Dokumentets metadata

Fritagelse for renter og procenttillæg på restskat

Der kunne ikke ske eftergivelse af betalt procenttillæg. Landsskatteretten lagde vægt på, at det forhold, at SKAT først blev opmærksom på en fejlindberetning af klagerens selvangivelse efter, årsopgørelsen var blevet udskrevet, ikke medførte, at klageren blev pålagt et mere bebyrdende procenttillæg. Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren alene var forpligtet til at betale den rentefordel efter skat, som klageren havde opnået eller kunne opnå ved at have rådighed over for lidt betalt restskat og procenttillæg i 34 måneder.

Klagen skyldes, at klagerens anmodning om fritagelse for renter og procenttillæg på restskat for indkomståret 2005 ikke er imødekommet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende procenttillæg.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren alene er forpligtet til at betale den rentefordel, efter skat, som klageren har haft ved at have rådighed over for lidt betalt restskat og procenttillæg, som var en følge af SKATs fejlagtigt indberettede fradrag vedrørende klagerens ægtefælle.

Sagens oplysninger

Klagerens ægtefælle fik på grund af SKATs fejlindberetning af hans selvangivelse et ligningsmæssigt fradrag på 7.511.810 kr. Klagerens ægtefælles skattepligtige indkomst var herefter negativ, hvilket medførte, at der blev overført et underskud til modregning i klagerens skattepligtige indkomst på 211.328 kr.

Klagerens årsopgørelse nr. 1 for 2005, der blev udskrevet den 7. august 2006, udviste herefter følgende:

Specifikation af beregnet skat mv. blev opgjort således på årsopgørelse nr. 1:

SKAT ændrede den 4. juni 2009 klagerens ægtefælles skatteansættelse for 2005, således at det fejlagtigt indberettede fradrag på 7.511.818 kr. blev ændret til en positiv nettokapitalindkomst på 7.511.818 kr.

Klagerens ægtefælles selvangivelse blev endvidere ændret vedrørende ægtefællens andel af avance ved salg af en ejendom. Fradrag for udgifter til udbyderhonorar blev underkendt af Vestre Landsret, hvilket blev stadfæstet af Højesteret i 2008.

Ændringerne af ægtefællens selvangivelse medførte beregningsmæssige konsekvensændringer af klagerens skatteansættelse.

Klagerens årsopgørelse nr. 2 for 2005 blev udskrevet den 6. juli 2009. Årsopgørelsen udviste følgende:

Specifikation af beregnet skat mv. blev opgjort således på årsopgørelse nr. 2:

Klageren har den 19. august 2009 anmodet SKAT om fritagelse for betaling af renter og procenttillæg af restskat med henvisning til, at det var SKAT, der havde begået en indberetningsfejl vedrørende klagerens ægtefælles selvangivelse.

SKATs afgørelse

Klagerens anmodning er ikke imødekommet.

Procenttillæg på 7 % er pålagt med hjemmel i kildeskattelovens § 61, stk. 2 (dagældende). Procenttillæg skal betales af restskatter, uanset på hvilket tidspunkt en årsopgørelse udskrives. Der er ikke hjemmel til at fritage for dette tillæg.

Renter er pålagt med hjemmel i kildeskattelovens § 62 A. Der er ikke hjemmel til at fritage for betaling af rentetillæg.

Der er dog hjemmel i kildeskattelovens § 73 D (nu § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov nr. 1333 af 19. december 2008) til at eftergive pålagte skatter og tillæg mv. Dette kræver, at der foreligger særlige forhold, som f.eks. hvis skattemyndighederne efter en konkret bedømmelse har begået fejl ved skatteansættelsen, der kan anses som ansvarspådragende.

Der er ikke sket ansvarspådragende myndighedsfejl i sagen.

Klageren har modtaget 2 årsopgørelser. Den første er udskrevet den 7. august 2006 med en restskat på 3.854 kr. Den anden årsopgørelse er udskrevet den 6. juli 2009 med en restskat på 65.190 kr.

Da klageren modtog den første årsopgørelse, burde hun have reageret på den for lave skattepligtige indkomst. Klageren reagerede først ved årsopgørelse nr. 2, hvor der var pålagt rente- og procenttillæg. Der er en forskel på at få en restskat på 3.854 kr. og en restskat på 65.190 kr.

Rente- og procenttillægget skal ses i lyset af, at klageren har haft et beløb svarende til den pålignede restskat til disposition med heraf følgende mulighed for forrentning eller betaling af rentebærende gæld til følge.

Det er klagerens ansvar, at selvangivelsen er korrekt.

Når SKAT modtager en selvangivelse foretages der en ren indtastning af selvangivelsen. En ligningsmæssig gennemgang foretages først senere. Den ligningsmæssige gennemgang kan foretages indtil den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Anmodningen kan derfor ikke imødekommes.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at anmodningen om eftergivelse af betalingen af renter og procenttillæg af restskat imødekommes.

Klagerens ægtefælle har udfyldt selvangivelsen korrekt. Derimod har en af SKATs medarbejdere ikke læst ægtefællens selvangivelse ordentligt, inden de selvangivne beløb blev indtastet.

Da det primært er SKAT, der har begået fejl, er det ikke rimeligt, at klageren skal betale renter og procenttillæg på 11.527,80 kr.

Renterne og procenttillægget bør eftergives, da der foreligger ansvarspådragende fejl fra SKATs side.

SKAT har handlet ansvarspådragende ved at opkræve renter i så mange måneder, som det er tilfældet.

Allerede da Vestre Landsrets dom vedrørende udbyderhonoraret blev afsagt, burde SKAT have taget sagen op vedrørende ægtefællens skatteansættelse. Yderligere gik der ca. 6 måneder, fra Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom, til SKAT meddelte, at ægtefællens og dermed også klagerens skat var blevet ændret.

Sagen om udbyderhonoraret har været undervejs i retssystemet i omkring 3 år, og SKAT kunne for længe siden have fundet ægtefællens selvangivelse frem og korrigeret den årsopgørelse, der blev udsendt den 7. august 2006. I stedet har sagen bare ligget, hvilket har medført, at der er krævet renter i 31 måneder plus andre tillæg.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Procenttillæg

Dagældende bestemmelser i kildeskattelovens § 61, stk. 1 og 2, (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005) har følgende ordlyd:

"§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv. efter stk. 3 og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes "restskat".

Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten."

Da ansættelsen af klagerens skat i den årsopgørelse, der blev udskrevet den 6. juli 2009, medførte, at der skulle betales restskat, er det med rette, at klageren er pålagt et procenttillæg på 7 %.

Efter § 13, stk. 6, i inddrivelsesloven (lov nr. 1333 af 19. december 2008) kan eftergivelse af gæld til det offentlige, herunder også renter og procenttillæg, meddeles personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Bestemmelsen kan bl.a. finde anvendelse, hvis der er begået myndighedsfejl.

Procenttillægget i den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 61, stk. 2, er ikke betinget af, hvornår restskatten er udskrevet på en årsopgørelse, men er udelukkende knyttet til betalingen af restskat. Procenttillæggets størrelse ændres derfor heller ikke, uanset hvor lang tid der er forløbet, inden der udskrives en årsopgørelse, der indeholder restskat.

Det er derfor ikke et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af procenttillægget, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 6, at SKAT først blev opmærksom på fejlindberetningen af klagerens selvangivelse på et senere tidspunkt, idet klageren ikke derved er blevet pålagt et mere bebyrdende procenttillæg.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om ikke at eftergive betaling af procenttillæg.

Renter

Det er ubestridt, at klagerens ægtefælles selvangivelse for 2005 var fyldestgørende og korrekt for så vidt angår selvangivelse af positiv nettokapitalindkomst, og at resultatet af årsopgørelse nr. 1, der førte til, at ægtefællens restskat og dermed også klagerens restskat blev ansat væsentligt for lavt, således alene beroede på, at der ved indberetning af selvangivelsen blev begået en fejl af SKAT.

Det fremgår af kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, at medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i kildeskattelovens § 61, stk. 3 - 6, for betaling af beløbet med tillæg efter kildeskattelovens § 61, stk. 2 (dagældende), restskat eller yderligere restskat efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, 1. pkt. med tillæg efter kildeskattelovens § 61, stk. 2 (dagældende), forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.

Pålæg af renter efter denne bestemmelse må imidlertid forudsætte, at der ved den nye årsopgørelse sker ændring af en årsopgørelse, som enten har været i overensstemmelse med det selvangivne, eller som er udarbejdet, efter at SKAT efter reglerne i skatteforvaltningsloven har ændret skatteyderens skatteansættelse i forhold til det selvangivne.

Tilsvarende gælder, når ændringen af årsopgørelsen er en konsekvens af ændringen af en årsopgørelse for den skattepligtiges ægtefælle, jf. personskattelovens § 13, stk. 2.

Ægtefællens årsopgørelse nr. 1 var ikke i overensstemmelse med det selvangivne og heller ikke udarbejdet efter en af SKAT foretaget ændring af ægtefællens skatteansættelse efter reglerne i skatteforvaltningsloven. Forudsætningen for pålæg af renter var derfor ikke opfyldt.

Skattekontrollovens § 16 har følgende ordlyd:

"Skattepligtige, der uden at have selvangivet, modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen."

I nærværende tilfælde havde klageren og klagerens ægtefælle indgivet selvangivelser. Bestemmelsen ses derfor ikke at være relevant i et tilfælde som det omhandlede.

At klageren eventuelt burde have opdaget fejlen ved modtagelsen af årsopgørelse nr. 1, hvor restskatten var mindre end den senere opgjorte restskat, ændrer ikke ved, at SKAT har begået en fejl i forbindelse med indberetningen af selvangivelsen.

Klageren kan derfor efter almindelige civilretlige principper alene være forpligtet til at indbetale den økonomiske gevinst, hun har opnået ved at kunne råde over den manglende indbetaling af restskat og procenttillæg i 34 måneder, som var en følge af SKATs indberetningsfejl - dvs. en indbetaling af den faktiske forrentning klageren har opnået eller kunne opnå af beløbet. Da disse renter er skattepligtige, er klageren alene forpligtiget til at indbetale et beløb, der svarer til disse renter efter fradrag af skatten heraf. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 10. april 2008, offentliggjort i SKM2008.523.LSR .

Det overlades til SKAT at foretage den beløbsmæssige opgørelse af dette beløb, jf. bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 om forretningsorden for Landsskatteretten, § 17, stk. 2.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.