Dokumentets metadata

Retningslinjer for beregning af realkreditinstitutters delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. - Styresignal

SKAT har efter drøftelser med Realkreditrådet og Realkreditforeningen fastsat retningslinjerne i denne meddelelse for opgørelsen af realkreditinstitutters samlede omsætning til brug for fastsættelse af den delvise momsfradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.

1 Indledning

SKAT har efter drøftelser med Realkreditrådet og Realkreditforeningen fastsat retningslinjerne i denne meddelelse for opgørelsen af realkreditinstitutters samlede omsætning til brug for fastsættelse af den delvise momsfradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.

2 Begrebet omsætning i momslovens § 38, stk. 1

Efter momslovens § 38, stk. 1, kan der for varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

Virksomhedens samlede omsætning består af omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden samt virksomhedens øvrige omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms. Det er som hovedregel virksomhedens samlede indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af den samlede omsætning til brug for beregningen af delvis fradragsret. Imidlertid har loven udtrykkeligt opregnet en række omsætningsbeløb, der skal ses bort fra ved beregning af virksomhedens fradragsprocent, jf. Momsvejledningens afsnit J.2.1.1 .

Det fremgår således af Momsvejledningens afsnit J.2.1.1 , at ved omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden forstås den omsætning, hvoraf der skal beregnes moms, samt den omsætning, der i henhold til §§ 14-21d og 34 er fritaget for moms (f.eks. eksport mv., levering af varer til et andet EU-land, herunder levering af nye transportmidler til andre EU-lande, salg af aviser mm.).

Fremkommer der ved beregningen af fradragsprocenten decimaler, oprundes fradragsprocenten til nærmeste hele tal, jf. momsbekendtgørelsens § 16.

3 Opgørelse af realkreditinstitutters omsætning

SKAT skal herved meddele, at følgende poster i realkreditinstitutters resultatopgørelse, jf. § 27ff i Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., som udgangspunkt skal indgå i opgørelsen af realkreditinstitutters samlede omsætning jf. momslovens § 38, stk. 1, ved beregningen af delvis fradragsret:

Renteindtægter (eksklusive renteindtægter af realkreditudlån)

Renteudgifter (eksklusive renteudgifter i relation til udstedte realkreditobligationer)

Gebyrer og provisionsindtægter

Kursreguleringer

Andre driftsindtægter

4 Bemærkninger til posterne

4.1 Renteindtægter (inklusive bidrag) og -udgifter af realkreditvirksomheden

Alle danske realkreditinstitutter er underlagt det såkaldte balanceprincip. Princippet indebærer, at de af realkreditinstitutterne udstedte obligationer og udlån som udgangspunkt er som et spejl af hinanden. Indbetalinger i form af rente og afdrag på de udestående pantelån skal således være identiske med instituttets udbetalinger i form af renter og afdrag på de obligationer, de har udstedt.

De danske realkreditinstitutter har hidtil været underlagt det specifikke balanceprincip, men fra 2007 har institutterne ligeledes fået mulighed for at anvende det overordnede balanceprincip. Dette nye balanceprincip giver lempeligere rammer for likviditets- og refinansieringsrisici, herunder kan realkreditinstitutterne helt vælge at undlade sammenhæng mellem lån og obligationer. Uanset denne forskel har alle realkreditinstitutter i Danmark valgt at fortsætte med at finansiere deres realkreditudlån med én-til-én sammenhæng mellem udlån og obligationer.

Herved begrænser balanceprincippet realkreditinstitutternes muligheder for at tage rente-, valutakurs-, likviditets- og optionsrisici, således at den eneste tilbageværende risiko for realkreditinstitutterne er kreditrisikoen - risikoen for, at låntager ikke betaler ydelser til tiden eller helt undlader at betale.

Realkreditinstitutterne tager betaling for sin formidlingsydelse, samt for dækning af kreditrisikoen ved at opkræve en rentemarginal - kaldet bidraget. Dette bidrag udgør en fast procentandel af restgælden.

Det er SKATs opfattelse, at realkreditinstitutterne kan udelade renteindtægter af realkreditudlån og renteudgifter i relation til udstedte realkreditobligationer fra opgørelsen af den samlede omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1. Det er en forudsætning herfor, at det enkelte realkreditinstitut fortsat anvender én-til-én sammenhæng mellem udlån og obligationer.

Derimod medregnes de samlede bidrag, idet disse efter en samlet vurdering må antages at udgøre realkreditinstitutternes rentemarginal.

4.2 Gebyrer og provisionsindtægter

Realkreditinstitutternes samlede gebyrer og provisionsindtægter skal medregnes ved opgørelsen af omsætningen efter momslovens § 38, stk. 1.

4.3 Øvrige finansielle indtægter

Udgangspunktet er, at finansielle aktiviteter i form af udlån, erhvervelse eller salg af kapitalandele og andre værdipapirer ikke i sig selv udgør økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og indtægterne herfra skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den delvise momsfradragsret, jf. EF-Domstolens dom i sag C-60/90 (Polysar).

Som undtagelse herfra gælder imidlertid, at de pågældende former for finansielle aktiviteter alligevel vil udgøre økonomisk virksomhed, selvom de foretages for midler, der må henregnes til virksomhedens egenkapital, når aktiviteten indgår som et led i virksomhedens grundlæggende kommercielle aktivitet, jf. EF-Domstolens dom i sag C-306/94 (Régie Dauphinoise).

Realkreditinstitutters øvrige finansielle indtægter hidrører efter det oplyste typisk fra investering af likviditet, som realkreditinstitutterne opnår rådighed over eksempelvis i forbindelse med

• at udstedelsen af realkreditobligationerne sker før udbetalingen af realkreditlånet til låntageren
• at en låntager indbetaler afdrag mv. til realkreditinstitutterne, inden disse er forfaldne i henhold til den bagvedliggende obligation
• at en låntager indfrier et realkreditlån, før de bagvedliggende obligationer opkøbes
• at realkreditinstitutter er forpligtet til at råde over en basiskapital, som realkreditinstitutterne under visse betingelser må investere

Det er SKATs opfattelse, at sådanne finansielle aktiviteter må anses for at ligge i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af realkreditvirksomheden, og realkreditinstitutternes investeringsaktiviteter skal derfor med ganske få undtagelser anses for økonomisk virksomhed.

Afkast af investeringsvirksomheden består som udgangspunkt i

• renteindtægter og -udgifter
• kursgevinster og -tab (både realiserede og urealiserede)

og disse medtages derfor i den samlede omsætning ved opgørelse af den delvise fradragsret.

Passiv kapitalanbringelse

De ganske særlige tilfælde, hvor realkreditinstitutters finansielle aktiviteter ikke anses for økonomisk virksomhed, men i stedet for passiv kapitalanbringelse, kan eksempelvis være

• køb og salg af anlægsaktier i datterselskaber el.lign.
• investering af "fra grundvirksomheden særligt udskilt egenkapital"

Det er en forudsætning, at investeringsaktiviteten blot består i at forvalte "en investeringsportefølje på samme måde som en privat investor", jf. EF-Domstolens dom i sag C-155/94 (Wellcome Trust).

Under normale omstændigheder, hvor investeringsaktiviteter udøves for en blanding af lånte midler og egenkapital, vil tilstrækkelig udskillelse ikke kunne lade sig gøre, og aktiviteten vil skulle anses for en del af den samlede økonomiske virksomhed.

En udskillelse af en virksomheds investeringsaktiviteter forudsætter, at der kan ske en identifikation af bestemte investeringsaktiviteter, som kan udsondres, og som kan karakteriseres som netop dem, der foretages for egenkapitalmidler. Det må derfor som det mindste forudsættes, at der føres særskilt regnskab med denne investeringsaktivitet.

Hvor investeringsaktiviteten sker for midler, der kan henføres til virksomhedens egenkapital, og som er udskilt som beskrevet ovenfor, er det endvidere en forudsætning, at den investerede kapital ikke må anses for en del af basiskapitalen i virksomheden, jf. reglerne herom i lov om finansiel virksomhed, afsnit V. Aktiviteter i form af investering af den til basiskapitalen svarende kapital må anses for at ligge i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den udøvede finansielle virksomhed.

Resultatet af en eventuel passiv kapitalanbringelse vil ikke skulle medregnes til den samlede omsætning ved opgørelsen af den delvise momsfradragsret, jf. momslovens § 38, stk.1.

4.4 Udbytter

Udbytter fra selskabsandele i datterselskaber og associerede selskaber falder som udgangspunkt uden for momslovens anvendelsesområde. Det skyldes, at retten til udbytte alene er et resultat af besiddelsen af kapitalinteresser, og at udbytte derfor ikke vil kunne udgøre en modydelse for varer eller tjenesteydelser, som en aktionær mv. leverer til det selskab, som kapitalandelen besiddes i, jf. EF-Domstolens dom i sag C-142/99 (Floridienne og Berginvest).

Udbytter fra selskabsandele, som besiddes i forbindelse med investeringsaktiviteter, der ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse, jf. ovenfor, må dog på samme måde som erhvervelse, besiddelse og afståelse af selskabsandelene anses for økonomisk virksomhed. Tilsvarende må modtagelse af udbytte vedrørende selskabsandelene anses for vederlag for realkreditinstitutternes finansielle transaktioner, når besiddelsen af andelene ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af realkreditvirksomheden, idet vederlaget består i alt, hvad der modtages som modydelse for den udøvede virksomhed.

5 Ikrafttrædelse

Retningslinjerne i denne meddelelse kan anvendes af realkreditinstitutterne ved den endelige opgørelse af den delvise fradragsret for regnskabsåret 2004 og senere regnskabsår, jf. pkt. 7 i TSS-cirkulære 2003-20. For så vidt angår realkreditinstitutter, der ikke længere har adgang til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for beregningen af delvis fradragsret for regnskabsåret 2004, vil SKAT indrømme ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af denne meddelelse på SKAT's hjemmeside.

Realkreditinstitutter, der i henhold til TSS-cirkulære 2003-20, pkt. 9, samt SKM2003.582.TSS (anvendt analogt), har rettet henvendelse til den regionale told- og skattemyndighed/SKAT med forslag til foreløbig opgørelse af omsætningen i forbindelse med beregningen af fradragsprocenten i henhold til momslovens § 38, stk. 1, skal anvende retningslinjerne i denne meddelelse for regnskabsåret 2007 og senere regnskabsår.

I det omfang, at henvendelsen har omhandlet regnskabsåret 2004 og tidligere regnskabsår, skal det lokale skattecenter betragte realkreditinstituttets henvendelse som en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31 henholdsvis den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35 B henholdsvis overgangsbestemmelserne i lov nr. 410 af 2. juni 2003, § 6, stk. 4, 3. pkt.

For så vidt angår regnskabsåret 2006 og senere regnskabsår kan skattecentrene, i det omfang betingelserne herfor i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, er opfyldt, påbyde realkreditinstitutterne at anvende retningslinjerne i denne meddelelse.

Realkreditinstitutterne skal med virkning fra de afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2011 og senere, anvende retningslinjerne i denne meddelelse ved den foreløbige opgørelse af den delvise fradragsret efter momsbekendtgørelsens § 16.

5.1. Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

Anmodningen skal endvidere indeholde dokumentation for, at kravet vedrører finansielle aktiviteter, som ikke udgør økonomisk virksomhed.

5.2. Dokumentation

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.