskattes efter ligningslovens § 16, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 6. punktum.