Dokumentets metadata

Rejse og kursusudgifter - udland

Retten stadfæstede Landsskatterettens kendelse, hvorefter sagsøgeren alene fik godkendt fradrag for de rejse- og kursusudgifter, der var direkte knyttet til hans indkomsterhvervelse. Retten stadfæstede, at en del af de selvangivne udgifter havde privat karakter, ligesom en del af udgifterne ikke var behørigt dokumenteret. Der blev heller ikke godkendt fradrag for udgifter til sagsøgerens medarbejdende ægtefælles deltagelse i kurserne.

Parter

A
(Advokat Sten Balslev)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Mette Rovsing Koch)

Afsagt af byretsdommer

Britt Falster Klitgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 14. april 2008, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende

1. at forhøjelsen af hans skatteansættelse for indkomståret 2001 med værdien af ikke godkendt fradrag for kursus- og rejseudgifter kr. 46.406,00 er sket med urette,
2. at forhøjeIsen af hans skatteansættelse for indkomståret 2002 med værdien af ikke godkendt fradrag for kursus- og rejseudgifter kr. 11.929,00 er sket med urette.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, subsidiært at opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Sagen vedrører spørgsmålet, om skattemyndighederne med rette alene delvist har godkendt fradrag for sagsøgerens selvangivende kursus- og rejseudgifter afholdt i indkomstårene 2001 og 2002. Sagsøgeren er uddannet læge og arbejder med behandling af misbrugere. Han var i 2001 og 2002 på tre studierejser til USA sammen med sin ægtefælle, der er uddannet pædagog og ansat i sagsøgerens praksis.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. stk. 2.

Landsskatterettens kendelse af 10. januar 2008 vedrørende sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 er sålydende:

" ...

Klageren er uddannet læge og driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Klageren er privatpraktiserende læge. Han har erfaring inden for behandling af misbrugere og har specialiseret sig i misbrugsbehandling. Klageren er ikke speciallægeanerkendt, men har i forbindelse med sit arbejde modtaget løn som speciallægekonsulent efter aftale med kommune og Foreningen af Speciallæger. En stor del af klagerens omsætning stammer fra indtægter fra kommuner og amter. Af virksomhedens regnskab fremgår, at virksomhedens formål er at drive lægegerning inden for psykiatrisk behandling gennem konsultation og medicinsk behandling. Virksomheden arbejder endvidere for at indføre og/eller udvide kendskabet til alternative behandlingsformer og metoder samt udbredelsen heraf, også uden for Danmark.

Klagerens ægtefælle er medarbejdende ægtefælle i lægepraksisen. Det er oplyst, at hun er sekretær og bogholder. Derudover består hendes arbejdsopgaver af visitation af patienter, patientrådgivning og daglig praktisk vejledning i patienternes misbrugsbehandling. Klagerens ægtefælle er uddannet pædagog. Hun blev aflønnet med 10.000 kr. i henholdsvis 2001 og 2002.

Klageren har sammen med sin ægtefælle været på flere rejser til USA i 2001 og 2002.

Fra 19. april til 5. maj 2001 rejste klageren med sin ægtefælle til USA. I perioden 19. til 22. april 2001 deltog klageren og hans ægtefælle i "Medical Scientific Conference" og "Buprenorphine training course", afholdt af G1, i ...1, USA. Konference- og kursusafgiften udgjorde $ 450. Afgiften omfattede automatisk deltagelse af klagerens ægtefælle.

Konferenceprogrammet omfattede forskellige forelæsninger, der var spredt fra morgen til aften, med nogle timers pause midt på dagen. Der var flere forelæsninger i samme tidsinterval. Deltagerne havde således forskellige valgmuligheder. Torsdag den 19. april om aftenen så programmet for eksempel således ud:

"...

6:00 pm		Welcome Reception in G1 ... Showroom
8:00 pm	Component Session 1	Sleep Disorders Encino (... level)
8:00 pm	Component Session 2	ADM and Pam Medicine Westwood ( ... level)
8:00 pm	Component Session 3	G1... New Initiative with Medem Pacific ( ... level)
8:00 pm	Component Session a:	Update on Tobacco Brentwood ( ... level)
10:00 pm		Mutual Help Meeting Governors Board Room (South Mezzanine)

..."

I forbindelse med konferencen blev der også berørt emner som "Psychostimulant Addiction", "Medical Education in Addiction Medicine", "Pregnancy and Addiction", og "Adolecent Treatment Models".

Søndag den 22. april deltog klageren i kurset "Buprenorphine training course", der blev afholdt i forbindelse med konferencen.

Under opholdet i ...1 boede klageren og hans ægtefælle på hotel. Udover udgifter til konferencen, kurset og hotel har klageren fradraget udgifter til forplejning og øvrige udgifter i forbindelse med opholdet i ...1.

Den 23. april 2001 tog klageren og hans ægtefælle til ...2, USA. På ...2 besøgte de behandlingsstedet G2 og flere skoler for at lære om håndteringen af misbrugsproblemer blandt de unge. ...2 benytter et specielt program, hvor forebyggelse og håndtering af misbrug blandt de unge er integreret i skolesystemet. Der er afholdt udgifter til hotel for klageren og hans ægtefælle. Derudover er der afholdt udgifter til forplejning og billeje.

Klageren og hans ægtefælle opholdt sig på ...2 til den 1. maj 2001. Derfra fløj parret til ...1, USA og videre til ...3, hvor de ankom den 3. maj 2001. I forbindelse med transferen i ...3 havde klageren og hans ægtefælle møder med Professor Dr. TT. Ud fra det oplyste var formålet med møderne at høre om professorens opnåede erfaringer i ...4 med misbrugsbehandling inden for steroider og andet styrkefremkaldende medicinforbrug. Klageren og hans ægtefælle boede på hotel i ...3 i perioden 3. til 5. maj 2001. Udgiften hertil er fradraget i klagerens indkomstopgørelse.

Den samlede udgift for klageren og hans ægtefælle for rejsen til USA fra 19. april til 5. maj 2001 er selvangivet med 87.359 kr. for indkomståret 2001.

I perioden 8.-10. februar 2002 deltog klageren og hans ægtefælle i en konference om afhængighed i ...5, USA, arrangeret af G1.

Der var program hver dag fra kl. 8 til kl. 13. Eftermiddagene var uden program, så deltagerne havde fri til at se ...5's attraktioner. Af programmet fremgår, at der blandt andet var forelæsninger om "Forensic Addication Medicine and Psychiatry", "Addiction and Pseudo Addiction in Chronical Pain Patient" samt "Spirituality in Substance Abuse Detoxification Treatment".

Klageren og hans ægtefælle opholdt sig i ...5 fra den 7. til den 14. februar 2002.

I november 2002 rejste klageren og hans ægtefælle endnu en gang til USA. De fløj fra Danmark til ...3 den 10. november 2002. Den 11. november 2002 tog de til ...4, USA for at besøge Professor Dr. TT. Efter to dage i ...4 tog klageren og hans ægtefælle tilbage til ...3, USA. Parret rejste fra ...3 til ...2, den 14. november 2002. Der var endnu en gang tale om et besøg af behandlingsstedet G2. Derudover var klageren og hans ægtefælle på to andre øer, ...6 og ...7.

Efter besøget på ...2, USA fløj klageren og hans ægtefælle til ...1, USA den 26. november 2002 og derefter tilbage til Danmark den 1. december 2002.

De samlede udgifter for de to rejser til USA i 2002 er opgjort til 93.251 kr. Klageren har selvangivet fradrag i forbindelse med de to rejser med 46.626 kr. De øvrige udgifter er anset som private udgifter. Klagerens repræsentant har til Landsskatteretten anført, at der er tale om en ukorrigeret fejl. Alle de afholdte udgifter i forbindelse med rejserne skulle være fradraget i klagerens indkomstopgørelse.

...

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om godkendelse af fradrag for udgifter i forbindelse med konferencer og studietur i udlandet samt kurser i indkomstårene 2001 og 2002.

Klagerens kompetencer er især rettet mod misbrugsbehandling og hermed beslægtede behandlingsformer samt undersøgelse af mulige alternative løsningsmodeller for udbygning af forebyggende behandling af alle former for misbrug.

Ifølge repræsentanten er karakteren og indholdet af de pågældende kurser dokumenteret, og der er behørigt redegjort herfor. Dette gælder også for sammenhængen mellem de eksakte kurser og klagerens indkomsterhvervelse, samt at formålet med deltagelsen er at vedligeholde og ajourføre den faglige kompetence. Kurserne og konferencerne er og var ikke kompetencegivende, men alene til vedligeholdelse og ajourføring af faglige såvel som erfaringsmæssige kompetencer, herunder den almindelige internationale udvikling inden for misbrugsbehandling, der først inden for de seneste år har fået sin egen platform inden for det danske behandlingssystem. AIle de omhandlede kurser og aktiviteter vedrører eller er relateret til kemisk misbrug eller lignende.

Under studieturen på ...2, USA deltog klageren sammen med sin ægtefælle i undervisningen vedrørende misbrug på skoler og talte med terapeuterne. Klageren kunne som misbrugsspecialist med patienter i samme aldersgruppe få et indblik i, hvordan man håndterede de unge i skolerne i ...2 i forhold til diverse former for misbrug.

Klagerens repræsentant har bemærket, at de indgangsvinkler og den metodik, der lægges til grund på ...2, har været en del af de forstudier, som det på et tidspunkt var planlagt at introducere i kommunen.

Klageren og hans ægtefælle besøgte også Professor Dr. TT i ...4. Han er specialist i misbrugsbehandling. Udover at være tilknyttet et hospital har han også en privat praksis. ...4 har en anden tilgang til misbrugsbehandlingen end i andre af de amerikanske stater. Udgangspunktet er en kristen tilgang. ...4 har opnået erfaringer med misbrugsbehandling inden for steroider og andet styrkefremkaldende medicinforbrug.

For så vidt angår rejsen i februar 2002 er det oplyst, at klageren og hans ægtefælle blev i USA efter konferencen, idet prisen for flybilletten til USA var betinget af et ophold i USA på minimum 7 dages varighed. De resterende dage, efter konferencen, benyttede klageren og hans ægtefælle til besøg på behandlingsinstitutioner i lokalområdet. Parret var sammen med Dr. KJ, der er læge og misbrugskonsulent fra ...5, USA.

Der er fratrukket 50 % af udgifterne som private udgifter afholdt i forbindelse med rejsen i februar 2002 inden fradraget. De 50 % var fastsat som et skøn over, hvor stor en del af de afholdte udgifter, der udgjorde den private andel. Klagerens repræsentant har over for Landskatteretten oplyst, at der herved var tale om en ikke korrigeret fejl. De afholdte udgifter er alle at anse som driftsomkostninger.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ud fra det foreliggende materiale i sagen lægger Landsskatteretten til grund, at der er afholdt kursus- og rejseudgifter i indkomståret 2001 med 83.577 kr., mens der i indkomståret 2002 er afholdt kursus- og rejseudgifter med 96.381 kr.

Fradragsret for kursusudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kræver, at der er en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for, og den pågældende indkomsterhvervelse, således at formålet med at deltage i kurset skal være at vedligeholde og ajourføre den pågældendes faglige viden og uddannelse. Kurset må ikke have karakter af videreuddannelse.

Der er ikke fradrag for kurser af generel almen karakter, idet kurserne i så fald ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til den skattepligtiges indkomsterhvervelse.

Ved deltagelse i faglige kongresser og studierejser er det af afgørende betydning for fradragsretten, at der kan påvises en direkte forbindelse mellem udgifterne og indkomsterhvervelsen.

En afgørelse af, hvorvidt kursusudgifter er fradragsberettigede driftsudgifter, beror på en konkret vurdering af den enkelte erhvervsdrivendes forhold, jf. ligningsvejledningen afsnit E.B.3.4.

Ud fra en konkret vurdering anses kurserne at have en tilstrækkelig direkte tilknytning til klagerens indkomsterhvervelse. Der er henset til, at klageren er privatpraktiserende læge, der udelukkende beskæftiger sig med patienter med misbrugsproblemer. Klageren har ikke titel som speciallæge, men må ud fra en konkret vurdering anses for at være dette de facto. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at også offentlige myndigheder har benyttet klageren som konsulent i forbindelse med behandlingen af unge med misbrugsproblemer. For så vidt angår besøgene på ...2, USA er der tale om en indsigt i et skoleprogram for unge vedrørende misbrug, hvilket er klagerens arbejdsmæssige kerneområde. Kursus- og rejseudgifterne har således en sådan direkte tilknytning til klagerens indkomsterhvervelse, at de kan anses for fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Rejserne har dog haft et vist turistmæssigt element. Det fremgår blandt andet af programmet for kurset i ...5, USA fra 8. til 10. februar 2002, at der afholdes forelæsninger om morgenen, mens eftermiddagene holdes fri, så man kan nyde attraktionerne i ...5. Udgifter til besøg af turistattraktioner har privat karakter og er derfor ikke fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens ægtefælle, der er medhjælper i virksomheden, deltog i rejserne. Hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig rejse for ægtefællen afgøres også ud fra en konkret vurdering, jf. ligningsvejledningen afsnit E.B.3.2.1.

Henset til klagerens ægtefælles funktion i virksomheden og til størrelsen af hendes løn fra virksomheden anses der ikke at foreligge en tilstrækkelig direkte tilknytning mellem ægtefællens deltagelse og hendes indkomsterhvervelse, jf. TfS, 1984.5 og TfS, 1989.451. Rejseudgifterne for ægtetællen er således ikke fradragsberettiget i virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan således godkendes fradrag for dokumenterede udgifter, der er direkte tilknyttet til klagerens deltagelse i kurser i USA og studiebesøg på ...2, mens der ikke kan godkendes fradrag for klagerens ægtefælles rejseudgifter og øvrige udgifter, der har været af privat karakter. Ud fra et konkret skøn, hvor der er henset til ovenstående, kan der godkendes fradrag på 49 % af de afholdte rejse- og kursusudgifter i indkomståret 2001, svarende til 40.953 kr., og et fradrag på 36 % af de afholdte rejse- og kursusudgifter i indkomståret 2002, svarende til 34.697 kr.

Landsskatteretten godkender således fradrag for udgifter, der har direkte tilknytning til klagerens deltagelse i kurser i USA i indkomstårene 2001 og 2002, med henholdsvis 40.673 kr. og 34.697 kr., mens der ikke godkendes fradrag for udgifter, der er af privat karakter, og udgifter afholdt for klagerens ægtefælle.

..."

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af sagsøger og af sagsøgers ægtefælle, BA.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument anført følgende anbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet set gældende

-	at landsskatterettens kendelse er i strid med administrativ praksis vedrørende medhjælpende ægtefællers fradragsret for kursus- og rejseudgifter,
-	at godkendelsen af 49%, henholdsvis 36% ud fra et konkret skøn, savner et sagligt grundlag og snarere er båret af et ønske om at afskære sagsøgeren fra at opnå omkostningsdækning,
...
Det bemærkes, at afgørelsen synes at stride mod skatteforvaltningens almindelige praksis, jf. ligningsvejledningens afsnit E.13.3.2.1, hvori det blandt andet anføres:
Medhjælpende eller ansatte ægtefæller, der er beskæftiget i virksomheden eller selskabet, deltager ofte i rejser til udlandet. Hvorvidt der er tale om en privat, blandet eller rent erhvervsmæssig rejse for ægtefællen afgøres ud fra samme kriterier, som anvendes ved bedømmelsen af en indehavers eller en hovedaktionærs deltagelse i en rejse.
Det hedder videre
Anses ægtefællens rejseudgifter, der betaler selskabet for private, betragtes udgifter normalt som løntillæg til hovedaktionæren, jf. om selskabers rejseudgifter i ligningsvejledningen selskaber og aktionær afsnit S.F.2.1.8. Hvis der deltager, såvel lønmodtagere, som selvstændig erhvervsdrivende i et helt eller delvist fagligt kursus, må der ud fra et lighedsprincip indrømmes den selvstændige erhvervsdrivende fradrag for kursusudgifter i samme omfang, som kurset anses for forretningsmæssigt begrundet for den ansatte deltager, jf. herved E.B.3.4.
Videre gøres det gældende,
-	at Landsskatteretten ikke har foretaget den for sagen nødvendige konkrete vurdering,
-	at landsskatteretten, ved sin afgørelse, har tilsidesat lighedsprincippet, idet der er indrømmet fradrag for sagsøgers dokumenterede udgifter, og at det ikke bestrides, at sagsøgers medhjælpende hustru har deltaget på samme kurser,
Slutteligt gøres det gældende,
-	at sagsøgers overnatning i ...3 har været en for kurset i ...2, USA, nødvendig udgift, idet sagsøger ikke havde mulighed for at komme videre med fly til slutdestinationen, grundet det sene ankomsttidspunkt, hvorfor sagsøger var tvunget til en mellemovernatning idet sagsøger, henset til dennes alder (65 år), har været berettiget til at hvile sig efter en 11 timers flyvetur,
-	at sagsøgers billeje på ...2 har været en for kurset nødvendig udgift, idet sagsøger, grundet afstandene mellem henholdsvis lufthavnen, hotellet og kursusstedet har været nødsaget til at leje bil, idet taxaudgifter, samlet set, var blevet dyrere,
-	at sagsøger, for at passe sit hjemlige arbejde, har været nødsaget til at leje en mobiltelefon, der kan anvendes i USA, ligesom sagsøger var nødsaget til at sende luftpost hjem,
-	at sagsøgers flybillet til ...5 naturligvis har været en for det godkendte kursus nødvendig udgift
-	at sagsøgte burde have efterspurgt det manglende materiale på et langt tidligere tidspunkt
-	at sagsagers revisor allerede én gang har eftersendt det nødvendige materiale, og det bemærkes hertil, at hverken sagsøger, dennes revisor eller G3-Tours længere er i besiddelse heraf
-	at sagsøgers udgifter til Walt Disney ikke har karakter af at være privat, idet det var en for kurset nødvendig udgift, da turen skulle benyttes til socialisering- og netværkstur for kursets deltagere, idet det næppe kan forventes, at kursusdeltagere blot tager hjem på hotellet efter afsluttet kursusdag,
-	at sagsøgers bespisning af kollega i forbindelse med dennes relevante studiebesøg, naturligvis skal kunne fradrages, idet der er tale om en udgift afholdt i forlængelse af sagsøgers studiebesøg, og som kompensation for, at kollegaen uden udgift stiller sin ekspertise og sit hospital til rådighed og
-	at sagsøgers billeje, foretaget i tredjemands navn, men betalt af sagsøger naturligvis skal fradrages, idet der er tale om en for kurset nødvendig udgift, jf. tidligere bemærkninger, idet lejers navn er uden betydning for sagen, da det kan lægges til grund, at sagsøger har anvendt køretøjet til brug for kurset, samt ligeledes betalt herfor.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument anført følgende anbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at skattemyndighederne med rette alene har godkendt delvist fradrag for sagsøgerens kursus- og rejseudgifter i indkomstårene 2001 og 2002, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, påhviler sagsøgeren, jf. f.eks. SKM2007.321.HR . Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han har haft fradragsberettigede udgifter ud over det, der er anerkendt af Landsskatteretten.

For at få fradragsret for kursusudgifter skal der være en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for, og skatteyderens indkomsterhvervelse, således at formålet med kurset er at vedligeholde og ajourføre skatteyderens faglige viden og uddannelse, jf. Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit E.B.3.4 .

Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt til grund, at der (til trods for, at sagsøgeren ikke er speciallæge inden for området) foreligger den påkrævede nære tilknytning mellem sagsøgerens indkomsterhvervelse og de kurser om behandling af stofmisbrugere, som sagsøgeren har deltaget i i USA, jf. bilag 2, side 9, 4. afsnit. Idet rejserne dog også har haft et vist turistmæssigt element, har Landsskatteretten herefter alene godkendt fradrag for de dokumenterede udgifter, der er direkte knyttet til sagsøgerens deltagelse i kurserne.

Der er dermed ikke godkendt fradrag for udgifter af privat karakter, jf. Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit E.A.2.1.1 .

Landsskatterettens afgørelse er truffet på baggrund af en udførlig gennemgang af de konkret afholdte udgifter, og det bestrides, at afgørelsen savner et sagligt grundlag.

Det udøvede skøn kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skattemyndighedernes skøn er rummeligt, og selv hvis sagsøgeren måtte påvise mindre fejl ved skattemyndighedernes beregninger, medfører det ikke, at skønnet kan tilsidesættes, jf. f.eks. SKM2004.310.VLR .

Landsskatteretten har ikke godkendt fradrag for udgifter til sagsøgerens ægtefælles deltagelse i kurserne.

Vurderingen af, hvorvidt ægtefællens kursus- og rejseudgifter er erhvervsmæssige og dermed fradragsberettigede, sker ud fra de samme kriterier som vurderingen af de af sagsøgeren afholdte udgifter, jf. Ligningsvejledningen 2009-1, kapitel E.B.3.2.1 .

Det gøres gældende, at ægtefællens kursus- og rejseudgifter ikke er fradragsberettigede. Sagsøgerens ægtefælle er uddannet pædagog, og hendes arbejdsmæssige placering i virksomheden har ikke en sådan karakter, at hendes deltagelse i USA-rejserne er erhvervsmæssigt begrundet. Det bemærkes i den sammenhæng, at ægtefællen alene har haft en årlig indkomst fra arbejdet i virksomheden på kr. 40.000,-, og at hun efter det oplyste ikke har haft en central placering i virksomheden.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at ægtefællens deltagelse i rejserne har haft en sådan direkte og umiddelbar forbindelse med indtægtserhvervelsen, at udgifterne hertil er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sagsøgerens anbringende om, at Landsskatterettens kendelse er i strid med praksis om medhjælpende ægtefællers fradragsret, bestrides derfor.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, retten måtte finde, at sagsøgeren har adgang til fradrag i videre omfang, end hvad Landsskatteretten har anerkendt, uden at sagsøgerens påstande dog kan tages til følge.

I den situation tilkommer det ligningsmyndighederne at udøve det fornyede skøn.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Om sagsøgerens egen placering i virksomheden lægger retten til grund, at han er cand. med. og driver selvstændig virksomhed som privatpraktiserende læge udelukkende med patienter med misbrugsproblemer. Sagsøger er ikke speciallægeanerkendt, men hans erhvervsudøvelse er af en sådan særlig karakter, at han efter en konkret vurdering af landsskatteretten er anset for de facto at være speciallæge ved vurderingen af, om de omstridte kurser har haft en umiddelbar og direkte tilknytning til hans indkomsterhvervelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, de facto.

Retten lægger endvidere til grund som forklaret af BA, at hun som medhjælpende ægtefælle er beskæftiget i sagsøgers virksomhed 8 til 10 timer om ugen. En mindre del af arbejdstiden bruger hun på administrative opgaver som sekretær og bogholder. Resten af tiden beskæftiger hun sig med den indledende visitation af patienter, patientrådgivning og daglig praktisk vejledning af patienter samt opfølgende samtaler efter et afsluttet forløb med misbrugsbehandling. Hun har ingen medicinsk uddannelse men gennemgik selv et behandlingsforløb for alkoholmisbrug i 1987 og rådgiver med udgangspunkt i egne personlige erfaringer som ædru alkoholiker.

Sagsøgers og sagsøgers ægtefælles faglige viden, uddannelse og arbejdsmæssige placering i virksomheden er således væsentlig forskellig. Efter det oplyste om indholdet af de tre kurser i USA sammenholdt med ægtefællens arbejdsopgaver i virksomheden finder retten ikke, at ægtefællens deltagelse i rejserne har haft en sådan direkte og umiddelbar forbindelse med sagsøgers indkomsterhvervelse, at udgifterne hertil kan anses som en i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsberettiget driftsudgift for ham.

Sagsøger og sagsøgers ægtefælle har i 2001 og 2002 rejst sammen tre gange til USA, hvor de har deltaget i kurser, besøgt behandlingssteder og udvekslet erfaringer med andre behandlere. I perioden fra 19. april til 5. maj 2001 gik turen til ...1, ...3 og ...4. I perioden fra den 7. til den 11. februar 2002 var de i ...5 og i perioden fra den 10. november til 1. december 2002 i ...3, i ...4, på ...2 og i ...1. Sagsøger har bl.a. forklaret, at det var en integreret del af formålet med de tre rejser at knytte kontakter. Kurserne skulle efter deres formål også benyttes til socialisering og netværkstur for kursusdeltagerne, hvorfor mange af kursusdeltagerne havde taget deres ægtefælle med. På denne baggrund sammenholdt med at det f.eks. i programmet for kurset i ...5 hedder, at der afholdes forelæsninger om morgenen, mens eftermiddagene holdes fri, så man kan nyde attraktionerne i ...5, finder retten, at sagsøgers tre rejser til USA med ægtefællen også har haft et vist turistmæssigt element.

Herefter kan retten tiltræde, at der ved sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2001 og 2002 kun godkendes fradrag for udgifter, der er direkte tilknyttet sagsøgers deltagelse i kurser og studiebesøg, mens rejseudgifter for sagsøgers ægtefælle og øvrige udgifter, der har privat karakter, ikke fratrækkes.

Under opholdene i USA boede sagsøger med ægtefælle på hotel, og der er ikke i sagen dokumentation for i hvilket omfang ægtefællens deltagelse i rejserne i sig selv medførte øgede udgifter for sagsøger til hotelophold. Landsskatterettens skøn bygger på en mellemregning, hvor der godkendes fradrag for halvdelen af de dokumenterede udgifter til hotelophold. Sagsøger har anført, at prisen på et hotelværelse i USA er uafhængig af, om der bor en eller to personer på værelset. Uanset det af sagsøger anførte om prisen for et hotelværelse i USA finder retten, henset til at rejserne ikke var erhvervsmæssige for ægtefællen, og at rejserne samtidig havde et vist turistmæssigt element, at der samlet set ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn men henvisning til, at skønnet bygger på en mellemregning, hvor halvdelen af udgifterne til dokumenterede hotelophold er henført til ikke fradragsberettigede udgifter.

Bevisbyrden for at der har været afholdt en udgift, og at udgiften har været erhvervsmæssigt begrundet, påhviler som udgangspunkt sagsøger. Udgifter til porto og udgifter til leje af en mobiltelefon vil i almindelighed være udgifter, der har en sådan privat karakter, at de på grund af manglende erhvervsmæssig tilknytning ikke kan fradrages. Retten finder ikke, at sagsøger i denne sag, uden nærmere at dokumentere med hvem han har kommunikeret, har sandsynliggjort, at han har haft udgifter til porto og/eller telefoni, der har været direkte erhvervsmæssigt begrundet for hans virksomhed. Tilsvarende finder retten det ikke dokumenteret, at udgifter til leje af bil i en andens navn, udgifter til bespisning af andre end sagsøger selv, udgifter til show i Walt Disney og udgifter til indkøb af taske og sko, har direkte erhvervsmæsssig tilknytning. Endelig finder retten det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at sagsøger har afholdt udgifter til fly til ...5 og til en eller flere dages ophold på hotel på mellemlandingsdestinationen i ...3, for hvilke udgifter sagsøger ikke har fremlagt det originale udgiftsbilag.

Sagsøgeren har således ikke bevist, at grundlaget for Landsskatterettens skøn, hvorved der er godkendt fradrag for 49 % af de afholdte rejse- og kursusudgifter i indkomståret 2001, svarende til 40.953 kr., og 36 % af de afholdte rejse- og kursusudgifter i indkomståret 2002 svarende til 34.697 kr. er ukorrekt, ufuldstændigt eller at skønnet er åbenbart urimeligt. Retten tager derfor sagsøgtes principale påstand til følge.

I sagsomkostninger skal sagsøger betale 25.000 kr., hvoraf 747 kr. vedrører udgifter til materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, i sagsomkostninger betale 25.000 kr. til sagsøgte.