Dokumentets metadata

Beskatning af erstatning for manglende overholdelse af aktiekøbsaftale - bindende svar (SKM2009.64.SR)

En erstatning, der udbetaltes til selskabet for manglende opfyldelse af en aktiekøbsaftale, ansås for omfattet af kursgevinstloven.

Klagen angår bindende svar om beskatning af erstatning for manglende overholdelse af aktiekøbsaftale.

Spørgsmålet til Skat var følgende:

Kan Skatterådet bekræfte, at den af H1 Holding A/S i 2007 modtagne erstatningssum for manglende opfyldelse af en aktiekøbsaftale kan anses for omfattet af statsskattelovens § 5 a, og erstatningen derfor er en skattefri formueforøgelse?

Skat har besvaret det stillede spørgsmål således:

"Nej, se sagsfremstilling."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen med begrundelsen, at erstatningssummen anses for skattepligtig efter kursgevinstlovens § 3.

Sagens oplysninger

H1 Holding A/S ejes af G1 A/S, G2, G3 AB og den finske pendant til G2, G4. G1 A/S besidder 26,08 % af aktierne (indirekte), mens de tre øvrige aktionærer hver især besidder 24,64 % af aktierne i selskabet.

H1 Holding A/S blev stiftet i februar 2004 med henblik på at erhverve og besidde aktierne i et russisk datterselskab, der skulle eje et hotel i Rusland.

Den ene af de fire aktionærer i H1 Holding A/S: G1 A/S er et selskab i en gruppe, der er en international hotelkæde, der via managementkontrakter forestår ledelsen af hoteller i Europa, Rusland, Mellemøsten og Afrika under en række forskellige brands. Hensigten med G1 A/S' deltagelse i projektet var, at G1 A/S via en managementkontrakt skulle forestå ledelsen af hotellet i Rusland. De øvrige aktionærer skulle være passive investorer.

Den 24. september 2004 indgik H1 Holding A/S den første betingede aktiekøbsaftale med to finske selskaber, G5 (herefter sælger) og G6 (herefter garant) om købet og salget af 100 % af aktierne i det russiske selskab G7. I henhold til den betingede aftale skulle garanten forestå opførelsen af hotellet i Rusland og G7 skulle være ejer af hotellet. Efter aktiekøbsaftalens ordlyd var de afgørende betingelser for overdragelse af aktierne i G7, der var ejet af G5 med 99 % og af G6 med 1 % til H1 Holding A/S, at:

• byggeriet blev gennemført i overensstemmelse med de aftalte specifikationer, samt at
• G7 efter byggeriets færdiggørelse over for H1 Holding A/S kunne dokumentere at have opnået tinglysning med fuldstændig og ubetinget adkomst til ejendommen

Efter aftalen udgjorde "T-date" tidspunktet for, hvornår den finske sælger G5 skulle fremlægge dokumentation for, at betingelserne vedrørende sikring af adkomst til hotelejendommen var opnået, mens "CC-date" fastlagde tidspunktet for, hvornår betingelserne i aftalen kunne anses for opfyldt, således at den betingede aftale kunne gennemføres med overdragelse af aktierne og udveksling af købesummen.

I aftalen er fastlagt, at "T-date" er:

"(...) the date when the Hotel Building and the Lease Agreement has been registered in the name of G7",

mens "CC-date" er:

"(...) the date when all of the preconditions set out in clause 8.5 i) to vii) of this agreement to pay the Purchase Price have been fulfilled, and the ownership of the shares is transferred to the Purchaser".

Købesummen for aktieposten i G7 er i aftalen fastlagt til 13.200.000 USD.

Aktiekøbsaftalen blev senere revideret vedrørende detailforhold den 21. februar 2005 og den 2. februar 2006, men de grundlæggende forhold omkring den betingende erhvervelse af aktierne er uændrede i forhold til september 2004-versionen.

I marts 2006 blev hotellet færdiggjort. Det viste sig imidlertid, at der var store problemer med tinglysningen af G7's uindskrænkede adkomst til ejendommen. Russiske civilretlige regler medførte, at der alene kunne tinglyses adkomst til dele af hotellet, hvilket H1 Holding A/S ikke kunne acceptere.

I august 2006 måtte det herefter konstateres, at den finske sælger G5 ikke havde opfyldt betingelsen om at sikre fuldstændig og ubetinget tinglyst adkomst til hotellet.

G5 forsøgte herefter at hæve aftalen. Udover at den betingede tinglysning ikke kunne gennemføres, havde dette ifølge repræsentanten utvivlsomt også sin baggrund i, at værdien af hotellet var steget ganske betydeligt i byggeperioden, og sælger derfor kunne se en fordel i at hæve aftalen. H1 Holding A/S ønskede på sin side ikke at hæve aftalen, men anså sig som følge af medkontrahentens manglende opfyldelse af denne for berettiget til erstatning for misligholdelse.

Den 21. december 2006 blev der efter anmodning den 1. december 2006 fra H1 Holding A/S indledt voldgiftssag i Sverige. Den 20. december 2007 blev sagen afgjort, idet H1 Holding A/S blev tilkendt en erstatning på 13.200.000 USD med henvisning til, at det opførte hotel var steget væsentligt i værdi, efter sagkyndig erklæring minimum til 27.000.000 USD, sammenholdt med at maksimum for erstatning efter aftalen maksimalt kunne udgøre 13.200.000 USD.

Af voldgiftskendelsen fremgår bl.a.:

"B. Parties' Positions

187. H1 Holding A/S has consistently taken the position in its submissions that it does not seek termination of the SPA (Amended and Restated Sale and Purchase Agreement dated 2 February 2006) by virtue of G5's and G6's alleged breaches, but rather seeks to recover its damages only, within the limits specified by Clause 20 of the SPA.

188. H1 Holding A/S presents quantifications of the items which it claims are recoverable as damages, including expenses, costs and lost profits. In its final itemization, it listed travel and other expenses connected with the implementation of the SPA in the amount of US$ 451,167, interest on loans in the amount of US$ 69,178.55, and foreign exchange losses in the amount of US$ 250,461. (...)

189. With respect to the lost incremental value of the hotel property, H1 Holding A/S contends that it has suffered a loss of US$ 16,800,000 in discounted present-day value of the hotel property over the SPA Purchase Price, on the assumption that it would have held the property until 2011. Further, H1 Holding A/S submits that it has suffered a loss of US$ 15,154,000 in discounted present-day value with respect to the operating profits it would have derived from the Hotel over this same period. Thus, according to H1 Holding A/S, its actual total damages amount to US$ 32,724,806.

190. However, in light of the ceiling on liability set by Clause 20.3(a) of the SPA, H1 Holding A/S limits its request for recovery of damages in this arbitration to US$ 13,200,000, i.e., an amount equivalent to the Purchase Price under the SPA, together with interest thereon as from 31 December 2006.

---

C. Measure of Damages

195. Since the Tribunal has determined that G5 and G6 are liable for breaches of the SPA, the Tribunal now turns to an analysis of the recoverable damages in light of the Parties' submissions and supporting evidence.

196. At the outset, the Tribunal must note that H1 Holding A/S choice not to seek termination of the SPA has created difficulties for the Tribunal as regards treatment of future lost profits. Indeed, to the extent that the SPA continues to be in effect, it could be argued that the future loss of profits has not yet occured, since there remains a possibilily, even if highly remote under the present circumstances, of future performance.

197. This being said, as will be seen from the discussions below, the Tribunal finds it unnecessary to reach this issue in light of its finding that the maximum permitted recovery under Clause 20.3(a) of the SPA is attained on the basis of the market value of the property, without taking into account any additional loss that may occur in the future.

198. By the same token, in light of the above findings and the fact that H1 Holding A/S has presented its other expense and damage item as alternatives to the recovery of lost profit, the Tribunal finds it unnecessary to reach these other items of damage.

199. Indeed, once the ceiling of liability under the SPA has been reached, regardless of the continuing legal effectiveness of the SPA, H1 Holding A/S has exhausted its remedies with respect to the breaches of contract addressed in this arbitration, and can obtain no further recovery flow or in the future with respect thereto.

D. Loss of Profit

(a) Value of Hotel (incremental)

200. But for G5's and G6's breaches, H1 Holding A/S would have been owner through its wholly owned subsidiary G7 as of September 2006 of a fully operational hotel property which was evaluated in its First Report at US$ 18 million, and for which H1 Holding A/S would have paid the Purchase Price of US$ 13.2 million. According to the Second Report, the market value of the Hotel, as a fully operational hotel, is at US$ 27 million.

---

203. The Tribunal notes that the First Report evaluates the market value of the Hotel as a fully operational hotel as at 6 September 2006, a date in close proximity of the date of breach, 1 September 2006. Although the Tribunal considers that in normal circumstances damages are to be evaluated at the date of the breach, the Tribunal is of the opinion that a deviation from this principle is justified in the present case, due to two elements which ought not to be ignored: (i) H1 Holding A/S' intent to sell the Hotel, at the latest in 2011; and (ii) the fact that the Second Report contains the most recent historical and, in the Tribunal's view, accurate evaluation of the market value of the Hotel.

---

205. However, the Tribunal does not consider any of this criticism relevant in the absence of sale of the property. It remains that, because of G5's and G6's breaches, H1 Holding A/S was deprived of its right to an asset having a market value of US$ 27 million for which it would have paid US$ 13.2 million under the terms of the SPA. Consequently, H1 Holding A/S' damages exceed the maximum permitted recovery under Clause 20.3(a) of the SPA.

(b) Operating Profit

With respect to the profit earned by G7 to date from the operations of the Hotel and to which H1 Holding A/S would have been entitled as owner of G7 but for G5's and G6's breaches of the SPA, the Tribunal considers an analysis in this regard as unnecessary and inappropriate, given that the incremental value of the Hotel as a fully operational hotel is beyond the maximum permitted recovery under Clause 20.3(a) of the SPA.

---

F. Conclusion

210. Accordingly, the lost incremental value of the property, i.e., US$ 13,800,000 exceeds the US$ 13,200,000 ceiling of liability established by Clause 20.3(a) of the SPA. Therefore, the Tribunal concludes that H1 Holding A/S is entitled to the maximum recovery of US$ 13,200,000 as a result of G5's and G6's breaches of the SPA.

H1 Holding A/S blev i henhold til svensk ret tilkendt rente fra 31. december 2006, det vil sige 30 dage efter sagens anlæg den 1. december 2006, jf. kendelsens punkter 211-216.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet har i sit bindende svar fundet, at den tilkendte erstatning må sidestilles med den avance, der ville være opnået, såfremt aktierne var erhvervet i henhold til kontrakten og afstået efterfølgende. Erstatningen er herefter skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, jf. § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1.

Skat har indledningsvist bemærket, at vurderingen af, om erstatningsbeløbet er skattepligtigt eller ej må tage udgangspunkt i, hvad erstatningsbeløbet dækker.

Skat er enig med repræsentanten i, at erstatningsbeløbet ikke er tilkendt som kompensation for den manglende indtjening. Der er herved henvist til repræsentantens bemærkninger om, at erstatningen ikke er tilkendt på grundlag af mistet indtjening, da det var G7 og ikke H1 Holding A/S, der skule stå for driften af hotellet. Tabet vedrører derfor alene den manglende opfyldelse af aftalen om levering af aktierne.

Af voldgiftskendelsen fremgår, at spørgeren krævede erstatning efter princippet om positiv opfyldelsesinteresse, og at erstatningskravet omfattede såvel den eksisterende som den fremtidige indtjening samt værdien af hotellet. Af kendelsens punkt 98 fremgår således:

"98. With respect to the type of damages, H1 Holding A/S claims the positive interest, i.e., loss of the operating profits G7 presently earns and will earn in the future as well as the value of the Hotel. Although H1 Holding A/S claims a higher amount as damages, H1 Holding A/S seeks the amount of US$ 13,200,000 in this arbitration, given the limitation under the SPA. H1 Holding A/S continues that only in case the Tribunal would deny this damages claim, it will need to deal with the amount of negative interest, i.e., expenses to be awarded. In this respect, H1 Holding A/S submits that it has suffered expenses in connection with the implementation of the SPA and foreign exchange losses in the amount of US$ 701,628."

Erstatning efter princippet om positiv opfyldelsesinteresse indebærer, at den erstatningsberettigede stilles som om, at aftalen er gennemført. Konsekvensen er, at den indtjening/gevinst, som det kan dokumenteres, at den berettigede har mistet som følge af kontraktbruddet, udgør grundlaget for erstatningskravet mod den erstatningsansvarlige.

Voldgiftsretten tilkendte H1 Holding A/S erstatning som følge af det tab, som selskabet blev påført ved ikke at kunne erhverve aktierne i G7. Dette tab er opgjort til 13,8 mio. USD, beregnet som forskellen på den aftalte købesum på aktierne og vurderingen af hotellet på USD 27 millioner. Da erstatningsbeløbet i henhold til kontrakten ikke kunne overstige 13,2 mio. USD, blev erstatningssummen fastsat til dette beløb.

Erstatningsbeløbet dækker dermed det værditab på aktierne, som spørgeren er blevet påført som følge af modpartens kontraktbrud

Til det af repræsentanten anførte om, at det er en forudsætning for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om afståelse, at der har foreligget en ejendomsret til aktierne, er bemærket, at H1 Holding A/S i relation til den tilkendte erstatning med udgangspunkt i princippet om positiv opfyldelsesinteresse blev stillet som om, at aktierne blev overtaget som angivet i kontrakten.

Det er derfor Skats opfattelse, at den tilkendte erstatning må sidestilles med den avance, der ville være opnået, såfremt aktierne var erhvervet i henhold til kontrakten og afstået efterfølgende.

H1 Holding A/S er herefter anset for skattepligtig af den udbetalte erstatning i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, jf. § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at det bindende svar ændres, således at den modtagne erstatning ikke anses for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men anses for omfattet af statsskattelovens § 5 a, og derfor er skattefri, og subsidiært påstand om at anvendelse af aktieavancebeskatningsloven vil resultere i skattefrihed på grund af reglerne om ejertid i aktieavancebeskatningslovens § 9.

Repræsentanten har til støtte for den principale påstand om, at erstatningssummen må anses for skattefri efter statsskattelovens § 5 a, idet den må henføres til formuesfæren, anført at H1 Holding A/S reelt har mistet den fremtidige indtægtskilde fra aktiebesiddelsen i det russiske hotelselskab. Aktierne var en langsigtet, flerårig investering, der derfor forventeligt kunne være afstået uden beskatning, og den underliggende løbende indkomst fra hotellets drift ville efter beskatning i Rusland kunne modtages som skattefrit udbytte af H1 Holding A/S. Med det foreliggende bindende svar vil H1 Holding A/S derfor blive beskattet af midler som selskabet ikke under normale omstændigheder ville have været beskattet af. Det er påpeget, at voldgiftskendelsen fastlagde erstatningssummen baseret på den underliggende værdistigning på ejendommen og ikke baseret på mistede indtægter ved hoteldrift. Der er derfor ikke ved selve fastlæggelsen af erstatningssummen antaget, at erstatningen var erstatning for indkomst ved hoteldrift.

Repræsentanten har henvist til Skatterådets bindende svar fra december 2007 gengivet i SKM2008.21.SR vedrørende erstatning for opgivelse af erhvervslejemål samt til praksis vedrørende kvalifikation af vederlag for opgivelse af mælkekvoter, sukkerroekvoter samt skrotningsbeviser på vindmøller. Endvidere er henvist til Helket, 13. udgave af "Opgørelse af den skattepligtige indkomst", p. 559f mv. og til LSRM1976.137 om kvalifikation af en erstatning for en ikke-ønsket opgivelse af en forkøbsret til en ejendom.

Til Skats henvisning i afgørelsen til aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, hvorefter bl.a. erstatningssummer sidestilles med afståelsessummer, har repræsentanten anført, at det må være en forudsætning, at den der modtager erstatningen ejer eller har ejet de pågældende aktier, jf. modsætningsvis ordet "afståelsessummer". Foreligger der ikke en afståelsessituation, kan en erstatningssum ikke anses for omfattet af bestemmelsen.

I situationen her har H1 Holding A/S aldrig været ejer af aktierne. Der blev således aldrig indgået en endelig aftale om overdragelse af aktierne. Der er ikke tale om efterfølgende misligholdelse af aftalen, men om manglende opfyldelse af aftalens oprindelige betingelser, herunder om endelig og ubetinget tinglyst adkomst til hotelbygningen i det selskab, som aktiekøbsaftalen vedrørte. Ifølge repræsentanten kunne dette forhold, som skyldtes juridiske årsager, ikke påvirkes af sælger. H1 Holding A/S har på intet tidspunkt været tillagt de civilretlige ejerbeføjelser til aktierne.

Repræsentanten har henvist til Højesterets dom gengivet i TfS 1998.397, hvori det fastslås, at aktier ikke kan anses for afstået efter aktieavancebeskatningsloven på det tidspunkt, hvor selskabet er konkursramt eller dets aktiekapital utvivlsomt er tabt, da loven fordrer en reel afståelse af aktierne.

Tilkendelse af erstatningssum ved voldgiftskendelsens afsigelse kan ikke sidestilles med opnåelse af ejerskab med umiddelbar, efterfølgende afståelse. I køberetten medfører en kompensation i form af positiv opfyldelsesinteresse, at den skadelidte økonomisk stilles, som om præstationsløftet var opfyldt. Dette civilretlige begreb kan dog ikke medføre, at der uden hjemmel i skattelovgivningen kan ske beskatning af den tilkendte erstatningssum.

Aftalen kan endvidere ikke karakteriseres som en ren køberet, der kan beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, da H1 Holding A/S i henhold til aftalen med medkontrahenten var forpligtet til at erhverve aktierne i G7 til den aftalte pris, og medkontrahenten modsat forpligtet til at sælge aktierne til den aftalte pris, når aftalens betingelser var blevet opfyldt. Der er derimod tale om en betinget aktiekøbsaftale, der aldrig blev gennemført.

Yderligere kan erstatningskravet ikke anses for en fordring omfattet af kursgevinstloven. Kursgevinstloven omfatter pengefordringer. H1 Holding A/S' erstatningskrav, og dermed erstatningen, har naturligvis sin rod i den betingede aktieoverdragelsesaftale, idet H1 Holding A/S' erstatningskrav opstod som en følge af sælgers misligholdelse af aftalen. H1 Holding A/S erhvervede imidlertid først en pengefordring på sælger, efter at aftalen var blevet misligholdt, og som følge af voldgiftsrettens tilkendelse af erstatningssummen til H1 Holding A/S. På dette tidspunkt erhvervede H1 Holding A/S en pengefordring på erstatningsbeløbet på 13,2 mio. USD. Endvidere må fordringen anses for anskaffet til 13,2 mio. USD, omregnet til DKK efter kursen på den dato, hvor voldgiftsretten traf sin afgørelse.

Repræsentanten er herefter af den opfattelse, at erstatningssummen til H1 Holding A/S skal behandles som en kompensation for uberettiget manglende opfyldelse af en betinget aftale. Denne manglende opfyldelse af aftalen, der medfører, at H1 Holding A/S ikke erhverver aktierne til den aftalte købesum, og den heraf afledte erstatning, kan derfor ikke anses for kompensation for tab af indkomst, men derimod som kompensation for manglende etablering af det indkomstgrundlag, som en erhvervelse af aktierne ville have medført, og er derfor skattefri efter principperne i statsskattelovens § 5 a.

Til støtte for den subsidiære påstand er anført, at såfremt Landsskatteretten måtte komme frem til, at H1 Holding A/S har besiddet ejerskab til aktierne, må dette ejerskab allerede være opnået ved indgåelse af aktiekøbsaftalen i september 2004. En "afståelse" af aktierne - ved voldgiftskendelsen den 20. december 2007 - og en afståelsessum i form af den tilkendte erstatningssum vil således være skattefri på grund af reglerne om ejertid i aktieavancebeskatningslovens § 9, da der indtil voldgiftskendelsens afsigelse var berettiget tvivl om, hvorvidt H1 Holding A/S havde krav på erstatning, herunder erstatningssummens størrelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er oplyst, at H1 Holding A/S den 24. september 2004 indgik den første betingede aftale med G5 og G6 om køb af aktier i G7, Rusland, idet aktiesalget skulle ske efter visse nærmere betingelsers opfyldelse, herunder efter opførelsen af et hotel, som skulle ejes af G7, og dette selskabs dokumentation for tinglyst fuldstændig og ubetinget adkomst til hotellet. Efter hotellets færdiggørelse i marts 2006 viste der sig store problemer, herunder med tinglysningen mv., hvorefter H1 Holding A/S med kæreskrift af 1. december 2006 indledte sag ved Voldgiftsretten.

Ved Voldgiftsrettens kendelse den 20. december 2007 blev H1 Holding A/S tilkendt en erstatning på 13,2 mio. USD for manglende opfyldelse af aftalen. Om baggrunden for erstatningens størrelse er angivet, at beløbet, der var det maksimale erstatningsbeløb, som kunne gives efter kontrakten, blev fastsat til dette beløb allerede fordi det oversteg stigningen i markedsværdien af hotellet, og dermed aktiernes værdi i G7.

Idet misligholdelsen af aktieoverdragelsesaftalen herefter må anses for sket på baggrund af forhold, som parterne ikke har haft fuld rådighed over, anses aftalen for gået tilbage, og aftalen kan derfor ikke tillægges skattemæssig virkning. Erstatningssummen er dermed ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Erstatningen må i stedet anses for ydet som kompensation for det tab, som selskabet har lidt som følge af ophævelsen af aftalen som sådan.

Selskabets erstatningskrav på manglende opfyldelse af aftalen er efter obligationsretten en fordringsret, der er stiftet på tidspunktet for misligholdelse af aftalen, som ifølge voldgiftskendelsen er den 1. september 2006. En sådan fordring er omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1. Det bemærkes, at det i denne forbindelse er uden betydning, at beskatning først har kunnet gennemføres, når kravet er endeligt fastslået.

Anskaffelsessummen for fordringen kan, da denne må anses for erhvervet for 0 kr., og da der ikke i øvrigt er oplyst om omkostninger i tilknytning til erhvervelsen, opgøres til 0 kr. Gevinsten kan herefter opgøres til 13,2 mio. USD, jf. kursgevinstlovens § 26. Gevinsten er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 3.

Svaret på det bindende svar stadfæstes således, men med ovennævnte begrundelse.