Dokumentets metadata

Landsskatterettens genoptagelse - nye oplysninger

Sagen vedrørte Landsskatterettens genoptagelse af en sag efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2. Den sag, som skatteyderen ønskede genoptaget, vedrørte forhøjelse af indtægt fra skatteyderens virksomhed med salg af minkskind. Skatteyderen havde under hele sagen gjort gældende, at en del af virksomheden bestod i kommissionssalg, som skatteyderen ikke kunne dokumentere ved en kommissionsaftale eller ved sin bogføring. Skatteyderen anmodede om genoptagelse på baggrund af en lageropgørelse, som skatteyderens revisor havde udarbejdet til brug for genoptagelsesanmodningen over for Landsskatteretten. Landsskatteretten afviste at genoptage sagen og henviste til, at det fortsat ikke var godtgjort, at indtægten ikke skulle forhøjes som sket.Byretten gav skatteyderen medhold (SKM2009.655.BR). Ministeriet ankede dommen til landsretten, som frifandt ministeriet. Landsretten fandt, at det havde været nærliggende, at skatteyderen havde fremlagt en lageropgørelse svarende til den lageropgørelse udarbejdet af revisor til brug for anmodningen om genoptagelse. Landsretten fandt herefter, at det måtte lægges skatteyderen til last, at lageropgørelsen ikke tidligere havde været fremme under sagen, hvorfor landsretten allerede af denne grund fandt, at der ikke kunne ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1.Landsretten fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at ganske særlige omstændigheder talte for genoptagelse, hvorfor genoptagelse ikke kunne ske efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 2.

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

H1 ved A
(Advokat Hans Peter Storvang)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Olav D. Larsen og Lene H. Mortensen (kst.)

Byretten har den 6. oktober 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 11-738/2009).

Påstande

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, H1 ved A, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at BA var kommet til skade ved en trafikulykke, og at hun gerne ville bidrage til, at BA kunne komme i gang igen efter ulykken. Hun ved, at BA solgte skind for en anden og modtog provision herfor. Hun har ikke skrevet faktura nr. 9285 af 15. juli 2001. Hun modtog Landsskatterettens kendelse af 30. april 2008, og hun drøftede kendelsen med revisor NP, som gav udtryk for, at tingene nok skulle falde på plads. Revisoren sagde, at kendelsen burde indbringes for domstolene, fordi den var forkert. Hun rykkede revisoren et par gange med henblik på at få overholdt fristen på tre måneder for indbringelse for domstolene. Denne frist var angivet i papirerne. Revisoren gav, når hun rykkede ham, udtryk for, at sagen ville falde på plads. Hun er dog lidt i tvivl om, hvorvidt det var Landsskatterettens kendelse af 30. april 2008 eller Landsskatterettens kendelse af 11. december 2008, hun drøftede med revisoren.

BA har supplerende forklaret, at han har skrevet faktura nr. 9285 af 15. juli 2001 til G1 Minkfarm. Han skrev fakturaen, så MT kunne få et bilag til sit regnskab. Der skete ikke salg af skind fra H1 til G1 Minkfarm. De nævnte 1.483 skind opkøbte han for MT på forskellige farme.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har for landsretten yderligere gjort gældende, at genoptagelse kan ske efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 2, idet ganske særlige omstændigheder taler for genoptagelse.

Skatteministeriet har bestridt, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 2, er opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har gjort gældende, at hun som indehaver af H1 handlede som kommissionær for G1 Minkfarm ved MT. Spørgsmålet om karakteren af samarbejdet med G1 Minkfarm blev behandlet af skatteankenævnet og Landsskatteretten forud for Landsskatterettens kendelse af 30. april 2008. Det havde i den forbindelse været nærliggende, at A havde fremlagt en lageropgørelse svarende til lageropgørelsen udarbejdet af revisor NP i november 2008 til brug for anmodningen om genoptagelse.

Det må herefter lægges A til last, at lageropgørelsen ikke tidligere har været fremme under sagen. Allerede af denne grund kan der ikke ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1.

Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at ganske særlige omstændigheder taler for genoptagelse. Genoptagelse kan derfor heller ikke ske efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 2.

Landsretten frifinder derfor Skatteministeriet.

H1 ved A skal betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 44.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand (inkl. moms). Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og afgrænsede karakter.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ved A skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med 44.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.