Dokumentets metadata

Beskatning af ulykkeforsikringer tegnet af regioner

Skatterådet bekræftede, at det vil det udløse beskatning for medarbejderne i Region A, hvis regionen tegner en ulykkesforsikring, der dækker medarbejderne under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted, for eksempel et sted hvor der afholdes tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads ligger.

Spørgsmål

Vil det udløse beskatning for medarbejderne i Region A, hvis regionen tegner en ulykkesforsikring, der dækker medarbejderne under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted, for eksempel et sted hvor der afholdes tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads ligger?

Svar

Ja. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Region A's hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og skal løse opgaver, som de nye kommuner ikke selv kan løse hensigtsmæssigt.

I forbindelse med varetagelse af regionens opgaver, fremkommer der mødeaktiviteter.

I den forbindelse er der rejst spørgsmål vedrørende arbejdsskadeforsikringens dækningsområde.

Ifølge Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens praksis vedrørende sager om tilskadekomst i forbindelse med kørsel direkte fra bopælen til et møde afholdt på en anden lokalitet end det sædvanlige arbejdssted, er at man som udgangspunkt ikke er dækket af arbejdsgiverens forsikring.

Skader sket i den nævnte situation vil som udgangspunkt være dækket af en eventuel privattegnet ulykkesforsikring.

Der findes dog eksempler fra Ankestyrelsen, hvor det konkret er blevet vurderet, at man alligevel er dækket. Det afgørende er, at man under kørslen på en eller anden måde er indenfor arbejdsgiverens sfære i relation til instruktion og tilsyn med arbejdets udførelse.

Det har ikke været muligt at få Arbejdsskadestyrelsen til konkret at oplyse, hvad der skal til, for at man er dækket, på trods af at regionen har stillet en række konkrete spørgsmål til Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen henviser til en konkret principafgørelse, hvorefter det ser ud til at Ankestyrelsen i vurderingen af om medarbejderen er dækket blandt andet vil tillægge det betydning, hvis medarbejderen indretter arbejdsdagen således, at vedkommende sparer arbejdsgiveren for at bruge arbejdstid på befordring mellem det faste arbejdssted i og det midlertidige arbejdssted, hvor eksempelvis mødet foregår. Det er dog altid en konkret og individuel vurdering.

Medarbejderen vil således kunne være dækket, hvis der foreligger en konkret specifik aftale med arbejdsgiveren om at køre direkte fra bopælen til mødet.

At medarbejderen for at spare sin egen tid og arbejdsgiverens tid selvstændigt vælger at køre direkte til mødet, medfører ikke, at man er dækket af arbejdsgiverens forsikring, selv om møderne foregår i arbejdsgiverens interesse.

For at være dækket, skal medarbejderen køre fra bopælen og "ind omkring" den faste arbejdsplads, før man begynder turen til det midlertidigt forlagte arbejdssted/byen, hvor mødet afholdes.

Den omhandlede køretur sidestilles med den daglige kørsel til og fra arbejde, hvor det ligeledes er en eventuel privat fritids-/ulykkesforsikring, der ud over en ansvarlig modpart vil dække.

Problemstillingen er særligt aktuel for de medarbejdere, der ikke har en privattegnet fritids-/ulykkesforsikring eller en gruppeulykkesforsikring, for eksempel som en del af en arbejdsgivertegnet pensionsordning, og som derfor står uden forsikringsdækning i tilfælde af eneulykker eller ulykker, hvor medarbejderen selv er den ansvarlige for ulykken. Hvis der er en ansvarlig modpart, vil dennes (bil) ansvarsforsikring dække eventuelle skader på medarbejderen som fører i sin egen bil.

Det ønskes belyst om en eventuel forsikring tegnet af regionen vil udløse beskatning for samtlige medarbejdere, der må anses som omfattet af forsikringen.

SKATs indstilling og begrundelse

Der spørges om det vil udløse beskatning for medarbejderne i Region A, hvis regionen tegner en ulykkesforsikring, der dækker medarbejderne under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted, for eksempel et sted hvor der afholdes tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads ligger.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, 3 pkt., at der ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver.

Det fremgår af det oplyste, at de ansatte i regionen, der i forbindelse med kørsel direkte fra bopælen til et møde afholdt på en anden lokalitet end det sædvanlige arbejdssted, som udgangspunkt ikke dækkes af arbejdsgiverens forsikring, medmindre der foreligger en konkret specifik aftale med arbejdsgiveren om at køre direkte for bopælen til mødet.

I fortsættelse heraf har spørger nævnt, at problemet særligt er aktuelt for de medarbejdere, der ikke har en privattegnet fritids-/ulykkesforsikring eller en gruppeulykkeforsikring.

Idet der er tale om en planlagt disposition, foreligger der ikke på nuværende tidspunkt policer fra forsikringsselskabet.

SKAT bemærker, at Skatteministeriets departement i TfS1985.233DEP har udtalt, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling af syge- og ulykkesforsikringer er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig (personlig) indkomst for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne efter SL § 6, litra a. Af afgørelsen fremgår i øvrigt:

• forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste,
• forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: præmien er den skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. [...]

SKAT skal fremhæve, at regionens initiativ til at tegne forsikringer for de ansatte skyldes effektivisering af regionens arbejde, idet der må lægges til grund, at kørsler direkte til og fra møder medfører, at arbejdstiden ikke bruges på en unødvendig befordring.

Som det fremgår af den ovenfor citerede afgørelse, er præmien (herunder præmien vedrørende rejseulykkeforsikringer) ikke skattepligtig indkomst for den ansatte, såfremt rejsen foretages i arbejdsgiverens tjeneste.

SKAT er derfor af den opfattelse, at en forsikring, der specifikt - dvs. ikke er en egentlig fritidsforsikring - dækker de ansattes rejser fra og til møder kan være sidestillet med de ovennævnte rejseulykkeforsikringer. Den egentlige vurdering kræver imidlertid, at der foreligger en police fra forsikringsselskabet, der gør det muligt at undersøge forsikringens dækning.

SKAT er dernæst af den opfattelse, at regionens tegning af forsikringer dækningsmæssigt svarende til gruppeforsikringer (fritidsulykkeforsikringer), vil indebære, at værdien af præmier eller bidrag bliver skattepligtige for de ansatte i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, 3 pkt.

I lyset af ovenstående indstiller SKAT, at spørgsmålet besvares bekræftende med tilføjelse: se sagsfremstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.