Dokumentets metadata

Fritids- og medarbejderklubber - tilskud fra arbejdsgiveren

Skatterådet fandt, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

Vil medarbejderne i virksomheden blive anset for skattepligtige af et personalegode ved indmeldelse og deltagelse i aktiviteter i nedenstående fremtidige personaleklubber, der modtager tilskud fra virksomheden:

1. Ladiesklub?
2. Kunstklub?
3. Motionsklub?
4. Fitnessklub?

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Ja.

Spørger ønsker at støtte etableringen af fritids- og medarbejderklubber i virksomheden. Klubberne stiftes og drives udelukkende af medarbejdere for medarbejdere.

Det oplyses endvidere, at formålet med klubberne er at styrke arbejdsmiljøet i virksomheden gennem fokus på sociale relationer og sunde vaner, herunder kost, motion og tid til sig selv. Derfor vil virksomheden starte et "Projekt Sund Vane".

Mulige fritids- og medarbejderklubber i virksomheden

Det er hensigten at etablere følgende fritids- og medarbejderklubber i virksomheden.

Ladiesklub

En flok kvindelige medarbejdere mødes 1 gang månedligt for f.eks. at gå på café, i biografen eller ud at spise.

Kunstklub

En gruppe medarbejdere fra de østjyske afdelinger mødes 1 gang hvert halve år om deres fælles interesse for kunst, hvor de sammen tager på udstilling, har foredragsholdere på besøg eller får undervisning i at male.

Motionsklub

En række medarbejdere mødes hver uge for at dyrke forskellige former for motion sammen, bl.a. svømning, løb, gang og gymnastik.

Fitnessklub

En gruppe medarbejdere træner sammen i det lokale fitnesscenter 1 gang ugentlig.

Fritids- og medarbejderklubbernes opbygning og økonomi

Efter det oplyste skal klubberne organiseres som foreninger og derfor vælge en bestyrelse og vedtage et sæt vedtægter. Det er forventningen, at bestyrelserne skal bestå af en formand, en næstformand og en kasserer. Klubberne skal derfor som minimum have 3 medlemmer.

Det økonomiske grundlag for de enkelte klubber er kontingentbetalinger. Kontingentets størrelse fastsættes af den enkelte klub. Desuden har alle klubber mulighed for at søge virksomheden om et årligt tilskud til klubbens aktiviteter. Virksomheden vil yde tilskud for et år ad gangen. Hvert år skal de enkelte klubber senest d. 12. december aflevere følgende til virksomheden: et kort resumé af egne aktiviteter i det forgangne år, en oversigt over planlagte aktiviteter i det kommende år og en opgørelse over antallet af medlemmer. Beskrivelsen af aktiviteterne og antallet af medlemmer vil danne baggrund for virksomhedens vurdering af, om den pågældende klub kan tilbydes et økonomisk tilskud. Hvis klubberne får nye medlemmer efter d. 12. december i det enkelte år, vil der først kunne ansøges om tilskud hos virksomheden til disse medlemmer i det efterfølgende år. Tilskuddet er på max. 500 kr. pr. medlem pr. år.

Anvender klubben kun en del af et givent års tilskud, skal det resterende beløb afleveres tilbage til "Projekt Sund Vane" ved dette års udgang. Såfremt klubben nedlægges, tilfalder et evt. kluboverskud "Projekt Sund Vane".

Virksomheden kan til enhver tid nedlægge den omhandlede tilskudsordning med 12 måneders varsel.

Medlemsbetingelser

Klubberne er kun for medarbejdere i virksomheden.

En medarbejder kan være medlem af et ubegrænset antal medarbejderklubber. Der vil blive ydet tilskud til samtlige klubber, som en medarbejder er medlem af, under forudsætning af at den enkelte klubs tilskudsansøgning godkendes.

Aktiviteter i medarbejderklubberne

I forbindelse med aktiviteter i de enkelte klubber skal der altid være en egenbetaling fra medlemmerne. Den enkelte klub fastsætter selv medlemmernes egenbetaling for de forskellige aktiviteter.

Spørgers repræsentant anfører, at det af "SKATs meddelelse om værdiansættelse for 2008 af visse personalegoder" fremgår at: "Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke".

Repræsentanten anfører endvidere, at goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje derfor ikke beskattes, og at der ikke foreligger retspraksis, som kan belyse, hvorvidt tilskud til f.eks. en personalekunstforening er skattepligtig indkomst for den medarbejder, som deltager i en udstilling arrangeret af foreningen.

Spørgers repræsentant henviser dog til en Østre Landsretsdom fra 1991 hvor bidrag til en personalekunstforening blev anset for fradragsberettiget. Der var tale om, at de ansatte i et reklamebureau havde dannet en kunstforening, hvoraf de fleste af medarbejderne var medlemmer. Medlemmerne betalte et månedligt kontingent på 50 kr., og reklamebureauet ydede et tilskud af samme størrelse. Det indkomne beløb på i alt ca. 40.000 kr. årligt blev anvendt til indkøb af kunstværker til en pris af ca. 2.000 kr./stk., der blev udloddet til medlemmerne. Efter reglerne ville alle medlemmerne blive vindere inden for ca. 2 år. I dommen udtalte landsretten bl.a., at formålet med tilskuddet til personalekunstforeningen, som var åben for alle medarbejdere, var sædvanlig personalepleje, og at den omstændighed, at tilskuddet blev givet til en personaleforening af den nævnte karakter, ikke kunne tillægges afgørende betydning for spørgsmålet om fradragsret.

På baggrund heraf kan det efter repræsentantens vurdering lægges til grund, at formålet med virksomhedens tilskud til klubberne, som er åben for alle medarbejdere, må anses for sædvanlig personalepleje.

Det er tillige repræsentantens vurdering, at et årligt tilskud på 500 kr. pr. medarbejder/pr. klub er et gode uden væsentlig værdi, og der henvises i den forbindelse til ovennævnte dom, hvor tilskuddet fra arbejdsgiveren var på 50 kr. månedligt, svarende til 600 kr. årligt.

Repræsentanten understreger, at de omhandlede klubber er etableret af medarbejdere for medarbejdere i virksomheden, og at der tale om et gode, som kun er til rådighed på arbejdspladsen.

Sammenfattende er der efter repræsentantens opfattelse tale om et skattefrit tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på en arbejdsplads, jf. SKATs meddelelse om værdiansættelse for 2008 af visse personalegoder.

Det fremgår af anmodningen, at virksomheden ønsker at støtte etableringen af fritids- og medarbejderklubber, hvorefter der nævnes en række mulige klubber. Denne besvarelse gælder kun de i anmodningen nævnte klubber: Ladiesklub, Kunstklub, Motionsklub og Fitnessklub.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 1, skal goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om goder af pengeværdi, sparet hjemmeforbrug eller værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder.

Det fremgår desuden af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke er skattepligtige.

Det samme anføres i SKATs meddelelse om værdiansættelse for 2008 af visse personalegoder (SKM2007.936.SKAT ).

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt. beskattes personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kun, hvis den samlede værdi af disse goder overskrider en bagatelgrænse på 5.400 kr. (2008). Overskrides bagatelgrænsen, beskattes hele den samlede værdi. Det er en forudsætning for reglens anvendelse, at godet er af konkret betydning for den ansattes arbejde, samt at der er en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

Som det fremgår af ovennævnte cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, er det en forudsætning for skattefrihed for personalegoder, at godet ydes på arbejdspladsen.

Ifølge repræsentantens oplysninger foregår aktiviteterne i virksomhedens fritids- og medarbejderklubber udelukkende udenfor arbejdspladsen. Allerede af denne grund mener SKAT, at klubberne ikke kan sidestilles med de i ovennævnte cirkulære omtalte kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger.

SKAT finder derfor, at klubberne ikke er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16.

Da der er tale om klubber, hvis aktiviteter udelukkende foregår udenfor arbejdspladsen, og da klubaktiviteterne er af hobbypræget og privat karakter, kan tilskuddene efter SKATs opfattelse ikke anses for at være af konkret betydning for den ansattes arbejde. Hertil kommer, at der heller ikke foreligger den fornødne sammenhæng mellem det ydede tilskud og arbejdets udførelse.

Som følge heraf finder SKAT, at bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. ikke finder anvendelse på de omhandlede klubtilskud.

Spørgers repræsentant er dog af den opfattelse, at et årligt tilskud på 500 kr. pr. medarbejder er et gode uden væsentlig værdi og henviser i den forbindelse til førnævnte Østre Landsrets dom fra 1991, hvor tilskuddet fra arbejdsgiveren var på 50 kr. månedligt pr. medarbejder, svarende til 600 kr. årligt.

Hertil skal SKAT bemærke, at den nævnte Østre Landsretsdom drejede sig om, hvorvidt der var tale om fradragsret for arbejdsgiveren for tilskud til personalets kunstforening i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, og ikke om, hvorvidt medarbejderne var skattepligtige af tilskuddet som et personalegode efter bestemmelsen i ligningslovens § 16. SKAT finder derfor, at præmisserne i denne dom ikke kan anvendes analogt i denne sag.

Som ovenfor konkluderet finder SKAT, at virksomhedens tilskud til de nævnte fritids- og medarbejderklubber er omfattet af ligningslovens § 16, og at klubtilskuddene dermed er skattepligtigt for de medarbejdere, der er medlemmer af klubberne. Endvidere er tilskuddene efter SKATs opfattelse ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Særligt vedr. Motionsklubben og Fitnessklubben skal SKAT bemærke (ad spørgsmål 3 + 4)

Af Ligningsvejledningen Almindelig Del, A.B.1.9.1 fremgår, at gratis benyttelse af et motionsrum på arbejdspladsen er skattefrit for medarbejderen, hvis der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter, og det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Det er i anmodningen oplyst, at der altid vil være tale om en egenbetaling i forbindelse med Motionsklubbens aktiviteter, og at motionen udføres udenfor arbejdspladsen. SKAT finder derfor, at der ikke er tale om gratis benyttelse af et motionsrum på arbejdspladsen, og at ovennævnte praksis om gratis benyttelse af motionsrum derfor ikke finder anvendelse i dette tilfælde.

Af Ligningsvejledningen Almindelig Del, A.B.1.9.1 fremgår endvidere, at arbejdsgivers betaling af medarbejderes medlemskab i et motionscenter er skattepligtigt for medarbejderen.

Af disse grunde indstiller SKAT derfor, at indmeldelse og deltagelse i enten en fremtidig Motionsklub eller Fitnessklub anses for et skattepligtigt personalegode for det enkelte klubmedlem.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.