Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-12-2009
Offentliggjort:27-01-2010
SKM-nr:SKM2010.59.BR
Journalnr.:BS C9-2469/2008
Referencer.:Ejendomsavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Dom


Ejendomsavance - beboelse i ejerperiode - tilbageflytning tidligere bopæl - 10 måneders ophold

Sagsøgeren solgte et sommerhus (sommerhus 1), der havde været anvendt til udlejning og ønskede avancen fra salget fritaget for ejendomsavancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.Sagsøgeren havde ejet sommerhus 1 i en periode på 10 måneder, hvoraf sommerhuset havde været beboeligt i 7½ måneder. Sagsøgeren ejede tillige et andet sommerhus (sommerhus 2) samt en ubebygget grund i samme sommerhusområde (sommerhus 3). Efter at sagsøgeren solgte sommerhus 1, købte sagsøgerens hustru en ny grund i samme sommerhusområde (sommerhus 4) og sagsøgeren bebyggede sommerhus 3.Under sagen havde sagsøgeren fremlagt oplysninger om forbrug af el og vand samt 6 erklæringer fra forskellige venner og familie, som alle ifølge de pågældende erklæringer havde opholdt sig i sommerhus 1 sammen med sagsøgeren og dennes familie. Endvidere havde sagsøgeren fremlagt en erklæring fra ejeren af det udlejningsfirma, som sommerhuset var tilknyttet, om, at denne havde besøgt sagsøgeren i sommerhuset.Under hovedforhandlingen afgav udlejeren samt ophavsmanden til en af erklæringerne vidneforklaring. Sidstnævntes forklaring vedrørte ophold i sommerhuset i perioden under og efter, at sommerhuset blev solgt.Byretten udtalte, at oplysningerne om forbrug af el og vand ikke kunne benyttes som et afgørende bevis for, at sagsøgeren og dennes familie havde benyttet sommerhuset i ejerperioden. Retten fandt imidlertid, at sagsøgeren ved sin forklaring, de afgivne vidneforklaringer og de i øvrigt i sagen foreliggende oplysninger havde ført bevis for, at sagsøgeren og dennes familie i ejerperioden reelt havde benyttet sommerhuset til private formål. Retten udtalte i den forbindelse, at retten havde lagt betydelig vægt på den forklaring, som ejeren af udlejningsfirmaet havde afgivet om sit besøg i sommerhuset, samt den detaljerede forklaring, som det andet vidne havde afgivet.Skatteministeriet blev herefter dømt til at anerkende, at sommerhuset kunne afstås skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.


Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og dermed kunne afstå sin ejendom skattefrit.

Skatteyderen havde forud for opholdet på den afståede ejendom haft bopæl på den samme ejendom i 33 år, hvortil han flyttede tilbage efter ca. 10 måneders ophold på den afståede ejendom. Skatteyderen havde erhvervet den afståede ejendom fuldt møbleret fra sin søsters dødsbo, hvorfor der ikke var medtaget bohave i forbindelse med flytningen. Skatteyderen bevarede under opholdet på den nye ejendom rådigheden over den gamle ejendom, der var uudlejet samt fortsat var fuldt møbleret med skatteyderens indbo. Endvidere havde skatteyderen bevaret tilknytningen til sin gamle ejendom, idet han fortsat drev virksomhed fra ejendommens tilstødende matrikel. Der havde under skatteyderens ophold på den nye ejendom været et vist, ikke urimeligt lavt forbrug.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at den gamle ejendom blev udbudt til salg, men at ejendommens beliggenhed op af skatteyderens erhvervsvirksomhed gjorde den umulig at sælge.

Under sagen blev der afgivet vidneforklaring fra den ejendomsmægler, som havde haft ejendommen i kommission. Ejendomsmægleren, der var en gammel bekendt af skatteyderen, bekræftede, at han havde haft ejendommen i kommission, men at der ikke var udarbejdet sædvanlig formidlingsaftale vedrørende salget. Han bekræftede endvidere skatteyderens oplysning om, at ejendommen ikke havde været mulig at sælge som følge af dens beliggenhed.

Henset til

dels

skatteyderens kortvarige ophold på den afståede ejendom,

dels

skatteyderens fortsatte tilknytning til den gamle bopæl, hvorfra han fortsat drev erhvervsmæssig virksomhed,

dels

den manglende dokumentation for salgsbestræbelserne samt

dels

den manglende flytning af skatteyderens bohave,

fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen var omfattet af parcelhusreglen. Retten tog hereter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Catrine Wollenberg Zittan)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Sofie Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om den af sagsøger realiserede ejendomsavance ved salget af ejendommen ...1, skal medregnes i sagsøgers skattepligtige indkomst for 2001, eller om sagsøger er fritaget for skattepligt af fortjenesten i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgers kapitalindkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 2.348.626 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Sagen er anlagt ved retten i Sønderborg den 10. december 2008.

Oplysningerne i sagen

Med overtagelsesdag den 1. september 2000 erhvervede sagsøger ejendommen ...1, af dødsboet efter sin afdøde søster for en købesum på 800.000 kr. Ejendommen var ifølge vurderingen et fritliggende enfamilieshus med et samlet beboelsesareal på 158 m2 med eget køkken og bad/toilet.

Pr. 1. september 2000 blev sagsøger tilmeldt folkeregistret på adressen. Sagsøger havde hidtil haft bopæl på adressen ...2. På samme adresse havde sagsøgerens virksomhed, H1, en bygning med blandt andet udstillingslokaler. Sagsøgers virksomhed blev drevet herfra.

Den 1. juli 2001 blev sagsøger atter tilmeldt folkeregistret på adressen ...2. Sagsøger havde med overtagelsesdag den 15. september 2001 solgt ejendommen ...1 for en afståelsessum på 3.200.000 kr. Ejendommen var blevet udbudt til salg 3. maj 2001.

Det er oplyst i sagen, at der i perioden fra den 31. august 2000 til 20. september 2001 på adressen ...1 har været et elforbrug på 2.635 kWh, samt et varmeforbrug på 16.609 MWH. Det er endvidere oplyst, at sagsøgeren i perioden fra den 1. september 2000 til den 1. juli 2001 har haft et samlet vandforbrug på adressen på 23 kubikmeter.

Ved Landsskatterettens kendelse af 10. september 2008 fik sagsøgeren afslag på skattefrihed for fortjenesten ved afståelsen af ejendommen ...1, med følgende begrundelse:

"Skatteyderen har som ejer bevisbyrden for, at ejendommen har tjent som bolig i en del af dennes ejertid.

Det beror herefter på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovensforstand. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Der er særligt lagt vægt på, at klageren kun har været tilmeldt folkeregistret på adressen ...1 i perioden fra den 1. september 2000 til 1. juli 2001 og dermed i en kortere periode. Klageren flyttede herefter tilbage til ejendommen ...2. Denne ejendom må anses for at have stået til rådighed for klageren i hele perioden, ligesom klageren til stadighed drev erhvervsvirksomhed fra naboejendommen.

Opholdet i ejendommen ...1 har således ikke haft permanent karakter, men kan alene karakteriseres som et midlertidigt ophold. Ejendommen kan derfor ikke anses for at have tjent som boligfor klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der henvises til Højesterets dom af 24. januar 2007, offentliggjort i SKM2007.74.HR .

Landsskatteretten tiltræder repræsentantens avanceopgørelse, hvorefter klagerens skattepligtige avance opgøres til 2.348. 626 kr.

..."

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og af ejendomsmægler SJ.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han er født den 5. november 1938. Før 1968 har han boet forskellige steder, heriblandt i udlandet, men i perioden fra 1968-2000 boede han på ...2. Ejendommen bestod oprindeligt af en erhvervsbygning, men i 1974 blev der tilbygget en privatbolig. Han boede således i tilknytning til sin forretning, hvorfra han drev handel med brugte biler. I forbindelse med sin søsters død erhvervede han ejendommen ...1 fra søsterens dødsbo. Sagsøgeren var arving til 1/10 af søsterens bo, der i det væsentligste bestod af værdien af ejendommen ...1. Den blev forsøgt solgt for 1.350.000 kr., men der var ingen reel interesse. Den trængte til istandsættelse. Der var heller ingen af arvingerne, der umiddelbart ville købe ejendommen. Sagsøgeren blev derefter af andre arvinger opfordret til at købe den, idet han var den eneste, der havde likvide midler til det. Han tilbød da dødsboet 800.000 kr. for ejendommen, hvilket blev accepteret. Han flyttede med virkning fra 1. september 2000 fra ...2 til ...1. Søsterens hus var fuldt møbleret med fine antikke møbler, som passede til huset, køkkenudstyr mm., så det var stort set kun hans tøj, han tog med i forbindelse med flytningen. Hans møbler på den hidtidige adresse blev stående der. Han overnattede efter den 1. september 2000 ikke længere på ...2, og privatboligen der blev i stedet brugt til kontor. Virksomhedens sekretær, der er hans tidligere samlever, indrettede sig en arbejdsplads i privaten. Sagsøgeren befandt sig mest i ...3-området i forbindelse med arbejdet. Dette var også tilfældet, før han overtog ...1. Han var således i ...3 hver uge og overnattede da ofte i en kammerats sommerhus. Arbejdet bestod i køb og salg af biler, fortrinsvis engros. I perioden fra september 2000 til juli 2001 var han kun hjemme på ...1 ca. 3 dage om ugen. Resten af perioden opholdt han sig i ...3. På tidspunktet for overtagelsen af ...1 var det ikke sagsøgers hensigt at afstå ejendommen igen. Tværtimod forsøgte han at afhænde sin tidligere bolig. Privatboligen på ...2 blev sat til salg for 1.2 million kroner. Der var ikke umiddelbart nogen køberinteresse og ingen fremvisninger. Da det ikke lykkedes at finde køberemner, foreslog ejendomsmægleren ham at sælge ...1 i stedet for. Først var han ikke særligt indstillet herpå, men da han havde tænkt over det nogle dage, gjorde han op med sig selv, at alt er til salg, hvis prisen er rigtig. Mægleren sagde, at han allerede havde en mulig køber, og at han nok kunne få 3 millioner. Derfor indvilligede sagsøgeren i at sætte ejendommen ...1 til salg. Han har kendt ejendomsmægleren, SJ, i mange år. Han mener, at de havde skrevet en formidlingsaftale på salget af ...2. Den blev vist annonceret til salg på internettet. Han husker ikke at have aftalt salæret for dette salg. Han driver stadig forretning fra ...2. Hans arbejde har nu ændret sig, så han mest køber biler op i Tyskland. Det er derfor mest praktisk med bolig på ...2. Sekretæren har flyttet sit kontor tilbage i erhvervsdelen.

SJ har forklaret, at han er mægler i Home-kæden. Han har kendt sagsøgeren i mindst 30 år. Sagsøger kom i perioden februar 2001 - april 2001 og bad ham om at sælge boligdelen på ...2. Den blev herefter sat til salg. Der blev ikke indgået nogen formidlingsaftale. Det beroede udelukkende på mundtlig aftale. Ejendommen blev annonceret i Ugeavisen og på nettet. Der var nogle få henvendelser, men ejendommen var ikke så attraktiv, fordi den lå tæt i umiddelbar tilknytning til sagsøgers værksted og automobilhandel, og derudover er ...2 som by vanskelig at sælge fast ejendom i. Det var vidnet, der foreslog sagsøger at forsøge at sælge ejendommen ...1 i stedet for, da denne ejendom var attraktivt beliggende direkte ud til ...1 fjord. Efter nogen betænkningstid indvilligede sagsøger i at sætte ...1 til salg, og der var herefter hurtigt bud fra den senere køber, PL. Han tilbød først 2.800.000 kr., og siden 3.100.000 kr., og på et fælles møde hvor sagsøger også deltog, blev der enighed om en endelig pris på 3.200.000 kr. Det var vidnets opfattelse, at sagsøger på salgstidspunktet i forsommeren 2001 boede på ...1.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at han opfylder fritagelsesbestemmelserne i avancebeskatningslovens § 8, stk. 1, fordi ejendommen ...1 har tjent som reel bolig for ham, og han flyttede ind med henblik på varig bosættelse. Sagsøgeren har i den periode, hvor han har boet på ...1, haft et sædvanligt forbrug af el, vand og varme for en enkelt person, når henses til sagsøgers arbejde og rejseaktiviteter. At der er tale om en reel bolig fremgår også af forklaringerne, idet mægleren SJ har bekræftet, at sagsøger forsøgte at afhænde ejendommen ...2. Der er i loven ikke angivet nogen nærmere detinition af, hvad forstås som "tjent til bolig", men af lovens forarbejder fremgår det, at selv meget kortvarige beboelser kan godkendes, og at skatteydernes oplysninger lægges til grund, medmindre der er tale om en proforma indflytning. Sagsøgtes påstand om, at der ikke kan ske fritagelse, når skatteyderen flytter tilbage til den ejendom, skatteyderen kom fra, gælder kun ved pro forma indflyninger, og det er ved sagens omstændigheder tilbagevist, at der her er tale om pro forma indflytning. Først de efterfølgende omstændigheder, at ...2 viste sig meget vanskelig at sælge, mens der kom høje bud på ...1, medførte beslutning om at flytte tilbage. Ved overtagelsen af ...1 var hensigten at tage varig bolig der, og der er intet grundlag for at karakterisere sagsøgers flytning hertil som åbenbar proforma.

Sagsøgte har gjort gældende, at der er tale om en klassisk frem- og tilbageflytningssag. Sagsøger har aldrig haft intentioner om at flytte fra sin bolig gennem 33 år på ...2 og til ...1. Udgangspunktet i ejendomsavancebeskatningsloven § 1 er at fortjeneste skal beskattes, og "parcelhusreglen" i ejendomsavanceskatningsloven § 8, stk. 1 udgør en undtagelse hertil. Sagsøger har bevisbyrden for, at betingelserne for undtagelsen er opfyldt, at der har været tale om reel og varig bosættelse. Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde. Sagsøgeren boede og drev virksomhed fra ejendommen ...2 i 33 år før flytningen til ...1. Efter 10 måneder flyttede han tilbage. I mellemtiden opretholdt han rådigheden over den tidligere bolig, der stod uændret med egne møbler m. v., og han forsatte sin virksomhed samme sted. Under disse omstændigheder er tilbageflytningen diskvalificerende for skattefriheden. Intension om varig flytning modsiges også af den omstændighed, at ...1 allerede blev sat til salg 3. maj. Sagsøgerens ophold på adressen var af mere sporadisk karakter på grund af rejser og arbejdet på ...3, og adressen blev aldrig indrettet, idet sagsøgerens indbo fortsat var i brug på den tidligere adresse. Salgsbestræbelserne for den tidligere bopæl er udokumenterede. Mægleren er en gammel bekendt, og der blev aldrig udarbejdet en formidlingsaftale på salget. Det bestrides derfor, at der har været reelle salgsbestræbelser og reel salgshensigt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgeren fra 1. september 2000 til 1. juli 2001 var tilmeldt folkeregistret på adressen ...1. Sagsøgeren flyttede herefter tilbage til sin tidligere bopæl på ...2, hvorfra han hele tiden havde drevet og fortsat driver erhvervsvirksomhed. I mellemtiden havde privatboligen på ...2 forgæves været sat til salg ved en ejendomsmægler, der er sagsøgers bekendte gennem 30 år. Der var ikke udarbejdet formidlingsaftale, og der er ingen dokumentation for de foretagne salgsbestræbelser. Herefter, og henset til at sagsøger satte ejendommen ...1 til salg forholdsvis hurtigt efter overtagelsen uden at have flyttet sit bohave, findes han ikke at have løftet bevisbyrden for reel flytning med henblik på varig bosættelse. Sagsøgte vil derfor være at frifinde.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Beløbet omfatter udgifter til advokat og fastsættes efter sagens indhold og det hermed forbundne arbejde til 50.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, A, betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningeme skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.