Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-10-2009
Offentliggjort:30-11-2009
SKM-nr:SKM2009.727.SR
Journalnr.:09-098515
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Fri cykel, kontantlønsnedgang, afskrivningsregler

Skatterådet har taget stilling til en række spørgsmål vedrørende fri cykel, herunder om fri cykel kunne indgå i en kontantlønsnedgang samt om afskrivningslovens regler kunne anvendes ved værdiansættelse af fri cykel. Endelig har Skatterådet taget stilling til spørgsmålet om virksomhedens fradrag for moms ved køb og eventuelt senere salg af medarbejdercykler


Spørgsmål

  1. Er det korrekt opfattet, at cykler stillet til rådighed ud fra gældende praksis for bruttolønsordning ikke medfører personbeskatning af medarbejderne, så længe værdien af godet ikke overstiger det beløb som er bestemt Ligningslovens § 16, stk. 3 (bagatelgrænsen) - under den forudsætning, at medarbejderne ikke modtager andre goder?
  2. Cyklens værdi afskrives over en 3 årig periode. Er det acceptabelt at en cykel til eksempelvis 10.000 kr. i markedsværdi vurderes til en årlig værdi af omtrent 2.400 kr. inkl. løbende reparation og vedligeholdelse?
  3. Er det acceptabelt, at hvis virksomheden køber cyklerne, som et rent virksomhedsaktiv (altså udenfor bruttolønsordningen), så kan den hypotetiske råderet over cykler som at rent praktiske årsager opbevares hos medarbejderne negligeres eftersom virksomheden interesser alt andet lige bedst varetages ved cyklernes opbevaring hos medarbejderne. Og at medarbejderne ikke vil blive beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 1 i dette tilfælde?
  4. Er det korrekt, at regnskabsmæssig kan cykler erhvervet som bruttolønsordning eller som virksomhedsaktiv straksafskrives såfremt nyprisen ikke overstiger det gældende beløb for småaktiver og eventuel senere indtægt ved sag bogføres som indtægt?
  5. Er det korrekt, at virksomheden har fuldt fradrag for moms af cykelindkøb, vedligeholdelse og reservedele, når de benyttes som beskrevet i spørgsmål 4?

Svar

  1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
  2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
  3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
  4. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse
  5. Se sagsfremstilling og begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund:

Spørger er et IT konsulenthus som startede i november 2007. I dag er der i alt otte ansatte, hvoraf to er partnere og ejere af virksomheden.

Blandt de ansatte i virksomheden er der interesse for at lade cykler være en del af lønnen efter principperne for bruttolønsordning. Medarbejderne vil benytte cyklerne både som transport til og fra arbejde, mellem virksomhedens kontor og kunder i arbejdstiden, til ugentlige sportslige aktiviteter i virksomhedens regi samt i medarbejdernes fritid.

Virksomheden har adskillige interesser i at støtte op omkring medarbejdernes anskaffelse af cykler. Dels har virksomheden en mængde kunder som ligger i cykelafstand fra virksomhedens kontor i Københavns centrum, dels vil virksomheden gerne opfordre og støtte medarbejderne til at få suppleret det stillesiddende IT-arbejde med daglige cykelture og desuden har virksomheden et ugentligt arrangement, hvor de ansatte mødes en hverdagsaften efter arbejde og cykler på mountainbikes i skoven. Typisk køres der på Skov- og Naturstyrelsens officielle spor i forskellige skove. Turene varer typisk 2 - 3 timer.

Netop disse MTB ture udgør en vigtig del af virksomhedens incitament til at gå ind i en cykelordning til medarbejderne. En mountainbike som har den fornødne standard til det omtalte brug koster typisk mellem 7.000 - 13.000 kr. og repræsenterer altså en forholdsvis stor udgift for den enkelte. Dertil kommer at brugen af cyklerne på disse vilkår medfører et relativt højt vedligeholdelsesbudget.

Disse parametre påvirker desværre tilslutningen til turene og virksomheden vil meget gerne understøtte, at det i hvert tilfælde ikke er mangel på cykler, der står som den egentlige hindring.

Scenearier:

I virksomheden ser vi umiddelbart to mulige scenarier som indgår i spørgsmålene:

Bruttolønsordning:

I bruttolønsordningen har virksomheden fokus på at opfylde de almindelige principper herfor. Virksomheden forstår disse principper som:

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
  4. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen.
  5. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Virksomheden forestiller sig at opfylde ovenstående kriterier i følgende model:

Medarbejderne tilbydes en kontrakt med virksomheden om at have fri cykel til rådighed mod en bruttolønsnedgang på eksempel 200,- kr. pr. måned. Aftalen gælder fremadrettet for et overenskomstår ad gangen. Kontrakten dækker uindskrænket brug samt løbende vedligeholdelse af cyklen samt reservedele.

Virksomheden erhverver cyklerne og står fortsat som formelle ejere af cyklerne. Ved eventuel opsigelse eller afskedigelse af medarbejdernes løses medarbejderne af kontrakten og virksomheden håndterer herefter cyklen.

Cyklen ibrugtages og benyttes af medarbejderen i en periode på maksimalt 3 år. Senest 3 år efter ibrugtagningen omskiftes cyklen med en ny tilsvarende cykel, således at medarbejderen ikke på noget tidspunkt har en cykel som er mere end 3 år gammel.

Når cyklen ombyttes senest efter 3 år afhænder virksomheden cyklen på det etablerede brugtmarked (eksempelvis Den Blå Avis). Den forventede skrap-værdi (gensalgsværdi) på cyklen beregnes som:

10 % straks-nedskrivning ved køb.

20 % årlig nedskrivning.

En cykel til eksempelvis 10.000,- kr. nedskrives altså som følger:

I eksemplet forventes cyklen altså at indbringe en indtægt på 4.600 ved salg efter 3 år. Ovenstående nedskrivninger er baseret på research af udbudte priser på brugte cykler i tilsvarende alder og stand på www.dba.dk (Den Blå Avis). Den risiko som ligger i en eventuel fejlvurdering af forventet restværdi håndteres alene af virksomheden og er medarbejderen uvedkommende.

Værdien af selve cyklen som medarbejderen har råderet over er altså fastsat til 5.392 kr./3 = 1.797 kr. om året. Differencen mellem medarbejdernes lønnedgang (200 kr. x 12 = 2.400 kr.) og værdien af godet (1.797 kr.) er på 603 kr. om året og forventes at dække løbende udgifter på vedligeholdelse og reservedele i kontraktperioden.

Hvis medarbejderne vælger cykler til en anden pris end i ovenstående eksempel benyttes samme beregningsmodel blot på den aktuelle pris.

Værdien af den løbende vedligeholdelsesudgift medregnes ved opgørelse af medarbejdernes beskatningsgrundlag (i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1). Det er altså det beløb, der svarer til selve løntrækket = 2.400 kr. om året, der ligger til grund for beskatningen.

Virksomhedskøb:

Et alternativt scenarie som virksomheden har overvejet er, at virksomheden indkøber en "pulje" af cykler (eksempelvis 3 -4 stk.) som ikke er dedikeret til navngivne medarbejdere, men blot står til rådighed for transport mellem virksomheden og kunder samt til brug for den ugentlige medarbejderaktivitet som omtalt tidligere.

En sådan pulje af cykler har den fordel, at virksomheden har cykler som de kan låne ud - ikke kun til medarbejdere - men også til kunder og forretningsforbindelser og dermed få dem med på virksomhedens ugentlige cykelture i skoven, selvom de måske ikke selv har de fornødne cykler.

Virksomheden står dog tilbage med nogle logistik-problemer, som de ikke umiddelbart kan løse på anden måde, end at lade medarbejderne tage cyklerne med frem og tilbage på arbejde hver dag og altså opbevare cyklerne på deres privatadresser i fritiden.

Problemet er, at virksomheden ikke har kapacitet til på forsvarlig vis at opbevare et sådant antal cykel på hovedkontoret, og desuden vil det give uforholdsmæssigt meget transport, hvis medarbejderne skulle hente cyklerne på kontoret forud for hver træningstur og efterfølgende returnere dem. Og virksomheden frygter derfor, at medarbejderne reelt vil købe deres egne private cykler, eller mere sandsynligt helt undlade at deltage i det ugentlige arrangement, hvorved et væsentligt incitament til indkøbet forsvinder.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Virksomhedens incitament til at indgå i denne "medarbejdercykelordning", begrundes som tidligere nævnt i følgende forhold:

Det omtalte brug betyder, at cyklerne med rette kan siges i overvejende grad at være ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Og virksomheden antager derfor den position, at godet falder under "bagatelgrænsen" som er formuleret i ligningslovens § 16, stk. 3.

"Goder, som arbejdsgiveren i overvejede grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., der reguleres efter personskattelovens § 20."

Under forudsætning af, at medarbejderen ikke modtager andre goder som samlet medfører at grænsen på 3.000 kr. årligt, skal medarbejderne derfor ikke personligt beskattes af godet.

Regnskabsmæssig afskrives cyklen straks ved købet (under hensyntagen til, at cyklens nypris ikke overstiger den til enhver tid gældende beløbsgrænse for småaktiver) og indtægten ved senere salg bogføres som indtægt.

Virksomheden har fuldt fradrag for moms på cykler, reservedele og vedligeholdelsesudgifter eftersom cyklerne kan siges at indgå i virksomhedens drift i form af medarbejdernes transport til og fra kunder, medarbejderarrangementer og kundearrangementer.

Virksomheden forestiller sig derfor, at de over tid vil ønske at kombinere bruttolønsordningen og virksomhedskøbs-modellen.

Umiddelbart ser virksomheden ikke, at virksomhedsordningen medfører nogen som helst form for beskatning af de ansatte. I udgangspunktet er det derfor en udmærket ordning til virksomhedens formål.

Virksomheden er usikre på om medarbejderne vil blive beskattet af råderetten over cyklen i den situation, der her er beskrevet som "virksomhedskøbet" eller om opbevaringen af cyklerne hos medarbejderne - og dermed deres sporadiske råderet over godet - kan negligeres i denne sammenhæng, da virksomheden primære formål: At transportere medarbejdere til og fra arbejde, at transportere medarbejdere til og fra kunder samt muliggøre og påskønne medarbejdere til at deltage i ugentlige fællesaktiviteter alle er varetaget på bedste og mest effektive måde, på trods af at medarbejderne i teorien får råderet over cyklerne i fritiden. Altså at virksomhedens incitament til indkøb af cyklerne står over den lavpraktiske detalje om, hvor cyklerne opbevares når ikke virksomheden benytter dem.

I fald det vurderes, at medarbejderne skal beskattes af godet, er det virksomhedens vurdering, at "bagatelgrænsen" som er beskrevet i ligningslovens § 16, stk. 3 under alle omstændigheder ikke er overskredet, således at medarbejderne under alle omstændigheder er fritaget for beskatning af godet så længe grundbeløbet (p.t. 3.000 kr.) ikke overskrides på årsbasis, hvilket virksomheden i gennemgange af "bruttolønsordningen" har redegjort for, at det ikke er.

I virksomhedskøbsscenariet vil vi ligesom der er beskrevet i bruttolønsordningen regnskabsmæssigt afskrive den enkelte cykel straks ved anskaffelsen og bogføre en eventuel indtjening ved senere salg som indtægt.

I virksomhedskøbsscenariet vil virksomheden have fuldt fradrag på moms af køb, vedligeholdelse og reservedele.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spørgsmål 1, 2 og 3:

Lovgrundlag

Beskatning:

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

Værdiansættelsen:

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Ligningslovens § 16 indeholder således ingen skematisk værdiansættelse af et sådant personalegode som i nærværende sag, hvorfor personalegodet skal værdiansættes til markedsprisen på overdragelsestidspunktet.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Bagatelgrænsen:

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2009.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

I lovforarbejderne til LL § 16, er der angivet en række eksempler på goder, der kan falde ind under bagatelgrænsen. Det er eksempelvis:

Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse, dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Praksis:

I SKM2003.126.ØLR blev skatteyderen anset for skattepligtig af fri motorcykel efter et skøn over markedsværdien svarende til den leje, som godet kan lejes for i en låneperiode på det frie marked. SKM2003.181.LR fastslog ligeledes, at værdiansættelsen måtte bero på et skøn og fastsatte en skattepligtig værdi af den private rådighed over motorcyklen til 6.500 kr. pr. måned.

I SKM2009.512.SR kunne Skatterådet bekræfte, at der ikke vil ske beskatning af arbejdstagere i X, når de benytter en scooter og dertilhørende tøj/udstyr, som er stillet til rådighed af X, og scooteren og tøjet/udstyret udelukkende bliver benyttet i arbejdstiden i arbejdsøjemed. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at der vil ske beskatning af arbejdstagerens brug af scooteren mellem arbejdstagerens sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Skatterådet kan også bekræfte, at der vil ske beskatning af arbejdstagerens brug af scooteren og tøj/udstyr, når der køres mellem bopælen og direkte ud til borgerne/kunderne, medmindre der er tale om erhvervsmæssig kørsel, herunder at arbejdstagerne falder ind under 60 dages reglen i Ligningslovens § 9B, stk. 1, litra a. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte, at der vil ske beskatning af arbejdstagernes private brug af scooteren samt tøj/udstyr.


Endvidere har Skatterådet i SKM2009.525.SR fastslået, at en cykel som stilles til rådighed til brug for befordring mellem hjem og arbejde er skattefri som fri befordring, forudsat at der ikke samtidigt tages befordringsfradrag for strækningen. Rådet fastslog også, at der er en formodning for privat anvendelse, hvis cyklen tages med hjem. Arbejdstageren skal beskattes af en sådan privat rådighed. Endelig fastslog Skatterådet, at virksomheden kunne tilbyde medarbejderne cyklerne som led i en kontantlønsnedgang.

Begrundelse:

Ad. spørgsmål 1 og 2:

I nærværende sag er der tale om, at arbejdsgiver vil stille en cykel til rådighed for medarbejderne. Cyklen skal bruges til transport mellem hjem og arbejde, transport mellem arbejdsstedet og kunder samt et ugentligt fritidsarrangement med arbejdspladsen.

I den situation, hvor en ansat anvender en af arbejdsgiver ejet cykel til transport mellem hjem og arbejde samt transport i forbindelse med fritidsaktivitet, vil der skattemæssigt være tale om privat anvendelse. Transport mellem hjem og arbejdssted er omfattet af LL § 9 C og sådan transport anses for privat. Anvendes cyklen alene til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads er der tale om arbejdsgiver betalt transport (fri befordring) mellem hjem og arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7. Fri befordring beskattes kun, hvis der tages befordringsfradrag. Beskatningen sker med et beløb, der svarer til befordringsfradraget for denne strækning.

Anden privat benyttelse beskattes efter LL § 16, stk. 1 og stk. 3. Den skattemæssige værdi af cyklen skal fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det frie marked, jf. cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.3 samt SKATs Ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 .

SKAT bemærker, at det forhold, at den ansatte skal benytte cyklen mellem arbejdspladsen og bopæl indebærer en formodning for, at cyklen ligeledes er til den ansattes private rådighed. Denne formodning har den ansatte næppe mulighed for at afkræfte.

Som anført ovenfor vil den private anvendelse således skulle beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk.3. Den omstændighed, at arbejdsgiver er af den opfattelse, at det er umuligt at opbevare cyklerne forsvarligt ved arbejdspladsen efter endt arbejdsdag, og cyklen derfor opbevares bedst på medarbejdernes bopæl, medfører ingen ændring i, at cyklen er til rådighed for privat anvendelse, og derfor skal beskattes.

Den ansatte skal derfor beskattes af et beløb, der svarer til lejeprisen for en tilsvarende cykel, inkl. service, vedligeholdelse mv. for hele låneperioden. Da der ikke umiddelbart er udbydere, der langtidsudlejer cykler i Danmark, vil en normal korttidsleje ganget op med rådighedsperioden, efter SKATs opfattelse, kunne blive væsentlig højere end købsprisen for cyklen, hvorfor der vil skulle foretages en konkret skønsmæssigt vurdering af en rimelig lejepris for præcis den type cykel, der er stillet til rådighed for hver enkelt ansat og for den konkrete periode, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningslovens § 16, stk. 3 samt SKATs ligningsvejlednings afsnit A.B.1.9.1 om værdiansættelse af personalegoder.

SKAT kan derfor ikke umiddelbart tilslutte sig den af spørger opstillede værdi ud fra et tænkt eksempel, da det må afgøres konkret for hver enkelt cykel og rådighedsperiode. SKAT skal i øvrigt bemærke, at det af virksomheden opstillede eksempel om afskrivning af cyklerne ikke kan lægges til grund ved opgørelsen af den skattepligtige værdi for medarbejderne. Dette skyldes, at det ifølge LL § 16, stk. 3 er markedsværdien i låneperioden, der skal lægges til grund, hvortil kommer service mv.

Afskrivningsreglerne er udarbejdet ud fra helt andre generelle hensyn end de hensyn, der skal foretages ved værdiansættelse af personalegoder, herunder ved opgørelse af markedsværdien for hvert enkelt gode. De skattemæssige afskrivningsregler er ikke nødvendigvis et udtryk for aktivets reelle værditab. Dette kan bl.a. illustreres ved, at cyklens købspris vil kunne straksafskrives allerede i år 1, såfremt købsprisen er under en vis beløbsstørrelse, jf. de herom gældende regler i afskrivningslovens § 6 stk. 1. Se i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 4.

Uagtet at SKAT ikke kan afvise beløbets størrelsesorden på omkring 2.400 kr., hvis man ud fra en konkret vurdering kommer frem til den værdi af cyklen, tillagt service, reparationer mv., kan SKAT således ikke tilslutte sig, at det er fremkommet ved den beregningsmetode, der normalt anvendes ved beregning af afskrivning efter afskrivningsreglerne. SKAT kan heller ikke tilslutte sig, at den ansatte kun er skattepligtige af differencen mellem godets købspris og forventet salgspris fordelt over den 3-årige rådighedsperiode.

Bagatelgrænsen, jf. LL § 16, stk. 3:

I relation til bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, er der i lovforarbejderne til LL § 16 angivet en række eksempler på goder, der kan falde ind under bagatelgrænsen. Det drejer sig blandt andet om vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.

Det er dog SKATs opfattelse, at de omhandlede cykler ikke har en så tæt forbindelse med det konkrete arbejde, at det i overvejende grad kan anses for ydet af hensyn til arbejdet. Den fortrinsvise anvendelse af cyklerne, er efter SKATs opfattelse helt klart privat, uagtet at cyklerne også kan anvendes til erhvervsmæssig befordring.

I SKATs Ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anført, at…"det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, der skyldes arbejdet. Da cyklerne, efter SKATs opfattelse, ikke er anskaffet af overvejende erhvervsmæssige årsager, vil der ikke kunne godkendes fradrag herfor. Udgifterne er således ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Kontantlønsnedgang:

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en såkaldt kontantlønsnedgang (ofte misvisende kaldet en bruttotrækordning) for at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en sådan aftale. I Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres følgende betingelser;

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  4. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Endelig skal der være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.

Som arbejdsgiver har beskrevet den påtænkte lønnedgang synes denne at opfylde ovenstående betingelser, men spørger har ikke direkte stillet spørgsmål om kontantlønsnedgang, men oplyst, at denne vil være en del af ordningen med cykler til rådighed for medarbejderne.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålene 1 og 2 besvares med et nej.

Ad. spørgsmål 3:

Såfremt virksomheden indkøber "en pulje" af cykler, fx 3-4 stk., som ikke dedikeres til navngivne medarbejdere, men blot står til rådighed for transport mellem virksomheden og kunder og ikke anvendes privat i øvrigt, ej heller til transport mellem hjem og arbejde mv., vil der ikke være tale om personalegoder stillet til rådighed for privat anvendelse, hvorfor der i denne situation ikke skal ske beskatning efter LL § 16, stk. 1 og stk. 3.

For de medarbejdere, der vil anvende en af virksomhedens cykler til brug for den ugentlige fritidsaktivitet samt for de for de medarbejdere, der anvender cyklerne til transport mellem hjem og arbejde, uagtet at årsagen ifølge virksomheden er, at cyklerne ikke kan opbevares forsvarligt på virksomhedens adresse, skal der derimod ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 3. Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

I den situation, hvor cyklerne i overvejede grad anvendes til transport mellem hjem og arbejde samt den ugentlige fritidsaktivitet, er SKATs opfattelse, at de omhandlede cykler ikke har en så tæt forbindelse med det konkrete arbejde, at de i overvejende grad kan anses for ydet af hensyn til arbejdet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Såfremt cyklerne derimod udelukkende anvendes til transport mellem virksomheden og kunderne, er der ingen beskatning efter personalegodereglerne, hvorfor bagatelgrænsens i LL § 16, stk. 3 heller ikke finder anvendelse.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 3, besvares som ovenfor anført.

Ad. spørgsmål 4:

Ifølge afskrivningslovens (AL) § 6, stk. 1, kan den skattepligtige i stedet for at afskrive efter saldometoden efter AL § 5, vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler mv. som nævnt i AL § 6, stk. 1, nr. 1 til og med nr. 4. Fradraget foretages i det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Aktiver, der kan straksafskrives efter AL § 6 er bl.a.:

Såfremt anskaffelsesprisen på hver enkelt cykel er under ovennævnte beløb, vil beløbet dermed kunne straksafskrives.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 5:

Efter momslovens § 38, stk. 2 har virksomheder kun delvis fradragsret for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til virksomheden uvedkommende formål.

Med baggrund i den anvendelse, som spørger lægger op til af cyklerne, er det kun brugen ved transport mellem arbejde og kunder, der kan anses for fradragsberettiget.

Brugen af cyklerne i forbindelse med de ansattes transport mellem hjem og arbejde, og til de ansattes sport i fritiden er i relation til fradragsretten virksomheden uvedkommende formål. Når der henses til, at de nævnte firmaarrangementer foregår i de ansattes fritid og deltagelsen heri er frivillig vil brugen hertil tilsvarende være til virksomheden uvedkommende formål.

Den fradragsret som virksomheden er berettiget til, vil skulle foretages skønsmæssigt ud fra cyklernes brug til de nævnte fradragsberettigede formål.

Der er ikke taget stilling til størrelsen af et sådan skøn, og det vil ikke være muligt ud fra de fremlagte oplysninger, ligesom den faktiske anvendelse af cyklerne først kan opgøres endeligt ved indkomstårets udløb.

Der er derfor, efter SKATs opfattelse ikke fuld fradragsret for momsen for omkostningerne til køb af cykler, herunder reparationer, service og udstyr, da cyklerne skal anvendes både til fradragsberettigede formål og til virksomheden uvedkommende formål. Virksomheden vil dog have ret til momsfradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til cyklernes brug til de fradragsberettigede formål.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej til fuldt momsfradrag, men ja til delvist momsfradrag.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.