Dokumentets metadata

Dokumentets dato:15-12-2009
Offentliggjort:13-01-2010
SKM-nr:SKM2010.32.SR
Journalnr.:09-174851
Referencer.:Kursgevinstloven
Selskabsskatteloven
Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber

Skatterådet bekræfter, at det ikke medfører beskatning eller underskudsbegrænsning hos spørger, såfremt et søsterselskab eftergiver sit tilgodehavende hos spørger.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke medfører beskatning hos spørger, såfremt AI GmbH eftergiver sit tilgodehavende hos spørger på USD 170.500.078?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke indtræder begrænsning i spørgers adgang til at fremføre skattemæssige underskud, såfremt AI GmbH eftergiver sit tilgodehavende hos spørger på USD 170.500.078?

Svar

1. Ja

2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

ADK er et dansk anpartsselskab, hvis hovedaktivitet er investeringsvirksomhed. Derudover yder selskabet software-service til andre koncernselskaber.

ADK er et 100% ejet datterselskab af det cypriotiske selskab AD Limited (ADL). ADK's schweiziske søsterselskab AI GmbH (AIG) er ligeledes 100% ejet af ADL. ADL ejes 100% af A Limited (LTD), der er koncernens ultimative moderselskab. Nedenfor er koncernstrukturen for de relevante selskaber i koncernen illustreret:

Repræsentanten har oplyst, at ADL er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF), hvilket kan lægges til grund for besvarelsen.

ADK har siden 1. oktober 2007 aflagt sit officielle årsregnskab i canadiske dollar CAD. De tre selskaber LTD, ADL og AIG anvender alle tre USD som deres funktionelle valuta i deres respektive årsregnskaber.

Pr. 30. september 2009 har ADK en gæld til koncernforbundne selskaber på i alt CAD 353.859.878. Kreditor er ADK's schweiziske søsterselskab AIG, og gælden kan opdeles på fire forskellige lån:

  1. Lån 1 blev optaget den 31. marts 2000 og er på USD 170.500.078 (omregnet CAD 178.346.000 pr. 30/9 2009)
  2. Lån 2 blev optaget den 26. juni 2003 og er på CAD 89.145.280
  3. Lån 3 blev opdaget den 18. marts 2009 og er på CAD 81.279.000
  4. Lån 4 blev optaget den 30. juni 2009 og er på CAD 1.200.000.

Det er oplyst, at ADL overvejer at sælge ADK til AIG inden udgangen af 2009, således at ADK i stedet bliver et 100 pct. ejet datterselskab af AIG. Det er endnu ikke endeligt besluttet, om transaktionen vil finde sted. Det kan lægges til grund for besvarelsen, at hvis AIG køber anparterne i ADK, så vil AIG bevare ejerskabet til alle anparterne i mindst 1 år.

Lån 1 USD (170.500.078) blev oprindeligt ydet af LTD den 31. marts 2000. Den 24. marts 2004 overdrog LTD sin fordring på ADK til ADL som apportindskud mod vederlag i nyudstedte aktier. Den 15. december 2005 overdrog ADL som apportindskud fordringen til AIG, der som vederlag udstedte aktier. Lånet er oprindelig udstedt og overdraget til kurs pari og har siden 2004 været kurs pari værd, da egenkapitalen i ADK har været positiv, dvs. kurs 100 fra og med stiftelsen.

Ud over gælden til AIG har ADK pr. 30. september 2009 andre kreditorer og anden gæld på i alt CAD 1.328.000.

ADK´s gæld til AIG på USD 170.500.078 (lån 1) blev optaget i forbindelse med ADK´s opkøb af det canadiske selskab S Inc. i 2000. Da låneaftalen udløber i 2010, har AIG besluttet at eftergive gælden, da ADK ikke har likvide midler til at betale gælden tilbage på nuværende tidspunkt. Endvidere ønsker ADK ikke at opretholde den finansielle struktur, da den hidrører fra virksomhedskøbet tilbage i 2000. Renten på lånet fortsætter med at generere fradragsberettigede omkostninger i ADK. ADK har på nuværende tidspunkt oparbejdet skattemæssigt underskud, og da aktiviteten i ADK på nuværende tidspunkt ikke genererer tilstrækkelige indtægter til at modsvare de skattemæssige underskud, er det fundet uhensigtsmæssigt at opretholde lånet. ADK har ydet de to øvrige lån (lån nr. 2 og 3) til dets datterselskab A Holding ULC i Canada og modtager renteindtægter på disse lån med en mark-up i Danmark.

AIG påtænker at eftergive sit tilgodehavende hos ADK (lån 1) på USD 170.500.078 inden udgangen af januar 2010. Henset til størrelsen af de involverede beløb og til, at der ikke i praksis kan opnås bindende svar på nærværende anmodning, vil gældseftergivelsen blive betinget af, at gældseftergivelsen ikke udløser beskatning af ADK, herunder at der ikke indtræder begrænsning i udgangen til at fremføre skattemæssige underskud (skatteforbehold, jf. skatteforvaltningslovens § 28, stk. 1).

Der vil udelukkende være tale om en gældseftergivelse af hovedstolen på gælden. Der bliver ikke eftergivet påløbne renter. Tilskrevne renter er blevet betalt løbende.

Pr. 30. september 2008 udgjorde egenkapitalen CAD 289.501.000. Egenkapitalen pr. 30. september 2009 er endnu ikke endeligt opgjort, men det kan lægges til grund for besvarelsen, at egenkapitalen pr. 30. september 2009 ligeledes er positiv.

Det er vedrørende AIG oplyst, at selskabet er skattepligtigt til Schweiz og er skattebetalende dér. AIG vil efter det oplyste ikke kunne få fradrag for tabet på gælden i forbindelse med gældseftergivelsen. Det kan derfor lægges til grund for besvarelsen, at AIG ikke vil kunne få fradrag for tabet efter schweiziske regler.

Det kan endvidere lægges til grund for besvarelsen, at AIG ikke er et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Kursgevinstloven omfatter blandt andet gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder gældsbreve samt gevinst og tab ved frigørelse for gæld, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Af Ligningsvejledning - almindelig del 2009-2 afsnit A.D.2.1 fremgår følgende vedrørende kursgevinstloven:

"Loven omfatter såvel gevinst og tab, der opstår hos kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, som gevinst og tab, der opstår hos debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse. Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i kursværdien, der følger af ændrede renteforhold. Værdistigninger, der følger af andre forhold som fx indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelighed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter fx også erstatning og forsikringssummer, som kreditor modtager som erstatning for tab af en fordring. Den skattemæssige behandling af gevinst eller tab er således ikke afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet."

Gældseftergivelsen vil derfor være omfattet af kursgevinstlovens regler, da der som følge af gældseftergivelsen opstår et tab hos kreditor (AIG) og en gevinst hos debitor (ADK).

Udgangspunktet for beskatning af gevinst og tab på fordringer er ifølge kursgevinstlovens § 3, at selskaber skal medregne gevinster og tab på fordringer i den skattepligtige indkomst.

Kursgevinstlovens § 4 indeholder imidlertid en tabsbegrænsningsregel for tab på koncerninterne fordringer. Eftersom AIG og ADK begge er 100% direkte ejet af ADL, vil selskaberne være koncernforbundne i henhold til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og vil endvidere kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.1, 2. punktum. Da ingen af undtagelserne til kursgevinstlovens § 4 finder anvendelse, ville AIG, såfremt denne havde været skattepligtig til Danmark, i medfør af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, være afskåret fra at fradrage tabet på fordringen. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres i medfør af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, 3. punktum, på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne, og da den samlede fordring eftergives, ville fradragsbegrænsningen også omfatte valutakurstab.

Som modstykke til begrænsningen af fradrag for tab på fordringer og i henhold til kursgevinst-lovens § 8, 1. punktum, skal debitorselskabet ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, hvis kreditorselskabet efter KGL § 4, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Det er i kursgevinstlovens § 8, 3. punktum fastslået, at den omstændighed, at kreditorselskabet (AIG) er hjemmehørende i udlandet (Schweiz), ikke har betydning for, hvordan debitorselskabet ADK skattemæssigt skal behandle sin kursgevinst. Det er afgørende, om kreditorselskabet (AIG) efter § 4, stk. 1, ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditorselskabet var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

Det kan ved besvarelsen lægges til grund som en forudsætning, at AIG ikke i Schweiz har fradrag for sit kurstab.

Af kursgevinstlovens § 8, 2. punktum, fremgår, at skattefriheden efter 1. punktum ikke gælder, såfremt gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditorselskabet på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitorselskabet er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D. I forarbejderne hertil udtalte skatteministeren (skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 110 af 13. december 2006, specielle bemærkninger til § 5, nr. 3 og 5):

"Til nr. 3 og 5

Gevinster på gæld til sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, medregnes med forslaget aldrig til den skattepligtige indkomst. Dette gælder tillige ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, når kreditor kan yde skattefrit tilskud til debitor. Dette skal ses i sammenhæng med ophævelsen af tilskudsbeskatningen mellem sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes".

Gælden i ADK vil blive nedsat til et beløb mindre end fordringens værdi for AIG på tidspunktet for gældseftergivelsen. Skattefriheden er derfor efter kursgevinstlovens § 8, 2. punktum, betinget af, at debitorselskabet ADK er skattefri af tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D.

Ifølge selskabsskattelovens § 31 D er tilskud skattefri for modtageren, hvis følgende fem betingelser er opfyldt:

  1. Tilskudsyderen og -modtageren er sambeskattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31, eller selskaber der opfylder betingelserne for at kunne indgå i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 4.
  2. Tilskudsmodtageren er direkte eller indirekte moderselskab for tilskudsmodtageren, eller tilskudsyderen og -modtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved tilskud mellem søsterselskaber skal det fælles moderselskab direkte eller indirekte eje mindst 10% af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, indenfor hvilket tilskuddet ydes, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, 2. og 3. pkt.
  3. Det fælles moderselskab skal være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, 6. pkt.
  4. Koncernforbindelsen mellem tilskudsyder og -modtager eksisterer i en sammenhængende periode på mindst 1 år, indenfor hvilket tilskuddet ydes, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 7.
  5. Tilskudsyder har ikke fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske regler, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 6.

Ad 1. Yder og modtager er eller kunne blive sambeskattede

Den første betingelse, der skal være opfyldt er, at tilskudsyderen og -modtageren er sambeskattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31, eller selskaber, der opfylder betingelserne for at kunne indgå i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 4.

ADK og AIG opfylder betingelserne for at kunne indgå i en international sambeskatning, da der er koncernforbindelse mellem ADK og AIG efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 C. I henhold til selskabsskattelovens § 31 C udgør et moderselskab sammen med et datterselskab en koncern. Et selskab er blandt andet et moderselskab, hvis det besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskabet). Eftersom ADL besidder 100% af stemmerne i såvel AIG og ADK, er der koncernforbindelse mellem de tre selskaber efter selskabsskattelovens § 31 C. Således er betingelse nr. 1 opfyldt.

Ad 2. Yder er direkte eller indirekte moderselskab for modtager eller har fælles direkte eller indirekte moderselskab

Den anden betingelse, der skal være opfyldt, er, at tilskudsyderen er direkte eller indirekte moderselskab for tilskudsmodtageren, eller tilskudsyderen og -modtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved tilskud mellem søsterselskaber skal det fælles moderselskab direkte eller indirekte eje mindst 10% af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, indenfor hvilket tilskuddet ydes, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, 2. og 3. pkt. Bestemmelsen svarede til reglerne om udlodning af skattefrit udbytte i selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

ADK og AIG er søsterselskaber, og de er begge 100% ejet af ADL. De har begge siden 2007 været direkte og 100% ejet af ADL. Dermed er betingelse nr. 2 også opfyldt.

Ved L 202 blev reglerne om skattefrit udbytte ændret. I samme forbindelse blev selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, 3. pkt. ændret med virkning for tilskud, der ydes den 1. januar 2010 eller senere. Den nye formulering er: Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen. Det fremgår af bemærkningerne at det alene er kravet om 1 års ejertid, der foreslås ophævet. Følgelig er det vores opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fortsat skal vurderes efter danske regler, dvs. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Ad 3. Fælles moderselskab for yder og modtager skal være et EU- eller DBO-selskab

Den tredje betingelse, der skal være opfyldt, er, at det fælles moderselskab ADL skal være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, 6. pkt.

ADL er hjemmehørende på Cypern, der som EU-medlemsstat er omfattet af direktiv 90/445/EØF. Endvidere har Danmark indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Cypern, ifølge hvilken den danske udbyttebeskatning skal nedsættes. ADL har adresse i Limassol, der er beliggende på den græsk/cypriotiske del af Cypern, der er omfattet af såvel dobbeltbeskatningsoverenskomsten som direktiv 90/435/EØF. I henhold til artikel 12 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten nedsættes udbytteskatten til 15% eller til 10% ved et ejerskab på mindst 25%. Endvidere er Cypern også omfattet af direktiv 90/435/EØF. Således er betingelse nummer 3 også opfyldt.

Ad 4. Koncernforbindelsen mellem yder og modtager skal have eksisteret i mindst 1 år

Den fjerde betingelse, der skal være opfyldt, er, at koncernforbindelsen mellem tilskudsyder og -modtager eksisterer i en sammenhængende periode på mindst 1 år, indenfor hvilket tilskuddet ydes, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, sidste pkt.

Koncernforbindelsen mellem ADK og AIG har eksisteret siden 2007 i en periode på mindst 1 år, når gældseftergivelsen bliver foretaget. De har begge været ejet 100% af ADL siden 2007.

Ad 5. Yder må ikke have skattemæssigt fradrag for tilskuddet

Den femte og sidste betingelse, der skal være opfyldt, er, at tilskudsyder ikke må have fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske regler, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5. Ved besvarelsen af de stillede spørgsmål kan det lægges til grund som en forudsætning, at der ikke i Schweiz kan foretages fradrag for AIG's tab ved gældseftergivelsen.

Det skal endvidere bemærkes, at hverken LTD eller ADL har realiseret noget skattemæssigt fradragsberettiget tab i forbindelse med overdragelserne af fordringen i henholdsvis 2004 og 2005.

Det er således vores opfattelse, at betingelserne for at kunne modtage et skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D er opfyldt. Undtagelsen i kursgevinstlovens § 8, 2. punktum, finder derfor ikke anvendelse, og gældseftergivelsen er følgelig skattefri for ADK i medfør af kursgevinstlovens § 8, 1. og 3. punktum.

Ad Spørgsmål 2:

Det fremgår af ligningslovens § 15, stk. 2, 3. punktum, at nedsættelsesbeløbet (begrænsningen af adgangen til at fremføre skattemæssige underskud) formindskes i det omfang, debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Da gældseftergivelsen ikke medfører beskatning hos ADK, jf. ovenfor, vil der som følge heraf heller ikke blive udløst begrænsning i adgangen til at fremføre skattemæssige underskud.

SKATs indstilling og begrundelse

Til spørgsmål 1

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at det ikke medfører beskatning hos spørger, såfremt AIG eftergiver sit tilgodehavende hos spørger på USD 170.500.078?

Eftergivelsen påtænkes foretaget inden udgangen af januar 2010. Spørger og AIG er på tidspunktet for besvarelse af anmodningen helejede datterselskaber af ADL. Det er dog under overvejelse, om AIG inden udgangen af 2009 skal erhverve ADK fra ADL, hvorved ADK ville blive et helejet datterselskab af AIG..

Selskaber skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab på gæld til den skattepligtige indkomst, jf. KGL § 6.

Som undtagelse hertil gælder, at gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ikke skal medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog alene i det omfang, gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter SEL § 31 D, jf. herved KGL § 8, jf. § 4.

KGL § 8:

"Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1,…ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D.

1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1,…ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget."

KGL § 4:

"Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) Selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) Selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab

3) ..

4) ..

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning…

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer,…

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,..

SEL § 31 D (formulering gældende før ændring ved lov nr. 525 af 12/6 2009, som har virkning for udbytter og tilskud der udloddes henholdsvis ydes fra 1. januar 2010. Bestemmelsen, som den ser ud efter lov 525 er indsat i ramme):

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C.

Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber).

Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge. [Ny affattelse af 3. pkt.:"Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab, finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen"]. Ved tilskud i kalenderårene 2007 og 2008 er kravet til ejerandelen 15 pct. [4. pkt. ophæves] Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og -modtageren eksisterer i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge.[7. pkt. ophæves].

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytteudlodninger.

Stk. 3. Selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har i ingen tilfælde fradrag for tilskuddet.

Stk. 4. Tilskudsyderen og -modtageren skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31, eller selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 5. Uanset stk. 1 medregnes koncerntilskud ved indkomstopgørelsen, hvis et udenlandsk koncernforbundet selskab har fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske skatteregler."

Et moderselskab er ved SEL § 31 C defineret således:

"Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.
Stk. 2. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det

1)

besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),

2)

er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,

3)

er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,

4)

er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller

5)

besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Stk. 3. Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab."

Det kan indledningsvist konstateres, at AIG og ADK, uanset om de forbliver helejede datterselskaber af ADL eller om AIG erhverver ADK, i henhold til definitionen i KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundne selskaber.

AIG´s fordring på ADK, oprindeligt udløst ved lån fra LTD til kurs pari, er igennem alle omsætningsled overdraget til kurs pari. Fordringen, som er i USD eftergives helt. Det er oplyst, at AIG, der er et i Schweiz hjemmehørende selskab, ikke vil have fradrag for tabet. Det er endvidere oplyst, at ADK har positiv formue, og at fordringens værdi for kreditor dermed er lig kurs pari.

Givet disse omstændigheder vil en eftergivelse af hele gælden udløse beskatning hos ADK, medmindre ADK skattefrit kan modtage tilskud fra af AIG, jf. KGL § 8, stk. 1, 2. pkt., jf. SEL § 31D.

Tilskudsyder (AIG) og -modtager (ADK) har siden 2007 været helejede datterselskaber af det fælles moderselskab (søsterselskaber) ADL. Det er under overvejelse, at AIG skal erhverve ADK fra ADL, hvorved ADK ville blive et helejet datterselskab af AIG. I øvrigt forventes ingen ændring i ejerstrukturen inden gældseftergivelsen. ADL er hjemmehørende i den sydlige græsk cypriotiske del af Cypern, og er omfattet af direktiv 90/435/EØF. Tilskudsyder og -modtager vil - sammen med det ultimative moderselskab - kunne indgå i en international sambeskatning, jf. SEL § 31 A, jf. § 31 C. AIG er ikke et investeringsselskab omfattet af ABL § 19 og vil ikke have fradrag for tilskuddet.

Uanset om koncernstrukturen forbliver som den er på forespørgselstidspunktet eller om der sker en ændring som ovenfor angivet, kan ADK dermed skattefrit modtage tilskud fra AIG, og der ville ikke være nogen kursgevinst at beskatte hos ADK.

Det er derfor SKAT´s opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja.

Til spørgsmål 2

Der spørges til, om det kan bekræftes, at der ikke indtræder begrænsning i spørgers adgang til at fremføre skattemæssige underskud, såfremt AIG eftergiver sit tilgodehavende hos spørger på USD 170.500.078.

Følgende fremgår af ligningslovens (LL) § 15:

"Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3 [fra og med indkomståret 2010: "aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3", jf. lov 525 af 12/6 2009], og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4 [fra og med indkomståret 2010 "§ 6, stk. 3", jf. § 4, nr. 4 i lov 462 af 12/6 2009], fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinst på gælden ved indkomstopgørelsen..

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

..."

Som det fremgår ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 1, skal spørger efter KGL § 8 ikke medregne det eftergivne beløb. Allerede derfor vil der dermed ikke ske underskudsbegrænsning efter LL § 15.

Det er derfor SKAT´s opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.