Dokumentets metadata

Kommanditisters fradragskonto

Sagen vedrørte spørgsmålet om opgørelse af kommandistens fradragskonto i medfør af TSS-cirkulære 1990-1, pkt. a og k.I relation til cirkulærets pkt. a, fandt Vestre Landsret, at betalingsforpligtelser ud over den vedtægtsbestemte stamkapital ikke indebar en udvidelse af den vedtægtsbestemte, ansvarlige indskudskapital eller hæftelse. Da kommandistens hæftelse var begrænset til de tegnede anparters nominelle størrelse (stamkapitalen), kunne disse yderligere betalingsforpligtelser ikke tillægges fradragskontoen som skyldig indskudskapital i medfør af cirkulærets pkt. a.Endelig vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til honorarer og låneomkostninger skulle fragå ved opgørelsen af fradragskontoen i medfør af cirkulærets pkt. k.Der var enighed om, at de omhandlede udgifter hverken var fradragsberettigede eller afskrivningsberettigederetten. Landsretten fandt derfor, at udgifterne måtte anses at skulle afholdes af det præsterede, ansvarlige indskud. Da udgifternes afholdelse derfor ville reducere den til sagsøgerens anparter hørende hæftelse og da landsretten ikke fandt det godtgjort, at afholdelsen af disse udgifter reelt modsvaredes af et aktiv for kommanditselskabet, fandt landsretten, at udgifterne i medfør af cirkulærets pkt. k skulle fradrages ved opgørelsen af fradragskontoen. Det forhold, at kommandisten regnskabsmæssigt havde behandlet udgifterne, således at de ikke påvirkede hans kapitalkonto i kommanditselskabet, kunne ikke føre til andet resultat.Dissens.

Parter

A
(advokat Torben Bagge)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Nikolaj Aarø-Hansen og Peter Buhl

Byretten har den 23. januar 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 8-2167/2007).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, principalt nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at der ved opgørelsen af hans fradragskonto pr. 31. december 2004 relaterende til hans deltagelse som kommanditist i K/S H1 skal medtages et beløb på 330.000 kr., ligesom indstævnte tilpligtes at anerkende, at fradragskontoen ikke skal reduceres med ikke fradragsberettigede/ikke afskrivningsberettigede udgifter med i alt 314.550 kr.

Subsidiært nedlægges der påstand om, at sagen hjemvises til fornyet talmæssig behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten vedrørende de i byrettens dom anførte punkter

1 (om kontant indskudskapital på 230.000 kr.),
2 (skyldig indskudskapital på 100.000 kr.) og
...
4 (reduktion af fradragskontoen pr. 31. december 2004).

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten vedrørende beløbene på 230.000 kr. i kontant indskudskapital og 100.000 kr. i skyldig indskudskapital (byrettens pkt. 1 og 2), og da det, der er anført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at disse beløb ikke skal medtages ved opgørelsen af appellantens fradragskonto.

Vedrørende den del af appellantens påstand, der angår reduktion af appellantens fradragskonto (byrettens pkt. 4), udtaler dommerne Annette Dellgren og Nikolaj Aarø-Hansen:

De omtvistede udgifter, som regnskabsmæssigt er aktiveret i kommanditselskabet, vedrører efter det for landsretten oplyste et udbyderhonorar samt lånekostninger. Det er ikke ved bevisførelsen godtgjort eller sandsynliggjort, at afholdelsen af disse udgifter reelt modsvares af et aktiv for selskabet. På den baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at appellantens andel af udgifterne skal fragå ved opgørelsen af hans fradragskonto.

Dommer Peter Buhl udtaler

Kommanditselskabets ikke fradrags- og afskrivningsberettigede omkostninger til udbyderhonorar og optagelse af lån skal fragå appellantens fradragskonto "i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet", jf. cirkulære af 11. januar 1990 og ligningsvejledningen. Det er ubestridt, at beløbene ikke regnskabsmæssigt har belastet hans kapitalkonto, og det er ikke godtgjort, at dette er en regnskabsmæssig fejl. Herefter stemmer jeg for at tage denne del af appellantens påstand til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og landsretten stadfæster herefter dommen.

Efter sagens resultat og omfang skal appellanten betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med i alt 35.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 35.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.