Dokumentets metadata

Fradrag - tab ved salg - lastbil - erhvervelse spekulationsøjemed - personlig interesse

Sagen vedrører, om appellanten er berettiget til at få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 1996-2000 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.Appellanten boede i Polen, men var ubestridt skattepligtig til Danmark. Spørgsmålet var bl.a., om Polen havde beskatningsretten i henhold til den mellem Danmark og Polen indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst. Appellanten gjorde endvidere gældende, at lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A med urette ikke var anvendt, og at appellanten ikke havde haft indtægter i Polen svarende til de skønsmæssige ansættelser. Herudover gjorde appellanten gældende, at ansættelserne var ugyldige, fordi der ikke var sket partshøring og på grund af mangelfuld begrundelse.Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at anse skatteansættelserne for ugyldige som følge af manglende høring eller mangelfuld begrundelse.Med henvisning til omstændighederne vedrørende inddrivelse af en skatterestance og et møde i fogedretten i 2002, fandt landsretten endvidere, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overskredet, og at appellanten ikke havde godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., uanset fristoverskridelsen.Byrettens dom blev herefter stadfæstet.

Parter

A
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af landsdommerne

Würtzen, Lis Sejr og Karin Skov Nilausen (kst.)

Byretten har den 11. februar 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 4-503/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han efter hjemkomsten fra ferieturen i Canada i sommeren 2001 lavede den fiktive annonce i Den Blå Avis. Han havde forinden undersøgt markedet ved at køre rundt til forskellige lastbilforhandlere for at få en idé om prisniveauet for en lastbil af samme størrelse og med samme trækkraft. Han har ikke noget skriftligt om undersøgelserne. Det fremlagte budget var lavet ud fra en forudsætning om køb af en nyere model end den i sagen omhandlede. Både købs- og salgspris er derfor ansat højere. A har forklaret om de faktiske udgifter, som er anført i oversigten i Landsskatterettens kendelse. Han havde nogle telefoniske drøftelser med JJ fra ToldSkat. Han fik en vis hjælp af SS med hensyn til overvejelser over, hvilken type motor han skulle vælge. Det var væsentligt, at motoren var emissionsgodkendt i Europa. Han havde oprindelig planlagt at forsøge at importere et par biler om året til Danmark.

Under turen til Canada i 2002 sammen med MP besøgte de nok omkring 20 forskellige forhandlere. Det lykkedes ikke at finde en bil, der svarede til de forestillinger, han havde gjort sig, da han lavede budgettet. Han endte med at købe en noget ældre bil med en Caterpillarmotor. Han havde bestilt hjemtransport til en bil og var derfor opsat på, at det skulle lykkes at købe en. Bilen kom til Danmark i marts 2002 og blev placeret ved hans værksted. Han gik i gang med at undersøge, hvilke reservedele der skulle bruges til at sætte den i stand. Han kørte i den på prøveplader ved enkelte lejligheder til udstillinger, hvor han havde et "til salg skilt" i ruden. Den var ikke sat i stand til at kunne synes. Han fik ikke gjort så meget ved istandsættelsen i løbet af foråret, da han fik personlige problemer. Økonomien med hensyn til salget af bilen var en væsentlig faktor i hans økonomi. Bilen blev solgt til en lastbilforhandler. Det stod på hans hjemmeside, at bilen var til salg. Prisen på 260.000 kr., som fremgik af annoncerne i Den Blå Avis fra juli 2002 og fremefter, forudsatte, at bilen blev istandsat.

Procedure

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har for det tilfælde, at landsretten når til samme resultat som byretten, bemærket, at der under hensyn til sagens værdi bør tillægges Skatteministeriet et lavere omkostningsbeløb end sket ved byrettens dom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Afgørende for, om A kan opnå et skattemæssigt fradrag for tab ved afståelse af den omhandlede lastbil, er, om det kan anses for godtgjort, at lastbilen den 24. februar 2002 blev erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5 a. A har bevisbyrden herfor.

A, der er uddannet automekaniker, havde ikke forud for erhvervelsestidspunktet drevet handel med lastbiler. Den erhvervede bil kan ikke anses for en typisk spekulationsgenstand, men havde potentielle anvendelsesmuligheder for erhververen. De undersøgelser af mulighederne for fortjeneste på et køb af en lastbil, som A efter sin egen forklaring havde foretaget forinden købet, angik en nyere type bil, er ikke nærmere dokumenterede og må i øvrigt karakteriseres som ganske sporadiske og usikre, når det tages i betragtning, at det planlagte køb omhandlede en genstand, der ikke var gængs her i landet. Det må efter indholdet af de fremlagte artikler fra henholdsvis ... og ... samt indholdet af As egen hjemmeside lægges til grund, at han havde en personlig interesse i erhvervelsen af lastbilen. Købet blev finansieret ved anvendelse af private midler hidrørende fra en personskadeerstatning. Hertil kommer, at det efter det oplyste lægges til grund, at A ikke efter hjemkomsten fra Canada fik sat lastbilen i stand med henblik på salg, og at lastbilen, der først blev afhændet i marts 2003 for 80.000 kr., heller ikke på salgstidspunktet var gjort "salgsklar", samt at afhændelsen blev fremskyndet som følge af As skilsmisse samme år.

Disse omstændigheder taler imod, at erhvervelsen er sket i spekulationsøjemed, og heroverfor er det ikke ved bevisførelsen i øvrigt, herunder As egen forklaring, godtgjort, at spekulation var et moment af blot nogen betydning ved erhvervelsen, der tværtimod må anses for at være båret af en personlig interesse. Det bemærkes, at de henvendelser, der forud for købet skete til Færdselsstyrelsen og Toldskat, var nødvendige for at importere bilen til Danmark uanset formålet med erhvervelsen.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om stadfæstelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 40.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, karakter og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med 40.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.