Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-04-2010
Offentliggjort:25-06-2010
SKM-nr:SKM2010.401.BR
Journalnr.:BS R5-207/2009
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Bogudgivelser - led i forskningsarbejde - fradrag omkostninger - varelager

Sagsøgeren havde i forbindelse med sin forskningsvirksomhed udgivet 3 bøger til udbredelse af sagsøgerens forskningsarbejde. Bøgerne blev udgivet i henholdsvis 1.000, 1.516 og 525 eksemplarer. Sagsøgeren havde selv fået bøgerne trykt.Sagsøgeren gjorde gældende, at bøgerne ikke udgjorde et varelager, og at sagsøgeren derfor kunne fratrække sine udgifter til udgivelsen af bøgerne, efterhånden som udgifterne forfaldt.Sagsøgeren gjorde subsidiært gældende, at der ved opgørelsen af vareforbruget efter varelagerloven skulle opnås et større fradrag for det første eksemplar af bøgerne, idet udgiften til trykning af det første eksemplar var væsentlig større end udgiften til trykning af de efterfølgende eksemplarer.Retten udtalte, at sagsøgerens bogudgivelser var omfattet af varelagerloven. Retten udtalte videre, at der ikke i varelagerloven er hjemmel til at pålægge det første eksemplar af udgivelsen en væsentlig større andel af trykkeomkostningerne end de følgende eksemplarer i samme oplag. Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Mia Thulstrup Gedbjerg)

Afsagt af byretsdommer

Bente Thanning

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002, 2003 og 2004, idet sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til at fradrage udgifter, der er afholdt til fremstilling af bøger i de indkomstår, hvor sagsøgeren har pådraget sig en endelige forpligtelse til at afholde udgiften.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002, 2003 og 2004, idet sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til at fradrage udgifter til det første bogtrykte eksemplar, samt de af støtteyderne og de Kongelige Bibliotek krævede eksemplarer i det indkomstår, hvor disse eksemplarer fremstilles.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører periodisering af udgifter i forbindelse med udgivelse af bøger. Der er enighed om de opgjorte beløb, men uenighed om i hvilke indkomstår og med hvilke beløb, der kan foretages fradrag for udgifterne til fremstilling og trykning af bøgerne.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringen er gengivet i dommen.

Sagsøgeren udgav i indkomstårene 2002 - 2004 bøgerne H1.1 (trykt i 1516 eksemplarer), H1.2 (trykt i 1.000 eksemplarer), og H1.3 (trykt i 525 stk.). Hun modtog støtte fra fonde til udgivelserne, enten i form af tilskud eller tabsgaranti op til et bestemt beløb. Nogle fonde betingede sig at modtage et bestemt antal eksemplarer af bøgerne. Trykkeriene har udstedt en faktura for hver bogudgivelse.

Trykkeriet G1 har ved e-mail af 29. maj 2007 meddelt, at omkostningerne til forarbejdet frem til trykklar pdf. er den omkostningstunge del. Ved produktionen af H1.2 har trykkeriet opgjort omkostningerne til det første eksemplar til ca. 25.000 kr. ud af de samlede omkostninger på 72.000 kr., begge beløb opgjort uden moms. G2 har ved brev af 30. maj 2007 opgjort udgifterne til det første eksemplar af bogen H1.3 til 107.065 kr, og for de efterfølgende 499 eksemplarer til 29.391 kr. Sagsøgeren har oplyst, at trykkeriet, der trykte bogen H1.1 i dag er ophørt med at drive virksomhed.

G2 har endvidere skrevet følgende

"Som det ses af tilbudet, koster det første eksemplar kr. 107.065,00 idet alle startomkostninger er på det første eksemplar. D.v.s. reproduktion af billedmateriale, konvertering og ombrydning af sats og billeder til sider, fremstilling af trykplader, indstilling og trykning af hver enkelt trykplade incl. papirmakulatur, indstilling af falsemaskine til hvert ark, indstilling og samling af bind med overtræk og pap, indstilling af skæremaskine til beskæring af bogblok samt påklæb af for- og eftersats som forinden er blevet renskåret og falset, indstilling og kørsel af indhængningsmaskine og til sidst pakning i papkasser."

Landsskatteretten stadfæstede den 30. oktober 2008 Skatteankenævnets afgørelse af 25. september 2007. Ved afgørelserne anses virksomhedsdriften med bogudgivelser for omfattet af varelagerloven, således at udgifterne til fremstilling af bøgerne kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i det omfang, bøgerne er solgt i løbet af indkomståret.

Ved afgørelserne blev sagsøgerens personlige indkomst i indkomståret 2002 forhøjet med 234.856 kr., i indkomståret 2003 nedsat med 12.419 kr. og i indkomståret 2004 forhøjet med 59.834 kr. De nævnte afgørelser er ikke gengivet i dommen.

Forklaringer

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at inden hun udgav den første bog, fik hun mundtligt oplyst fra skattevæsenet, at hun skulle lade indtægter og udgifter følges ad ved sin indkomstopgørelse. Hun er bekendt med, at andre forfattere og bogudgivere anvender samme princip og har fået dette godkendt af skattevæsenet.

Hun er uddannet arkitekt og har en doktorgrad, der forpligter hende til at forske. Hun driver en arkitekttegnestue med forskningsopgaver. Hun er som forsker nødt til løbende at offentliggøre sine resultater, hvilket mest hensigtsmæssigt sker i bogform. Hun modtager fondsmidler, så hendes forskningsresultater kan offentliggøres. Det primære formål med bogudgivelserne er ikke salg af bøger men offentliggørelse af forskningsresultater. Hun kan ikke drive sin virksomhed økonomisk rentabelt, såfremt hun ikke kan foretage fradrag af udgifter til trykning i det år, hvor udgifterne afholdes.

Hun har kun udgivet egne produktioner. Forskningsarbejdet og offentliggørelsen heraf er en forudsætning for, at hun tilbydes nye opgaver i virksomheden. Eksempelvis var udgivelsen af bøgerne H1.4 medvirkende til, at hun har arbejdet med den netop afsluttede restaurering af G3. For tiden er hendes største indtægtskilde udstillinger med ..., hvilket bygger på udgivelsen af H1.2. H1.2 består hovedsagligt af billeder og fungerer tillige som katalog og reklame for udstillingen.

Inden hun søger fondene om midler, indhentes som oftest tilbud fra to trykkerier. Tilbuddet lyder på en pris for et antal eksemplarer, samt oplysning om, at yderligere eksemplarer kan produceres til lavere fast pris. Det første eksemplar er således dyrest, da udgiften skal dække det, der kan betegnes som indledende arbejder og typografomkostninger. H1.2 og bogen H1.1 er trykt ad to gange, bogen H1.3 er trykt ad tre gange.

I virksomheden har hun løbende udgifter i form af computer, papir, affotografering på museer og lignende. Hun har foretaget fradrag af disse udgifter i det indkomstår, hvor hun har haft udgiften.

Der var nogle indbindingsfejl ved trykningen af bogen H1.1. Hun makulerede løbende de defekte bøger. Trykkeriet var lukket i mellemtiden og kunne derfor ikke give en kompensation i form af nedslag. Hun fik dog den efterfølgende bog H1.3 trykt til en favorabel pris. Der er bortkommet 4 bøger i posten, hvilket hun har oplyst som bortkomne bøger.

Ved tilskuddet fra kommunen, betingede kommunen sig, at kommunen modtog bøger svarende til kostprisen på 10.000 kr. Skov- og Naturstyrelsen har betinget sig 18 eksemplarer. Andre fonde har betinget sig fra 1 - 6 eksemplarer. Nogle af donationerne er betingede af udgivelser. G4 Fond har altid givet tilskuddet som en underskudsgaranti. Hun har hver gang oprettet en særlig konto, hvor midlerne blev placeret. Hun har betalt trykkeriregningen med de midler, som stod på kontoen, eller som blev udbetalt, når bogen var trykt.

Hun har typisk fået halvdelen af oplaget bragt til sit hjem. Den anden halvdel er bragt til G5s bogdistribution, hvilket var nødvendigt af pladshensyn.

Bibliotekerne har tillige købt nogle eksemplarer af bøgerne. Der har ikke været et stort salg af bøgerne, dog har H1.2 solgt relativt godt.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at der i medfør af statsskattelovens § 6a er fradrag for trykkeriudgifterne som en driftsudgift i det år, hvor udgiften afholdes. Sagsøgeren driver en forskningsvirksomhed, hvor forskningen er den primære aktivitet, og udgivelsen af bøger kun er et biprodukt af denne forskning. Udgivelserne er en nødvendighed for at gøre opmærksom på de resultater, som forskningen frembringer, og det primære formål med udgivelserne er således ikke videresalg som led i næringsvirksomhed. Udgifterne til trykning af resultaterne er snarere at sidestille med reklamer, tryksager eller hjælpegenstande til virksomhedens kerneområde med forskning. Udgifterne er således at betragte som driftsudgifter, der er nødvendige for at kunne tiltrække nye forskningsopgaver til virksomheden. Subsidiært gøres det gældende, sagsøgeren er berettiget til at fradrage udgifterne til det indledende arbejde og typografisætningen ved det første eksemplar i overensstemmelse med erklæringerne fra trykkerierne.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgerens bogudgivelser er varer omfattet af varelagerloven, idet der er tale om fremstilling af løsøre bestemt til videresalg som led i sagsøgerens næring. Som følge heraf kan sagsøgerens udgifter, der er afholdt til fremstilling af varer, der er i behold ved årets afslutning, først fratrækkes, når varerne sælgens. I relation til sagsøgerens subsidiært påstand gøres det gældende, at omkostningerne ved trykningen er afholdt med henblik på produktionen af samtlige de trykte bøger, og der er derfor tale om omkostninger, der ved opgørelsen af varelagerets fremstillingspris skal fordeles på samtlige de bøger, der er trykt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren har forklaret, at hun anser bogudgivelserne som en relevant og praktisk dokumentation af sit forskningsarbejde, og som er et nødvendigt led i at opnå nye opgaver i sin virksomhed. Bøgerne udgivet i henholdsvis 1.000, 1.516 og 525 eksemplarer.

Uanset det af sagsøgeren forklarede, findes udgivelser i dette omfang at være at betragte som forlagsarbejde, hvor udgivelserne sker som et led i virksomheden med henblik på videresalg. Beholdningen af bøger må derfor betragtes som et varelager omfattet af varelagerlovens regler. Udgiften til fremstilling af bøgerne indgår således i opgørelsen af varelagerets fremstillingspris og kan i medfør af statsskattelovens § 6a sammenholdt med varelagerlovens § 1, fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, at bøgerne i løbet af indkomståret sælges eller på anden måde udgår af varelageret, eller hvis varelageret falder i værdi.

Sagsøgeren har fået fremstillet mellem 525 og 1516 eksemplarer af de bøger der er udgivet i indkomstårene 2002 - 2004. Der er udstedt en faktura for trykning for hver bog. Der er ikke i varelagerloven hjemmel til at pålægge det første eksemplar af udgivelsen en væsentlig større andel af trykkeomkostninger end de følgende eksemplarer i samme oplag.

Sagsøgte gives derfor medhold i sin frifindelsespåstand.

Sagsøgeren skal i sagsomkostninger til sagsøgte betale 12.000 kr. med tillæg af moms til dækning af advokatudgifter. Beløbet er fastsat ud fra skatteværdien af de foretagne ændringer af sagsøgerens personlige indkomst, samt sagens varighed og karakter. Beløbet indeholder tillige sagsøgtes udgift til fremstilling af materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal i sagsomkostninger til sagsøgte betale 15.000 kr.

Det idømte beløb betales inden 14 dage.