Dokumentets metadata

Forrentning af renter - nedsættelse af skatteansættelse

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på renter i forbindelse med tilbagebetaling af renter af for meget opkrævet restskat.Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 blev i 2003 ændret fra kr. 2.171.596,- til kr. 50.402.835,-. Sagsøgeren indbetalte i august 2003 restskatten på kr. 17.247.513,- samt renter på kr. 3.415.008,- for perioden 1. november 2000 til den 31. juli 2003.Sagsøgeren påklagede ansættelsesændringen til Landsskatteretten, der ved afgørelse i 2007 nedsatte selskabets skattepligtige indkomst til det selvangivne. Selskabets skattepligtige indkomst blev således nedsat til kr. 2.171.596,-, og der fremkom herefter en overskydende skat på kr. 17.247.513,-, hvortil kom renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 5, på kr. 7.657.894,-.Det var sagsøgerens opfattelse, at sagsøgeren yderligere havde krav på forrentning af det rentebeløb på kr. 3.415.008,-, som sagsøgeren indbetalte i august 2003. Sagsøgeren henviste herved til Procesvejledningens afsnit J.3.Byretten henviste til forarbejderne og anførte, at selskabsskattelovens § 30, stk. 5, må anses for en særlig regel om forrentning af tilbagebetalingskrav, hvorefter sagsøgeren ikke har krav på forrentning af tidligere betalte morarenter ved beregning af det beløb, som sagsøgeren skal have tilbagebetalt, fordi skatteansættelsen blev ændret til fordel for sagsøgeren. Retten anførte videre, at Processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, herefter ikke finder anvendelse i sagen, jf. afsnit J.3, pkt. 3. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

H1 Invest ApS
(Advokat N. C. Strauss)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Bodil Dalgaard Hammer)

Afsagt af byretsdommerne

Kirsten Maigaard, Helle Bertung og Kristian Palman Jensen

Sagens baggrund

Denne sag vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren, H1 Invest ApS (herefter Selskabet), har krav på renter i forbindelse med tilbagebetaling af renter af for meget opkrævet restskat.

Parternes påstande

Selskabet har

principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at betale 1.173.055 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 27. februar 2009 og til betaling sker, og

subsidiært påstået Skatteministeriet tilpligtet at betale et efter rettens skøn fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente fra den 27. februar 2009 og til betaling sker.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 2. december 2008 truffet følgende afgørelse

"...

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Møde mv.

Selskabets eneanpartshaver og selskabets repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Ifølge selskabets årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1999, udskrevet den 9. juli 2003, blev selskabets skattepligtige indkomst ændret fra 2.171.596 kr. til 50.402.835 kr. Restskatten blev opgjort til 17.247.513 kr. inkl. skattetillæg og indbetalinger m.v. Selskabet indbetalte den 20. august 2003 restskatten inkl. renter på 3.415.008 kr. for perioden fra den 1. november 2000 til den 31. juli 2003, i alt 20.662.521 kr.

Ansættelsesændringen blev påklaget til Landsskatteretten, der nedsatte selskabets skattepligtige indkomst til det selvangivne. Ved årsopgørelse nr. 3, der blev udskrevet den 21. marts 2007, blev selskabets skattepligtige indkomst derfor nedsat til 2.171.596 kr. Der fremkom herefter en overskydende skat på 17.247.513 kr., hvortil kom renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 5, på 7.657.894 kr. for perioden 1. november 2000 til 30. april 2007. I alt fik selskabet i april 2007 udbetalt 24.905.407 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om forrentning af det rentebeløb på 3.415.008 kr., som selskabet indbetalte til SKAT den 20. august 2003 sammen med den opkrævede restskat.

Det fremgår af TSS-cirkulære 2004-07 af 26. februar 2004, punkt 3, at forrentning af et tilbagebetalingskrav skal ske efter de særlige regler, der måtte fremgå af skatte- og afgiftslovgivning. Selskabsskattelovens § 30, stk. 5, er sådan en særlig regel. Beregningen i selskabets årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 1999 er derfor korrekt foretaget.

I de tilfælde, hvor det tilbagebetalingspligtige beløb ikke er omfattet af cirkulærets punkt 3-5, sker forretningen efter cirkulæret, jf. cirkulærets punkt 6.

SKAT har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten afgivet en udtalelse i sagen. SKAT har blandt andet oplyst, at Procesvejledningens afsnit J.3 svarer til det tidligere cirkulære om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Ved vurderingen af, hvilken rente der skal betales, ser man først og fremmest på, om der er regler om forrentning i den særlov, forholdet hører under, jf. punkt 6, 1. punktum, hvorefter forrentning efter renteloven er subsidiær. Da der er gjort op med forretning af restskatter og overskydende skatter i selskabsskattelovens § 30, kommer forrentning efter renteloven ikke på tale i den foreliggende sag.

Ved årsopgørelse nr. 3 er der beregnet renter efter selskabsskatteloven for perioden fra 1. november 2000 til den 30. april 2007 med i alt 7.657.894 kr. Heraf udgør 3.415.008 kr. tilbagebetaling af de ved årsopgørelse nr. 2 opkrævede renter. Resten, 4.242.886 kr., forrenter den hovedstol på 17.247.513 kr., som SKAT har haft til rådighed under ansættelsessagens gang.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at de tilbagebetalte renter på 3.415.008 kr. forrentes indtil udbetalingsdatoen, jf. Procesvejlednings afsnit J.3.

Beløbet bør forrentes således

Periode	rentedage	p.a.
20.08.03-31.12.05	850	9,15 %	21,60 %
01.01.06-30.06.06	180	9,40 %	4,70 %
01.07.06-31.12.06	180	10,00 %	5,00 %
01.01.07-01.05.07	120	10,75 %	3,58 %
			34,88 %
34,88 % af 3.415.008 kr.			1.191.155 kr.

Det fremgår af Procesvejledningens afsnit J.3, punkt 2, at staten skal forrente tilbagebetalte skatter, afgifter, gebyrer m.v. indenfor skatteministeriets område efter reglerne i punkt 3-14, når tilbagebetalingen til borgerne finder sted på statens vegne. Det fremgår således tydeligt, at såfremt et beløb ikke forrentes efter de almindelige bestemmelser i særlovene, skal de forrentes efter rentelovens bestemmelser.

Selskabet har indbetalt et beløb, som efterfølgende tilbagebetales, men uden renter. Efter reglerne i Procesvejledningens afsnit J.3, har selskabet krav på at få forrentet beløbet, som er opkrævet med urette.

Det fremgår af de faktiske oplysninger og af Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS.1996,212 Ø, at rentecirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987, som nu er gengivet i Procesvejledningens afsnit J.3, giver hjemmel til at forrente et beløb, der udgør tilbagebetaling af morarenter.

Almindelige retsgrundsætninger fører også til, at selskabet har krav på dækning af det rentetab, selskabet har lidt ved ikke at kunne råde over det pågældende beløb. Skatteministeriet har som følge af sin fejlagtige fortolkning af selskabsskatteloven haft rådighed over beløbet i mere end 3½ år, jf. TfS.1984,489 H.

Det er et grundlæggende princip, at en skatteyder ikke skal have omkostninger ved en skattesag, når det viser sig, at det er det offentlige, der har taget fejl. I andre lignende sager er opkrævede renter blevet forrentet ved tilbagebetalingen.

Afsnit J.3 i Processuelle regler og reglerne om procesrenter kan ikke forklares, såfremt der ikke skal ske forrentning ved tilbagebetaling af den rente, selskabet er blevet opkrævet og har betalt.

Det er ikke rimeligt, hvis de, der vælger at betale en restskat, skal straffes i forhold til dem der ikke betaler, hvilket vil være situationen, såfremt selskabet ikke får medhold, idet selskabet så selv skal afholde udgifter forbundet med lån til betaling af de uberettigede opkrævede renter.

Selskabsskattelovens § 30 kan ikke antages at regulere spørgsmålet om forrentning udtømmende, da den foreliggende situation ikke er omtalt, hverken i lovteksten eller i bemærkningerne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabsskattelovens § 30, stk. 2 og 5 har følgende ordlyd

"Stk. 2. Medfører en forhøjet skatteansættelse, at selskabet eller foreningen mv. skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

"Stk. 5. Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at en tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den skattepligtige indkomst."

Ved tilbagebetaling af tidligere beregnet restskat sker der således en symmetrisk renteberegning, hvor procentsatsen for det tilbagebetalte beløb svarer til procentsatsen for det indbetalte beløb.

Processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3. Forrentning af tilbagebetalingsbeløb, afsnit 3, har følgende ordlyd:

"Hvor særlige regler om forrentning af borgernes tilbagebetalingskrav fremgår af skatte- eller afgiftslovgivningen, sker forrentningen efter disse særlige regler. Dette gælder såvel bestemmelser i lovene om skatter og afgifter som i andre love herunder renteloven. F.eks. findes der særregler om forrentning ved tilbagebetaling af indkomstskat for både personer og selskaber."

Reglerne om forrentning af tilbagebetaling af indkomstskat findes bl.a. i selskabsskattelovens § 30. Afsnit J.3 om forrentning af tilbagebetalingsbeløb i Processuelle regler på SKATS område finder derfor ikke anvendelse på tilbagebetaling af indkomstskat og dertil relaterede renter.

Da SKAT endvidere efter det foreliggende har overholdt fristen for udbetaling af den overskydende skat og renterne heraf skal der ikke ske yderligere forrentning af det tilbagebetalte beløb.

Landsskatteretten stadfæster således skattecentrets afgørelse.

..."

Denne afgørelse er den 27. februar 2009 indbragt for retten.

Parterne er enige om opgørelsen af Selskabets påstand.

Parternes synspunkter

Selskabet har i sit påstandsdokument til støtte for sine påstande gjort gældende,

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at der ikke skal ske forrentning af det omhandlede rentebeløb på 3.415.008 kr. Rentebeløbet, som sagsøgeren betalte i forbindelse med, at SKAT forhøjede Selskabets skattepligtige indkomst, skal ikke forrentes i forbindelse med den efterfølgende nedsættelse af indkomsten til det selvangivne. Der er således ikke grundlag for Selskabets anbringender om, at Selskabet skulle have krav på renters rente af det omhandlede rentebeløb på 3.415.008 kr.

Det fremgår udtrykkeligt af selskabsskattelovens § 30, stk. 5, og forarbejderne hertil, at der skal ske forrentning af det for meget betalte skattebeløb. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af forarbejderne, at der skal ske udligning af betalte morarenter, og at betalte morarenter ikke forrentes, dvs. at der ikke betales renters rente i forbindelse med en ændret skatteansættelse. Det fremgår således udtrykkeligt af forarbejderne, at betalte morarenter ikke forrentes i forbindelse med en nedsættelse af en skatteansættelse.

Det følger således af selskabsskattelovens § 30, at der ikke skal ske forrentning af det omhandlede rentebeløb på 3.415.008 kr.

Spørgsmålet om tilbagebetaling og forrentning i den foreliggende situation er omfattet af selskabsskattelovens § 30, stk. 5, og forrentningsreglerne i afsnit J.3, pkt. 6 ff, i Processuelle regler på SKATS område finder således ikke anvendelse.

Der er efter dansk ret ikke hjemmel til at opkræve renters rente, medmindre der foreligger et sikkert retsgrundlag herfor i form af klar lovhjemmel, gyldig aftale eller sædvane. Der henvises i den forbindelse til TfS 1996, 143 og SKM2009.566.BR samt forarbejderne til lov nr. 379 af 6. juni 2002 om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., Folketingstidende 2001/02, Tillæg A, side 2118. Et sådant retsgrundlag er ikke til stede i nærværende sag, da selskabsskatteloven ikke indeholder hjemmel til at kræve renters rente og således ikke indeholder hjemmel til forrentning af det omhandlede rentebeløb på 3.415.008 kr. Det fremgår tværtimod udtrykkeligt af forarbejderne, at betalte morarenter ikke forrentes i forbindelse med en nedsættelse af skatteansættelsen.

Skatteministeriet bestrider Selskabets anbringende om, at Selskabet har krav på forrentning i medfør af almindelige retsgrundsætninger eller ud fra rimelighedsbetragtninger. Spørgsmålet om forrentning er som anført lovreguleret i selskabsskattelovens § 30, og det fremgår som beskrevet udtrykkeligt heraf, at sagsøgeren ikke har krav på forrentning af det omhandlede beløb på 3.415.008 kr.

Det af Selskabet anførte om, at Selskabet skulle have lidt et tab, bestrides som udokumenteret.

Der er ikke grundlag for Selskabets krav om procesrente af det påstævnte rentebeløb. Selskabets påstand om procesrente er et krav om procesrente af renters rente, og der er ikke hjemmel til eller grundlag for procesrente heraf.

Rettens begrundelse og afgørelse

Selskabet indbetalte den 20. august 2003 restskat inkl. renter med samlet 20.662.521 kr. i henhold til skattemyndighedernes forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1999. Renterne, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., udgjorde 3.415.008 kr.

Ved Landsskatterettens afgørelse af den 6. februar 2007 blev Selskabets skattepligtige indkomst for 1999 nedsat med 48.231.239 kr., og skatteansættelsen var herefter i overensstemmelse med Selskabets oprindelige selvangivelse.

Selskabet var herefter berettiget til at få tilbagebetalt den tidligere beregnede restskat inkl. renter, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 5.

Selskabsskattelovens § 30, stk. 2 og 5 vedrører specifikt den situation, hvor skatteansættelsen ændres dels til fordel for skattemyndighederne (stk. 2) og dels til fordel for selskabet (stk. 5). Det fremgår af bestemmelserne, hvordan restskatten eller den overskydende skat beregnes, herunder med tillæg, jf. selskabsskattelovens § 29B.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af ordlyden af selskabsskattelovens § 30, stk. 2 og 5, om der skal betales renter af betalte renter i henhold til en tidligere skatteansættelse. Af forarbejderne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende 1997/1998, Tillæg A, side 435, fremgår det, at bestemmelserne skaber en symmetri, således at beløb, som den skattepligtige skal betale i anledning af en ansættelsesændring, forrentes med samme rentesats, som beløb den skattepligtige modtager i anledning af en ansættelsesændring.

I forarbejderne er der endvidere på side 447 angivet et eksempel, hvor der ved 1. skatteansættelse skal betales en restskat med morarenter, ved 2. skatteansættelse bliver der overskydende skat, og ved 3. skatteansættelse er der igen restskat. I tilknytning til beregningen af det beløb, som den skattepligtige skal have udbetalt i overskydende skat i forbindelse med den 2. skatteansættelse, er det på side 448 anført, at "Den betalte morarente forrentes ikke.". Det fremgår tilsvarende i tilknytning til den 3. skatteansættelse i eksemplet på side 449, hvor selskabet skal betale restskat, at "Selskabets rentegodtgørelse fra ansættelsen i juni måned forrentes ikke".

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 30, stk. 5 må derfor anses for en særlig regel om forrentning af tilbagebetalingskrav, hvorefter Selskabet ikke har krav på forrentning af tidligere betalte morarenter ved beregning af det beløb, som Selskabet skal have tilbagebetalt, fordi skatteansættelsen blev ændret til fordel for Selskabet.

Processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3 finder herefter ikke anvendelse i nærværende sag, jf. Processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, pkt. 3.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter udfaldet af sagen er Selskabet den tabende part, jf. retsplejelovens §312, stk. 1. Selskabet skal derfor betale sagens omkostninger til Skatteministeriet som nedenfor bestemt. Sagsomkostningerne dækker Skatteministeriets rimelige udgifter til advokatbistand inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 Invest ApS, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 70.000 kr.