Dokumentets metadata

Omgørelse

Interessentskabet H1 I/S havde i 2003 betalt en huslejegodtgørelse på 1 mio. kr. til selskabet H1 International A/S, der var ejet af interessenterne. Beløbet på 1 mio. kr. blev indtægtsført hos H1 International A/S, og interessenterne foretog fradrag herfor. Skattemyndighederne anså beløbet for et tilskud fra interessentskabet til H1 International A/S og nægtede interessenterne fradrag for beløbet. Der blev herefter fremsat anmodning om omgørelse af aftalen om betaling af beløbet på 1 mio. kr., hvilket skattemyndighederne afslog. Retssagen angik afslaget på omgørelse.Det blev under retssagen fra Skatteministeriets side gjort gældende, at betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ikke var opfyldt.Byretten havde fundet, at formålet med betalingen udelukkende havde været at undgå en beskatning hos hovedaktionærerne, således at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt. Allerede af denne grund blev ministeriet frifundet.Vestre Landsret tiltrådte efter bevisførelsen for landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at den indgåede aftale om interessentskabets betaling af 1 mio. kr. til appellanten primært var båret af andre end skattebesparende eller skatteudskydende hensyn. Vestre Landsret bemærkede herved, at betalingen, der skete i henhold til aftale indgået i 2003 mellem interesseforbundne parter, først fandt sted den 16. december 2003, uanset at ejendommen blev overdraget pr. 1. april 2002. Landsretten bemærkede videre, at interessenterne i 2003 begge foretog fradrag for betalingen, og at aktieselskabet, der i det pågældende år havde underskud, ikke umiddelbart blev beskattet af betalingen.Vestre Landsret tiltrådte således, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt og stadfæstede byrettens dom.

Parter

H1 International A/S
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Dalgaard Hammer)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Stig GlentMadsen og Peter H. Christensen (kst.)

Byretten har den 31. marts 2009 afsagt dom i 1. instans (BS C1-811/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 International A/S, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at aktieselskabet var pålagt en for høj leje, og det var for at kompensere for denne leje, at det blev aftalt, at der skulle ske en betaling af 1 mio. kr. Den oprindelige leje var højere end markedslejen, men det havde ingen betydning, da lejekontrakten blev indgået. Ved salg af ejendommen havde de fokus på armslængde princippet. Det var virksomhedens økonomichef, der gjorde opmærksom på, at den høje leje ville kunne give problemer ved et salg, da prisen på ejendommen havde nøje sammenhæng med lejen. Økonomichefen sagde, at lejen skulle være i overensstemmelse med markedsvilkårene. De fik en god pris for ejendommen. Normalt ville en ejendom af den pågældende type give et afkast på 7 - 8 %, og her ville afkastet af en købers investering med den aktuelle leje blive omkring 11 %, hvilket var et usædvanligt højt afkast. Aftalen af 6. februar 2003 er udarbejdet af økonomichefen. Den aftale, der er skrevet under den 16. december 2003, er også udfærdiget af økonomichefen, da den anden aftale af 6.februar 2003 var bortkommet. Af årsrapporterne for H1 I/S og for H1 International A/S for 2003 fremgår, at der er betalt 1 mio. kr. fra interessentskabet til aktieselskabet. Årsrapporterne blev indsendt til skattemyndighederne. Betalingen var ikke skattemæssigt begrundet, da der var samme ejerkreds på begge sider, og den skattemæssige behandling havde derfor en spejlvirkning. De havde dengang en lejer i en del af bygningen, der betalte omkring 225 kr. pr. kvadratmeter. Bygningen er igen blevet udlejet pr. 1. januar 2010 til en væsentligt lavere leje end den leje, aktieselskabet betalte. Det almindelige krav om, at man følger markedsvilkårene, er først og fremmest afgørende i forhold til selskaberne, og det kan også betyde, at man bliver beskattet af en maskeret udlodning. I 2002 overvejede de, om det var i orden at sælge til den pågældende pris med den aktuelle leje. Salgsforhandlingerne fandt sted i sommeren 2002, men det var først i 2003, at de blev opmærksom på en eventuel regulering mellem interessentskabet og aktieselskabet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, fremgår, at betingelserne for at forvaltningen kan tillade, at en efterfølgende ændring af en disposition tillægges virkning er, at dispositionen ikke i overvejende grad er båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Af forarbejderne til bestemmelsen følger, at omgørelse er begrænset til dispositioner, der primært er båret af andre hensyn end skattebesparende eller skatteudskydende.

Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at H1 International A/S ikke har godtgjort, at den indgåede aftale om interessentskabets betaling af 1 mio. kr. til aktieselskabet primært er båret af andre end skattebesparende eller skatteudskydende hensyn. Herved bemærkes, at betalingen, der skete i henhold til aftale indgået i 2003 mellem interesseforbundne parter, først fandt sted den 16. december 2003, uanset at ejendommen blev overdraget pr. 1. april 2002. Interessenterne foretog i 2003 begge fradrag for betalingen, og aktieselskabet, der i det pågældende regnskabsår havde underskud, blev ikke umiddelbart beskattet af betalingen.

Det tiltrædes således, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

Landsretten stadfæster herefter dommen.

H1 International A/S skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 35.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens resultat sammenholdt med de nedlagte påstande.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, H1 International A/S, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 35.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.