Dokumentets metadata

Dokumentets dato:07-10-2010
Offentliggjort:08-10-2010
SKM-nr:SKM2010.635.SR
Journalnr.:09-127683
Referencer.:Tonnageskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Tonnagebeskatning

Skatterådet kan bekræfte, at C A/S opfylder betingelserne for at indgå i tonnageskatteordningen fra indkomståret 2008, og endvidere kan det bekræftes, at det koncernforbundne selskab D A/S opfylder betingelserne for at indgå i tonnageskatteordningen fra indkomståret 2009.


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at C A/S opfylder betingelserne for at indgå i tonnageskatteordningen fra indkomståret 2008?
  2. Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende, skal vi bede SKAT bekræfte, at D A/S bliver omfattet af C A/S' tonnagebeskatningsvalg ved erhvervelsen af shippingaktiviteten den 18. december 2008, således at bindingsperioden løber i 10 år fra indkomståret 2008?
  3. Såfremt spørgsmål l besvares benægtende, forespørges, om D A/S opfylder betingelserne for at indgå i tonnageskatteordningen fra indkomståret 2009?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfalder

Spørgers forslag

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Bortfalder, men ellers ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det svenske selskab, A, ejer hele aktiekapitalen i B A/S, der ejer og driver x-aktivitet i Danmark.

B ejer derudover en slæbebåd og 4 pramme, som B overtog ved erhvervelsen af aktiviteterne fra .... i 2006. B anvender prammene til at fragte koncernens egne Y-produkter og har i mindre omfang brugt prammene til at fragte Y-produkter, man havde solgt koncerneksternt. Selskabet har dog ikke solgt deciderede fragtydelser koncerneksternt, men alene leveret Y-produkter som led i det almindelige salg af Y-produkter til koncerneksterne parter. Derudover har B erhvervet en pram fra ... (DK) A/S i 2008.

A ejer også samtlige aktier i C A/S, som står for al handel (fysisk/finansiel) med Y-produkter i koncernen. C erhvervede den 8. december 2008 tre slæbebåde og tre pramme fra .... (DK) A/S. Prammene er på ca. 15.000 BT, mens slæbebådene er over 20BT. Tonnagen er apportindskudt i et nystiftet selskab "D A/S", som er 100% ejet af C. Første regnskabsår for D A/S løber fra 18. december 2008 - 31. december 2009.

D´s slæbebåde og pramme har en bruttotonnage på mellem 275-291 tons (slæbebådene) og 5.071-7.543 tons (prammene). Slæbebådene og prammene er registreret i Danmark i enten DIS-registret eller DAS-registeret.

Prammene og slæbebådene i C, og siden overdraget til D, skal bruges både til koncernintern fragt af især Y-produkter, samt fragt af samme materialer for koncerneksterne aftagere på ruter imellem Danmark, Rusland, Polen og Tyskland. Det er forventet, at det koncerneksterne salg af fragt vil være betydeligt, og der forventes et årligt overskud før skat i størrelsesordenen DKK 15 mio.

Repræsentanten har fremlagt nærmere specifikationer på B´ slæbebåd og pramme.. Det fremgår heraf, at slæbebåden, ejes af B, og at "ship manager" er E A/S. Båden har en bruttotonnage på 295.

De 4 pramme har en bruttotonnage på mellem 4730-5680.

Der er videre fremlagt oversigter over foretagne transitrejser i B med Y-produkter i årene 2006, 2007, 2008 og 2009.

Det er i den forbindelse oplyst, at omkostningen til fragten i B håndteres som en driftsomkostning uden intern fragtaftale, og Y-produkter påføres en omkostning for flytningen svarende til de reelle udgifter.

Al transit har været indenfor B og ikke på vegne af andre selskaber indenfor koncernen.

For så vidt angår havnebugsering i selskabet, så har den totale omsætningen i perioden 2006 - 2009 udgjort 6.463.295 DKK.

Endelig er vedlagt som eksempel på salg af Y-produkter og transport i den forbindelse til en af B´ eksterne kunder, en Y-produkter-leverance-aftale mellem B og Flensburg, hvor B´s egne pramme anvendes til fragten (indeholdt i aftalen). Det fremgår af aftalen vedrørende pris og fragt:

"The price is a floating price, based on the following components

1) ...

2) Quality adjustment...

3) Additional freight ARA à Aabenraa

4) Additional freight and handling Aabenraa à Flensburg

The sum of the price components (2), (3) and (4) is fixed under this contract to 16,60 USD/mt

The agreed additional freight Aabenraa à Flensburg is based the.... being shipped partly by B´s own barges and by chartered tonnage. Two barge deliveries are included in the calculation. For each additional delivery by B barge the Buyer will be granted a discount of USD 1,00 per mt delivered by such barge.

...

Chartering of Vessel:

Seller shall arrange for the transportation of ... to Flensburg by an ocean-going vessel or barge. The vessels shall have characteristics compatible with the technical requirements of and shall operate according to the safety standards established by the port´s authorities at the discharge port of the ocean-going vessel.

The barges will be “B´s barges". The ocean-going vessels will be tonnage of min. 3,500-4,000 mts with 1 box like cargo hold to be approved by receivers."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Det er spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål l skal besvares bekræftende.

Spørgers repræsentant har oplyst, at B ikke er omfattet af tonnagebeskatning, idet det er selskabets opfattelse, at det ikke driver rederivirksomhed i tonnageskattelovens forstand, jf. nedenfor.

Der er afgørende forskel på transportaktiviteterne, som udøves af B og D. B varetager intern transport af Y-produkter i B-regi, mens D udfører en traditionel transportydelse for fremmed regning.

Transporten foretages som intern transport på B' egne pramme og med assistance fra B' slæbebåd (transport for egen regning).

C køber Y-produkter på det åbne marked. Y-produkter kan være beliggende i fx Colombia, Polen mv. C sælger Y-produkter videre til fx B.

Såfremt Y-produkter købes i lande ved Østersøen, vil C sørge for levering direkte til Y-produkter steder efter overdragelse af transporten til datterselskabet D eller anden ekstern udbyder. Transporterne vil altid blive udført af D's pramme og slæbebåde eller eventuelt Handymax skibe. Den transportydelse, som D udfører, sker dermed på vegne af køberen og for dennes regning, og der er således tale om en traditionel transportydelse (transport for fremmed regning).

C formidler også videresalg af Y-produkter til eksterne Y-produkter-steder. I denne forbindelse har der været enkelte situationer, hvor Y-produkter er købt af B ab den eksterne havn. Her har B stået for transporten fra transithavn til køberen.

Slæbebådene i både B og D anvendes hovedsageligt til assistance til prammene i forbindelse med transport mellem de forskellige destinationer. Derudover har slæbebåden i B i en begrænset del af tiden været beskæftiget med havnebugsering. Det vurderes, at havnebugseringen har udgjort mindre end 5 % af den tid, hvor slæbebåden har været i drift.

C vil være omfattet af tonnageskatteloven i den korte periode i indkomståret 2008, hvor selskabet drev shippingaktiviteten (perioden 8. december 2008 -18. december 2008). Derudover vil D være omfattet af tonnagebeskatning fra indkomståret 2009, der påbegyndtes ved stiftelsen den 18. december 2008, jf. spørgsmål. 2.

Repræsentanten har herefter anført, at tonnageskatteloven indeholder en række betingelser for at kunne indgå i tonnageskatteordningen. Nedenfor er gennemgået de enkelte krav:

1. Tilvalg i det indkomstår, hvor betingelserne opfyldes

Det er et krav, at rederier, der opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, foretager et tilvalg af tonnagebeskatning i det indkomstår, hvor betingelserne herfor opfyldes. Såfremt der ikke foretages et tilvalg af tonnagebeskatning, anses rederiet for at have foretaget et fravalg af tonnagebeskatning. Et tilvalg henholdsvis fravalg af tonnagebeskatning er gældende for en periode på 10 år, jf. tonnageskattelovens § 2, stk. 2.

Denne betingelse er opfyldt, idet C har foretaget et tilvalg i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for 2008.

2. Der skal udøves rederiaktivitet, og koncernforbundne selskaber er bundet af samme valg

I det omfang der er flere selskaber i koncernen, der driver rederivirksomhed, der kvalificerer til tonnagebeskatning, skal valget foretages samlet for alle selskaber i koncernen. Dog kan rederier undlade at træffe samme valg, såfremt de ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder, jf. tonnageskattelovens § 3.

Grundbetingelsen for at indgå i tonnageskatteordningen er, at der udføres rederivirksomhed, som består i "erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer", jf. tonnageskattelovens § 6. Reglen i tonnageskattelovens § 6 suppleres af særregler i tonnageskattelovens § 8.

B er ikke omfattet af tonnagebeskatning, idet selskabet ikke driver rederivirksomhed i tonnageskattelovens forstand, hvorfor B ikke kan anses for at have fravalgt tonnagebeskatning i tidligere indkomstår.

Det fremgår af tonnageskattelovens § 1, at loven finder anvendelse på rederivirksomhed, som omhandlet i lovens § 6, der definerer rederivirksomhed som erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer med skibe ejet af rederiet samt skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter) eller med besætning (time-charter).

Loven definerer ikke nærmere, hvad der forstås ved "rederivirksomhed", og henvisningen til § 6 må således forstås som en yderligere begrænsning eller præcisering. Det må følge heraf, at "rederivirksomhed" med disse begrænsninger må indeholde, hvad der i gængs forstand anses for rederivirksomhed. Erhvervsmæssig virksomhed dækker over salg af varer eller tjenesteydelser, og afgørende er således om selskabet (her: B A/S) leverer en tjenesteydelse i form af transport af gods eller passagerer. Det følger logisk heraf, at transport af egne varer ikke kan anses for en erhvervsmæssig rederivirksomhed, da dette ikke er levering af en tjenesteydelse. Det vil derfor falde uden for lovens logiske virkeområde, hvis intern transport skulle være omfattet, idet dette ikke genererer en indtægt, der skulle kunne undergives tonnageskattepligt, men i givet fald alene en begrænsning i retten til fradrag og afskrivningsret efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. lovens § 15. Der ses ikke i loven belæg for, at virksomheder, der alene anvender skibe til intern transport af egne varer skal tilvælge tonnageskatteordningen og have begrænset sin fradragsret for at kunne blive beskattet under tonnageskatteordningen ved en efterfølgende ændring af virksomheden med transport af fremmed gods inden for bindingsperioden.

At en erhvervsmæssig transportydelse alene kan omfatte transport af fremmed gods understøttes endvidere af et tilsvarende begreb i form af "vognmandsvirksomhed", der kræver en vognmandstilladelse, idet der transporteres gods for fremmed regning. Dette dækker ikke "firmakørsel", hvor der transporteres gods der tilhører den virksomhed, der bruger køretøjet, f.eks. et møbelvarehus, der bringer varer ud.

Efter samme principper må rederivirksomhed dække over transport for fremmed regning - dvs. ikke fragt af gods, som selskabet ejer. Den omstændighed, at der i prisen for Y-produkter indgår en hensyntagen til leveringssted medfører ikke, at der er tale om "rederivirksomhed", men alene en gennemsigtighed i prissætningen. Hvilke elementer der indgår i prissætningen, og om den er synlig kan ikke være afgørende. Hvis f.eks. Y-produkter havde samme pris uanset leveringssted (dvs. uden reduktion i pris, hvis kunden selv afhentede Y-produkter hos B A/S) skulle dette betyde, at der ikke kunne opgøres en indkomst, der relaterer sig til transport. Afgørende er således ikke hvilke elementer, der indgår i prissætningen, men om B A/S leverer en transportydelse. Der er således alene tale om fragt af egne varer, der må anses for accessorisk til B A/S´ virksomhed.

Afgørende må således være, at shippingaktiviteten opfylder kravene for udøvelse af "erhvervsmæssig virksomhed", der i denne forbindelse - i overensstemmelse med praksis på skatteområdet - forstås således, at der udøves en aktivitet med det formål at opnå indkomst. I relation til tonnagebeskatning må dette således forudsætte, at der oppebæres indkomst ved rederidrift, hvilket efter reglens ordlyd forudsætter, at der leveres en transportydelse over for tredjemand, som denne betaler (transport for fremmed regning).

l modsætning hertil er den situation, hvor der er tale om en intern transportydelse (egen regning), som alene må anses for en omkostning. Tonnageskatteloven ses ikke at regulere den situation, hvor der ikke er indtægt, der kan allokeres til en transportydelse, men alene en omkostning. B varetager alene en intern transportydelse, som derfor ikke opfylder grundbetingelsen for tonnagebeskatning, og selskabet har derfor ikke skullet foretage et valg i relation til tonnagebeskatning ved overtagelsen af aktiviteten fra .... i 2006.

B´s interne transportaktivitet påvirker dermed ikke C´s valg henholdsvis fravalg af tonnagebeskatning.

Aktiviteten i C opfylder derimod betingelserne om rederidrift, idet der varetages en traditionel transportvirksomhed med transport af gods på vegne af en tredjepart og for dennes regning.

Yderligere oplysninger ved skrivelse af 1. september 2010

Repræsentanten har supplerende ved skrivelse af 1.september 2010, for så vidt angår de af SKAT anmodede oplysninger om nærmere beskrivelse af de udførte transporter i 2006, herunder hvorledes denne transport adskiller sig fra de efterfølgende transporter, som der ønskes under tonnageskatteordningen, oplyst, at de transporter, der er udført af B A/S (herefter B) er udført i forbindelse med Y-produkterhandler, hvor B har solgt Y-produkter leveret på DES betingelser (Delivered ex. Ship). Det vil sige, at formålet har været at opnå en fortjeneste på varehandel og ikke på kommerciel rederidrift.

En del af de solgte Y-produkter har således også været transporteret på skibe indchartret fra kommercielle rederier, da B ikke selv havde fornøden kapacitet til selv at udføre transporterne.

Aktiviteterne, der udføres af D A/S, adskiller sig ganske væsentligt i det erklærede formål med D, som er kommerciel rederidrift.

D sælger transportydelser både til koncernens andre selskaber men også i stort omfang til tredjepart.

Såvel koncernegne som tredjepartsforretninger er udført på kommercielle vilkår/markedsfragt og i konkurrence med andre rederier.

I 2009 blev ca. 88% af de udførte transporter faktureret til tredjeparter.

I 2010 forventes det at ca. 63% af de udførte transporter faktureres til tredjeparter.

Det er i øvrigt D´s mål at udvide den kommercielle rederidrift med både Y-produkter- transporter på andre skibstyper.

B har således udført transporter i forbindelse med levering af en vare solgt af B, mens D driver kommerciel rederidrift.

For så vidt angår det af SKAT anmodede om nærmere dokumentation/beskrivelse af baggrunden for den i 2006 og fremefter foretagne prissætning for transport ved salg til eksterne aftagere - som bl.a. fremgår af fremlagt faktura (transportydelse minus transportomkostningerne) mhp. vurdering af, om der har været "erhvervsmæssig indtægt ved transporten", har repræsentanten oplyst, at i de Y-produktersalgsaftaler, der er indgået mellem B og Flensburg, er det aftalt at varen leveres DES Flensburg dvs. ex. skib i modtagers havn.

Den første aftale er indgået i 2006 og baseret på leverance med B´s egne pramme.

De efterfølgende aftaler har enten været ligelydende eller varieret lidt, idet B har måtte tage forbehold for om den fornødne transportkapacitet var til rådighed, da transportbehovet til B´s egne.... naturligvis må gå forud for leverancer til andre.

Til vurdering af den "erhvervsmæssige indtægt ved transporten" har repræsentanten fremsendt en tabel, hvori der er opgjort dækningsbidraget pr. transport til eksterne aftagere.

Grundlaget for prissætningen er transportens
Variable omkostninger
- Brændstof
- Havneudgifter
Andel af faste omkostninger
- Bemanding
- Drift/ vedligeholdelse
- Forsikringer
Afskrivninger på tonnagen

Det fremgår af tabellen at det samlede dækningsbidrag for den samlede 5 års periode er 435.992 DKK og der blev i alt transporteret 305.204 tons. Det viste dækningsbidrag skal desuden dække de interne udgifter i B til dækning af finansieringsudgifter, egen arbejdsindsats, systemer etc.

Repræsentanten mener hermed, at det tydeligt fremgår, at der ikke har været en egentlig erhvervsmæssig indtægt ved transporterne.

3. Strategisk og forretningsmæssig drift fra Danmark

Det er en betingelse, at skibe, der skal omfattes af tonnagebeskatning, drives strategisk og forretningsmæssigt fra Danmark, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1.

Denne betingelse ses opfyldt i nærværende sag, hvor samtlige beslutninger vedrørende driften af bugserbådene og prammene i indkomståret 2008 blev foretaget af medarbejderne i C.

4. Krav til bugserbåde

Det er et krav, at bugserbåde har en bruttotonnage på mindst 20 tons, og at de er registreret i EU/EØS og udfører bugseraktivitet i mindst 50 % af den tid, hvor skibet er i drift, jf. tonnageskatteloven § 6, stk. l, og § 8, stk. l, nr. 6.

Betingelsen ses opfyldt. Bugserbådene i C er således registreret i Danmark og har en bruttotonnage på 275-291 tons. Bugserbådene anvendes udelukkende til bugseringsaktivitet.

5. Krav til pramme

For så vidt angår pramme i C, er det et krav, at disse er lastebærende og har en bruttotonnage på mindst 2.000 tons, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 2.

Betingelsen ses opfyldt. Prammene er således lastebærende og har en bruttotonnage på 5.071-7.543 tons.

6. Flagregler

Det følger derudover af tonnageskattelovens § 6a, at det er en betingelse for beskatning efter tonnageskatteloven, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller forøger den procentdel af rederiets ejede bruttotonnage, som er registreret i EU eller EØS. Der tages udgangspunkt i rederiets procentandel den 12. januar 2005 eller den 17. januar 2004, såfremt rederiet var omfattet af tonnagebeskatning på disse tidspunkter - ellers tages udgangspunkt i andelen på tidspunktet for rederiets indtræden i tonnagebeskatningen. Det følger derudover af SKM 2009.305 SR, at et selskab kan indgå i tonnageskatteordningen med en andel af EU/EØS-tonnage på 0 %.

Såfremt rederiets gennemsnitlige andel af EU/EØS-tonnage overstiger 60 % af rederiets samlede tonnage, er det uden betydning, om andelen fastholdes eller forøges.

Det bemærkes, at al tonnage i C er registreret inden for EU/EØS.

Konklusion

Det er på denne baggrund repræsentantens opfattelse, at C opfylder betingelserne for at foretage tilvalg af tonnagebeskatning i 2008.

Spørgsmål 2

Det er spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Det følger af tonnageskattelovens § 2, stk. 2, og § 4, at et valg eller tilvalg af tonnagebeskatning er bindende for selskabet selv samt koncernforbundne selskaber i en 10-årig periode.

l nærværende situation er der tale om, at det selskab, der oprindeligt opfyldte betingelsen for tonnagebeskatning ( C), overdrager rederivirksomheden til et andet selskab (D) i indkomståret 2008, mens det modtagende selskab erhverver shippingaktiviteten i forbindelse med påbegyndelsen af dette selskabs 2009-indkomstår.

Det er repræsentantens opfattelse, at den nævnte situation er direkte omfattet af reglen om bindingsperiode ved tonnagebeskatning i tonnageskattelovens § 2, stk. 2, og § 4, således at D er omfattet af C´s tilvalg af tonnagebeskatning i indkomståret 2008.

Bindingsperioden løber således i 10 år fra indkomståret 2008, jf. tonnageskattelovens § 2, stk. 2, og § 4.

Spørgsmål 3

Spørgers repræsentant har henvist til argumentationen under spørgsmål 1. Såfremt C´s aktiviteter i indkomståret 2008, hvor selskabet drev shippingaktiviteten (perioden 8. december 2008 -18. december 2008), ikke kvalificerer til beskatning under tonnageskatteloven som følge af, at tonnagen overføres til D, er det repræsentantens opfattelse, at D ved egen aktivitet vil være omfattet af tonnagebeskatning fra indkomståret 2009, der påbegyndtes ved stiftelsen den 18. december 2008.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Efter tonnageskattelovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005 med senere ændringer, kan selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i § 6, vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter bestemmelserne i denne lov (tonnagebeskatning).

Rederier, som opfylder betingelserne i § 1, og som anvender skibe, som efter §§ 6-8 kan omfattes af loven, kan vælge tonnagebeskatning fra og med det første indkomstår, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på 10 år regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang kan vælges, jf. § 2.

Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige skibe og andre aktiver som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 2, stk. 3.

I § 3, stk. 1, er det videre fastsat, at når et rederi udøver bestemmende indflydelse over eller hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af et andet rederi, eller når samme fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende indflydelse over flere rederier, skal samtlige således koncernforbundne rederier, herunder udenlandske sambeskattede rederier, jf. selskabsskattelovens §§ 31, 31A og 32 træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen.

Dog kan rederier undlade at træffe samme valg, når de ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder, jf. tonnageskattelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Bliver et rederi omfattet af tonnageskatteordningen i medfør af § 2, stk. 2, eller begynder et koncernforbundet selskab, der ikke hidtil har drevet rederivirksomhed, at drive sådan virksomhed, uden at bestemmelserne i § 3, stk. 1, 2. pkt. finder anvendelse, anses bindingsperioden efter § 2 for at være den samme som for det eller de koncernforbundne selskaber.

Det er således et krav, at rederier, der opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, foretager et tilvalg af tonnagebeskatning i det indkomstår, hvor betingelserne herfor opfyldes. Såfremt der ikke foretages et tilvalg af tonnagebeskatning, anses rederiet og tilhørende koncernforbundne selskaber, jf. § 3, stk. 1, for at have foretaget et fravalg af tonnagebeskatning. Et tilvalg henholdsvis fravalg af tonnagebeskatning er gældende for en periode på 10 år, jf. tonnageskattelovens § 2, stk. 2.

Spørgsmålet er herefter, om B A/S allerede i indkomståret 2006 opfyldte betingelserne for at indtræde i tonnageskatteordningen, med den virkning, at fravalget heraf er bindende for de koncernforbundne selskaber, C A/S og D A/S.

I tonnageskattelovens § 6 er det fastsat:

Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1) Skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,

2) Skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter) og

3) Skibe, som lejes med besætning (time-charter)

Opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

I § 8 er det videre fastsat, at indkomst af følgende former for virksomhed ikke kan omfattes af § 6:

Uddybningsmaskiner, flydekraner, flydedokke, kabeltromler, boreplatforme, flydende beholdere og lignende materiel anses ikke for skibe efter denne lov. Det samme gælder pramme og lægtere, medmindre de er lastebærende og har en bruttotonnage på 2.000 t eller derover.

SKAT bemærker herefter, at grundbetingelsen for at indgå i tonnageskatteordningen er, at der udføres rederivirksomhed, som består i "erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer", jf. tonnageskattelovens § 6, hvor reglen i tonnageskattelovens § 6 suppleres af særregler i tonnageskattelovens § 8.

Afgørende må således være, at rederiaktiviteten i B A/S opfylder kravene for udøvelse af "erhvervsmæssig virksomhed", således at tilvalg kunne være foretaget i 2006.

B A/S har efter det oplyste siden 2006 ejet en slæbebåd og 4 pramme. B A/S anvender prammene til at fragte selskabets egne Y-produkter imellem koncernens ...... Transporten foretages som intern transport på B A/S´ egne pramme og med assistance fra B A/S´ slæbebåde. Derudover har slæbebåden været beskæftiget med havnebugsering. Repræsentanten har betegnet det som "transport for egen regning." Endvidere er prammene anvendt til levering af Y-produkter til koncerneksterne parter. Bl.a. er Y-produkter købt af B A/S og videresolgt til eksterne parter, og B A/S har herefter stået for transporten fra transithavn til køberen.

B A/S har således indgået aftaler med eksterne kunder omkring salg og transport af Y-produkter fra B A/S i Danmark til kunderne, og hvorefter transporten delvis foregår med B´s egne pramme. Salgsprisen for Y-produkter inkluderer transporten.

Spørgers repræsentant har anført, at intern transport af egne varer ikke er rederivirksomhed som omfattet af tonnageskattelovens § 6. SKAT er enig i, at intern transport i samme juridiske enhed ikke kan anses for "erhvervsmæssig virksomhed", men at dette blot er en omkostningsfordeling. Ved ekstern salg af Y-produkter og hertil knyttet transport er der imidlertid efter SKATs opfattelse ikke tale om en intern transport. Der er derimod tale om udførelse af en transportydelse i forbindelse med salg af egne varer til en ekstern kunde. Tonnageskattelovens § 6 ses ikke at udelukke transport af egne varer som værende "erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer."

Det forhold, at risikoens overgang først sker ved losningen på leveringsstedet gør ingen forskel på, at der er tale om en erhvervsmæssig transport af gods. Transporten sker netop i forbindelse med erhvervsmæssig salg af varer, og salgsprisen for varerne inkluderer transporten. Aftaler om risikoens overgang beskriver blot, hvilken part, som har ansvaret for hvad, ved et varekøb via forsendelse. Det kan for eksempel være, hvem der bærer risikoen for at varen beskadiges, og hvem der afholder fragtudgifter og forsikring. Der er stadig tale om en erhvervsmæssig transport af gods mellem forskellige destinationer.

På den baggrund finder SKAT, at B A/S allerede fra 2006 har drevet erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6.

Derudover ses de øvrige betingelser for tilvalg af tonnageordningen for opfyldt.

SKAT bemærker således, at B A/S´ slæbebåd har en bruttotonnage på 295 tons, mens prammene har en bruttotonnage på 4.730-5.680 tons. Slæbebåden og prammene er registreret i DIS-registret eller DAS-registret.

Betingelsen om, at skibe, der skal omfattes af tonnagebeskatning, drives strategisk og forretningsmæssigt fra Danmark, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, anses endvidere for opfyldt i nærværende sag for indkomstårene 2006 og fremefter.

Det følger derudover af tonnageskattelovens § 6a, at det er en betingelse for beskatning efter tonnageskatteloven, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller forøger den procentdel af rederiets ejede bruttotonnage, som er registreret i EU eller EØS. Det bemærkes, at al tonnage i B A/S er registreret inden for EU/EØS.

Rederier, der herefter opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal foretage et tilvalg af tonnagebeskatning i det indkomstår, hvor betingelserne herfor opfyldes.

Det er oplyst, at B A/S ikke har valgt tonnagebeskatning i 2006. Der er dermed sket fravalg af tonnageskatteordningen, og dette fravalg er bindende for rederiet og koncernforbundne rederiselskaber i en periode på 10 år.

Som følge heraf kan det koncernforbundne selskab, C A/S ikke efterfølgende i indkomståret 2008 vælge at indtræde i tonnageskatteordningen.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmål 1 er "nej".

Spørgsmål 2

Som følge af besvarelsen af spørgsmål 1, indstiller SKAT, at besvarelsen af spørgsmål 2 bortfalder.

Spørgsmål 3

Som følge af besvarelsen af spørgsmål 1, hvorefter det er fundet, at B A/S har fravalgt tonnageskatteordningen, og idet dette valg er bindende for rederiet og koncernforbundne rederiselskaber i en periode på 10 år, kan det koncernforbundne selskab, D A/S heller ikke vælge tonnageskatteordningen i indkomståret 2009.

SKAT indstiller, at besvarelsen er "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet finder ud fra en samlet vurdering af det oplyste, at B A/S ikke kan anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer og gods, og selskabet kan ikke anses for at have drevet rederivirksomhed i tonnageskattelovens forstand allerede i indkomståret 2006, jf. tonnageskattelovens § 6. Der er herved henset til det oplyste om aktiviteten i B A/S samt selskabets forretningsmæssige og kommercielle drift.

På den baggrund finder Skatterådet ikke, at selskabet allerede i 2006 kunne omfattes af tonnageskatteordningen, hvorfor et fravalg heller ikke kan binde koncernen.

I indkomståret 2008 har A erhvervet samtlige aktier i C A/S, hvis aktivitet efter det oplyste består i at forestå al handel med Y-produkter i B. C A/S erhvervede i december 2008 tre slæbebåde og tre pramme, og disse er erhvervet med det formål at forestå koncernintern fragt af Y-produkter samt fragt af samme materialer for koncerneksterne aftagere, hvor det er forventet, at det koncerneksterne salg af fragt vil være betydeligt. Skatterådet finder, at C A/S må anses for at drive erhvervsmæssig rederivirksomhed, som defineret i tonnageskattelovens § 6. Selskabet opfylder derfor betingelserne for i indkomståret 2008 at tilvælge tonnageskatteordningen.

Besvarelsen af spørgsmål 1 er derfor "Ja".

Som følge heraf bliver det koncernforbundne selskab D A/S tillige omfattet af tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 2 og § 3, stk. 1. Besvarelsen af spørgsmål 2 er derfor "Ja".

Spørgsmål 3 bortfalder herefter.