Dokumentets metadata

Erhvervsmæssig virksomhed - filmproduktion - formalia

Spørgsmålet i sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgeren i indkomståret 2003 drev erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende ved filmproduktion og dermed havde ret til fradrag for underskud i virksomheden. Virksomheden med produktion af dokumentarfilm startede i 2001. Der er i perioden blevet afholdt udgifter på omkring kr. 90.-100.000,- om året. Der har indtil dato ikke været nogen indtægter i virksomheden. Sagsøgeren oplyste under forberedelsen af sagen, at de første film i virksomheden var færdige i 2003. Retten frifandt Skatteministeriet under henvisning til, at der ikke i sagsøgerens virksomhed ved filmproduktion har været den rentabilitet, som kendetegner en virksomhed drevet med indkomsterhvervelse for øje.

Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Hanne Weirup Malten)

Afsagt af byretsdommer

Stausbøll

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 25. februar 2008, vedrører spørgsmålet om A for indkomståret 2003 med rette er blevet nægtet fradrag for et underskud i en virksomhed med den begrundelse, at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige, personlige indkomst i indkomståret 2003 nedsættes med 112.737 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 7. december 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at skatteankenævnet ikke har godkendt fradrag for underskud ved filmproduktion.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud ved filmproduktion med 112. 737 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klageren har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren har siden indkomståret 2001 drevet to virksomheder, dels en revisionsvirksomhed og dels en virksomhed med produktion af dokumentarfilm. Der har været følgende indtægter og udgifter vedrørende virksomheden med produktion af dokumentarfilm:

År	Udgifter	Indtægter
2001	111.067 kr.	0 kr.
2002	84. 729 kr.	0 kr.
2003	112. 737 kr.	0 kr.
2004	95.576 kr.	0 kr.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for de fratrukne udgifter vedrørende filmvirksomheden i indkomståret 2003, da den ikke er anset for at være anlagt med rentabel drift for øje

Skatteankenævnets afgørelse

Det fremgår af ligningsvejledningens afsnit E. A.1.2 og følgende afsnit, at der er forskellige kriterier der skal lægges til grund ved afgørelse af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyvirksomhed.

Ved hobbyvirksomhed beskattes eventuel nettoindkomst efter statsskattelovens § 4. Underskud kan ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse, og en vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis har bl. a. været

-	om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
-	om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
-	om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m. v.
-	om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
-	om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
-	om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
-	om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl. a. af hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund ved mange afgørelser.

Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om overskud på den primære drift, et krav om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og om arbejdsindsats.

Klagerens afholdte udgifter i filmvirksomheden kan ikke anses at være nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, da der ingen indkomst er erhvervet, og klageren har dermed ikke fradragsret for underskud af denne virksomhed.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag som selvangivet. Der er foretaget anskaffelser for mere end 200.000 kr., og dermed er etableringskontolovens krav opfyldt, ligesom arbejdskravet på minimum 50 timer også er opfyldt.

Klageren har en dokumentarfilmuddannelse, og der er derfor ikke tale om hobbyvirksomhed. Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der ikke er nogen garanti for indtægter. Det fremgår ikke af skattelovgivningen, at der skal være indtægter.

Såvel skatteforvaltningen som skatteankenævnet er af den opfattelse, at så snart der ikke er indtægter, er der tale om hobbyvirksomhed. Det er i strid med gældende lovgivning. Der er endvidere intet til hindring for, at indtægterne først kommer en årrække senere.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af

statsskattelovens § 6, stk. 2.

Landsskatteretten anser, at den af klageren drevne virksomhed i skattemæssig henseende ikke kan anses for en erhvervsmæssigt forsvarligt drevet virksomhed. Retten har herved henset til karakteren af virksomheden samt virksomhedens resultater og manglende omsætning i indkomstårene 2001 og 2002 samt indeværende år.

Der har ikke været den fornødne rentabilitet, som kendetegner en virksomhed drevet med indkomsterhvervelse for øje, jf. de af Højesteret i dom af 4. november 1999, refereret i TfS 1999.863, nedlagte principper for vurdering af, hvorvidt en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig.

Uanset at klageren må anses for at have de faglige kvalifikationer for at drive virksomheden, og at klageren må anses for at have udført en filmproduktion i det omhandlede indkomstår, er der herefter ikke grundlag for i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at indrømme klageren fradrag for underskud ved virksomheden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstfor indkomståret 2003.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at hun er uddannet revisor, men for et par år siden deponerede sin revisorbetalling. Hun lever i dag af bogføringsopgaver. Fra 1996 til 1997 tog hun på en daghøjskole, med ca. 8 timers undervisning hver dag, et omfattede kursus i filmproduktion, og omkring 2001 begyndte hun at lave undergrundsfilm fra ... miljøer. De første film var færdige i 2003. Hun har brugt flere tusinde timer på arbejdet, men har til dato ikke haft indtægter. Siden 2000 har hun haft et samarbejde med DT fra G1 Film ApS om distribution af de film, hun har lavet. Hun er ikke interesseret i at modtage engangsbeløb for visning af filmene, men i at modtage løbende afgifter. Den sidste film hun til dato har lavet er filmen om ... fra 2006.

Parternes synspunkter

A har i et processkrift anført følgende

"...

Nærværende sag angår spørgsmålet om hvorvidt underskud af virksomhed er fradragsberettiget idet der ikke er tale om hobbyvirksomhed. I 1996 har undertegnede taget en statsanerkendt uddannelse indenfor produktion af dokumentarfilm.

Der er blevet etableret en virksomhed, hvor der blev investeret i maskiner og inventar for mere end 350.000 kr., jf. etableringskontoloven. Hertil skal tillægges arbejdskravet om minimum 50 timer ugentlig, som også er opfyldt.

Af loven fremgår det også tydeligt, at sondringen mellem erhverv og hobby er investeringens størrelse samt den personlige baggrund, hvorved hobbypåstanden er ryddet af vejen. Skattelovgivningen foreskriver ingen steder, at en virksomheds indtægter skal komme i samme år. Der er tale om en virksomhedstype hvor indtægterne først kommer en årrække senere. Virksomheden har produceret to dokumentarfilm med en produktionstid på ca. fem år. Dertil en række mindre kortfilm. Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved at der ikke er garanti for indtægter.

Sekundært

Der nedlægges påstand om ugyldighed. Den 22. januar 2007 meddelte jeg Ankenævnssekretariatet skriftligt, at jeg var forhindret i at møde den 8. februar. Ankenævnet traf herefter afgørelse uden at jeg fik mulighed for at foretræde for nævnet, hvilket er i strid med lovens § 19.

..."

Skatteministeriet har i processkrift bl.a. anført følgende

"Anbringender

Ad. sagsøgerens subsidiære påstand (ugyldighed)

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er sket sagsbehandlingsfejl, der kan medføre at skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen for sagsøgeren for indkomståret 2003 kan tilsidesættes som ugyldig. Det gøres herunder gældende, at det er sagsøgerens egne forhold, der har medført, at skatteankenævnet ikke har modtaget sagsøgerens bemærkninger til nævnets agterskrivelse (bilag F). Som følge af skatteankenævnets agterskrivelse af 29. august 2006 (bilag F) anmodede sagsøgeren således i brev af 4. september 2006 (bilag G) om foretræde for nævnet. Sagsøgeren blev som følge heraf indbudt til et møde i skatteankenævnet den 12. oktober 2006 (bilag H). Dette møde meldte sagsøgeren imidlertid afbud til (bilag 1), hvorefter et møde den 30. november 2006 blev foreslået af nævnet (bilag J). Dette møde blev efterfølgende af skatteankenævnet flyttet til den 11. januar 2007 (bilag K). Også dette møde meldte sagsøgeren afbud til (bilag L). Da skatteankenævnet herefter indbød sagsøgeren til endnu et møde, den 8. februar 2007 (bilag M), blev det i brevet til sagsøgeren anført, at nævnet ved et eventuelt afbud fra sagsøgeren, ville træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 14. juni 2006, § 13, stk. 4. Kopi af bestemmelsen var vedlagt brevet til sagsøgeren (bilag L, side 2). Ved brev af 22. januar 2007 (bilag N) meldte sagsøgeren også afbud til dette møde, hvorefter skatteankenævnet traf afgørelse på det foreliggende grundlag (bilag D, side 1, 4. sidste afsnit). Skatteforvaltningslovens § 7, stk. 6, hjemler den omhandlede bekendtgørelse, der er en forretningsorden for skatteankenævnene.

Det gøres gældende, at skatteankenævnet - efter sagsøgerens talrige aflysninger af aftalte møder med nævnet og efter nævnets advarsel om, hvad en yderligere aflysning af møde vil medføre - med rette under henvisning til bekendtgørelsens § 13, stk. 4 har truffet afgørelse på det foreliggende grundlag i sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at bekendtgørelsens § 13, stk. 4, er i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4.

Det bestrides, at skatteankenævnets sagsbehandling er i strid med forvaltningslovens § 19. Såfremt retten på trods af ovennævnte skulle komme frem til, at skatteankenævnets sagsbehandling var behæftet med fejl eller var mangelfuld, gøres det gældende, at fejlen ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering kan medføre ugyldighed, jf. eksempelvis SKM2006.677.HR . Det gøres endvidere gældende, at fejlen eller manglen er afhjulpet ved Landsskatterettens efterfølgende kendelse (bilag 1), jf. eksempelvis SKM2002.149.HR og TfS 1999, 132 Ø.

Ad. Sagsøgerens principale påstand

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet nægtet fradrag for underskuddet på kr. 112.737,-, i forbindelse med virksomheden med filmproduktionen i indkomståret 2003, idet der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Betingelserne for fradrag for underskud er derfor ikke opfyldt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Virksomheden har på intet tidspunkt været rentabel, og der har ej heller foreligget et forsvarligt grundlag for en antagelse om, at rentabel drift skulle være mulig.

Også på denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgte skal frifindes.

Det bestrides, at det har betydning for sagen, at sagsøgeren uretmæssigt har etableret filmvirksomheden ved indskud på en etableringskonto. Det følger således af etableringskontolovens § 1, stk. 1, og § 5, stk. 1, at frigivelse af indskud på etableringskonti er betinget af, at den virksomhed, der etableres, er erhvervsmæssig. Der skal således foreligge en erhvervsmæssig virksomhed i overensstemmelse med de sædvanlige skatteretlige kriterier herfor, jf. UfR 2001, s. 2012 H. Som anført ovenfor foreligger der ikke i nærværende sag en i skatteretlig henseende erhvervsmæssig drevet virksomhed.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de grunde som Skatteministeriet har anført finder retten ikke, at der er sket sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at skatteankenævnets afgørelse af 9. februar 2007 er ugyldig.

A har ikke fra 2001 og til dato haft indtægter ved sin filmproduktion, og da der således ikke har været den rentabilitet, som kendetegner en virksomhed drevet med indkomsterhvervelse for øje, er der ikke grundlag for efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at give A den påståede nedsættelse. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Vedrørende sagens omkostninger har retten har ved fastsættelsen af det beløb A skal betale til Skatteministeriet til dækning af passende udgift til advokatbistand, på baggrund af værdien af et skattefradrag på ca. 112.000 kr., taget udgangspunkt i de vejledende advokattakster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes for As påstand.

Inden 14 dages skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 13.750 kr.