Dokumentets metadata

Dokumentets dato:30-06-2010
Offentliggjort:12-10-2010
SKM-nr:SKM2010.642.LSR
Journalnr.:10-01573
Referencer.:
Dokumenttype:Afgørelse


Inddrivelse - lønindeholdelse - betalingsevne

SKAT havde uden varsel iværksat lønindeholdelse overfor klageren på trods af, at klageren havde indsendt et budgetskema. Indsendelse af budgetskemaet blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra klageren om at indgå en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at lønindeholdelse er et mere indgribende middel end fastsættelse af en afdragsordning, og at SKAT derfor skulle have pålagt klageren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. SKATs afgørelse om lønindeholdelse blev derfor ophævet.


Klagen vedrører pålæg om lønindeholdelse for gæld til SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ophæver Inddrivelsescentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har boet sammen med sin samlever siden den 1. oktober 2007.

Klageren har gæld til SKAT. Gælden er den 13. april 2009 opgjort til følgende:

Gebyr pålagt i perioden 4. december 2008 - 13. april 2010

1.250,00

Afgift pålagt den 4. december 2008

120,00

Restskat 2003

37.550,00

Restskat 2004

9.280,00

Rest arbejdsmarkedsbidrag 2002

69,00

Rest arbejdsmarkedsbidrag 2003

10.354,00

Rest arbejdsmarkedsbidrag 2004

645,00

Rest arbejdsmarkedsbidrag 2005

617,00

Rest arbejdsmarkedsbidrag 2008

755,00

Civilretlig gæld til kommunen - Vejafdelingen.
(Overdraget til inddrivelse i SKAT den 18. november 2005)

1.977,73

Forbrugsafgifter for 2003 til kommunen

29.098,85

Skatte- og afgiftsgæld i alt

91.716,58

På klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2009 med kørselsdato den 3. november 2008 blev der ved beregningen af den samlede forskudsskat indregnet en skatterestance og et tillæg heraf på 3,6 % med henholdsvis 17.300 kr. og 622,79 kr. Restancen vedrørte restskat for indkomståret 2003.

Klageren gjorde indsigelse mod SKATs indregning af restskatten.

Ved afgørelse af 13. maj 2009 fastholdt Skattecenter 1, at der skulle indregnes en restance vedrørende restskatten for indkomståret 2003 samt et tillæg heraf på henholdsvis 17.300 kr. og 622,79 kr. på klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2009. Skattecentret fastsatte endvidere det månedlige afdrag på klagerens skatte- og afgiftsgæld til 1.000 kr.

Klageren påklagede skattecentrets afgørelse til Landsskatteretten med påstand om, at han var berettiget til et månedligt skattefradrag på 4.500 kr., og at det fastsatte afdrag på gælden skulle nedsættes.

Ved afgørelse af 6. august 2009 ændrede Landsskatteretten skattecentrets afgørelse. Landsskatteretten anførte blandt andet, at SKAT ikke havde været berettiget til at indregne skatterestancer i klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2009. Med hensyn til fastsættelsen af afdraget på gælden anførte Landsskatteretten følgende:

"Da det ikke er muligt for Landsskatteretten at opgøre virkningen af den manglende mulighed for at indregne en skatterestance i klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2009 på beregningen af klagerens nettoindkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, pålægges skattecentret at foretage en ny betalingsevnevurdering, hvor der er taget højde for, at der ikke kan ske indregning af skatterestancer i klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2009.

Skattecentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at klageren har mulighed for at klage over skattecentrets nye afgørelse om fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af en betalingsevnevurdering, hvor der er taget højde for, at der ikke kan ske indregning af skatterestancer i klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2009, til Landsskatteretten."

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse meddelte Skattecenter 2 klageren ved afgørelse af 1. september 2009, at skattecentret ud fra klagerens budget kunne acceptere et månedligt afdrag på gælden på 1.000 kr. i perioden 7. september 2009 - 7. september 2010 under forudsætning af, at klagerens økonomiske forhold ikke ændrede sig.

Ved afgørelse af 9. oktober 2009 meddelte Skattecenter 2 klageren, at han var bevilget henstand med betalingen på sin gæld til SKAT indtil den 1. februar 2010. Det fremgik endvidere af afgørelsen, at klageren skulle rette henvendelse til skattecentret senest den 1. februar 2010 for at indgå en aftale vedrørende hans gæld.

SKAT Inddrivelsescentret fremsendte den 10. marts 2010 et brev til klageren, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

"SKAT har konstateret, at du ikke har reageret for ny vurdering af din betalingsevne. Det skal oplyses, at der var imødekommet henstand til den 1. februar 2010.

Din skatte- og afgiftsgæld udgør følgende:

Restanceart

Beløb

Gebyr

750,00

Afgift

120,00

Restskat 2003

37.550,00

Restskat 2004

9.280,00

Rest AM-bidrag 2002

69,00

Rest AM-bidrag 2003

10.354,00

Rest AM-bidrag 2004

645,00

Rest AM-bidrag 2005

617,00

Rest AM-bidrag 2008

755,00

Civilretlig gæld til kommunen, Vejafdelingen

1.351,51

Krav vedrørende kommunen
Forbrugsafgifter el, gas, varme

22.685,06

Forbrugsafgifter 2003

Gebyr for denne skrivelse

250,00

I alt

84.426,57

Du skal indbetale beløbet til SKAT inden 14 dage fra datoen på dette brev.

Kan du ikke betale hele beløbet på én gang, skal du ringe til SKAT inden fristens udløb for at aftale en eventuel betalingsordning.

Hvis du ikke betaler eller henvender dig til SKAT inden betalingsfristen, vil vi søge af inddrive beløbet. SKAT kan modregne i udbetalinger fra det offentlige, fx i udbetaling af overskydende skat/am-bidrag eller ved at foretage udlæg i dine ejendele som fx hus, bil eller andet til hel eller delvis dækning af beløbet.

Det gælder også, selv om betalingsfristen ikke er overskredet. SKAT kan også indeholde en del af din løn til dækning af beløbet.(...)"

Den 18. marts 2010 henvendte klageren sig til SKAT pr. telefon. Klageren anførte, at han var uforstående overfor SKATs fremgangsmåde med at sende en rykkerskrivelse pålagt et gebyr på 250 kr. til klageren på grund af manglende henvendelse. Klageren oplyste, at han ville klage over det pålagte gebyr, og at han ville fremsende et budgetskema til SKAT, da han var blevet arbejdsløs.

Klageren har ved brev af 18. marts 2010 oplyst følgende vedrørende sine og samleverens månedlige indtægter og udgifter:

Klageren

Samlever

I alt

Indtægter pr. måned

Nettoindkomst

12.589,00

Ukendt

12.589,00

Husstandens månedlige nettoindkomst i alt

12.589,00

Ukendt

12.589,00

Fradrag efter § 14, stk. 4, nr. 3-6:

Udgifter til offentlig transport til og fra arbejde

970,00

Ukendt

970,00

A-kasse

401,00

-

401,00

Husstandens månedlige nettoinkomst i alt efter fradrag efter § 14

11.218,00

Ukendt

11.218,00

Udgifter pr. måned

Boligudgifter § 15:

Husleje

4.748,00

4.000,00

8.748,00

El/gas/vand/varme/renovation mv.

1.902,00

-

1.902,00

Boligudgifter i alt

6.650,00

4.000,00

10.650,00

Husstandens månedlige udgifter i alt

6.650,00

4.000,00

10.650,00

Klagerens brev er indgået hos SKAT den 7. april 2010.

Af indkomstoplysninger fra klagerens skattemappe for januar - april 2010 fremgår følgende:

Januar

Februar

Marts

April

Bruttoindkomst

19.388,00

15.945,00

19.658,00

6.007,50

A-indkomst med AM-bidrag

4.806,00

4.806,00

4.806,00

6.007,50

A-indkomst uden AM-bidrag

14.582,00

11.139,00

14.852,00

Skat

5.292,00

4.456,00

5.396,00

2.044,00

AM-bidrag

383,00

383,00

947,00

480,00

ATP-bidrag

564,00

423,00

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse

Inddrivelsescentret har iværksat lønindeholdelse med 4 % af klagerens indkomst. Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har Inddrivelsescentret fastholdt denne afgørelse.

Lønindeholdelsesprocenten er fastsat på baggrund af en betalingsevnevurdering, som er foretaget således:

Klageren

Samlever

I alt

Indtægter pr. måned

Bruttoindkomst (før alle fradrag)

19.658,00

19.658,00

ATP/AM-bidrag/SP-bidrag

947,00

947,00

Månedligt fradrag efter skattekort

5.083,00

5.083,00

trækgrundlag § 13, stk. 1

13.628,00

13.628,00

Indeholdt skat

5.396,00

5.396,00

Husstandens månedlige nettoindkomst i alt

13.315,00

0,00

13.315,00

Fradrag efter § 14, stk. 4, nr. 3-6:

Udgifter til offentlig transport til og fra arbejde

970,00

970,00

Transportudgifter efter fradrag for bundgrænse

310,00

310,00

Fagforening/bidrag til efterlønsordning

401,00

401,00

Fradrag efter § 14, stk. 4, nr. 3-6 i alt

711,00

0,00

711,00

Husstandens månedlige nettoinkomst i alt efter fradrag efter § 14

12.604,00

0,00

12.604,00

Udgifter pr. måned

Boligudgifter § 15:

Husleje

4.748,00

4.748,00

El/gas/vand/varme/renovation mv.

1.902,00

1.902,00

Boligudgifter i alt

6.650,00

0,00

6.650,00

Husstandens månedlige udgifter i alt

6.650,00

0,00

6.650,00

Opgørelse af betalingsevnen:

Klageren

Samlever

I alt

Månedlige indtægter i alt

12.604,00

0,00

12.604,00

Månedlige udgifter i alt

6.650,00

0,00

6.650,00

Netto

5.954,00

0,00

5.954,00

Rådighedsbeløb

5.380,00

5.380,00

Betalingsevne

574,00

0,00

574,00

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen ophæves.

Når der henses til klagerens økonomiske situation kan han på ingen måde få øje på, hvordan SKAT kan beregne hans betalingsevne til 500 kr. pr. måned.

Lønindeholdelse er et lettere brutalt redskab, som man kun benytter overfor skatteborgere, der modsætter sig SKATs afgørelser, hvilket klageren på intet tidspunkt har gjort. Indtil videre er det kun SKAT, der har brudt gældende dansk lov overfor klageren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om lønindeholdelse fremgår af lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) og af bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

Det fremgår ikke af regelsættet for inddrivelse, om SKAT frit kan vælge mellem fastsættelse af afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse.

I forarbejderne til opkrævnings- og inddrivelsesloven (Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, L 112, tillæg A, sp. 4624 ff.) er det imidlertid angivet, at de mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt som f.eks. lønindeholdelse ikke vil blive anvendt over for skyldnere, som indgår og overholder en afviklingsordning, som kan eliminere restancen.

Lønindeholdelse er et mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt end fastsættelse af en afdragsordning, og der skal derfor foreligge særlige grunde til, at en restance inddrives ved lønindeholdelse, f.eks. at skyldneren har misligholdt en afdragsordning.

SKAT opfordrede i brev af 10. marts 2010 klageren til at ringe til SKAT inden for en frist af 14 dage, såfremt han ikke kunne betale hele gælden på én gang.

Klageren efterkom denne opfordring, idet han telefonisk kontaktede SKAT den 18. marts 2010. Klageren oplyste samtidig, at han ville indsende et udfyldt budgetskema, hvilket han også efterfølgende gjorde.

Klagerens telefoniske henvendelse og efterfølgende indsendelse af det udfyldte budgetskema må anses for en tilkendegivelse af, at klageren - i overensstemmelse med det i SKATs brev af 10. marts 2010 anførte - ønskede at indgå en afdragsordning med SKAT.

SKAT ønskede imidlertid ikke at fastsætte en afdragsordning overfor klageren, men valgte i stedet at gå direkte til at iværksætte lønindeholdelse.

Inddrivelsescentret kan derfor på det foreliggende grundlag ikke anses for at have været berettiget til at træffe afgørelse om lønindeholdelse over for klageren, men skulle i stedet have pålagt klageren en afdragsordning.

Det bemærkes i øvrigt, at SKAT efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. SKAT har ikke efter det oplyste fremsendt et varsel om lønindeholdelse til klageren.

Landsskatteretten ophæver derfor lønindeholdelsen.

Klageren er herved berettiget til at få tilbagebetalt eventuelle beløb, der måtte være indbetalt som følge af den iværksatte lønindeholdelse, og som måtte overstige det beløb, som klageren kunne være pålagt at betale ved en afdragsordning.